Musens Sang
melody: Kai Normann Andersen, 1951
lyrics: Børge Müller, 1951
En enlig lille muse har det svære', end man tror.
Man befinder sig skidt mellem himmel og jord.
Man slider og man slæber, men hvad skal man stille op
med sit gode humør og sin medbragte krop?
Man var så oplagt til alt, da man kom,
men det er der ingen, der bekymrer sig om.
En muses liv og levned, det betyder ikke spor.
Man er bare et fnug mellem himmel og jord.
En muse er en pligtopfyldende lille meteor,
hun er altid på fart mellem himmel og jord.
Hun kommer, når der kaldes, og hun ofrer hvad hun kan,
om det så er sig selv, for at frelse en mand.
Ak, med hvad har man så ud af sit job?
Kun vrøvl og spektakler og så skal man op.
De småting, man har ordnet, nævnes ikke med et ord,
man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord.
Der er mænd nok her i verden, en er lille en er stor,
og de lover én alt mellem himmel og jord.
Men manden - ham den rigtige - der får pulsen til at slå,
det er ham som man ved, at man aldrig kan få.
Jordiske piger til alteret går,
så langt er der aldrig en muse, der når.
Så muser de må hellere blive hjemme, hvor de bor,
de får hjerterne knust mellem himmel og jord.
