nogen forslag har jeg faktisk ikke, for den er bare svær.

Men måske du skulle prøve, det kunne jo være at moderen har ret meget styr på det alligevel, der er jo ingen der siger det skal være i så lang tid, måske i kunne prøve med en time af gangen, hvor du aflevere, og måske kommer ind til en kop kaffe, så det reelt kun bliver i en halv times tid din datter skal være der alene.

Marianne - Tak for dit svar... Jeg er jo klar over et eller andet sted at moren da har styr på at passe børn.. Jeg mener de har to og de lever da endnu! Men det er bare meget mod mine principper at efterlade et barn et sted hvor jeg ikke er 100% sikker på at der vil blive ydet den krævede omsorg i tilfælde af hvad ved jeg... Og der sker jo nok heller ikke noget (!) men arh....

..at du skal give det en chance. Foreslå evt. en weekend, at du lige kigger forbi med din datter, -få en kop the, og lad pigerne lege lidt imens. Tag evt. ud at handle 1-2 timers tid, når du har set, at pigerne leger godt.

Så kan du mærke stemningen, sikkerheden i hjemmet, osv. Og også opleve moren i hjemlige omgivelser.

Din datter har jo et eller andet sted også godt af at opleve andre "kulturer", men hun er selvfølgelig stadig meget lille, så rammerne skal jo være i orden.

Og alligevel, så ville jeg også have det super svært... Du kunne ikke foreslå at du tager en kage med og om hun vil give en kop kaffe, så du var med første gang de skulle lege derhjemme...

Og hvis alt så gik godt, kunne du kører hjem oghente hende et par timer senere....

jeg tror jeg ville have svært ved at sige det.... selvom det var imod mine principper, er så dårlig til at sige min mening hvis det sårer nogle...

Det lyder som en svær en, nu maddie kun 6 mdr, så jeg har heldigvis ikke de problemer endnu.

Men du kan jo give det en chance, og som der bliver foreslået, så få dig en kop kaffe, så kan du også se hvordan moren tackler tingene måske??

Der vil altid være nogle som man ikke er helt trygge ved passer sin datter, men nogengange må man give lidt efter tror jeg, selvføgelig ikke hvis man virkelig kan se/mærke at der er noget galt.

Du kan også sige til dem, at du ikke er klar til at din datter bliver passet ude endnu, men at deres er hjertens velkkommen hos dig??

Held og lykke.

Spirillen - Hun har været deroppe før hvor jeg sad med kaffe i køkkenet... Og det er bl.a. herfra jeg har draget mine konklusioner... Jeg synes bare ikke rigtig der var fokus på ungerne. Veninden begyndte at græde og der gik laaang tid før der var en reaktion fra moren af.. Hun har besøgt andre veninder før hvor jeg trygt har forladt hjemmet og hentet et par timer senere.. Kunne være jeg skulle tage det op til revurdering!

Mai - Som skrevet til spirillen har jeg været deroppe til en kop kaffe før.. Jeg plejer nemlig også selv at sige hvad jeg mener, men det her er jo nærmest at sige at jeg ikke mener de er gode nok forældre... Det kan måske være når de bliver (meget!) ældre hun kan være derhjemme.. Men jeg bryder mig bestemt ikke om det på nuværende tidspunkt. Det er jo også synd for ungerne der gerne vil lege men der er en irriterende mor der til dels forhindrer dem i det..

Miomus - Enig, somme tider må man give efter så man ikke er alt for pylret.. Og det har jeg da også gjort i andre tilfælde... Men lige i dét her....

Pigerne går i byens største børnehave og her leger ungerne på kryds og tværs.. Så jeg kan desværre ikke bruge dit sidste forslag! Men tak for dit svar ellers!

Kan godt forstå dig - dit barn er jo det dyrebarste du har. Kan ikke forestille mig, at du kan sige det på en pæn nok måde, så det ikke sårer nogen.

Så vidt jeg kan se, har du nogle muligheder.

Den ene er, at gøre som nogen af de ovenstående skriver - lade det komme an på en prøve. Bliv' der lidt og se, hvordan moderen reagerer, hvis der opstår problemer / konflikter. Så kan du måske få et bedre billede af, hvordan det foregår i den husholdning.

Den anden mulighed der, at undlade, at lade din datter lege med hende i det hele taget.

Den tredje mulighed er at finde på en nødløgn. Sige til moderen, at du har nogle traumatiserende oplevelser med alkohol / fulde mænd eller ligende fra da du var barn, og du derfor ikke kan lade din datter være hjemme hos dem. På den måde tager du det på dine skuldre, men sårende vil det nok stadigvæk være.

Den fjerde mulighed er, at du siger, at du helst vil have, at de to leger hjemme hos jer. Det kan måske give problemer hvis din datter må lege hos andre, og venindens moder opdager dette. Hun vil måske undres - måske undlade, at lade jeres døtre lege sammen.

Hvis det var mig, ville jeg nok vælge den sidste. Så kan venindens moder selv regne ud, hvad der foregår, hvis hun ser din datter gå hjem med andre børn. Det er også sårende, men du skal i sidste ende passe på dit barn. Et hjem med små børn, hvor manden drikker på torvet hver dag - det ville da gøre mig super utryg. Moderen vælger at være sammen med sådanne en mand, at have børn med ham, så må hun da regne med, at det har konsekvenser på en eller anden måde. Sig, at du foretrækker, de leger sammen hjemme hos jer - så kan venindens mor vælge at spørge hvorfor (hvilket jeg ikke tror, hun gør) og vælge, om hun vil lade jeres døtre lege sammen på de primisser. Måske får du et forklaringsproblem over for din datter ("Moaar, hvorfor må jeg ikke lege hos .... ?), og dér må du lige overveje, hvilket svar du vil give. Hun skal jo ikke have sandheden at vide, for så kan hun sige det videre (børn i den alder, kan ikke holde på hemmeligheder), og det vil være yderst sårende for venindens moder.

Det er helt klart en svær én. Håber for dig, at det ikke er din datters eneste / bedste veninde, for så er du virkelig på den.

Held og lykke med beslutningen, og jeg vil være interesseret i at høre, hvad du beslutter.

Elena - Sikke et dejligt svar! Tak for din tid! Det kunne godt være at jeg bare skulle få fortalt hende at jeg ikke er tryg ved at Franciska opholder sig i et hjem der er præget af alkohol.. For det er jo den pure sandhed og den burde jeg kunne diske op med, for min datters skyld i det mindste!

Heldigvis har hun rigtig mange veninder så det er ikke fordi hun vil gå hen og blive evt ensom.. Veninden derimod..

Enig, min datter skal ikke høre sandheden, tænk hvad det kunne gøre ved den stakkels veninde. Børn kan dælme være ondskabsfulde nogle gange..

Jeg skal nok give en update hvis der kommer en...

Jeg har ikke noget bud på hvordan du får det sagt, men vil bare sige:

Stol ALTID på din fornemmelse!

Der er en årsag til at du har den...

moren er nervøs i omgangen med dig. Hendes mand drikker og det er altså ikke morsomt.

Min far drak. Men min mor har 3 børn vi er voksne idag og vi fungerer fint alle 3. Og det er da klart min mors fortjeneste...

Moderen til din datters veninde ved udmærket godt hvordan man passer børn, som du osse selv siger. Du har en hurdle du selv skal overvinde og det kan din datter ikke bøde for.

Jeg tror ikke der er større risiko ved at sende din datter og til en legeeftermiddag hos hendes veninde end der er alle andre steder.

Hvilke forventninger har du til det? at moderen kigger på dem hele tiden?? Det gør de jo ikke engang i børnehaven.

Du kan jo osse invitere moder og datter over til en kop kaffe og komme ind på livet af hende og vise hende at du ikke har en masse fordomme overfor hende og hendes mand. De lever på en måde og I lever på en anden måde.

Det kræver en råstyrke af moderen at bo og leve og ikke mindst have børn med en der har et misbrug. Men at skal kæmpe mod omverdens fordømmelse er langt sværre især når det går ud over ens børn.

Hvordan opfører veninden til din datter sig generelt?? Er hun en ren møgunge eller rimelig velopdragen af en 4 årig?? Er hun sød og alm har moderen jo alligevel rimelig tjek på tingene for de er jo ikke født velopdragne (så mangler min 4 årig ihvertfald et eller andet)

Men svær det er den. Jeg ville bare have været ked af hvis jeg ikke havde haft nogen at lege med da jeg var barn fordi min far drak. Det var jo ikke min skyld.

Zafir2 - Du har ret!

vedikkehvem - Tak for dit svar.. Det kan da godt ske at hun er nervøs, det skal jeg ikke kunne sige.. Du spørger hvilke forventninger jeg har til det? I hvert fald forventer jeg at moren kommer straks hvis min datter begynder at græde. Hun kender ikke min datters gråd og ved ikke om det er en falsk alarm eller akut gråd. Desuden forventer jeg at der ikke bliver råbt, bandet og skændet mens min datter er på besøg. Det kan nemlig også hænde, selvom jeg også er der.. Ellers er der ikke de store forventninger, blot de nævnte.

Veninden er enormt sød, meget tryghedssøgende, men det giver vel sig selv.

Dine sidste sætninger giver virkelig stof til eftertanke, men jeg bliver simpelthen nød til at være stonecold og kommentere det som følger:

Veninden er mere end velkommen hos os, og jeg drikker gerne kaffe hos dem mens de leger - men vil moren ikke kunne acceptere at de leger sammen hos dem alene fordi jeg har fordomme eller er utryg eller hvad det nu vil blive kaldt, er det desværre ikke mit problem om den lille veninde har nogle at lege med. Det lyder strengt, og jeg vil også have det enormt dårligt med det, men jeg må altså tænke på min egen datter og på Zafir2's kommentar.. Jeg ville nok istedet tænke på om der var nogle andre måder hvorpå jeg kunne lette livet for veninden på..

Zafir2 - Du har ret!

vedikkehvem - Tak for dit svar.. Det kan da godt ske at hun er nervøs, det skal jeg ikke kunne sige.. Du spørger hvilke forventninger jeg har til det? I hvert fald forventer jeg at moren kommer straks hvis min datter begynder at græde. Hun kender ikke min datters gråd og ved ikke om det er en falsk alarm eller akut gråd. Desuden forventer jeg at der ikke bliver råbt, bandet og skændet mens min datter er på besøg. Det kan nemlig også hænde, selvom jeg også er der.. Ellers er der ikke de store forventninger, blot de nævnte.

Veninden er enormt sød, meget tryghedssøgende, men det giver vel sig selv.

Dine sidste sætninger giver virkelig stof til eftertanke, men jeg bliver simpelthen nød til at være stonecold og kommentere det som følger:

Veninden er mere end velkommen hos os, og jeg drikker gerne kaffe hos dem mens de leger - men vil moren ikke kunne acceptere at de leger sammen hos dem alene fordi jeg har fordomme eller er utryg eller hvad det nu vil blive kaldt, er det desværre ikke mit problem om den lille veninde har nogle at lege med. Det lyder strengt, og jeg vil også have det enormt dårligt med det, men jeg må altså tænke på min egen datter og på Zafir2's kommentar.. Jeg ville nok istedet tænke på om der var nogle andre måder hvorpå jeg kunne lette livet for veninden på..

du bekymrer dig om det andet barn - det er dejligt, at du tænker over sagen på den måde. Hvis din datters veninde ellers er en sød og social pige, og ikke har så mange venner, er det måske andre forældre, der har samme bekymringer som dig.

Personligt kan jeg slet ikke forstå, at man som kvinde og mor kan træffe det valg, som din datters venindes mor har truffet - at leve med en mand, der bruger sin tid på den måde. Nu har jeg ikke børn, så det er let at være "hellig" og fordømmende. Arbejder med unge, der tager stoffer, og den overvejende del kommer fra hjem med misbrug. Ofte er det fæderne der misbruger og mødrene er for svage til at forlade manden - selv når det har svære konsekvenser for børnene. Nå, der gik jeg lige ud af et sidespor

Det sværeste og nemmeste er jo nok, som du siger, at handle med ærlighed. Svært, fordi du ikke vil såre en anden person, nemt, for så skal du ikke rode dig ud i forklaringer og undskyldninger.

Hvis du vælger at sige det, så lige et par tips (du har nok allerede tænkt på det selv, men kommer lige med det alligevel )

Vælg uforstyttet setting (ikke i børnehaven). Ring evt. så I kan få en rolig snak næste gang situationen opstår.

Fortæl moderen, at du godt kan lide hendes datter og at hun tydeligvis har en god mor, når hun er et dejligt barn (ros baner altid vejen...).

Sig, at du gerne vil have, at jeres børn leger sammen, da de godt kan lide hinanden.

Fortæl hende, at du foretrækker, de leger sammen hjemme hos jer.

Min antagelse er, at moderen nok ikke vil spørge nærmere ind til det (hun ved nok godt, hvad andre tænker). Hvis hun gør, melder du klart ud. Du er ikke tryg ved at din datter er i et hjem, hvor én af de voksne drikker alkohol i løbet af dagen.

Afslut med at sige, at hun vil en hver tid er velkommen til at spørge, om børnene kan lege sammen og at hendes datter er mere end velkommen hos jer. På den måde kan moderen vælge at spørge om din datter kan lege - eller lade være. Så skal hun ikke give dig et svar på stående fod, og vil "naturligt" kunne trække sig fra at blive konfronteret med situationen.

Mit bedste bud er, at moderen vil trække sig. Det er aldrig rart at blive konfronteret med sine mangler, hvilket jo sker, hver gang hun vil aftale noget med din datter. Hvis hun satte datterens ve og vel højt, ville hun lade hende lege med din på dine betingelser, men den historie du fortæller, tyder på noget andet.

Håber, du kan bruge noget af alt min "formiddagsvisdom".

Pyyyh - sikke et dilemma du står i og jeg forstår det godt.

Men jeg synes du skal springe ud i det. Vi kan som forældre ikke skærme vores børn mod alt i denne verden, som vi selv er utrygge ved.

Uanset hvor Franciska kommer hjem og leger kan der ske ting, som kan gøre hende usikker, bange osv - lav derfor en aftale med Franciska, at hvis der bliver noget, så ringer hun bare efter dig. Fortæl hendes legekammeraters mødre, at I har den aftale.

Jeg er sikker på, at din datter er opmærksom og så tæt integreret med dig/jer, at du kan stole på, at hvis der er noget, så ringer hun til dig.

Og stol så på, at Franciska, selv fremover har så gode antenner, at har hun først kommet i et hjem, hvor hun ikke følte sig tryg, skal hun nok selv sige fra overfor yderligere besøg.

Når børnene begynder at vende næsen udad i den alder, er det os som forældre der skal lære at give slip. Det kan være rigtig svært og vi må sluge nogen kameler undervejs. Til gengæld får vi nogen sunde fornuftige unger, der bliver gode til at passe på sig selv senere, hvis vi bare formår, at lave gode holdbare aftaler med dem.

sådan en mor, godt nok sad min mand ikke her hjemme og drak men ude i byen, ikke offentligt.

jeg var konstant fraværende og var i det hele tage rigtig god til at skjule situationen hjemme hos os. for god. ingen opdagede det,

dysfunktion kan være rigtig svært at få øje på.

Bonnie:

følg din mave fornemelse, hold på det du føler og oplever. vil du hjælpe dennne mor og barnet, så vær ærlig overfor hende, sig hvad du ser og observerer. der er så megen berørings angst omkring det her og det går ud over barnet i sidste ende. det kan godt bære at hun blir vred, ked eller såret men det slår en revne i lakken på hendes benægtelse, og i sidste ende kan denne lille revne føre til at facaden krakelerer ig hun omsider får bedt om hjælp til problemet. vi er som samfund med ansvarlige og har faktisk oplysnings pligt når vi observerer at et barn udsættes for dysfunktion.

tænk over det. når det kommer til alkohol så er det eneste der hjælper at dem der er involveret indser konsekvenserne af deres valg. også den pårørende.

du skal sige det som det er jeg ville ik gå på konpremi med mine børns sikkerhed hvis jeg var utryg og jeg ville ikke være flov over at indrømme det for ja de er jo vores et og alt

Elena - Jeg er meget glad for din formiddagsvisdom! Tak for dine tips, selvom jeg som du selv siger, har tænkt over det, er det rart lige at have det foran sig og med en andens syn på sagen også. Det er svært, puha det er svært... Men det er nok bare noget der skal gøres hvis lejligheden byder sig igen. Tak for dit fine svar!

Ponymor - Åh hvor ville jeg dog ønske at man kunne beskytte sine børn mod alt ondt. Måske man bare skulle flytte ind i disneyslottet! Det handler nok også meget om tillid til sit eget barn, som du selv er inde på. At stole på at hun nok skal sige fra hvis hun kan mærke der er noget galt. Jeg glæder mig bestemt ikke til de kameler du omtaler, men jeg er jo klar over at de kommer... Ville bare ønske at de kunne transformere sig om til attraktive flødekarameller i stedet for!

Nicole - Tak for dit svar, det er rigtig dejligt at høre fra dig! Du har nok lige åbnet mine øjne helt og det er nu slået fast at jeg må snakke med hende, hvis lejligheden byder sig igen. Jeg har altså ikke tænkt mig at være en strigle der ringer og ødelægger deres dag bare sådan lige uden en anledning til det! Jeg må få det gjort..

Jeanett - Kort og godt sagt, du har jo helt og aldeles ret!!

Pony-mor: Må lige erklære mig uenig (på en pæn måde ) Et fire-årrigt barn kan ikke vurdere en om en situation er tryg/ utryg. Hvis der er tale om råberi el.lign. er det en anden sag - og dér vil barnet nok sige fra.

Hvis der sker noget i hjemmet, forventer barnet jo, at de voksne kan det hele. Der må man som forældre vurdere, om andre voksne kan påtage sig det ansvar. Det gør én ikke automatisk til en pyller-mor eller giver uselvstændige børn, at man som forældre påtager sig ansvaret og vurdere for ens børn - når de har den alder.

Sunflower: Modigt, du "outer" dig på denne måde. Hatten af for dig! Når du nu selv skriver sådan, har jeg da lige et spørgsmål, som jeg håber, er okay at jeg stiller. Hvordan havde du reageret på en sådanne situation? Hvis en mor havde sagt, at hendes datter ikke må være i dit hjem pga. din mands drikkeri?

Nicole - Lige en tilføjelse.. Hvis en mor havde sagt sådan tilo dig i denne situation, at hun ikke var tryg ved at hendes barn opholdt sig i dit hjem... Hvad havde du så svaret? Eller hvordan havde du reageret? Håber det er et ok spørgsmål..

Elena - Der var vi vist enige..

Jeg må da lige tilføje at jeg mener bestemt at min pige kan fornemme en situation, det har jeg oplevet før.. Eks var vi ude og handle for noget tid siden, og en mand godt påvirket af alkohol, stod lidt bag os i køen. Franciska kiggede på ham og sagde at han skulle altså ikke herhen til os! Han råbte ikke eller noget, han stod bare og vaklede lidt og så lidt sær ud.. Men ellers har du måske ret. Hun kan nok ikke lige fornemme om en mor har de uskrevne påkrævede kvalifikationer for at passe børn på en respektiv måde.

være blevet så flov og skamfuld. de følelser ville have hjulpet mig til at ændre på situationen. men men men nu kan det jo være at denne kvinde vil reagere med vred i starten, men vrede er en sekundær følelse som dækker over en underliggende følelse.. der er ingen forudsigelighed i det her game. men de i kan er at stole på jeres og ikke lukke øjnene. dem er der nok andre af.

Nicole - Tak for hurtigt svar, det vil jeg helt sikkert have i mente... Kan godt forstå hvor slemt det må føles, med en sådan udtalelse fra en 'fremmed mor'...

Elena - nu er det jo ikke det at besøge et hjem med en voksen der drikker mere end en selv, der skaber selvstændige børn - men det at stole på sit barn og lave holdbare aftaler med dem.

Jeg mener bestemt ikke at Bonnie er en pyllermor - hun er en mor der tænker sig om.

Et normalt barn på 4 år kan sagtens vurdere,r om et hjem er rart og trygt at komme i eller ej. Allerede som babyer opfanger de stort set alle stemninger omkring dem. I den alder kan de bare kun sætte ord på ved at græde eller lukke af.

En 4 årig sætter nok ikke voksen faglige termer på sine oplevelser, men vil sige nej tak til flere besøg, sige at veninden var dum, hun ikke kunne lide faren/moren eller hunden lugtede eller lignende.

Ens børns legekammerater er et meget ømtåleligt emne.

Som forældre fortæller man sit barn indirekte om - tolerance og rummelighed ift andre mennesker. Så hvis det er værdier man sætter højt, bliver udfordringerne for en selv endnu større.

Man skal også tænke sig meget godt om, før man siger noget til andre forældre. Mit bud er, at Fransicka aldrig vil få lov til at lege med denne veninde mere, hvis Bonnie i bedste mening udtaler sig om sin usikkerhed ift dennes familie måde at leve livet på.

Måske kommer Fravsicka og veninden i samme klasse og så vil dette dilemma bare ingen ende tage, hvis man ikke tænker sig rigtig godt om, før man "angriber" den anden familie.(Sådan vil de med 99% sikkerhed føle det)

Det ville være skønt hvis verden var sådan strikket sammen, at man kunne tale åbent sammen om alt - men sådan er det ikke og slet ikke der, hvor det man siger, vil kunne have konsekvenser for ens eget barn.

aldrig nogen der har sagt sådan til mig, som jeg skrev så var jeg rigtig god til at skjule det og min mand hang ikke på gaden og drak og heller ikke derhjemme.....men jeg ville ønske nogen havde sagt noget, for så ville jeg have været nød til at forholde mig til det. jeg kan ikke sige hvordan denne her mor vil reagere men jeg ved at det er summen af konsekvenser der får folk til at stoppe op og tænke sig om. måske vil denne mor oveni købet finde lettelse i at nogen ser det der forgår. familie med misbrug er så låst fast i situatione og fyldtr med skam at de ikke magter at tage sig af sig selv.

ponymor: du har ret i at dette dilemma kan følge op igennem skole tiden men det gør det kun fordi ingen vil røre dette emne med en ildtang. berøringsangsten er så stor. når andre mennesker først begynder at bemærke at der er et problem så har dette problem stået på i lang tid forinden.

jeg vil til enhver tid holde på at man skal sige hvad man ser. at tie er at samtykke. og det hjælper ikke familien at være konfliktsky eller komme med undskyldninger som ikke er sande.

sandheden helbreder.

Jeg er barn af en far der drak op gennem min barndom og af en hjertesyg mor. Jeg foretrak selv lynhurtigt at lege ude hos mine kammerater frem for at have dem hjem til mig fordi jeg var flov og ikke ville have de skulle finde ud af hvordan det hang sammen hjemme ved mig. Så hos mig var problematikken der ikke mht. at mine veninder ikke måtte kommme i vores hus pga. min far - for deres forældre vidste det simpelthen ikke.

Med hensyn til hvorfor min mor ikke bare gik fra ham, tjo det har jeg også spurgt mig selv om, men sagen er den, at hun vidste simpelthen ikke hvem der så skulle passe os børn (min søster og jeg) når hun var indlagt, idet resten af vores familie bor/boede på falster. Jeg ville dog ønske hun havde sprunget ud i det og forladt ham, men kan godt sætte mig ind i hendes tanker omkring det den dag i dag.
Jeg manglede bare en stabil voksenfigur i de perioder min mor var indlagt, hvor min søster og jeg måtte stå for husholdningen (jeg var 5 ½ og min søster 12 år, da min mor blev syg med en blodprop i hjertet 23/12-1989 og med efterfølgende indlæggelser jævnligt gennem de næste 10 år).

Ponymor har skrevet det jeg tænker.

Har du tænkt på inddrage en af de voksne i børnehaven du har tillid til, hvis der er et seriøst problem i familien vil de vel også gå ind i sagen, sådan lidt mere overordnet......ellers syntes jeg du skal følge din mave, jeg har prøvet det lidt på en anden måde, med en af børenes venner der bor på en gård, masser af maskiner, gyldetank, dunke med ?, dyr og Årgggh jeg var så skide bange hver gang de var på besøg derhjemme, for de blev altid sendt ud og lege uden opsyn (4- 5 år gl.).......jeg endte med ton´s vis af dårlige undskyldninger for at undgå legeaftaler, og det stoppede også, men gid jeg havde sagt at jeg var utryg...

... hvad siger Franciska? Vil hun gerne over at lege med veninden? og kan hun ikke forstå, hvorfor hun ikke må?

Lad Franciska lege derovre, men fortæl moderen på en pæn måde, hvordan du har det med det. Jeg forestiller mig, at mange kigger den anden vej i denne her sag, og det vil måske være meget rart for moderen at få sat ord på det, der foregår. Men hun skal ikke tromles, fordømmes eller på anden måde føles sig nedværdiget, og Franciska skal stadig have lov at kommer der og lege - så længe hun selv vil.

måske er det lige netop sandheden fra en venlig, voksen og udefrastående kvinde der skal til for at ændre familiens situation?

det er et frygteligt dilemma. og guderne skal vide at ingen af os er sat i verden for at dømme andre (mener jeg bestemt ikke du gør) men at tage ansvar for os selv, vores børn og vores handlinger.

din mave siger nej. derfor må det blive nej. og du udelukker jo på ingen måde at pigerne leger sammen.

jeg tænker om det at sandheden bliver sagt højt med ord. på en pæn måde, men dog uden omsvøb, er det den kvinde og det barn trænger til.hun ved jo udemærket hvad folk tænker, men mangler måske en med mod og overskud til at få det sagt.

husk. modtageren bestemmet altid budskabet.

dog som det er........

At du er utryg ved at lade din datter være der - fordi du ofte ser faren med alkoholikertyper offentligt......

At sige det som det er, er langt det bedste både for dig og andre. Og som nogle skriver KAN det være en øjenåbner.