Hejsa

Advarsel - dette er et totalt frustrations, sørgeindlæg - så er I advaret .

Jeg ved simpelthen snart ikke mine levende råd, udover, at jeg seriøst overvejer at starte til tennis i stedet for alt det her hestehalløj.

Kan ikke forstå, at jeg bare er så uheldig gang på gang .

I marts måned, købte jeg min "gamle" DV hoppe tilbage. Hun havde været solgt i tre år, men ejeren kunne ikke have hende længere og da jeg havde tilbagekøbsret, sagde jeg ja tak og amen.

Jeg havde der min skønne islænder, som jeg i tre år havde kæmpet med hovledsbetændelse. Vi havde meget få rideperioder og havde "øst" en masse penge ud på behandling, da hun virkelig var værd at kæmpe for. Hun var dog nu erklæret foldhest og havde gået et års tid som "foldbums".

Da jeg fik tilbuddet om at købe MayStar tilbage vidste jeg også, at det var tid til at sige farvel til Dora. Jeg har dem opstaldet ude, så jeg prøvede at være fornuftig, og satsede på en god lang fremtid med MayStar igen, trods hendes nu 17 år.

Da jeg fik MayStar hjem gik vi igang med at finde ny sadel, kiropraktor, fik ordnet bisser osv - alt skulle bare være godt.

Invisterede i den lækreste nye (dyre..) sadel, som jeg nærmest kan sove med under hovedpuden - tænk engang, at man kan være så glad for en sadel?

I det halve år jeg har haft hende hjem igen, er hun ikke blevet redet ret meget. Efter ryg, sadel osv var på plads har vi tullet lidt rundt, jeg har simpelthen svævet på en lyserød sky af glæde over, at få "dyret" hjem igen.

Men - lykken slutter nok desværre nu, for har et stykke tid haft en fornemmelse af, at hun var lidt småt gående. Vi har været på ferie, så hun har haft en god lang sommerferie.

Nu har jeg så lige fået hende tjekket - satsede jo bare på, at hun var lidt stiv, fair nok for en 17 år gammel hest.

Men nej - dyrlægen var meget negativ. Højst sandsynligt spat og samtidig har hun endnu en knude, som kunne tegne på noget knogleledsforandring. Ridehest bliver hun nok ikke - foldhest forhåbentligt.

Nu skal hun røntgenfotograferes på onsdag, så kan jeg endelig få besked - men jeg kunne lige så godt indstille mig på det negative .

Jeg orker simpelthen ikke mere - nu har min "ridekarrierer" været indtillet i så mange år pga. islænderen - og nu kan jeg så starte forfra igen. Er led og ked af at køre ud og ordne boks hver dag, kramme hesten og fortælle hvor glad man er for den - for at køre hjem igen. Stå og betragte dem på folden og tænke "Går det meget godt, eller går det den forkerte vej?". Jeg orker det bare ikke igen - hvis jeg havde hestene hjemme var det en anden sag, men poste så mange penge hver måned for en klappehest - ved sgi ikke om jeg vil forfra igen.

Det er bare undfair overfor hesten, nu har den båret rytter så mange år, så burde man vel også give den så længe den nu kan, på folden.

Men ihh, nu fik jeg lige smagen for ridning igen, har en feeed sadel hængende jeg måske pænt kan aflevere tilbage igen, have ondt i maven når de andre rider ud osv....

Hvis jeg skal sige farvel til MayStar, er det den 6. hest på 6 år - det kan mit hoved slet ikke bære.

Først min gamle New Forest, så Sefa islænder akut pga, kolik, gamle Cirke jeg har haft siden barnsben kunne heller ikke mere, Dora islænder pga. hovledsbetændelse, vores shetlænder Don Ø har låner måtte sige farvel til pga. hovleddet var drejet og han blev forfangen igen og igen trods virkelig god pleje - og så nu måske MayStar.

Ved ikke lige hvad jeg vil med det her - udover at komme ud med lidt frustrationer. Måske burde jeg måske skippe ridningen ligesom mange andre fornuftige forældre, ved bare også, at det kan jeg bare ikke .

Pyha - nogle der vil bytte min situation og vække mig når der bliver bedre tider?....

Christine