I går red jeg den mest fantastiske tur på Ic! Vi red rundt om engen, jeg havde taget halsremmen på, for at se om jeg ville kunne styre ham med den. Selvfølgelig også med tøjler.
Og det kunne jeg! Jeg brugte tøjlerne minimalt, f.eks. da der kom en lastbil forbi på den meget smalle vej, eller da jeg ville have ham igennem en vandpyt i galop.

Og så tog vi en meget frisk galop, lod ham bare gå, og hold fast hvor han nød det Det var så skønt! Overvejer om jeg skal tage på tur i dag igen.

Nå på vej hjem smuttede vi lige ned til vandskiklubben, der holder til i en grusgravsø. Bare lige for at se, om jeg kune få ham til at dyppe tæerne. Fandt et sted der ikke var dybt, kunne vel se 2,5 meter ud og gik kun 50 cm ud. Lige pludselig forsvinder hans bagpart fuldstændig, hans forben knækker sammen og han ligger helt nede på maven. Han kæmper for at komme op, knækker sammen flere gange, men til sidst får han sig kæmpet op.
Hold da op! Jeg tænkte en masse og alligevel ingenting! Så for mig hvordan han ville sidde fast, og jeg skulle have falck og alt muligt ud for at få ham fri!

Jeg tror han røg i et hul, men skal ikke kunne sige det, men kæft hvor var det klamt!!!

Han føltes lidt urentgående da jeg skridtede derfra, så jeg steg af og trak de sidste 2 km hjem. Kunne dog ikke se noget efterfølgende. Men han havde sand overalt! Benene var fyldt med sand, han havde sand op i haleroden, i hovedet og på underlaget. Han har virkelig været langt nede Stakkels hest!

Så ALDRIG mere grusgravsøer til mig! Det var måske dumt, men jeg kunne jo se langt ud, og tænkte overhovedet ikke på, det kunne være farligt i 20 cm dybt vand? Vi har soppet så ofte dengang jeg red på min gamle rideskole, i samme sø.

Puha