Hej alle sammen,
Jeg har nu officielt (næsten) givet op i jagten på den opfindsomme, personlige, mindeværdige, holdbare gave til min ellers så fantastiske kæreste...
Sagen er den, at han på fredag fylder 30, og på mandens ønskeseddel står der kun få ting som værktøj og havemøbler
Disse temmelig upersonlige ting (som jeg mere eller mindre også selv har måttet finde på for ham) har jeg efterhånden fået "afsat" hos familie og venner... Men SUK!!! Hvad giver så jeg ham?
Jeg har været lidt ude i noget med noget "oplevelse" i, og hidtil er mit bedste bud en dag som rallykører (han har et temmelig varmt forhold til gearkasser og hjulbolte, og kører i øvrigt offroad-4wd som hobby). Dog koster dette "show" 2500,-, og er dermed en pæn sjat over, hvad jeg forarmede hestepige har at gøre med. Finder jeg ikke på andet, ender det jo nok med det, og så må pengene bare findes...
Lidt info om manden, til hjælp til alle jeres fantastiske forslag:
Ud over ikke at mene, at han mangler noget, han ikke selv kan gå ud at købe sig, går det meste af hans tid med at bygge og reparere på vores gamle landejendom. Han er "gammel" københavner, som har ladet sig lokke med på landet af undertegnede. Og oven i hatten har han også fundet en oprigtig interesse for det med hesteavl. Når tiden er til det, kan han findes under en gammel 4-hjulstrækker med olie i hele hovedet og en svensknøgle i hånden, hvis ikke han er i Norge og stå på ski
(skiudstyr har han i øvrigt i rå mængder). Derudover er han et super socialt menneske, og han er ikke ret dygtig til at sidde stille og se fjernsyn alt for længe ad gangen...
Så... Inden jeg river håret af mig selv i total desperation, håber jeg på lidt super input fra jer, kære HN'er!!!
På forhånd tak for svar!!!
*Mia