hej.
Jeg er lidt i syv sind.
Vi bor på en lille gård og har fint plads til 4 heste. pt. har vi Una som går med sit føl Kinky. det er mine hypper.
Og så er der Sky, som er en lille nordbagge blanding på 2 år. Han har egentlig været Una´s selskabshest.
Min datter på 4 år, går til ridning og har redet jævntligt siden hun var to år. Hun er faktisk en ganske fornuftig lille rytter. (Men nu er jeg jo også moderen og måske ikke helt objektiv)
Hun vil rigtig gerne have en pony hun kan ride på. Hun rider lidt på Una, men hun er jo en "stor" hest på 164 og selvfølgelig ikke det bedste til en pige på 4 år.
Jeg ved bare ikke om vi skal beholde Sky eller om vi skal sælge ham.
Han er en rigtig flink pony. Ca. 120 i stg og med et meget roligt sind. Han er vant til at blive håndteret og er ikke bange for noget som helst i hele verden. Han bliver tit trukket på ture, og er lige glad med biler, traktorer, lastbiler, ja stort set alt. Han har heller ingen problemer med at komme væk fra de andre.
Selvom han er så flink er jeg stadig i tvivl om han er den rigtige til Lærke. Han skal jo ikke tilrides før om mindst et år, og der kan ske meget på et år. Han er en stærk lille pony og Lærke får ikke lov til at trække ham selv. Hun har slet ikke kræfterne til det.
Jeg ved heller ikke helt om jeg tør lade hende ride en så urutineret pony, når den tid kommer. Hun er jo ikke så gammel og hun er kun vant til søde og flinke rideskoleponyer og så meget forsigtige Una.
Jeg går lidt og tænker på om vi måske skulle købe en enden pony til hende nu, og så lade Sky gå her indtil han er tilredet, for derefter at sælge ham. Eller skal vi sælge ham nu? Eller skal vi måske bare vente og se hvordan han bliver efter tilridningen.
Det kan jo også være at han bare altid vil være så sød, men dermed er det jo ikke sikkert at jeg tør lade en lille bitte pige på 98 cm meter og 15 kg ride en så ung pony.
Hvad mener du? Er jeg bare en pylremor?
Louise