jeg flyttede selv fra min hjemegn for 7-8 år siden og den kontakt jeg har tilbage derfra (1) har jeg kun fordi jeg selv holder kontakten ved lige.

jeg synes du skal prøve at ringe til hende, tager hun den ikke eller ringer ikke tilbage, tja så har hun jo taget et valg.

tager hun den ville jeg nok spørge om hvornår hun havde tænkt sig at jeg skulle have den gode nyhed?.... og spørge om hvorfor kontakten er røget osv.

Hvis hun er en veninde som betyder noget for dig, så synes jeg da at du skal prøve at kontakte hende.. du kan evt ringe til hende fra hemmeligt nr

Øh jeg må da nok indrømme at det er ret tydeligt, at hun ikke ønsker kontakt med dig længere. Nogle gange løber venskaber bare ud i sandet. Ikke nødvendivis fordi hun ikke kan lide dig, men måske er det bare for besværligt at få passet et venskab på afstand ind i hverdagen. At hun så ikke bare tør melde lige ud, er så lidt vattet. Træk på skulderen og lad hende gå. Hvis du kantakter hende igen, så gør det kun for din egen skyld for at få svar på, hvad der lige skete.

Venlig hilsen

Mia F.

Jeg tror, at man gennem livet kommer til at have venskaber, der "kun" er der i en periode, mens andre vil være dér gennem tykt og tyndt...

Jeg har i et par omgange været veninder med en tidligere ridekammerat...Vi har godt nok haft det sjovt sammen, men så begyndte jeg uddannelse nummer to....Hun udskiftede kæresten....Jeg holdt kontakten i en del måneder, men besluttede så, at det ikke skulle være envejs, og at hun måtte kontakte mig næste gang....

Der gik næsten 1,5 år! Og så ringede hun for at fortælle, at hun var højgravid og ville blive sat i gang dagen efter...Øh...Vi talte vist sammen en enkelt gang efter, men jeg må indrømme, at jeg ikke gad at kontakte hende...Der var sket for mange ting i den mellemlæggende periode...

Der er heldigvis ikke en bestemt opskrift på, hvornår noget er et venskab. Jeg har en god veninde, jeg pt. ikke har set i 1,5 år...Vi har bare begge travlt, men vi sms'er eller ringer med jævne mellemrum...Og så har jeg en veninde, jeg taler med næsten dagligt...Og nogle stykker midt i mellem

Mit råd er nok, at du ringer og ønsker din veninde tillykke...Fortæl ærligt, at du har hørt nyheden...Og fornem så, om hun vil fortælle dig noget, eller om hun lukker lidt i...Hvis det er det sidste, behøver du ikke spilde mere tid på hende

Jeg oplever lidt det samme.

I gymnasiet var jeg ret gode veninder med en fra min klasse, da vi blev studenter, sås vi stadig med jævne mellemrum, og flyttede begge til Kbh. Hun valgte så at flytte tilbage til øerne, og i lang tid hørte jeg ikke noget fra hende.

Endelig sidste sommer kom hun så ind og besøgte mig, alt var godt og vi havde det rigtig hyggeligt.

Måneder går, og igen hører jeg intet fra hende.

Nogle måneder senere hører jeg så igennem en anden veninde, der har hørt det igennem nogle andre, at hun vist nok er gravid.

Omkring juleaften skriver jeg så til hende og ønsker hende glædelig jul, og tillykke med graviditeten, hvis rygtet taler sandt. Endelig svarer hun, og bekræfter at hun er gravid, men først flere dage efter. Jeg kan så regne ud, at hun må have været nogle måneder henne, da vi sås i august.

Jeg har ikke set hende siden august sidste år, men hun er ihvertfald blevet mor til en lille dreng og har købt hus med faderen til barnet.

Jeg har siden vi stoppede på gym skrevet sms'er eller på messenger til hende, ca en gang om måneden. Måske hver anden eller tredje gang får jeg svar, og hører lidt om hvordan det går hende.

Jeg er stadig lidt såret over at hun ikke indviede mig i sin graviditet, men tilgengæld skrev hun til mig samme dag hun havde født, så det opvejer det lidt.

Jeg har valgt ikke at tage det personligt eller negativt, hun har travlt med sit liv, og jeg har også meget travlt med mit. Jeg er ret sikker på at vi stadig er gode venner - vi ses og snakker bare ikke så ofte.

Det skal lige siges at vi begge er 22 år gamle, hun et par måneder ældre end mig.

Ja nu er jeg kun 18, men en veninde som jeg har haft lige siden vuggestuen (Samme vuggestue, børnehave, skole, gumnasium) begyndte langsomt at undgå mig.. Vi bor 5 huse fra hinanden, og hun har ikke sagt et pip til mig det sidste år...

- Efter at jeg gentagene gange prøvede at aftale en hyggedag, hvor hun altid ikke kunne. Sagde jeg at hun kunne komme med en dato, og så ville jeg sørge for at jeg kunne der.

Jeg har det jo på samme måde som mange af jer skriver, med at jeg ikke gider en vejs kommunikation, synes ikke det altid skal være mig som kontakter hende, hun må også vise lidt interesse og skrive en sms til mig..

Men hun har fødselsdag her den 19. så vil jeg prøve at skrive tillykke med fødselsdagen og evt baby, så må jeg se hvad hun skriver tilbage..

Altså jeg har en super god veninde (herinde fra faktisk) som jeg ikke ser særlig tit - hun bor på Sjælland og jeg i Jylland - vi har begge travle liv men vi formår stadig at finde tid til at ses eller sms sammen ind i mellem - sommetider kan der gå evigheder hvor vi ikke snakker sammen, men så tikker der pludselig en sms ind fra hende eller jeg sender en sms til hende og ellers er jeg ret god til at planlægge ture til Sjælland og lægge vejen ind forbi hende

Jeg ved at pga. afstanden kan der hurtigt nå og ske en hel masse ting i ens liv og så får man lige en update når man snakker sammen - og så er der sm oftest sket en masse.. Men jeg ved at ligegyldigt hvad så er hun der for mig - og jeg for hende..

Så selvom hun ikke lige svarer hver gang så vil jeg ikke nødvendigvis drage til den konkluson at hun er træt af dig, måske har hun bare så travlt med sit eget at det er svært at få plejet venskaber, men prøv at hold lidt fast - skiv en sms i ny og næ og vis hende du er der og så skriver hun vel tilbage når der er tid og overskud til det..

ville jeg nok også forsøge at kontakte hende et par gang igen, hvis hun betyder noget særligt for dig.

Det kan jo bare være, at hun er lidt usikker på, hvad hun skal sige osv. Det er jo heller ingen garanti, at hun er lykkelig over sin graviditet, eller måske tror hun ikke, du vil blive glad på hendes vejne ?

- jeg ved det ikke

Jeg er også selv gravid nu, men må indrømme, at det da langt fra er alle af mine gamle venner og veninder, jeg har fortalt det til, selvom jeg ved, at jeg beholder det..

Synes dog, det er for dårligt at hende at holde det hemmeligt, hvis hun allerede vidste det, da I sås sidst..

- det ville være noget andet, hvis hun var i tvívl om, hvorvidt hun skulle have barnet eller ej, men det er der jo ikke noget, der umiddelbart tyder på ..

Uh den er svær!!! Den der usikkerhed, tvivl og en masse spørgsmål som man gerne vil have svar på... Det gør ondt, når en man holder a pludselig "forsvinder" og man står tilbage og ikke aner hva der skete...

På den ene side ville jeg ikke kontakte hende mere - men som mange andre også skriver så giv det en sidste chance. For selvom jeg umiddelbart også syns "vinket med vognstangen" er det i din historie - så kan jeg også se at hun betyder meget for dig - og så ved jeg fra mig selv, at man faktisk ikke kan lade være

Tanker herfra!

Tjae... synes også den er svær. Jeg er også lige havnet i en situation hvor jeg ikke lige véd hvad jeg skal stille op ift. en veninde:

Vi har været meget sammen et par år -altså sådan noget med at ses en gang hver el. hveranden uge -gå i byen sammen, overnatte hos hinanden og snakke sammen om ALT. Til nytår blev hun så kæreste med min genbo, og det var jo helt fint -vi sås ikke helt så tit, da hun jo havde travlt med kæresten, men da jeg også havde fået nogle nye venner og havde travlt med dem, var det helt iorden. Og vi sås da stadig et par gange om måneden, og ringedes ved en gang om ugen eller så.

Nåmen, så gik min veninde fra ham fyren, fordi hun havde fundet en anden. Den nye havde godt nok kone og børn, men dem gik han så fra. JEg må indrømme at jeg havde meget svært ved at støtte hende i hendes nye forhold, idet jeg jo ikke syntes det var særlig pænt af hende at snuppe en mand der havde kone og børn (selvom han hævdede de var ved at gå fra hinanden i forvejen -men den har man jo også hørt før!).

Alt dette skete vel i maj, og siden har jeg set hende én gang.

Hun ringer ikke længere, og meldte afbud til min fødselsdagsfest samme dag som festen skulle være. Jeg har flere gange skrevet og spurgt om vi skulle ses, men hun har altid travlt.

Nu véd jeg så heller ikke længere hvad jeg skal tro. Hvis hun ikke gider mig, kan hun jo sige det. Under alle omstændigheder kunne jeg godt tænke mig at høre hvorfor hulen hun lige pludselig er blevet sådan???

Jeg har inviteret hende med til min rigtige fødselsdag på næste lørdag, og hun har sagt ja, men jeg er da spændt på om hun igen melder fra....

er også at venskaber kan løbe ud i sandet, enten pga fysisk afstand eller fordi interesse felterne bliver for forskellige. Jeg har flere veninde forhold som er gået i "dvale", men derfor er jeg stadig glad for at se dem hvis jeg løber tilfældigt på dem...

Til gengæld synes jeg så også der kommer nye venskaber til med tiden og interessen - og det er hyggeligt....

MVH Janni