Ja det skulle man i hvert fald tro.

Chanell har i mange år døjet med en ekstra kindtand, der sad helt bagerst i højre side af undermunden. Den har generet hende grusomt under ridningen og sikkert også på alle andre tidspunkter. Vi opdagede det, da hun var til tandlæge første gang, da hun var 15 år gammel, altså for 5 år siden.

Der var ikke rigtig plads til den ekstra tand, men da den sad godt fast, fik den skubbet til tanden foran, så den begyndte at dreje rundt og sidste år i september havde den drejet 180 grader og sad altså helt på tværs. Mai Nicholaisen mente, at den snart var så løs, at den kunne opereres ud.

Mai og hendes kollega Lalla arbejder sammen med en hestetandspecialist, der også er dyrlæge, fra spanien og jeg aftalte med Mai, at næste gang Mati kom til Dk, så skulle tanden ud. Chanell blev værre og værre i ridningen, hvilket selvfølgelig var fuldt forståeligt og i marts i år opgav jeg helt at ride, da det tydeligvis var meget smertefuldt for hende.

Mati kom til Dk i starten af sommeren og efter 1 times lirken og vrikken og 4x bedøvelse, røg tanden endelig ud. I det næste døgn havde Chanell det forfærdeligt og hun blødte og savlede fra munden hele tiden. Jeg kunne ikke få noget som helst i hende, heller ikke det smertestillende pulver, det var meningen, hun skulle æde sammen med moste æbler. Det var 30 grader varmt og vand ville hun heller ikke have. Men endelig efter 24 timer tog hun et par sip fra vandkarret og herefter gik det langsomt fremad og jeg åndede lettet op. Hun var på sommergræs og fik lov til at gå uden at lave noget som helst, for jeg synes hun skulle komme sig ordentligt, inden vi tog fat på ridningen igen.

I starten af september kom hun hjem fra sommergræs og jeg startede langsomt op igen med at ride.

Og hold da op, jeg har fået en helt ny hest

Hun suger på biddet nu og går så fint til biddet. Selvfølgelig er hun lidt stiv i nakken og nogle gange kan man mærke på hende, at hun forventer, at det gør ondt og så stritter hun imod, men kun lige et par sekunder, til det går op for hende, at det ikke gør ondt længere.

Igår galoperede vi for første gang og hun plejer at knalde hovedet i vejret og spæne afsted, men næe nej, hovedet pænt på plads og så ellers fint rundt i ridehuset.

Jeg er simpelt hen helt nyforelsket i min nye gamle hest