Mine heste har aldrig haft skader! - med mindre man kalde 2gange halthed på ponyen med (det gik over efter 2dage begge gange).

Det med om man skal aflive dem kommer jo an på så meget.. For hvis hesten ellers altid har haft et aktivt liv og har været vant til at have noget og være til stævner, er det måske ikke så fedt for den at have maaange år foransig kun på en fold og i en box. Men det kommer jo an på så meget.. Fordi hvis det er en ældre hest gør det måske ikke noget at den skal gå på en mark og nyde sin alder..

Synes der er meget som spiller ind når man skal afgøre det, derfor er det vigtigt med en god dyrlæge som kan hjælpe en hvis man skulle være så uheldig at skulle vælge..

Jeg tror at mange ting spiller ind:

Der er rigtig mange heste i DK, dvs. der vil også være en del syge. Brugen har klart ændret sig - tror helt sikkert ridesporten ikke bare er vokset , men den er vokset væk fra "lille lises skovturs pony" ... sådan som det var da jeg var barn!

om et hesteliv er værdigt eller ej er jo et problematisk spørgsmål - det første er jo netop om den er smertefri når den går på fold.. det næste er om man har råd til at holde en hest man ikke bruger - dertil kommer så problematikken om at sælge en skadet hest... og hvordan den så vil få det hos den nye ejer!?!

Hvis jeg havde haft valget var min gamle vallak blevet pensioneret - men jeg tror man skal se på det fra hest til hest... nogle trives ikke som fold heste - andre gør..

Nu er jeg nok ikke den rigtig at spørge omkring skadet heste.

Da min holdning er at nogle folk giver for hurtigt op.

En skadet hest tager lang tid, og bliver den uridelig - ja så står den bare og man betaler stadigvæk. men det er jo ikke ens betydning med at hesten ikke kan have en godt liv.

jeg tror måske jeg blev for "insider" - med "lille lises skovturs pony" mente jeg: tidligere var der mange som havde hest/pony uden at sætte sig ind i dyret eller følge med den nye forskning inden for området.. der var ikke hestetandlæger, heste wellness eller lign. . jeg tvivler på at de heste som havde behov for dyrlæge dengang altid fik det - for jeg tror ikke lille lises far vidste at det betød noget - eller ville betale det det kostede...

det jeg vil frem til er at man bruger mange flere penge på div. til hesten i dag frem for tidligere - der er fokus på hestens velfærd

Uden at være ekspert på området...

Tror en del af det, skyldes dårlig avl... Når avlen går for hurtig, kan knogler, sener osv ikke føle med.. Dvs,, hvis man putter forædler-heste på forædler-heste på hinanden, uden lige at have en god gedigen avlshoppe blandet ind i det

Og så tror jeg, der måske bliver avlet på for mange ubrugelige heste.. Bare fordi man har en hoppe, der ikke kan rides mere, behøver man jo ikke sætte den i fol..

Kan give et eksempel på rigtig dårlig avl.. Kan selvfølgelig ikke huske hestens navn, men det er ihvertfald en væddeløbshest.. Det var en lille hoppe, der vandt en hel masse løb for mange år siden.. Den brækkede benet under et løb og blev efterfølgende aflivet.. (Der var en film om den den anden dag).. Jeg googlede dens navn og fandt ifølge Wikipedia ud af at både dens mor og far også havde brækket benene.. Og der blev også snakket om dårlig avl.

Ved godt væddeløbsheste er udsat for større belastning i en meget ung alder.. Men det retfærdiggør jo ikke, at man så skal bruge sådanne heste til avl..

Der er nok også et problem med ridning af vores heste.. Hvis vi feks har købt en hest til "billige" penge efter en rigtig god hingst, så er vi jo rigtig glade.. Men jeg tror, der måske er en grund til at nogle heste efter gode hingste/hopper kan fåes til billige penge.. Hvis det havde været en super god hest, kunne almindelige dødelige mennesker jo ikke komme i nærheden af den rent økonomisk.. Så der er et problem.. Der er en sportshest, med "sports-hjerne", men har ikke kroppen der passer dertil.. Giver det mening?? Og når så en amatør rytter får sådan en hest, kan det næsten kun gå galt.. Hvis rytteren sidder skævt eller andet, skal hesten jo kompensere for det, og den er måske i fovejen selv helt skæv i kroppen... Og det er ikke alle heste, der kan "reddes" med kiroprakti...

En anden ting kunne måske også være, at folk forlanger for meget af deres helt almindelige, ordinære Musse.. Det kan jo være svært at forstå ens hest måske ikke er så god, som man selv synes.. Så man beder den måske om at lave øvelser, som den hverken er bygget til eller har kapacitet til..

Og måske tror nogle ryttere selv, de er verdensstjerner, men faktisk ikke aner, hvad de laver og derved kommer til at skade hesten..

Det bliver spændende at se, hvad der sker de kommende år med de "nye" rideteorier, der er poppet op.. Måske viser det sig, at der kommer flere overbelstningsskader, fordi hestene går for meget på forparten. Måske viser det sig modsat..

En hest der er skadet (og smertefri) kan sagtens have et godt liv som foldbums.. Men lige så mange heste som der kunne have et godt liv, lige så mange heste burde få lov til at komme på de evige græsmarker... Tit holder folk jo kun deres heste i live for deres egen skyld, ikke for hestens... Og det er jo ikke et værdigt liv... Mener jeg..

Hvis jeg skulle aflive en hest, kommer det meget an på hesten og skaden.. Hvis det er en hest, der stresser meget og måske har en seneskade, eller andet galt med kroppen, så ville jeg nok give den fred.. Men hvis det var en helt stille og rolig pru-hest, så ville den nok få lov til at blive foldbums...

Men det kommer meget an på skaden og hesten

Håber du kan bruge mit indslag

Tak for alle jeres svar

prinsesse ♥Jasmin♥ skriver, at hun synes, at mange giver op for hurtigt. Deri er jeg enig - er det ikke værd at give sin bedste ven et år, hvis det er hvad der kræves for at den igen bliver frisk?

Angående de ændrede forhold, så mener jeg, at ridesporten i dag handler så meget om præstationer, at hestens helbred måske sættes i anden række! Ikke at alle gør dette, overhovedet

Om en hest egner sig som foldbums eller ej - det handler for mig om, at man stadig sagtens kan aktivere en pensioneret hest. Jeg er efterhånden blevet kendt som hende der GIK med sin hest fremfor at ride den. En hyggelig gåtur gennem skoven kan være lige så fantastisk som hvis man sad på ryggen af hesten. Og hvis man har lidt kondition, så kan man også løbe med hesten - det giver både dig og hesten motion = "win-win situation"

Derudover er der mange øvelser fra jorden, som kan motionere hestens små grå.

Nogle heste er også helt pjattede med små børn, hvor man så kan se en hel unik forståelse mellem lille Lise og hesten. Den kan børstes og flettes og give trækketure og således glæde ens børn, niece eller naboens børn. Samtidigt bliver hesten nusset om og forkælet

Men ja, det kræver penge. Og her er min mening nok ret klar; man afliver ikke sin hest, bare fordi den har fået et dårligt ben! Du afsætter heller ikke Bedstemor fordi hun nu må gå med rollator..

Men her må jeg nok også indse, at mange andre har et andet forhold til heste end jeg. Den er et redskab i deres sport som en håndbold for håndboldspilleren, og ikke en god ven.

Det er da en super debat at sætte i gang. Spændende om den kan holdes soper.

Hvis man skal tro professer i dyrevelfærd og -adfærd jan ladevig, som også citerer andre adfærdsforskere, så skyldes mange af skaderne måden hestene rides på i dag. det kan man høre i interviewet med ham på Eponas hjemmeside.

Skal også lige sige at jeg mener ALLE heste egner sig som 'foldbumser' - det er trods alt det mest naturlige for hesten.

Jeg ville selv have muligheden for at beholde en skade hest (og ville gøre det, så længe det var dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, men jeg forstår også godt, at dem, der ikke har den mulighed, vælger aflivning i stedet salg til en usikker fremtid.

Interessant input du kommer med Rammstein 1

Tror helt sikkert også, at avlen bærer en del af "skylden". Der fokuseres på præstationer og ikke holdbarhed. Og så kan man jo sige, at hvor meget videre er man så kommet? Hvis hesten er super dygtig, men skades uhelbredeligt som 8-års, ja så er man vel ikke kommet videre med avlen, men tværtimod sat tilbage?!

Men, dengang med lille Lise, da var det jo netop ganske almindelige ponyer og heste, der blev avlet på. Og de blev gerne 25 år gamle. Men det er nok som du siger, at ganske almindelige Musse nu forlanges at kunne springe på LA-niveau.

Så kommer jeg til at tænke på: de nye rytteres interesse må stamme "den forkerte vej fra" i dag? Dengang var dt jo fordi man var bidt af en gal hest, og bare at kunne få lov at klappe en hest, så var man høj i en hel uge Nu ser man ryttere i fjersynet hoppe rundt på sindsrivende springbaner. Og så tænker de; det vil jeg også! Altså populariteten og berømmelsen. Og nåja, en hest er da nok meget sød..

Men som Søs 1 henviser til, så er det nok også den ændrede brug. Og hvis så hestematerialet en hest med skæv ryg, svage ben og sindssygt temperament, men stamtavlen er hugget i guld, ja så er det jo dømt til at gå galt..

jeg synes det er en spændende debat, men jeg føler mig faktisk en smule ramt.

Anne Marie ♥Candy og JP♥ du skriver: Og her er min mening nok ret klar; man afliver ikke sin hest, bare fordi den har fået et dårligt ben! Du afsætter heller ikke Bedstemor fordi hun nu må gå med rollator..

1: jeg mener så ikke lige at man kan sammenligne sin hest med sin bedstemor

2: jo man afliver sin hest når den har dårlig ben eller det gjorde jeg i hvert fald. min Sejr havde mange smerter, ville formentlig aldrig blive ridehest igen, skulle have boksro i 9 måneder og derfor kunne jeg aldrig drømme om at lade ham blive foldbums.

3: jeg ved godt at nogle er hurtigere til at opgive deres skadet hest end andre, men sommetider skal man også se på hvilken baggrund man har valgt at lade hesten aflive.

I bund og grund er det med at have en skadet hest både et spørgsmål om økonomi og etik.

Personligt har jeg ikke lyst til at have en skadet hest til at gå "bare" som foldbums.

Er det en hoppe og kan er trækkes føl på den uden yderligere belastning for dyret er det fint. Sådan en hoppe har jeg selv til at gå og hun bliver ikke solgt. Når hun ikke kan mere, så vil jeg selv tage beslutningen og ikke risikere at hun kommer videre i systemet, til folk som måske ikke har samme holdning som jeg selv.

En ung vallak kan jeg ikke se nogen grund til bare skal gå. Jeg fik forrige år en 4 års aflivet pga. kissing spines, der ikke kunne opereres. Den kunne godt have gået som fold hest, men den havde kostet mange penge og jeg skulle bruge forsikringssummen til at købe ny hest for og har ikke xxx. antal kr. at bruge hver evig eneste måned på at have en klappehest. De penge vil jeg bruge på en hest der kan give mig glæde via ridning i hverdagen.

I sidste uge fik jeg så desværre igen aflivet en hoppe og der var der ikke nogen anden udvej. Hesten havde så ondt at det var synd at holde den i live og der var ingen behandling som kunne have gjort tilværelsen tålelig.

I bund og grund, så syntes jeg ikke det er synd at aflive en hest. Den mærker igenting og en død hest er ihvertfald en hest uden smerte og uden forsømmelse. Den det er synd for er ejeren og det høre med til det ansvar det er at have dyr.

Tænk på hvor mange kyllinger, svin og køer der bliver slagtet hver eneste dag - for dyret er der ingen forskel på om det er en hest eller ej. Det er kun os mennesker som skal tage beslutningen og leve med den.

Mange hilsner

Rikke

og håber den holdes pæn i kanterne...

Uden egentlig at vide alverden om nogle af tingene, vil jeg da lige komme med et pip eller tre alligevel...

Jeg tror ganske enkelt de mange skadede heste stammer fra et stort mix af:

1) Dårligt avl - hvor der ikke bliver taget hensyn til hoppe/hingst svagheder samt generel holdbarhed.

2) Ryttere der vil for meget for hurtigt fordi de må i henhold til reglementerne.

3) Dårlig ridning af ryttere, der vil for meget for hurtigt, fordi der ikke bliver dømt ned på dårlig ridning, når det "ser godt ud".

4) Dårlige folde og for mange heste på for lidt plads. Hestene kommer til skade i mudderet, bliver ueninge over mad, og har generelt ikke tid og plads til at røre sig, så sener og muskler holdes sunde.

5) Sort uheld.

Mange skadede heste vil måske godt kunne leve et godt og værdigt hesteliv, men til hvilket formål. Ejeren får en ny stjerne, der kan rides og dermed tager mere tid. Hesten får lov til at gå og være sig selv, og går fra at være stjernen i rampelyset til backstagecrew, for til sidst at ende som publikum på bagerste række.

Der er jo utrolig mange, der faktisk forsøger at sælge deres skadede heste, men det kan jo ende ud i et forfærdeligt liv for hesten uanset hvor mange kontrakter man så end skriver.

Og sidst men ikke mindst, hvem afgør om hesten er smertefri? Hesten kan jo ikke snakke, og nogle reagerer bare hurtigere udadtil på smerter end andre. Der er jo flere historier herinde med heste, der har haft forholdsvise store smerter og faktisk fungeret som ridehest i en periode. Hvem kan sige, at de ikke har ondt, når de går på folden. Får en hest ondt af at få motion, så har den i en vis grad også ondt til dagligt efter min mening.

Pension er jo mange ting, men hvis der menes, at hesten på ingen måde kan aktiveres med gåture, tricktræning eller anden form for hjernestimulation, så vil jeg til enhver tid aflive.

Der er nok lige så mange holdninger, som der er ryttere til, eller næsten da...

Jeg syntes flere ting, for det første, så er det for mig en ufattelig nedladen holdning, at kalde sin elskede ven, soulmate og sjælesørger for foldbums, det ord mener jeg man bør afskaffe...

Dernæst, så tror jeg at folks måde at ride på, bruge hesten på, rent faktisk ikke er egnet til de følsomme heste som avles..

Jeg tror ikke, den måde man rider på er naturlig for en hest. Kig på de vilde heste, hvor mange af dem laver versader og alt muligt andet...

Dernæst, så tror jeg folk giver op alt alt for let, dermed forstået, at bare fordi man er skadet, behøver man ikke have ondt. Men en masse ejere de renser egen ryg ved at sige, at deres hest ikke kan tåle "bare" at gå, at det vil den ikke trives ved. Hvis verden havde været sådan, hvordan pokker skulle de vilde heste have overlevet, indtil nogle fandt på at tæmme dem... selvfølgelig kan langt langt de fleste gå, der er masser af muligheder for aktivitet, som IKKE er ridning, men spørgsmålet er, om ejer gider, eller det er lettere at sende dem af sted, så kan man bryste sig af, at man har varetaget hestens tarv. Vel har man ej, man har varetaget det personlige ego, for så kan ny hest indkøbes.

Slutteligt, så tror jeg også, at verdens "køb og smid væk" mentalitet er kommet til hesteverden, det er let at få den aflivet, og gå videre... Jeg ved godt, at nogle vil råbe op om, at det IKKE er let at aflive, men generelt er det alt for let, så får man penge fra forsikringen og så på den igen.

Jeg syntes, at man som menneske burde have meget mere ansvarsfølese, end blot at aflive for et godt ord, men sådan er vi jo så forskellige....

I min verden er et liv yderst vigtigt, og det kæmper man for, men også der er folk forskellige...

at der er mange, der giver op hurtigt, netop fordi så kan man få en ny på forsikringen. Der er jo dem, der nærmest har en ny hest hvert andet år, fordi de har redet dem i stykker.

Hvis man er så uheldig, at flere heste går i stykker for en, så må man jo også se lidt indad, istedet for at skyde skylden på dårlig avl mv.

Men der er jo to modpoler her, og så alle dem i midten....

1) Dem, der har hest, og ikke kan gøre en ende på det. Hesten står med store smerter og får evt. medicin. Men "Lotte" kan jo godt stå i boksen og hygge sig, hvis den bare får sin astmamedicin + 25 forskellige tilskud, og besøg af kiropraktor, dyrlæge og healer hver måned.

2) Dem, der hest for at få de røde rosetter. Når hesten går i stykker, bliver den aflivet, og en ny bliver købt. Det kunne lige så godt være cykling, som de har kastet sig over. De holder af dyret, men den betyder ikke mere, end den kan erstattes til enhver tid.

Og så er der alle dem i midten, der kan græde mange tårer over deres nu afdøde hest i mange år efter, når minderne kommer frem. MEn som også kan smile af de gode stunde. De har et godt liv med en ny hest, men den gamle er stadig i deres hjerte. De kæmpede bravt for at få hesten på højkant, men måtte sige farvel på grund af hestens tarv (konstante smerter) eller evt. financielle grunde og lign.

Forøvrigt synes jeg faktisk det er lidt trist, at man kan vælge at aflive en 3 års vallak, men er det en hingst eller hoppe, så kan man jo bare avle på skidtet uanset hvad grunden til skaden så end er. Der er nogle heste, der godt kan gå som avlsheste, da skaden f.eks. er en hegnskade. Men generelt synes jeg ikke skadede heste med led- og/eller rygproblemer bør være i avlen.

Jamen tænker jeg tilbage til mine "unge dage" med heste, - så var der bare meget vi ikke vidste, og meget man ikke gjorde.

- Var der nogen som havde foreslået mig en kiropraktor, tandlæge eller deslige til en af mine ponier tror jeg at jeg havde kigget underligt på dem.

Noget har sikkert været godt, og andet har ikke.

Jeg husker da ind i mellem min venindes pony.

- Hun fik en dejlig plettet stor pony da rideskolen lukkede, han haltede ind i mellem - og han var jo slet ikke halt mente vi, nej for han skiftede jo ben ind i mellem. Så vi red jo bare lystigt videre.

Ponyen endte med en aflivning af mange grunde, men bl.a. haltheden.

I dag kan jeg da godt se at mange af de ting der var med hesten, - han havde da med garanti spat! Men han snød jo bare, så vi red da bare videre.

Så der min egen gamle pony.

- Hun var født og opvokset i Irland, har nok været mishandlet af mænd, kommer til DK som 7-8 års hvor hun indtil da bare har gået ude i Irland og ikke været i hænder udover nogle slemme mænd, hvilket nok har været i forbindelse med indfangning og transport til DK.

Pony var tudegrim, og meget speciel.

- Den har aldrig fået kiropraktor, tandlæge eller andet, - den fik dyrlæge og smed når den trængte.

- Sadlen var ikke specielt tilpasset til KUN hende, og hun stod på halm, fik ikke hø i voldsomme mængder, - men alt det halm hun ville.

Og så levede hun af havre og kalvepiller tror jeg man brugte dengang.

Ponyen var med til DM i springning for ponyer to gange, - og ikke hendes skyld de ikke vandt.

- Desuden var hun i hendes storhedstid oppe og springe de dengang S-klasser, for heste.

Mit første stævne red jeg på hende, - der var hun 30 år gammel, og vi startede ud med en dressurklasse, så red vi en springklasse og så tæskede vi lige dem alle i ringridningen

Det sidste stævne red vi da hun var 32 år gammel.

Hun blev aflivet, kroppen kunne ikke mere - er sikker på sindet kunne ha' fortsat 30 år mere, men da hun blev 34 år, så var det slut.

Hun levede hele sit lange liv fint uden alle de fancypancy foderteorier, rideteorier og hvad vi ellers har i dag.

Jeg synes kun det er godt med mere fokus på hestenes velfærd - men nogle gange tror jeg vi overdriver det!

Hvor tit har vi ikke selv haft f.eks. ondt et sted, og gået det væk?

Mht. foldbumser, synes btw ikke det er en negativt ord, jeg synes faktisk mere det er hyggeligt

Jeg har intet imod folk har foldbumser gående, - men jeg synes det er en hæslig tendens man ser mere og mere, hvor folk sælger deres uridelige heste.

- Jeg synes ligesom det er at skubbe ansvaret for hestens aflivning over på en anden.

Stod jeg med en foldbums, og kunne ha' den hjemme hvor den kunne ha' det godt resten af sine dage ligesom min Meti, - så var det det jeg gjorde.

- Men kunne jeg ikke ha' den mere, så blev den aflivet, kort og godt.

Min hest, mit ansvar!

- Jeg skal ikke smide ansvaret for hestens ødelagte helbred over på en anden.

NaNNa *Sarah Amalie*: Jeg beklager meget, det var ikke meningen at nogen skulle stødes.

Jeg kan godt se, at har man en 4-års hest med kissing spines, så er livet godt nok langt og nok også trist. For hvis heller ikke den er i stand til at rende rundt og spjætte som andre ungheste, så er jeg også helt enig i, at hestehimlen er den bedste løsning.

Igen - har hesten konstante smerter, så er vi vist alle enige om, hvilken løsning der bør vælges.

Susanne: Igen et interessant input - på stævnepladserne straffes grotesk ridning jo yderst sjældent! Så hvordan skal forkert ridning blive rettet, når rytteren på resultattavlen kan se, at det ikke er helt hen i vejret? Så fortsætter den onde cirkel jo bare...

Vibs 1: en masse ejere de renser egen ryg ved at sige, at deres hest ikke kan tåle "bare" at gå, at det vil den ikke trives ved. Hvis verden havde været sådan, hvordan pokker skulle de vilde heste have overlevet, indtil nogle fandt på at tæmme dem... selvfølgelig kan langt langt de fleste gå, der er masser af muligheder for aktivitet, som IKKE er ridning, men spørgsmålet er, om ejer gider, eller det er lettere at sende dem af sted, så kan man bryste sig af, at man har varetaget hestens tarv. Vel har man ej, man har varetaget det personlige ego, for så kan ny hest indkøbes. Jeg er fuldstændigt enig!

Jeg tror bestemt, at avlen har en del at sige, men også at opvæksten har betydning. Mine heste har været nogle musser til billige penge, som der nok ikke er blevet gjort det store væsen ud af under opvæksten.

Her er resultatet:

1. Hoppe aflivet som 6-års på grund af konstant kolik (vokset op på ko-foder, tror ikke de gjorde det store ud af ormetjek, tarme måske ædt op af orm?)

2. Hoppe solgt som 5-års - røntgen viste, at den havde let forbenet dragtbrusk på begge forben, røntgenforandringer på begge bagben, den var i øvrigt rengående (Vokset op med smed hver 3.-4. måned, har i hvert fald ikke fået lavet foderplaner, en del perioder hvor den ikke er kommet ud - hvilket i hvert fald ikke styrker sener og muskler og knogler på en ung hest)

3. Hoppe aflivet som 7-års. Svær forbenet dragtbrusk, kronisk sur stråle, skæv i bækkenet (Vokset op med smed hver 3. måned - eneste tidspunkt, der blev løftet ben på dyret - i hvert fald ikke foderplaner, bækkenet måske på grund af foling)

Næste gang jeg skal have hest, vil jeg vide, hvordan den er vokset op, og jeg er villig til at betale for det - orker ikke flere b-heste

Og med hensyn til din bemærkning, Susanne, om at se indad, så har jeg kigget og kigget - mine heste er ikke blevet redet hårdt, faktisk nåede jeg aldrig rigtigt at komme på nakken af de to aflivede. Jeg er hys med foder og fold og mange andre ting, og faktisk tror jeg, at de heste kunne have fået lov til at gå og være småsyge i en del længere tid andre steder end hos mig, fordi jeg er hys.

Og måske er det netop en del af "problemet" i dag - vi er flere og flere, der bliver hys, og derfor ser vi mere og mere problemerne i forhold til i gamle dage.

I øvrigt har jeg en fornemmelse af, at der er skræmmende mange heste - også unge - der ikke kan gå igennem en røntgen. Jeg havde en, der ville købe min nummer to, og hun var sikker på, at den ville gå igennem røntgen, for "tredje gang er lykkens gang". Det var det så ikke, det var først hendes fjerde hest, der var fejlfri i røngten... det synes jeg er vildt, for det var unge heste, hun kiggede på!!

For at svare på det indledende spørgsmål: Jeg er sikker på, at en skadet hest kan have et godt liv, men her aflives en hest, der ikke kan rides. Jeg bor i byen og en uridelig hest bliver meget dyr at holde

mvh. tina

Hvor er det herligt at se alle de super gode indlæg, I kommer med, og at alle holder en sober tone!

Et af grundlæggene for debatten var, at jeg undrer mig over, hvordan vi er kommet fra dengang, hvor hestene levede uden foderplaner, hestetandlæge osv. som Rollo så fint giver et eksempel på - og til nu, hvor hesteverdenen i den grad er "inficeret" af køb-og-smid-væk kulturen!?

taina: Jeg kan godt se, at det bliver afsindigt dyrt, men som en kæmpe dyreelsker har jeg bare lyst til at redde alle syge og gamle dyr og give dem en sidste god tid Jeg bor så også på landet og har pladsen, men kan godt se det fra jer "by-menneskers" syn: det bliver simpelthen for dyrt, og det er vel også næsten umuligt at have en pensioneret hest opstaldet på rideskole, hvor den kan få foldmulighed uden at blive rendt over ende af de unge legesyge heste?

Susanne: Det er netop din kategori 2 rytter, jeg undres og til dels også forarges over - holdningen at dyret er et redskab!

Og ja, rider man flere heste i stykker, så burde man nok tage sine rytterevner op til revision! Men, som i tainas tilfælde kan man jo også være uheldig at få sig et ridedyr, som pga. mangler i opvæksten er "skadet" for livet, uden egentligt at være blevet brugt.

taina nævner også røntgen. Hvor mange heste vil I gætte på kan gå rent gennem røntgen?? Og hvor meget har det at sige? Selvfølgelig er der nogle ting, som direkte tyder på, at der vil opstå problemer, men der er vel også mange heste, som render friske rundt med røntgenforandringer?

Alle indlæg, orker det ikke.

Min holdning er klar, den smukke skal ikke lide mere, og da slet ikke for min skyld.

Han egner sig iøvrigt heller ikke som foldbums, det ville fjerne hans livsglæde, for han elsker at arbejde.

Hvorfor der er så mange skadede hest i DK ved jeg ikke. Selvfølgelig er mange af skaderne grundet uvidenhed eller måske snarere dovenskab. Mange rider deres heste et par gange om ugen og så et stævne i weekenden hvor den skal præstere - det er hesten ikke klar til og så kommer skaderne. Jeg tror at alt for mange af os der har hest, rent faktisk ikke rigtig har tiden til hesten i hverdagen. Men der er ganske givet også mange andre faktorer.

Og jo, de her uridelige heste kan sagtens have et værdigt liv, men det afhænger i min verden af tre ting:

1) Hvilke muligheder kan man som ejer tilbyde hesten?

2) Hvad hesten rent psykisk kan klare og bruges til!

3) Hvad man som ejer har råd til!

Hvis man nu har et skønt sted til hesten hvor den bare kan gå og hygge sig på grønne græsfolde med en dejlig velstrøet stald til aftenerne samt rigtig godt foder, så kan det jo være rigtig fint.

Men hvis muligheden er at man smider den i løsdrift med mudder til knæene i det fjerneste hjørne af stalden, så den ikke er i vejen for nogen og så ellers får mad når man lige har tid, så er det sgu ikke ok.

Sat på spidsen, for der er også gode løsdriftstalde og alt det her.... misforstå mig nu ikke.

Ligeledes synes jeg også der er forskel på om det er en gammel hest eller en ung hest.

Der er jo mange år i en ung hest, så den kan nå at kede sig rigtig meget i løbet af de mange år de bare skal gå på fold. Ligeledes har de jo voldsomt meget energi i forhold til en gammel hest, så det kan jo være svært at have en ung skadet hest for en gammel skadet hest.

Og igen er der forskel på om det er en vallak eller en hingst/hoppe. Valakken kan ikke bruges til avl, men det kan hopperne og hingstene.

Men derudover så handler det her jo altså mere end noget om økonomi.

Hvis man gerne vil ride og skal have hesten opstaldet ude, så er det altså ikke alle der har råd til at lade deres skadede heste gå og lave igenting. En boksplads er jo ikke billig og hvis man så samtidig skal have en ridehest også, så er det for de fleste for dyrt. Og det er da alt andet lige ingen der holder hest bare for at kigge på den.

Så jeg vil sige at der er mange ting der spiller ind når man beslutter om hesten skal aflives eller gå og være pensionist. Det er umuligt at sige uden at man kender hesten og den situation som den og ejer står i.

Jeg har stor respekt for dem, der har lysten og muligheden for at beholde gamle og uridelige heste. Men selv om man har dem hjemme, kan jeg nu ikke se, at det kan gøres sååå frygteligt billigt alligevel - kræet skal jo have smed, foder, have ordnet tænder, vaccineres og tjekkes for orm i ny og næ.

Jeg har ikke kunnet holde mine uridelige kræ for meget under 000-2500 om måneden, selv ikke de steder, hvor jeg har stået megabiligt - sådan 7-900 kroner inkl. halm og fold. Det med at finde et godt pensionssted synes jeg nu ikke er så stort et problem - der plejer at være masser af små steder, også rundt omkring byerne. Men så kommer man selvfølgelig ikke så tit ud og klapper, hvis man samtidig har den nye ridehest på rideskolen...

Hvor mange af de der brug-og-smid-væk ryttere (Susannes kategori 2) tror I egentlig, der findes? Jeg har personligt aldrig mødt nogen. Jeg har mødt heste-mennesker og ryttere, og der er en verden til forskel på, hvordan de to kigger på hesten, og hvad de prioriterer (skal vi have foldtid eller ridehal for eksempel ) men jeg har endnu aldrig mødt nogen, der ikke kunne se charmen ved deres hest og holdt af den, uanset hvilken type, de er.

Jeg erkender gerne, at for mig er hesten et brugsdyr. Kan den ikke rides - eller er der ikke udsigt til det - så beholder jeg den ikke. Så længe jeg har den, gør jeg alt for at passe på den og opfylde dens behov (det får man også den bedste ridetur ud af ) Jeg ved, at når jeg har set den falde ved slagteren, tuder jeg mine små øjne ud af hovedet, men det ender stadig den dag, hvor den ikke kan fungere som ridedyr mere.

mvh. tina

Jeg er 100% enig med dig

Jeg ved ikke hvordan man laver den der smiley med tommelfingeren opppe, men gjorde jeg havde du fået 10 på stribe!!!

Som du siger med hensyn til kyllinger, svin og kvæg, så er det nyttedyr. Hesten er ikke et kæledyr som sådan, det er et brugsdyr.

Og har man f.eks betalt 150.000 for en fremtidig dressurstjerne som skal være med til at styrke ens ego, for det er i mange henseender det der i virkeligheden er tale om, sådan firkantet sagt, og hesten får en skade, ja så er det altså mange penge at betale får en foldhest.

Et glimrende eksempel er Anne Grethe Tørnblads Supermax Sascha.

1 million kostede den hos Hasse Hoffmann. Dels havde den et temmeligt svært temprement, og dels blev den skadet og ikke kunne rides mere. Det er altså hurtigt en dyr avlshoppe. Og derudover så bliver sådan en hest mange gange 20-25 år. Og det koster at fodre, for en hest man ikke kan ride stævner på, når det var hensigten! Når det så er sagt, hvad er så egentligt formålet med at avle videre på en sådan hoppe? Der er mange af Jer jo netop lige ude efter avlerne som I mener ikke avler heste med holdbarheden iorden. Så hvorfor avle videre på en sådan hoppe som hller ikke selv har kunne holde i benene?

Hvor mange gange har man ikke set heste blive solgt som selskabsheste på grund af en skade, og et par år efter erfarer sælger at den atter står til salg som ridehst på et markede eller sågar allerede er videresolgt som eks. rideskolehest?

Havde hesten fra starten af været slagtet, havde man sparet den for en masse pinsler, og sig selv for en temmelig dårlig samvittighed.

Jeg er i høj grad rytter, jeg har mine heste for at ride på dem og jeg har dem for at vinde sløjfer. Det betyder jo ikke at jeg ikke kan passe på dem eller er glade ved dem. JEg har dem ikke forsikret for jeg vil selv bestemme hvornår nok er nok og jeg vil ikke være med til at skulle have en halt heste gående på folden i et år når den første måned ingen bedring viser.

En kronisk halt hest bliver aflivet også fordi jeg ved med mig selv at jeg ikke får klappet og nusset på den hvis jeg ikke kan ride på den. det er lige det jeg får striglet på dem jeg rider på.

Hvornår giver man op for hurtigt. jeg har fået aflivet tre. den første var en pony med ringfod. man vidste ikke så meget om dens fortid og idag havde man nok kunnet gøre mere for den. Men det kunne vi ikke dengang i 99.

den anden var min første store hest. han stod stille to gange et halvt år og brækkede hver gang ned i genoptræningen. Han blev vild og blodig og ødelagde sig selv i boksen og på folden. løb gennem hegnet etc. dette var når han ikke lavede noget. da han anden gang brækkede ned besluttede vi at aflive.

Den sidste døde nærmest på banen. landede efter et spring til et landsstævne, snublede i landingen og ville ikke springe det næste spring. blev pakket ind og transporteret hjem. dyrlæge dagen efter som kunne konstatere at gaffelbåndet var gået, ikke bare lidt, men helt over i den udvendige gren.

Den blev forsøgt lappet sammen og genoptræning med svømning. efter 10 dages genoptræning med rytter var den halt igen. Denne var forsikret og jeg fik at vide at den skulle gå på fold et år førend de ville overveje at udbetale noget. jeg stillede den på fold i en måned, min egen dyrlæge troede ikke på projektet da der var dannet for meget arvæv. i den måned blev den mere og mere halt. den ville ikke ud på fold, den ville helst stå i sin boks. derefter sagde jeg stop uden at få pengene.

omvendt har min grå lige stået et helt år, vi fandt aldrig ud af hvad han fejlede, men nu er han igang igen og det er ser super ud. den brogede har været uheldig og har haft ligget fast og lavet en tåbelig skade i et støttebånd ved at træde en sko af. Men de får jo lov at leve til jeg selv og min dyrlæge mener at fremtiden på konkurrencebanerne er umulig.

der er ingen tvivl om at dårlig ridning og ridning som hesten ikke er i form til ofte fører til skader. JEg tror at en af grundene til at der er flere skadede heste er at vi opdager det tidligere og er blevet bedre til at diagnosticere. JEg kommer næsten aldrig med en halt hest til dyrlægen. Jeg kommer som regel med beskeden, den springer skævt, eller den vender uens på staldgangen, den lukker uens op bagi, den topper op i anspringet etc.

Jeg mener ikke, at der findes ret mange 1'ere eller 2'ere fra mit foregående indlæg. De fleste af os ligger nok i midten evt. lidt ud til siderne.

Men der er de modpoler; Dem der aldrig kan sige farvel, og står med en hest der lider, fordi de elsker den så meget. Og dem der forsøger at få hesten aflivet, hvis den skal stå stille i et år, fordi så kan de ikke ride hesten, og de har allerede kig på den nye stjerne.

De fleste af os ligger nok spredt hen over midten - og det tror jeg faktisk også mange af de seriøse konkurrenceryttere gør. De holder jo også af deres heste, de tårer der falder, når det er gået rigtig godt eller de rider den sidste runde inde på banen, som hestens farvel, tror jeg ikke kun er pga. deres eget ego. De har oplevet mangt og meget sammen.

Men er man konkurrencerytter, og synes man det er fedt, at komme til stævner. Gør det ens liv sjovere og bedre, hvis man kan sige det sådan, så skal en skadet hest da ikke sætter en stopper for det. Og jeg tror som Line (Calano) også siger, at mange skadede heste vil ende ude på et sidespor. Har man tid til at tjekke den, stimulere den, strigle den og hygge om den, som den nu fortjener, når der skal nåes at gøre det samme med en anden hest? Og det er den hest, der nu bringer størst glæde i livet, fordi en stor del af glæden er at kunne ride hestene.

Og jeg tror også de de mere seriøse ryttere oftest er mere opmærksomme på hestenes skader. Der skal jo ikke meget skævt til, for en svær øvelse eller et stort spring føles forkert for rytteren. Hvorimod en volte i trav og 40 cm. spring ikke kræver det samme af hestene.

Så på min liste over, hvorfor der er så mange skadede heste, skal der nok også tilføjes øget opmærkomhed/mere viden, og det kan jo også bruges på flere forskellige måder....

Jeg havde, for 10 måneder siden, en rytter til at uddanne min hest i springning. Desværre styrtede de over en forhindring og min hest pådrog sig en skade i hovleddet.

Det betød flere behandlinger og megen boksro i 3 måneder. Derefter satte jeg hesten i løsdrift hvor den faktisk stadig går.

Jeg havde aldrig troet, at min hest kunne trives i en hesteflok, uden at arbejde, for min hest elsker også at arbejde. Men jeg tog i hvert fald fejl. Min hest stortrives i flokken og lever det liv som den egentlig ville gøre i naturen.

Nå, men det var hele tiden meningen at jeg skulle af med hesten, da den desværre voksede sig noget større end håbet på (egen avl) Og jeg ville ikke sælge en skadet hest. I hvert fald ikke før den var afsluttet på dyrehospitalet, og jeg havde en fremtidsprognose for brugen af hesten.

Nu var hesten så heldig at den kom sig. Det er, i følge dyrlægen, uvist om den vil kunne holde til military eller springning på M niveau på længere sigt. Men det er også fuldstændig ligegyldigt. For hesten er en rigtig god dressurhest og hende som har købt den skal udelukkende bruge den til dressur og lidt skovture. Og hesten bliver stående i løsdriften.

Så for mig er det en happy ending, og for den nye ejer en happy beginning.

Skulle min hest have været aflivet? Det mener jeg i hvert fald ikke.

er dette en spændende tråd.

Jeg har nogen principper når jeg udvælger avlsdyr.

Mine hopper skal være mindst tilredne og have bevist at de er rimeligt trænbare og kan bære rytter.

De to jeg avler på er i dag hhv 8 og 11 år gamle og har aldrig været halte undtaget en hovbyld og i den dur.

Hvis en af dem en dag udvikler spat, kissing spines eller lignende vil den blive taget ud af avlen på stedet.

Kun 2 afkom er endnu blevet udsat for fuld røntgen og de var helt rene. Kun en er bleet delvist pensioneret fra ridning, og det var efter et specifikt styrt hvor den pådrog sig en forbensskade.

Jeg vil ikke bruge hingste der er "brækket ned" eller hingste der har gennemgået lidt for mange "reparationer" med mindre jeg ved specifikt at det er ting der ikke er arvelige.

De bedste hingste for mig er de hingste der har en god afstmning og samtidig har gået konkurrencer i mange år uden skader og helst med både professionelle ryttere på topplan og amatørryttere på hvad plan rytteren nu har kunnet klare.

Altså langtidsholdbare, talentfulde, trænbare og med gode hoveder.

Jeg forstår ikke tendensen med at hopper der er for dårlige i temperamentet eller for uholdbare fysisk til ridebrug dermed bliver enestående avlshoppeemner ?!?!? Bare fordi den enten har en stor gang eller er palomino f.eks.?

Jeg har avlshestene hjemme (ridehesten opstaldet) og kan i princippet godt have en foldbums gående. Det er mine avlshopper jo 364 dage om året.

Men det ville komme helt an på skadens art, prognoserne og i sidste ende hestens affektionsværdi og min økonomi.

Hver sag ville være individuel.

Mvh Tina

Nu ved jeg ikke hvorfor der er så mange skadede heste, men i forhold til at sælge en skadet hest videre synes jeg, det er for risikabelt, da man ikke ved, hvad folk kan finde på at bruge hesten til.

Jeg har selv en 8-års vallak med en permanent sene skade i det ene forben. Det har han haft al den tid, jeg har kendt ham. Skaden opstod pga vanrøgt. Han kan i perioder rides på stille og rolige ture i skoven og det gør vi, når benet er til det. Ellers går han bare og hygger sig med sine hestevenner på folden. Han bliver aflivet den dag, skaden forvolder smerter eller hvis jeg en dag ikke har mulighed for at have ham mere. Jeg stoler ikke på, at andre vil tage de hensyn, der skal tages.

Anne Marie ♥Candy og JP♥: jeg føler mig heller ikke stødt, bliver bare en smule ked af det, fordi jeg jo mener, at jeg gjorde det bedste for min dreng.. måske kunne han have fungeret i en løsdrift, men han var 12 år gammel, hans gaffelbånd var total ødelagt.

havde han ikke haft smerter, så havde jeg bestemt beholdt ham, og så lade tiden råde for ham, men en hest med smerter, mener jeg ikke kan have et godt hesteliv.

desuden mistede jeg jo så min nye hest et ½ år senere, da han fik en forgiftning, og hans organer begyndte at sætte ud. dyrlægen gav ham ikke mange chancer for at overlever, så også han drog over regnbuen. jeg har kostet mange penge på mine to heste, som begge er endt over regnbuen. og jeg vil gå langt for mine dyr, men de skal ikke lide unødvendigt.

en ting er at ens hest bliver skadet, og har brug for tiden til at komme sig, en anden ting er når dyret lider.. så mener jeg, at en død hest er bedre, end en hest der lider pga sin ejers egoisme.

Nu er det ike alle som kan ha opstaldet deres hest der hjemme i egen stald - som jo er en del billigere end div. ridecentre landet over. Og det er jo ikke lige frem billigt at ha hest. Jeg tror det er en medvirkende årsag at folk vælger at få deres skadede hest slået ned når den ikke længere kan bruges til ridehest og det var det formål den var købt til.

For nogen er en hest en sportsrekvisit, og når den ikke længere dur ja så skiller man sig af med den og køber en ny. For resultaterne på konkurrence banen tæller mest.

Men at dårlig avl også er et problem kan vi ikke komme uden om.

Hvor tit ser man ikke heste som er kåret fin og flot og har bestået alt der kan beståes som så "knækker ned" som 7 - 8 års fordi den er slidt istykker.

Jeg mener at DV`s rideprøver og championater burde ligges senere i hestens liv da det er meget en 3 -4 års hest skal igennem. Og nogen får ikke engang ridepause efter endt kåring for den går jo så godt.

Hvor tit er man ikke nødttil at tilride en 2½ års DV for at den er klar til sin 3 års kåring - ikke alle vælger de sene kåringer.

Men igen er der for mange penge i sporten til at man kan ændre det.Desværre.

Jeg forstår sagtens hvad du mener med hensyn til dårlig avl contra holdbarheden.

Men du må ikke glemme at rigtigt mange af de hingste som er "slidt" ned som 7-8 års jo er slidt ned på grund af at der jo netop ikke er taget særligt meget hensyn til dem. Jeg mener det er vigtigt at skelne mellem om de er slået ned pågrund af manglende opmærksomhed/observation fra deres rytters side, eller om det er fordi de har medfødte defekter som eksempelvis spat, OCD, Kissing Spines, dårligt interieur med mere.

Med hensyn til at man bør vente med at ride dem ved f.eks kåringer, championater med mere er jeg ikke helt enig. Jeg mener bestemt ikke det har noget at gøre med hvornår man begynder at ride hestene på, men hvordan man rider dem.

Jeg er rigtigt glad for fuldblodsheste(læs: også som dressurheste) og har nok haft en del fordomme vedr. deres meget tidlige træning og i løb som 2 års. Disse fordomme har jeg udelukkende haft da jeg ser rigtigt mange heste blive aflvet allerede som 3-4-og 5 års. Men jeg må være ærlig at indrømme, at mine fordomme har rykket sig en hel del. Mine fordomme er flyttet fra den tidlige begyndelse til at være baseret på måden disse heste rides. Ved at studere fuldblodsafstamninger har jeg erfaret at rigtigt mange både hopper og hingste rent faktisk bliver op til 18-22 år gamle. Nogle sågar helt op til 30 år. Og det er til trods for at de virkeligt har deltaget i utroligt mange væddeløb i deres lange liv, efterfølgende haft mange afkom som også holder, eller har bedækket utroligt mange hopper, hvilket jo også er et hårdt og belastende arbejde for hingstene, specielt fuldblods da de ikke må tappes for sæd(som kan portioneres ud til mange hopper pr. tapning) men derimod kun må bedække naturligt.

Jeg tror som mange andre her i tråden at der er kommet flere skadede heste til netop fordi avlerne OG rytterne i særdeleshed er blevet meget bedre observanter på netop hestens daglige trivsel. Hvorfor er den lidt vag idag? hvorfor er den lidt småsur?, hvorfor skærer den tænder? hvorfor gør den dit og hvorfor gør den dat? Derefter undersøger man selv om man kan finde en årsag til problemet, og derefter kontakter sin dyrlæge og fortæller hvordan den reagerer, og det er ikke normalt noget den ellers gør, og derfor vil man gerne have den undersøgt. Og så finder man en evt. en skade eller andet som er årsag til et opstået problem, hvor jeg derimod tror man tidligere bare sendte hesten til den ene berider, så til den anden og så til den 3 og imellemtiden havde den fået så mange øretæver, blev træt at livet og til sidst slagtet fordi den var blevet "dum"!

Tyskerne er gode til det jeg mener vi danskere bør blive bedre til, nemlig ikke ride for mange kilometer på vore unge heste, men ej heller lade dem bare daske rndt og lave ingenting. Jeg mener sagtens man kan ride en hest til som 2½ års, og forlange lidt af den. F.eks at den skal kunne gå lige ud, stoppe, vende, osv. 3 gange ugentligt af 20-25 min. varighed istedet for dagligt af 45-60 min. varighed hvor den "kun" dasker frem og ned og intet andet. Jeg tror det er bedre for conditionen, bedre for opbygningen af sener, led og muskler.

Og lidt mere naturligt for hesten. På folden ser man heller ikke plage rende rundt i samme monotome tempo i 45 -60 min dagligt. Men derimod kan man godt obeservere dem pludseligt spurte rundt i hæsblæsende tempo med bukkesring, krumspring og sidespring 20-25 min, og så slappe af igen. Og dette er som regel ikke noget de gør dagligt.

Dette er blot nogle tanker og observationer jeg har gjrt mig. Om det så holder i den virkelige verden skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror selv på det

efter min mening er grunden til de mange skader simpelthen forkert brug, hvis man kender lidt til hestenes opbygning og anatomi, vil man vide at hestene ikke holder på længere sigt ved at blive redet hårdt fra starten, mange tror at de kan købe en 3 / 4 års unghest og forvente at den kan gå med bukkede nakke (som alle er så fikseret på). det er desværre bare de færreste som tænker over at hesten rent faktisk først skal have muskler til det. men nej nej den skal fandme have sit hoved mellem benene, den er jo skide uartig den hest!! eftersom de ikke kan få hesten til at "gå til biddet" bliver den stakkels unghest redet med hård hånd, lirken og hiven i tøjlen til den til sidst vælger at undvige bidet og putte hovedet til bringen, den mister automatisk ryggen og bagbenende da nakkebåndet simpelthen ikke kan blive længere, lænden bliver stram og uden bevægelse, torntapne bliver slidt op mod hinanden, og på længere sigt har man en hest med F.eks kissings spines (min mening om hvordan denne sygedom opstår). alt for mange heste bliver redet forkert, de har ikke musklerne til at bære sig selv rigtig, alligevel bliver der forventet så meget af dem, og det ender da også med at man ser heste som på ingen måde bruger sig rigtig, tværtimod. jeg synes det er træls at se hvor manger der har travlt med at få deres heste på stævne banerne, at de helt glemmer at se på hesten om den er klar til det.

Bare MIN mening.

Hilsen camilla

En hest skal RIDES til bidet. IKKE lirkes til bidet!!!!!!

aflive min dejlige 8 årige vallak d. 27/8 pga. en foldskade, senen som holder bagknæet på plads var sprunget af ved vedhægtningen, og han havde store blødninger omkring minisknen.

Jeg havde hans mor og havde selv avlet ham, hans mor har efter jeg har solgt hende fået 3 sunde og raske hingsteføl.

Jeg ved at han blev fodret optimalt hele sit liv og at hans mor 5 mdr. før folingen fik foder til drægtige hopper, netop for at gøre hvad jeg kunne for at lave et holdbar afkom.

Han har hver dag i sit 8 årige liv gået på store folde hele dagen, minus max. 8 dage inc. de dage han fik boksro da han pådrog sig skaden.

Han har året rundt været på stald om natten og fået foder 2 gange daglig, og fået alt det hø eller wrap han gad æde.

Han kom i tilridning da han var 4½, holdt pause i ½ år og blev sat igang igen som 5 årig. Han har aldrig været på en stævneplads og alt ridning er foregået stille og roligt.

Jeg ville have givet stort set alt for at redde ham, havde han kunne få et smertefrit liv som folddreng, så var han helt sikkert blevet her. Jeg er langt fra sikker på at jeg ville gøre det med en anden hest, men han var speciel og jeg ville være lykkelig for at trække ham ud og ind fra fold hver dag og ville gerne have give afkald på min ridning.

Han var også forsikret, men jeg tvivler stærkt på at jeg får noget fra dem.

Han blev røngnet og scannet 2 dage før han blev aflivet, og dyrlægen satte ham til halthedsgrad 5 og gav ham ingen chancer for at blive bedre, alligevel forlangte selskabet at han skulle stå i 14 dag på smertestillende medicin, han vejede 700 kg og fik medicin til 900 kg, på trods af medicine havde han store smerter.

Han støttede overhovedet ikke på det dårlige ben, han stod stille i sin boks og sveden drev af ham, han ville ikke æde og kun drikke når jeg holdt spanden hen til ham.

Efter 2 dage sagde jeg stop, jeg kunne ikke bære at se på hans lidelser mere og han fik fred, men jeg har det helt dårligt med at han overhovedet fik lov til at stå de sidst 2 dage, for det var langt fra rimelig og det havde han ikke fortjent.

Det jeg vil med den lange smørre er, jeg har virkelig gjort mit allerbedste for at passe på ham og give ham de bedste vilkår for at han skulle får et langt liv uden sygdom og skader, jeg vidste jo at han altid skulle blive her, så god foder og optimal pasning kom jo mig selv til gode på sigt, troede jeg.

Jeg ved virkelig ikke hvad der skal til for at lave en holdbar hest.

Pengene fra forsikringen, har jeg efter alt sandsynlighed givet afkald på, fordi jeg ikke ville følge deres foreskrifter.

Jeg kigger da efter ny hest og findes der en derude som jeg falder for, ja så får jeg hest forsikringspenge eller ej.

Men jeg er helt på det rene med at jeg aldrig få en der kan udfylde eller overtage Chicco's plads, men en der kan udfylde en lille plads af det tomrum han har efterlade skulle vel nok være muligt.

Jeg har set en del salgsannoncer på det sidste, og jeg undre mig over hvor mange der rent faktisk forsøger at sælge heste med fejl og skader, det ville jeg personlig aldrig selv turde at udsætte en af mine heste for, så vil jeg helt klart hellere aflive.

Helen.

Jeg har/har haft skadet heste.

Min tidligere hoppe havde hovsenebenssyndrom, da jeg købte hende...hun gik som foldbums i 14 måneder før jeg satte mig op på hende. I løbet af de 14 måneder havde hun fået et føl og ham har jeg endnu. Hoppen solgte jeg, men ikke til hvem som helst, men til hende hun var født hos. Hoppen er kommet sig over skaden og har det godt og det salg har jeg det absolut ikke skidt med.

Min vallak valgte jeg at give fred efter flere måneders sygdom, COPD. Jeg har læst at han måske kunne have været hjulpet ved hjælp af medicin og en maske-dims, men det var i mine øjne ikke et liv for en hest. Beslutningen tog hårdt på mig og det havde intet med forsikringspenge at gøre, da hesten ikke var forsikret. Havde jeg mit eget sted, så tror jeg at jeg valgt at give ham fred alligevel, da han ikke havde det godt til sidst.

Lige nu har jeg en ældre hoppe som har haft rygproblemer, men er klar igen og igang med genoptræningen, stille og roligt...Hun er min tullehest og det forbliver hun til hun ikke kan mere. Jeg kan ikke sige at hun er pensioneret, for vi laver det vi altid har gjort og hun trives fint som tullehest og fold-fætter. Om hun også vil trives som mor, vil tiden vise, sammen med en scanning den 23.

der er mange årsager til kort levetid.

tror alle de årasager der er nævnt i tråden spiller ind.

tror ikke kun det er avls materialet der er for sart men også måden dyret vokser op på.

jeg har selv en gammel vallak på 18 år der havde en periode for 3 år siden hvor han pludselig var var halt. vi kunne ikke finde årsagen. han var kun halt i traven. dyrlægen sagde han ikke led. han fik da lov til at gå og hygge sig og nu har han været haltfri i 1½ år og bruges til hygge ture. han fungere også som føl pædagog for mit hoppeføl og skal fortsætte med at være hendes pædagog efter fravænning også. så han har sin plads i min lille flok.

den dag han blir syg og får smerter blir det tid til turen op i heste himlen. det håber jeg så varer lidt endnu.

jeg har i alt 3 heste og kunne sagtens undvære den ekstra udgift som jeg i princippet ikke får så meget andet ud af end at nyde min makker i gennem 18 år og se ham i alle livet aspekter fra føl til senior. det i sig selv er for mig en stor gave både for ham og for mig. han har kun haft mig som ejer.

ikke på at det nødvendigvis er dårlig avls matriale, dårlig fodring, eller for tidlig ridning for den sags skyld.

For vores vedkommende har vi altid brugt Krafft fra dangrønt, hvilket vel anses for at være er anderkendt foder.

Chicco var 4½ inden han blev tilredet og 5 inden han virkelig kom igang, så det er vel næppe for tidlig.

Selvfølgelig har de overstående ting en vigtig betydning, men det er bare ikke altid at hestene får et langt og sygdoms/skadefrit liv, selv om alle betingelserne for et godt liv er opfyldt.

Helen.

Meget spændende debat

Jeg har sendt tre heste afsted... Min første hest blev ikke gammel, da hun blev kronisk forfangen. Årsag: bonden synes, det var helt i orden, at en plag var konstant fed...Og senere stod jeg opstaldet hos en dyrlæge, som lod hesten gå på jordfold i flere dage, hvorefter den kom på sommerfold med superkraftigt græs! Meget dyre lærepenge...

Hest nummer to er formentlig styrtet på fold...Han fik en revne i haseleddet i to knogler...Han fik alle chancer, men efter 10 måneder blev han aflivet.

Hest nummer tre havde i flere år døjet med en rygskade...Hvorfor han har fået den, er uvist...Måske dårlig avl (helbror havde også rygproblemer...Bare en anden slags) kombineret med et uheld som plag...Han fik ALLE chancer og endte med at blive 10 år...Men til sidst blev han også halt og havde røngentforandringer...

Jeg tror ikke, der er nogen, som synes, det er sjovt at sende en hest af sted! Men når en hest har haft et liv som ridehest, synes jeg ikke, det er værdigt at lade den være foldbums. En vallak er ridehest...Basta...Hvis min hoppe bliver skadet, lader jeg dyrlægen bestemme, om hun kan klare livet som følhoppe.

Jeg tror, der er mange grunde til, at hestene bliver skadet. Men dårlig avl og brug står sikker for størstedelen. Beriderne/underviserne er ikke længere så dedikerede, som tidligere...Der er gode undervisere, men de er sjældne. Mange går mere op i egne ambitioner eller at sælge heste til eleverne. Og eleverne har også ambitioner...Så underviserne skynder sig at hjælpe dem...I stedet for at bygge hesten stille og roligt op...

I januar købte jeg en 3,5 år gammel racekat, som skulle udgå af avlen. Grunden: Hun var scannet fri to gange for en hjertesygdom, men en blodprøve viste, at der var en lille sandsynlighed for, at hun ville kunne lave killinger med fejlen...Tænk, hvis vi avlede heste på samme måde!!

Nu har vi en af de såkaldte "Skadet heste".

Min søsters springhest blev som 14 årig halt på bagben. Hesten har super papir, så det burde ikke være pga dårlig avl. Røngten billeder af hesten viste ingenting, udover en hest med gode ben og ingen slid. Hesten var igennem alle behandliger som findes.

Hver gang han blev rengående, blev han halt efter kort ridning. Dyrlægen sagde, at vi kunne aflive ham, eller lade ham gå i 1.5 år, og så se om det hjalp.

Efter 1.5 kom hesten langsomt i ridning igen. Han er nu idag som 18 årig rengående ved lettere ridning. Han er ikke sprunget siden han fik sin "skade"

Hesten betyder alt for min søster, hun kunne derfor ikke aflive ham. Så nu lever han livet som pensionshest hos en middelalderen dame, som har lejet ham på ubestemt tid.

Skal man tro diverse med forstand på genoptræning af både mennesker og heste skyldes skader hos både mennesker og heste jo desværre ofte uvidenhed..

Hård træning/krævende underlag inden kroppen er i stand til at udføre opgaven uden risiko for skader.

Konditionen og musklerne bygges jo forholdsvis hurtigt op for både heste og mennesker - men hvor mange der tilrider unghest tænker på at dette IKKE gør sig gældenede for senerne - og uden fuldt funktionelle sener belastes ledede jo også mere - og resultatet: Skader, måske først senere ja, men skal man tro genoptræningsmestre inden for seneskader så grundlægges kimen til de fleste benskader netop ved for meget bane arbejde UDEN at have styrket senerne til dette brug.

Jeg siger ikke at alle benskader skyldes dette, men jeg tror en eddog MEGET stor del af skader heste pådrager sig i dressur/spring vil kunne tilbagerelateres til at de går for meget på bane - med blød bund og mange sving..

I min verden burde man ved tilridning af ungheste følge dette program:

1. - 3. uge:
Skridt lige ud på hårdt, plant underlag - startende med 20-30 minutter dagligt for til slut at ende med 90-120 minutters skridt dagligt sidst i perioden. Dette kan deles i 2 skridtperioder pr . dag. Skridtperioden kan med fordel øges til 5-6 uger, specielt efter alvorlige sene/ligamentskader.

4.-5. uge:
Træningen fortsætter på hårdt plant underlag, og nu lægges der efter opvarmning i skridt travintervaller á 2 minutter ind i træningen. Der startes med 5 intervaller med skridtperioder mellem travintervallerne. Herefter lægges 1 interval på hver eller hver anden dag, indtil man når 15 stk. (ca. 30 minutters trav sammenlagt).

6.-7. uge:
Nu er hesten klar til at blive arbejdet med i mere samlet travarbejde på store volter på bane eller i ridehus. Start med 15 minutters travarbejde og øg gradvis til 30-40 minutter dagligt over 1-2 uger. Herefter kan galoparbejde påbegyndes.

8. uge:
Normalt arbejde påbegyndes og indrettes efter hestens brugstype (spring, dressur eller væddeløb). Start med de lette øvelser og øg kravene gradvist. Forlang aldrig mere af hesten, end dens træningsniveau kan bære!

Kilde: www.netdyredoktor.dk/sw14410.asp

Desværre er dette langt oftest en by i Rusland, hvis hesten eksempelvis sendes i tilridning - så foregår det jo primært på bane - og en sød hest har lært alle 3 gangarter på en god måneds tid - og lidt dressur/spring.

Meget foldtid på store varrierede folde hele hestens liv tror jeg også har en større indvirken på holdbarheden end vi lige går og tror - og så naturligvis korrekt fodring for der er de rigtige byggesten til stede til opbygning af diverse funktioner i hesten.

Bliver min hoppe engang alvorligt skadet (7-9-13) så må tiden, skaden og dyrlægen være medvirkende til hvilken beslutning der bliver taget - men Flicka vil være hovedbeslutningstager!

Hun er min soulmatenovice (eller indtil nu soulmate i miniudgave - hun bliver større for dag til dag) - så hun skal aldrig andre steder end her hos mig - uanset om hun "kun" vil kunne bruges til hygge/avl - for mig er ridningen blot bonus - jeg ville kunne leve uden den, men jeg ville sandsynligvis anskaffe mig hest nr. 2, hvis hun aldrig kunne rides.

Heldigvis tvivler jeg på hun bliver skadet (7-9-13) - hun har været halt en gang, pga en blodansamling efter et spark der trykkede så hun ikke kunne skridte ordentlig igennem (sad på brigen) - ellers har der aldrig været noget og hun rides efter genoptræningsprogrammet, fodres så hun er dækket ind og er på fold i 9 timer de få uger om året hvor der næsten intet lys er - eller meget mere.

Som bonus er hun klonet med en bjergged - hun har en eminent balance - og snubler ALDRIG (endnu ikke set!)

Har selv brugt måneder og år på 2 heste, som fik skader.

Den ene, Proud Apollon, fik en gaffelbåndsskade, blev behandlet efter alle kunstens regler - fik den ro og tid, der skulle tid - men alligevel kunne benet ikke holde til genoptræning.

Brugte 10 månder på rekreationstid og i samråd med dyrlægen blev hesten slået ned.

Hesten havde inden vi overtog den, år tilbage siddet fastklemt i en væltet trailer og derved pådraget en slem benskade. En benskade, som i hverdagen ikke gav nogle problemer - men en gaffelbåndsskade var desværre det, der skulle til, for at den gamle skade brød op...

Og da hesten ikke var rentaktet, når den blev trukket på fold, så var der kun en værdig død tilbage...

Den anden, Taipan, fik 2 års rekreationstid, div behandlinger, specielle beskæringer m.v., da han fik konstateret spat i højre has.

Til trods for optimal fodring og oceaner af foldtid - nåede Taipan at have mindst 15 slemme kolik-tilfælde, og hver gang blev det oplyst til egen dyrlæge eller vagtdyrlæge, at Taipan ikke skulle opereres eller lignende, idet han var spat-hest, og ingen på daværende tidspunkt kunne forudsige om han ville blive ridehest igen...

At se sin hest ligge forpint af kolik-smerter - trods max anvendelse af beroligende/bedøvende midler og en dyrlæge, som i 90% af tilfælde havde den "sidste sprøjte" parat, har gjort ufatteligt ondt som hesteejer.

Og hver gang har forsikringspolicen været med ude i stalden, således at aflivningsformularen overfor forsikringen kunne udfyldes korrekt.

I enkelte tilfælde har dyrlægerne kontaktet forsikringen for at høre, om det måtte nød-aflive Taipan. Og hver gang har svaret været ja...

Dyrlægerne har hver gang været her i mindst 2 timer - og lige inden "den sidste sprøjte" blev givet, har Taipan rejst sig fra sit smertens leje, rystet sig og kigget fornærmet rundt i sin box - ligesom for at sige: "Hallo - jeg fik vist ikke noget hø, da de andre fik".

Alle dyrlægerne har kigget undrende på Taipan, som hver gang gik i gang med at æde spåner i protest over det manglende hø.

Og hver gang har jeg fået at vide - "giv endelig Taipan noget hø, inden han foræder sig i spåner".

2 år, hvor Taipan beviste, at han valgte livet frem for rejsen over Rengnbuebroen...

Han er undersøgt fra mulehår til halehår - fra stråle til ørespids - uden at man har kunne finde noget "forkert" i hans mave-/tarmsystem; udover at det er sart...

Taipan fik også "kun" chancen for at bevise om han blev ridehest igen, fordi vi flyttede til eget landsted og derved kunne have ham hjemme.

Forstår inderst inde udmærket de heste-/ponyejere, som lader sit dyr få frem, når man er opstaldet på et ridecenter / pension eller lignende.

Det ér mange penge, der betales hver måned for en hest/pony, som man ikke ved kommer til at "fungere" igen.

Proud Apollon var opstaldet på et ridecenter...

Vi har i de 2 tilfælde altid ladet dyrlægen have det afgørende ord for, hvornår hesten ikke længere havde et værdigt liv - men derimod ville have bedre af en værdig død.

En ting er dog sikker, når Taipan's spat bryder ud/op igen, så får han en værdig død, thi intet dyr skal gennemleve så mange smertefulde kolik-anfald, som han har.....