De der weekend soldater er sgu ikke for kvikke, Kender nogle stykker, det er ikke deres skyld vi kan holde mælken på havregrynen ( den dybe talerken ) .

Ja, det er ikke ment på den måde! Men dyrk dine interesser og få et aktivt socialt liv. Man bliver ikke rar at være sammen med, hvis man går hjemme og glor på væggene og hunden. Jeg skal ud- ellers bliver jeg en sur kælling.

Et andet voksent menneske kan og skal ikke dække ens sociale behov, man skal også selv skabe sig et liv.

Meld dig på et aftenskolehold, til hundetræning, tilridning, gymnastik- whatever- kom ud og dyrk dine interesser. Så får du overskud på en god måde- og jeg er ret sikker på, at manden pludselig kan finde tiden til dig.

"Mands list er vel behænde- kvindelist er uden ende!"

ikke på hverdagene? Hos mig og minkæreste har vi også begge travlt, jeg læser, samt underviser og rider en del og han arbejdet tre-holdsskift samt renoverer huse i fritiden... Men jeg tror bare det er vigtigt at man så sætter noget kæreste tid af. Fx. aftaler at nu tager man ud at spise på onsdag eller noget andet, lave lækker mad osv... Så tror jeg man når langt i et forhold... og så handler det om at snakke om tingene... Hvordan reagerer han når du fortæller hvordan du føler? Og så husk at det aldrig hjælper at hidse sig op og blive sur

Måske skulle han have af samme skuffe i et stykke tid... La´ vær´ med at ringe og spørge hvornår han kommer hjem eller sende ham sms´er i løbet af dagen. Spis aftensmad når du har lyst til det og smut ud af døren til de ting du har lyst til...

Efter et stykke tid tror jeg han vil begynde at pive over hvorfor du ikke er der

Lige nu lyder det som om at han tager dig forgivet... Gi´ ham tilbage af samme skuffe

Du skal leve DIT liv... Ikke gå der hjemme og vente på ham...

Håber i finder ud af det

.. prøve at TALE sammen?

Vent til han kommer tilbage fra sin øvelse (skal han være væk i måneder siden det er så slemt at han arbejder i weekenden før) og så vent til han er veludhvilet og aftal med ham at nu sætter i altså TID af til at få talt sammen om nogle ting der betyder noget for dig.

Og så forklar ham hvad dine problemer er.

Ikke i form af bebrejdelser over at han gør ditten eller datten, men at du savner det ene eller det andet og gerne ville at I fælles prioriterer jeres parforhold lidt mere.

Og find også noget at bruge tiden på så du ikke går hjemme og venter og savner at han er der.

Jeg ville, hvis jeg var dig tage en beslutning om jeg vitterlig ønskede mig denne mand...

Ønskede jeg ham, så ville jeg gøre et af to ting... Enten ville jeg sørge for at finde mig en interesse, som IKKE er hjemme. Denne interesse ville jeg tage af sted til, HVER gang i har chance for at have fri sammen, den næste månede...

Sådan, at du IKKE er tilgængelig den kommende måned... Hvis det IKKE vækker ham, så ville jeg gå min vej...

Eller jeg ville tage kampen op, og stille krav til jeres liv sammen...

Personligt har jeg taget kampen op, min mand var i hjemmeværnet da vi mødtes, han brugte SAMTLIGE weekender, + min 3 hverdags aftner på hjemmeværnet.

Samtidig var han fuldtids far for sin 7 årige søn.

Da vi var faldet for hinanden, tog jeg kampen op, stillede et ultimatum, at enten fjernede han hjemmeværnet eller han blev smidt ud af mit liv. Jeg var samtidig ærlig og sige til ham, at valgte han mig fra, og tog sin søn med sig, og fortsatte hjememværnet på det niveau ville jeg kontakte kommunen, for han var IKKE en hverken god eller bare ordentlig far...

I guder han blev tvær, gik i tænkeboks, og frasagde sig så hjemmeværnet...

Han har siden takket mig ufatttelig mange gange, han er dybt flov over, at have behandlet sin søn samt undertegnede SÅ dårligt, at have fravalgt os fremfor noget, som aldrig ville være der for ham, hvis hans liv gik galt...

Slutteligt, ville det så ikke være en ide at du læste din egen nederste røde linje et par gange mere....

også lidt, om manden skal være væk på øvelse i flere måneder, siden det er så vigtigt at dette er sidste weekend inden hans skal på øvelse.....? Det har jeg bare lidt svært ved at forestille mig, siden der er hjemmeværnet der er tale om....

Jeg ville, som andre foreslår, også sørge for at få et aktivt socialliv selv.... Så der er andre til at stimulere dig, end din mand....

Det kan nemt blive ensomt, når man går alene hele dagen, og den eneste menneskelige kontakt er manden og, hvis man er heldig, posten.... Manden får en opgave han nok ikke altid kan overkomme, fordi han pludselig også er "tvunget" til at være selskabelig når han holder fri.... Og ja... Du bliver så frygteligt skuffet, fordi han bare ikke kan overkomme det....

Ud over det, så er det i orden, at du synes det stinker, at han er væk denne weekend og næste også.... Det har man lov til at synes.... Dog kommer jeg til at tænke på en klog kone, der engang sagde til sin datter, at "Det er forbudt at pive over at manden arbejder og tjener penge til familien.... Når det er det han gør..." (derfor kan det stadig godt være trælst at undvære ham)

han skal være væk i en uge fra Fredag til lørdag morgen, vi har været til noget de sidste 5 weekender, jeg synes ikke det er for meget at forlange at vi bare har en ski.. weekend sammen, inden han er væk i en uge, nej vi ser stort set ikke hinanden, i hverdagen, da han arbejder længe og jeg har mine ting at passe, på fredag starter jeg til yoga, det skal nok blive spændende, jeg bryder mig ikke om at være alene hjemme, slet ikke i så lang tid,

om det er manden jeg vil have, ja ellers var jeg ikke blevet gift med han, det er ikke engang 6 mdr siden, jeg elsker ham højt men den her er altså lige under bældte stedet synes jeg, normalt ville jeg heller ikke brokke mig, da det giver godt at have weekend arbejde, men men men det kunne nu også være sjovt at se ham uden han er ved at gå tl af træthed eller noget som helst andet....

hvis det er for meget at forlange jamen så sig endelig til.....

Uha det lyder ikke som en særlig sjov situation du er i Christina

Jeg kan genkende noget af det selv, fra da min kæreste arbejdede en del "orange".

Jeg er heller ikke god til at være alene, og absolut heller ikke god til at "aktivere" mig selv

Derfor har der også været en del weekender hvor jeg har været et kæmpe brokkehoved, og brugt flere timer på at surmule og ring og forstyrre ham på arbejdet.

Efter en periode der kørte sådan, er vi nu landet på en rimelig acceptabel balance der går ud på at han spørger/fortæller at nu arbejder han xtra der og der, og han bestræber sig på at hold emin en dag om ugen fri.

Hvis jeg er utilfreds så skal jeg sige det med det samme i stedet for at surmule..

Hvis ikke jeg synes han hører ordentlig efter så virker det meget godt at ignorere ham totalt i en dag eller to... Så vågner han lige pludselig op.

Håber virkelig at det løser sig for jer Christina

Ps. har du fået den SMS jeg har sendt dig i dag? Vi må mødes en dag inden så længe, lave noget hyggeligt. Lyder os som om du kunne bruge at komme lidt væk hjemmefra

Du kunne evt. bede ham springe en øvelse eller 2 over for din skyld. Nu ved jeg ikke lige hvor aktive hans kompagni er, men hos os er det altså heller ikke alle der kommer til hver øvelse. At han gerne vil med til Litaun kan jeg tilgengæld godt forstå.

Er det hver eneste weekend han er på øvelse? Eller hvad med resten af weekenderne?

marco: indrømmet, ikke alle i HJV er lige kvikke, men vi er altså ikke allesammen nogen tumper.

Jeg kan sagtens forstå at du føler du er fanget i en rigti træls situation... Og så kommer det grumme MEN! - i stedet for at sætte problem brillerne på så se lidt mere positivt på tilværelsen nyd det når i endelig er sammen i stedet for at ville snakke om tingene når i er det.. tror det skræmmer mænd en helt del når man i et forhold bliver nødt til at snakke om alt ting ved den mindste utilfredshed fra partnerens side... Jeg selv se kun min forlovede fra fredag eftemiddag til søndag aften på trods af at vi har gård og hele moletjavsen han arbejder ude og sådan er det, samtidig med at jeg så arbejder weekend 13 ud af 16 weekender! jeg udnytter den tid vi har sammen til at have det dejligt med hinanden... Prøv det og se om de andre problemer så ikke også løser sig:-) jeg tænker altid på en sang fra Black Beauty når jeg synes det hele er træls... noget med: når dagene går bli'r lang' og trist' og livet er helt uden gnist så gi' los ja bare klø på hold hovedet højt og så skal det hele nok gå:-) Håber det hele løser sig

jeg kan som sådan også godt forstå at han gerne vil med til litaun, det bliver sikkert rigtig spændende, men jeg har virkelig svært ved at være alene hjemme, da det er et stort hus at være alene i, og der er langt til naboen hvis nu noget skulle gå galt, jeg er hvad man kalder 100% trykheds narkoman, og jeg nyder da også den tid vi har sammen, det er også fordi at jeg står i en mærkeligt sted i mit liv lige nu, uden job osv, men jeg skal da til samtale i morgen i bauhause som disponent, og det glæder jeg mig til, han indrømmede selv i går at det var en rigtig dum beslutning at tage på arbejde den weekend, men sket er sket og sådan er det.... men det er en bitter en og skal slugt, og jeg har sådan en fornemmelse at det var sådan at hans x ting forlod ham, men men men jeg giver altså ikke op så let, han har selv giftet sig med mig, så må han også finde sig i at jeg har en mening til tider, den må han altså bare finde sig i.