Nederst skulle der stå:

Afgrænse mig ift. ham.

At hvade vi ikke pumpet dem fulde af gift så kunne det da godt have været en mulighed.

Men jeg er heller ikke nærtagende..

At andre IKKE ser heste på samme måde som jeg, kan ikke gøre mig ked, eller arrig, så længe vi ikke taler om vanrøgt eller mishandling...

... afgrænset, idet du har sagt, at han har såret dig. Han har svaret, at det er han ligeglad med. Så er der vel ikke andet at gøre, end at tænke "idiot" og aldrig betro ham mere?

mvh. tina

Jeg er meget nærtagende og følsom.

Det at sætte en grænse som noget der skal falde med det samme,

Ikke noget jeg skal går og planlægge og tale igennem med mig selv.

Jeg ved jo godt hvor min grænse er , og jeg er hurtig....

Ja jeg har afgrænset mig. Og jeg har også besluttet mig for, at jeg ikke vil betro mit inderste til ham igen.

Det jeg søger er en kommentar til ham den dag i kantinen. Den dag jeg blev chokeret, paf..

"Ja, der kunne have været til mange flødeboller"

Eller "Jaja, drøm videre".

Ærligt talt, lad dog være med, at være så nærtagende. Lad det gå. Det er da vitterligt ikke værd, at spille tid på.

bruge mere energi på ham?

han er åbenbart ligeglad med om han sårer dig.

noget andet er at jeg aldrig vil lade mig pixxe af på den måde; hans holdning er hans ift heste, ham om det. men at han er ligeglad med dine følelser.... ignorer ham.

Du kunne måske ha sagt: jamen jeg skal da tænke på dig næste gang jeg kører en rotte over!

Jamen for ham er/var det jo bare en hest..

Da jeg var yngre blev jeg også såret hvis folk snakkede om at spise hest, eller kaldte min hest for hestebøffer. Men nu rører det mig ikke.

Illum,

jeg er ikke som dig. Men gid jeg også var hurtig til at reagere i nuet.

Da jeg i situationer som denne bliver chokeret (forsvarsmekanisme) får jeg ikke reageret i nuet. Men jeg tror på at øvelse gør mester, og jeg vil reflektere over, hvilke ord, der vil give mig sjælefred i en situation som denne.

at komme med gode råd, når man ikke kan forstå problematikken. Jeg tror bare jeg havde grint - sådan siger min familie da hele tiden. Min kæreste joker da hele tiden med at vi skal slagte hestene og give det til hunden (den bliver nemlig barf-fodret og hest er dens ynglingsmad). Jeg går da bare med på den og síger, at det formentlig også ville være det billigste i længden. Han skulle selvfølgelig nok ikke sige det samme dag som jeg havde fået aflivet en hest, men så betænksomme er de fleste forhåbentlig.

Det er vi altså nogle, der skal øve os på, og så KAN det indimellem tage lidt tid af få dem sat. Heldigvis bliver man bedre og hurtigere, jo mere man øver sig

Hvis det er en hurtig replik "per eftervirkning", vi er ude efter, hvad så med:

"Så forventer jeg også at få en luns, når din kæreste / far / bedstemor / indsættselvvpersonnderrbetyderr megettforrhammdør"r"

Eller:

"Ih, du er jo næsten lige så medmenneskelig som en dør"

mvh. tina

tankestregerne af???

Der skulle stå:

indsæt selv person der betyder meget for ham, dør.

mvh. tina

Dark-Angel.

Ja for ham var det bare en hest.

Det der skærer mig i hjertet er at jeg tidl. har fortalt ham, hvor ked jeg var da jeg skulle af med hesten.

-og så fyrer han den bemærkning af. Det er det, der gør mig så rasende. Og ked inde bag.

Maikenm:

Ja du skriver det helt præcist. Det med, at han er ligeglad med mine følelser. Og der går min grænse helt krystaltklart.

jeg var ikke klar over at du var kanibal !!! !! !

dette ville være min respons, til sådan en tåbe, for han er sq da ikke andet end et ride og skaffe dyr

StaldK,

Haha... skaffedyr måske ja, ja.

Men ridedyr......aldrig i livet. Om han så var den sidste mand på jorden.

jamen det er da det neste han kan bruges til, selv om jeg til enhver tid, ville fortrække at ride på hesten

Hånden på hjertet, så tror jeg altså du ser spøgelser ved højlys dag, uden at de er der....

Fordi du har fortalt en kollega, at du er ked af at skulle af med en hest, så er det altså ikke = at han kan huske det, at han forholder sig til det, at han ikke kan joke med hesten og meget andet....

Jeg tror, at i stedet for at bruge alt den tid på hvad han sagde, hvor forkert det var, hvor dum og ufølsom han er, så tror jeg vitterligt, at du skal bruge din energi på dig selv, på dine følelser.....

Manden har tidligere åbenbart vist sig SÅ god, at du betroede ham noget, det betyder IKKE, at han ikke enten kan joke, glemme, være små hård eller andet......

Jeg mener, kort fortalt, at han er ganske normal, og du har et helt forkvaklet krav til en kollega... han kan ikke, han skal ikke og det er ikke at forvente, at han kan vide, at det der, det går altså ikke makker....

Jeg har også joket med heste bøffer, både til kendte og ukendte..og det er da for mig komplet lige meget, at jeg selv har hest, at jeg hylede som en gal i måneder, da han døde tragisk og uden forvarsel......

Så at lægge alt den energi i, at han var dum, og hvad du skulle have gjort, mener jeg er et totalt fejlskud... energien skal lægges i dig, din helt utrolige følsomhed, krav til kollegaer o.l.

Dette er ikke skrevet for at genere dig, det er ikke skrevet for at være ond, det er blot mine tanker om det. Passer de ikke til dig, så hop over....

Sidder og tænker på at jeg enten kan komme med den "sarkastiske" bemærkning såsom: Ih du er lige så empatisk som en dør!

Eller den følelsesmæssige, autentiske:

Jeg bliver ked af at du siger det. Jeg var glad for min hest og meget knyttet til hende.

Hmm.. Vil lige summe lidt over det

.

Har du en idé til en kommentar til en dør af en kollega, så kom endelig på banen.

Hej Vibs 1,

Jeg har mange gange læst dine indlæg og svar på tråde. Og har rigtig godt kunnet lide det, du skrev. Og blevet inspireret af det.

Og denne gang kan jeg ikke bruge det du skriver, til noget.

Kollegaen siger: Så skulle du have serveret hestebøffer, da du kom af med din hest.

Du siger: A: Beklager, den var medicineret, så den ikke måtte slagtes.

ELLER

B: jeg har valgt ikke at få bøfferne selv, men hvis du kan lide hestekød, kan det købes hos slagter XXX.

---

Folk har underligt nok en trang til at chokere "små hestepiger" - og bliver ganske befippede når vi IKKE går i hysteri over tanken om hestebøffer.

Lad dig ikke gå på over folks manglende forståelse og empati.

Han er heldig at han ikke har oplevet den sorg at tage afsked med et elsket kæledyr - men han er åndeligt fattig at han ikke har oplevet den glæde og det venskab et dyr kan give.

Og han er åbenbart ikke en man kan tale fornuftigt med. Glem ham!

£isbeth (Baloo):

Tak for dine svar.

Jeg har det sådan at jeg stadigvæk ikke ved, hvad jeg ville svare en anden gang.

Dit svar B er dog en mulighed.

Mht. svar så tænker jeg, som tidl. skrevet, at det måske ville være godt for mig at svare i det følelsesmæssige område. Jeg har i den grad brug for at sige noget, der gør, at jeg bliver færdig med episoden. Og det gør jeg, når jeg siger det, der føles rigtigt!

af at fortsætte med de følsomme bemærkninger - det har du gjort før, og du bliver bare mere såret, når han så er ligeglad.

Den der med "ih du er næsten lidt så medmenneskelig som en dør" synes jeg er god. Du rammer ham som person, og du får ham gjort klar over, at du føler, at han jokker på dig. Mænd er sjælden gode til håndtere store følelser, når de bliver sagt.

For ham er en hest jo kun en hest - og det kan du ikke lave om på.

Jeg hørte ofte for, at Sedoj lige var til slagteren i den periode, hvor han ofte var skadet. Og sætninger såsom vi skal have grilfest - kan vi ikke lige bruge hesten. Og svaret var konsekvent, at såfremt de havde råd til at give de 30.000 kr. for ham, som han var forsikret for, så måtte de da gerne få ham, og så håbede jeg ellers at bøfferne ville smage dem. De vidste aldrig, hvad de skull sige tilbage. Ofte blev det "jamen det var jo bare en joke" - og så kunne jeg jo kun sige, og hvem er så mest til grin nu....

Men egentlig ville jeg nok droppe det helt, hvis jeg var dig. Lade den glide ud i sandet. Eller ihvertfald droppe den der med, at han har såret dig så meget med de bemærkninger...

ja nu kan jeg ikke lige se om din hest blev slagtet eller aflivet med sprøjte. MEN vælger man slagtning så bliver de jo til bøffer, sådan er det jo bare .

Jeg kan slet ikke tage den slags bemærkninger nært...

Min smed spurgte om han ikke måtte have fået Rico´s hove, efter slagtningen, og hvis jeg havde vist det før, så havde han da fået dem. Dyret er jo dødt.

Ja undskyld mig at jeg måske er lidt hård, men det ville lette mange mennesker hvis de begyndte at se forskel på dyr og mennesker, også i døden.

først morsomt at drille, når vedkommende tager det alvorligt og hidser sig op over småting. Mænd snakker ikke så meget om følelser. De joker om det istedet med sort humor. Desværre er der mange kvinder, der ikke har den humor.

Sansynligvis er heste ikke noget der betyder noget for ham ligesom mange andre mænd. Jeg kender ikke jeres forhold, men måske er det ikke noget han har sagt for at såre dig. Det er jo noget mange siger, når man taler om heste. Jeg er selv blevet udsat for det, og har også sagt drillet andre med det dengang jeg ikke brød mig om heste eller bare ville drille lidt.

Hvorfor være hurtig og fare i flint overfor manden. Lad være med at lade dig mærke med at du blev fornærmet. Men naturligvis er der da en grænse, men lad dem ikke være for snævre.

Den med rotten er god. Den kan man jo sige med en humoristisk eller alvorlig tone.

Susanne ♥Sedoj♥

Jeg har allerede droppet den ift. at fortsætte med at tage emnet op. Jeg har idag fået sagt alt det til ham, jeg havde på hjertet.

Men fremover vil jeg være bedre til at reagere i nuet. Og søgte med denne tråd råd til hvad der ville være godt at sige i en situation som denne.

Grev Axell,

Jeg vil ikke diskutere min grænse - den er hvor den er.

Hvis det var mig, der havde sagt noget til en kollega, der sårede vedkommende, ville jeg sagde undskyld.

Og en undskyldning var hvad jeg bad om idag.

blot at konstatere at han har ca samme følelsesmæssige dybde som en vandpyt og så lade det ligge der? (Den kan du jo eventuelt godt fyre af til ham)

have sagt: "Ja, det skulle jeg vel egentlig... Men SÅ godt gav det altså heller ikke"

Ville sige tja..men da dyrlægeregningeerne var betalt var der slet ikke til bøffer..

syntes du tager det meget nært, de fleste med heste har hørt den med hestebøfferne igen og igen, så den praller da bare af..ellers så spark ham i skridtet, så behøver du slet ikke svare, han høre det ihvertfald ikke.. ..

Når nogen kommer med den kommentar til mig (Hvilket vi jo alle jævnligt bliver udsat for) Så plejer jeg bare at holde en længere tale om hvor fantastisk det smager.

De behøves jo ikke at vide, at jeg aldrig har smagt det. Men det lukker munden på dem. De troede jo at de kunne ramme mig på en eller anden måde, Gøre mig ked af det eller gal. Det lykkedes ikke, og så er det ikke sjovt en anden gang.

...skyld så tror jeg faktisk du skal lade være med at "tvære mere" rundt i hvad du skulle have sagt, gerne ville have sagt, burde kunne have sagt, kunne have sagt osv. i en uendelighed.

Sket er sket - og var jeg kollega til dig, så ville jeg saftsusemig synes du var en mokke at blive ved med at kævle om noget som (i mine ører!) var sagt i spøg. At spøgen så var malplaceret er noget andet, den tror jeg vi alle har kvajet os med til tider!

Kom videre, og øv dig så i ikke at hænge dig i ting som ikke betyder en døjt i det lange løb - du skal jo ikke giftes med manden!

Trine (Faxa)

Altså, nu har jeg det af og til med at forfalde til sort humor, nogle gange i den lidt mere rå ende!

Sjovt nok sker det faktisk tit i situationer, hvor jeg føler, at folk kommer med en "sjov" bemærkning, der lige har karakter af at være et surt opstød - så får de igen af samme skuffe!

Jeg kunne nok have fundet på noget i retning af:

Spørgsmål: Skulle vi ikke have haft hestebøffer, da du kom af med din hest i foråret?

Svar: Ha - du tror da vel ikke, at jeg vil give dig noget GRATIS, som jeg kan få 3000 kr. for hos slagteren??

(Men jeg kan da godt købe en bakke flødeboller, hvis et sku' være..?)

Den dér "Det er jo kun en hest"-holdning finder man altså tit hos folk, der ikke selv har nogen relationer til heste, eller dyr i hele taget.

For mange mennesker er en hest bare "et stort, kødfyldt dyr", som man kan slagte og spise på linie med køer.

Og den holdning tror jeg ikke sådan lige, man kan pille ud af dem...

JA, det var en malplaceret kommentar fra han side, men han har bare ikke de følelser for din hest, som du selv havde, og det kan du ikke tvinge ham til at have eller få.

Jeg synes, det er fint, du har droppet at tage emnet op mere, for I ville sandsynligvis alligevel aldrig komme tættere på hinanden.

Men jeg håber, at du en anden gang kan give svar på tiltale, hvis du får stukket en mindre pæn bemærkning ud - og ellers glem det, og kom videre.

Du bliver bare mere ked af at gå og tænke på det!

Hilsen

Annelise

og kom videre.. Selvfølgelig er du ked af at have mistet din hest, men må altså give manden lidt ret, det er altså "bare" en hest..

jeg bliver salgtet for at være følelsesløs og hvad der ellers kan fyres af..

Så er jeg fuldstændig klar over at man bliver ked af at miste noget man holder af, men jeg tror bare ikke du får mere udad at tvære mere rundt i det, udover at han tilsidst slet ikke gider dig mere, fordi han er træt af at høre om din hest..

For det virker ikke til at han gider høre om det..

Og når man er hestepige, kommer der tit hestekommentare som at de er kun egnet til hestebøffer eller hvad der ellers er fundet på..

Måske du skulle prøve at arbejde lidt med dig selv, så du kan sortere lidt i de gode og dårlige ting folk siger..

Jeg tror bare jeg lige så koldt havde sagt:

"Velkommen til 3.kl" ..

Som jeg forstår det, er du faktisk færdig med at tale med ham om emnet - men det er i din "indre dialog" med ham, at du trænger til at vinde så ganske eftertrykkeligt, at du føler, at du er klar til næste gang, der er en, der overskrider din grænse?

Med hensyn til at være følsom eller ej, så synes jeg, der er en STOR forskel på at joke med hestebøffer og så at joke med hestebøffer, når hesten lige er død og man ved, at ejeren er ked af det. Jeg er ikke sart omkring heste og bøffer (som jeg synes smager udmærket), men jeg bliver sart, når mennesker, som jeg holder af, jokker mig over tæerne og er ligeglade - så er emnet sådan set lige meget. Det er vist mest det sidste, der er esmas problem?

mvh. tina

herreste gud, du er alt alt for nærtagen, hvis det skulle være noget af det værste du skulle komme ud for her i livet, så er du heldig stillet.

Sådan en bemærkning kunne jeg da selv have været kommet med, hvor tit tror du ikke at jeg har hørt, at shetlænderer ikke er noget at have fordi der ikke engang kan blive en ordentlig bøf ud af. Hvis jeg skulle flippe helt ud over det, ville jeg være klar over, at det var mig selv der havde et problem, ikke de andre.

Men jeg syns nok også at du faktisk ødelegger for dig selv med at gå rundt og spinne på den historien.

Hesten lever jo fortsatt og det er jo lenge siden(mars 08) at du solgte henne (iflg. din presentasjon), så jeg syns faktisk at hans kommentar var at oppfatte som en spøg fra hans side, og et svar på ditt indspill om flødeboller.

Han gikk vel ud fra at du fikk mere for hesten enn han gjorde i tips.

Og egentlig syns jeg nesten du skylder ham en undskyldning og ikke omvendt!

Det kan jo ikke bli annet end galt om du gjentagne ganger konfronterer ham og sier at du sint, skuffet, såret, føler dig trått på, osv. Og avslutter med ennu en seanse hvor du ber ham gi dig en undskyldning.

En undskyldning for hvad?

Ikke tenk mer på hva du skulle sagt og hvordan, for jeg tvivler sterkt på at han nogensinde vil føle for at si mer enn højst nødvendig til dig i fremtiden.

Må indrømme at jeg har meget svært ved at se hvad du er sur og såret over.

Herregud, det var en lille spøg... Nogengange kan man altså osse være lidt for nærtagende.

Og når så det overskrider dine grænser, må man da sige det med det samme. At konfrontere ham med det over flere gange er da lidt at overreagere er det ikke?

-det er jo ikke noget voldsomt og alvorligt han har gjort galt.

Mvh Michelle

Din kollega bruger ikke mere tid på det. Hvorfor skal du bruge energi og humør på at dvæle ved den episode?

Jeg tror ikke at det hjælper noget som helst, at blive ved med at tænke på den pågældende situation, -hvad han har sagt, hvad du sagde, hvad du kunne have sagt og hvad du burde have sagt.

Du bruger alt for meget negativ energi på det.

Og ærligt talt, så kan jeg ikke se at det er værd at bruge så meget af din tid på. Han har med garanti ikke sagt det, for at tryne dig, men for at være skæg.

Han har nok svært ved at sætte sig ind i, hvor meget et dyr egentlig kan betyde for nogle mennesker.

Efter at have læst Ellen's (elsoma)indlæg, var jeg lige inde og tjekke din profil, og hvis det er hesten du omtaler derinde, som er solgt -ikke aflivet, kan jeg godt forstå at han kan kommer med en bemærkning som den med hestebøfferne.

Han er en mand, har ikke hest, dit dyr er ikke blevet aflivet.

I hans øjne har du vel bare fået penge for en vare ligesom han har fået penge på sin tipskupon. Og mere tror jeg ikke han har beskæftiget sig med den episode siden.

At du så går og koger over det i en periode for så at tage det op med ham igen, kan jeg sådan set godt forstå ikke udløser en undskyldning. Kunne han føle sig overrumplet, eftersom det ikke er noget han har beskæftiget sig med i hans tanker siden?

Kan da godt forstå du følte dig overfuset, men tænk over det sådan: syntes du han fortjener at du bruger så meget tid på at tænke på ham?

Jeg ville have svaret, den dag i kantinen, "Næ det gør jeg ikke" og så forklare at man ikke må slagte en hest der er chipmærket ingen rap bemærkning eller noget - så ville man på den måde dræbe den hånende stemning han skabte OG sætte ham på plads.

Jeg synes det er nærtagende at være. Hvis det var et barn han havde sagt det til kunne jeg forstå harmen, men til en voksen...come on. Det er jo bare en hest.

Jeg har selv fåer min gamle springer aflivet og jeg kunne da aldrig blive ked af sådan en bemærkning. Mange fokuserer på det forfærdelige at skulle sige farvel - tænk dog hellere på alle de gode timer man har haft med sin hest.

Køb en fødebolle til ham og sig, det er fra min hest.

Katrine

præcis derfor at jeg arbejder sammen med mænd, der er en skovl en skovl og en spade en spade, hvis jeg konstant skulle gå og passe på div skrøbelige kvinde gener og tænke over alt hvad jeg sagde for ikke at ramme nogen, gud fri mig vel for en laaang arbejdsdag det kunne blive

at du gider blive ved at træde rundt i det og overhælde manden med alle dine tanker omkring en sætning om hestebøffer herreste gud, hvad med istedet at vende den og tænke

"han sagde det sgu nok ikke for at ramme mig, men fordi han ikke vidste at min hest betød alverden for mig"

også hop op og fald ned på det, hvad kan du bruge en undskyldning til sagt er sagt og han kan ikke så godt gøre det om nu

han har helt sikkert ikke sagt det for at såre dig, og er det i virkeligheden ikke tanken bag der betyder noget??

havde han sagt det for at såre dig, kan jeg måske bedre forstå du bliver sur, men at lægge al den energi i noget der er sket synes jeg er spild af din gode tid, manden tør sikkert aldrig nævne det igen, så div gode sætninger herinde er temmelig sikkert spildt

Jeg har selv været sådan en der gik og rugede over ting folk sagde til mig, men man får kun mavepine til følge og det er bare ikke det værd, tag det som en dumsmart drengebemærkning for det er jo i virkeligheden det det er

mvh

Katja

Taina, du skriver;

Som jeg forstår det, er du faktisk færdig med at tale med ham om emnet - men det er i din "indre dialog" med ham, at du trænger til at vinde så ganske eftertrykkeligt, at du føler, at du er klar til næste gang, der er en, der overskrider din grænse?

Med hensyn til at være følsom eller ej, så synes jeg, der er en STOR forskel på at joke med hestebøffer og så at joke med hestebøffer, når hesten lige er død og man ved, at ejeren er ked af det. Jeg er ikke sart omkring heste og bøffer (som jeg synes smager udmærket), men jeg bliver sart, når mennesker, som jeg holder af, jokker mig over tæerne og er ligeglade - så er emnet sådan set lige meget. Det er vist mest det sidste, der er esmas problem?

1000 tak. Det er lige præcis sådan jeg har det. Jeg kan ikke beskrive det bedre.

Tak..

Og til jer som ikke selv er nærtagende, det er ok. Sådan har I det.

Men sådan har jeg det ikke.

Det jeg vil lære er, og dette har jeg sagt før, er at reagere prompte i nuet - og dermed har jeg ingen hængepartier.

Jeg tror at det bedste (indtil videre) vil være at sige;

Åh du er ligeså empatisk som en dør!

Tak for alle svar!

Go aften.

Jeg kan se, at du ikke synes at Vibs' svar til dig kan "bruges til noget som helst". Men prøv at tage en dyb indånding og læs det igen - jeg synes faktisk meget af det hun skriver kan bruges konstruktivt.

Jeg tror det vil være en stor hjælp for dig selv, hvis du slutter fred med kollegaen. Ikke sådan bogstaveligt, men i dit indre. De ord der for dig lød umenneskeligt hårde var måske ikke ment sådan fra hans side - han har ikke noget nært forhold til heste, og derfor falder det ham sikkert ikke ind, at hans bemærkning sårede som den gjorde. Og hvor mange gange du end forklarer ham, hvilket nært forhold du havde til din hest, vil han aldrig aldrig helt forstå dig - for han er et andet menneske og tænker slet ikke som du.

Igennem livet møder vi masser af mennesker der potentielt kan såre os dybt med ubetænksomme bemærkninger - mange gange skal vi blot passe på ikke at se spøgelser eller tillægge de mennesker negative karakteregenskaber som f.eks "kold, kynisk, hård, hjerteløs" osv. Deres verden ses gennem DERES briller, og ved at tænke på det rammer sårende bemærkninger nogle gange lidt mindre hårdt...

Jeg ved godt, at man ikke sådan bare lige kan ændre på hvad man føler eller ignorere klumpen i maven - men man kan arbejde hen imod at få nemmere ved at sidde sårende bemærkninger overhørig. Ikke sådan at forstå, at man blot skal agere dørmåtte for andre - men at man udvikler en modstandskraft så man bliver i stand til at vælge, hvor man vil lægge sin energi, og hvor man istedet tager en dyb indånding og tænker på, at vedkommende nok ikke tænkte på, at ordene ramte så hårdt i den anden ende - det er bestemt ikke altid med fuldt overlæg andre mennesker sårer os...

Som sagt - jeg underkender ikke de følelser du har, men jeg tror det vil gøre det nemmere for dig fremover, hvis du kan opbygge et "filter", så ikke alt trænger ind og sårer dig.

Det er ikke nemt, og er en lang proces, men er sikker på du kan

Jeg havde svaret:

"Niksen, de var af så god kvalitet, at sådan en klaphat som dig, ikke skulle have lov at nyde dem."

Hej

Jeg plejer at sammenligne hesten med andres børn..

jeg ved at forældre elsker deres børn (jeg bryder mig ik om børn)

Jeg elsker min hest og den gamle jeg havde.. så når folk kom med upassende kommentare.. så var / er mit svar.. afliv eller sælg din unge.. så ved du hvordan jeg har det.

Det får oftes dem uden tætte forhold til dyr til at forstå eller tænke over det..

Men der er bare folk som elsker at såre andre med sådanne kommentare.. og dem kan man ikke gøre så meget ved da det praller af. Derfor ville jeg vælge at undgå at tale til ham.. af private ting.. også selv om han siger noget selv eller spørger.. kun tale til ham i arb. relateret ting.

men sådan er det jeg reagere.. Siger ikke det er den rette metode.

Venlig hilsen

Jette

i øjnene og sig: "Da har vi kommet til det punkt hvor du skal kigge dybt ind i det kamera og sie: jeg er ikke smartere end en 10-åring".

Eller neste gang du forteller en joke, så ta lige en pause midt i og sig: "Ja, for din del, så får du være lidt tålmodig. Jeg skal nog forklare deg det hele senere."

Helt ærlig, så er det bedste nog at totalt overse ham, og slett ikke respondere på hans barnlige jokes.

Hahahahaha

At hvade vi ikke pumpet dem fulde af gift så kunne det da godt have været en mulighed.

Griner!!!