Ja, vejret idag indbyder virkelig til en tur i skoven med hesten. Det går bare ikke idag 
Om en times tid skal vi til fødselsdag med brunch. Jeg synes godt nok også jeg kan høre på min mave at det er nogle timer siden jeg stod op.
I eftermiddag er der staldmøde, hvor efteråret og vinteren skal på plads med staldvagter, fodring, planlægning af gødningsprøver og sikkert også snak om den nye løsdrift, vi er ved at bygge.
Det bliver interessant at se hvordan Høffe tager det ikke at komme i boks i år. De sidste par år har han stået inde i vinteren og han virkelig nydt sin boks. Har endda rendt under hegnet et par gange, bare for at komme ind og hygge 
Men i år er jeg ond. Han skal gå ude, han bliver ikke klippet og får bare lov til at være en godt ulden islænder 
Rigtig god dag til jer alle og nyd nu vejret mens det er så godt 