I går kveld fikk jeg en telefon fra min venninde hvor min ene hest står på sommergræs. Hun hadde tænkt og vurderet og kommet frem til at det nu er for kaldt om natten til hennes store norsk varmblod at gå ude. Han er lidt tynd, og fryser let.
Så hun hadde bestemt seg for å ta ind hestene fra sommergræs i dag. Om jeg kunde hente Bettina?
Hmmm. aldri godt å få så kort varsel, men det skal nok gå. Jeg savner hende jo fantastisk mye!
Nå er det jo det at hun ikke skal stå alene. Det byder jeg ikke noen hest. Hendes mor "jobber" også denne uge, så da var gode råd dyre. Selvfølgelig kunde jeg ha kørt og hentet Flæbe uansett, men synes det ville være unfair. Har trods alt lovet at de kan ha hende til fredag.
Så da ringede jeg min gode nabo og fikk lov til å låne lille, søde Bea (min tidligere selskabsponny) i nogen dage. Problemet løst: Bettina får en venninde hun kænder fra før og er glad for, og jeg får nyde lille Bea i nogle dage. Og så slipper jeg å køre to gange 8 mil etfter arbeidstid i dag.....
Så er alt godt. Kan ikke vente med å få hende hjem. Det er så tomt der hjemme!!
Rart med naboer som hjælper hverandre, ikke?
Kollegerne lurer på om det er nogen der inde, men det er først efter jobb...
