Da en dejlig historie at læse

Sandie

for mig er den daglige glæde med vorese heste, at de er vores.

Hvis jeg ikke til hverdag føler glæde ved de heste vi har på ejendommen, er det fordi de ikke kan opfylde de ting jeg gerne ser de skal indeholde, til de formål de er indkøbt/avlet og så skal de ikke være her, så er der sikkert andre der kan have stor glæde af dem, for de ting de indeholder.

For avlsdyrenes vedkommende skal de kunne bidrage avlsmæssigt med det som vi gerne vil avle.

De heste der rides skal også stå mål med de idealer vi anser for vores avlsmål.

Ridning er for mig en, til stadighed, udvikling af færdigheder og erfaring. Hvis de heste vi har der rides ikke længere kan give det modspil der skal til for, at jeg føler jeg kan udvikle mig som rytter, så er der sikkert andre der kan have nytte af dem, hvilket så ikke vil forhindre mig i, at lade disse ryttere gøre sig de samme gode erfaringer med disse heste som de har gjort for mig.

Når vi alle sammen herinde bruger så meget af vores fritid på vores skønne heste, skal vi også have de heste der "siger" os noget og beriger os i vores hverdag med dem, det fortjener vi og vores heste.

Michael du får dine heste til at lyde som en motionscykel og ikke et levende væsen du holder af, men forhåbentligt tager jeg fejl i min observation??

Med hensyn til mig eget lille hestehold så er det lykken bare at være sammen med hende og gå en tur eller nusse med hende på staldgangen eller stå og betragte hende på folden mens hun spiser

er skam ikke en motionscykel for mig, det er en livslang passion.

Hvad jeg mener er, at vi bruger så meget tid (og ikke mindst penge) på vores heste, så må det jo også afspejles i, at de resourcer vi lægger i det skal stå mål med det.

Intet må være mere inerverende end, at have nogle mål med sit hestehold, ridning og hvad det ellers indebærer, hvis det ikke går som vi vil have det.

Hvor mange hører man ikke om, der så gerne har villet have en hest, sparet i årevis og endelig fundet vidunderet, som så alligevel ikke viser sig, at være det man oprindeligt så i hesten, smadder ærgeligt men det sker.

Hvis man så inderligt brænder for en bestemt disciplin eller gren indenfor hestesporten, f.eks springning og hesten man får ikke svarer til de mål man så gerne vil, selvom den måske tegnede til noget ved anskaffelsen, måske kun egner sig til turridning, skal man så sætte sig ned og sige: Det er bare det, nu har jeg denne hest, så må jeg "nøjes" med, at ride i skoven og glemme mine ambitioner om, at blive springrytter?

Nej, så skal man finde sig en anden hest i forhåbning om, at man så får noget man kan bruge, der er sikkert en anden rytter der vil knuselske, at få netop den hest man så har og ville kunne få meget glæde af den.

Hvis hesten man har ikke kan svare til de ambitioner man har, så vil jeg gentage fra mit første indlæg:

"Når vi alle sammen herinde bruger så meget af vores fritid på vores skønne heste, skal vi også have de heste der "siger" os noget og beriger os i vores hverdag med dem, det fortjener vi og vores heste."

Håber det gav dig svar, ellers uddyber jeg gerne yderligere.

Det jeg elsker ved min hest er hendes måde at være på - hun er sin egen, men elsker samværet med mig.

Hun er tinker - så mange fine ambitioner kan vi ikke klare ridemæssigt - tilgengæld fås der ikke bedre terrænhest for penge - hun har en fantatstisk balance (hun har været redet 15 gange) og man skulle tro hun har larvefødder i stedet for ben - hun kan komme sikkert op og ned af ALT!

For mig betyder hun så meget mere end dumme rideambitioner - bare jeg har hende er jeg lykkelig - ridning er et bonusprodukt som kun øger vores glæde (eftersom vi begge to elsker arbejdet..)

At se hende gallopere efter min cykel fordi jeg fløjter efter hende en enkelt gang - eller når hun følger mig som en hund uden noget udstyr på - tja det er nogle af de stunder hvor hun virkelig viser at vores tid sammen betyder noget for hende!

Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden mit elskede ko-kostume