Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Når modet forsvinder...
Forfatter: 
Dato:  07-08-2008 00:07

Hej Alle Ænder...


Ja... I denne uge må jeg i princippet endelig begynde at longere Raffe et par gange om ugen for at se hvordan han reagere på det med hensyn til ryggen...

De sidste 3-4 dage syntes jeg bare mit mod & håb er gået SÅ meget ned af bakke!

Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor eller jo men det blir lidt langt:

Dyrlægen sagde jo allerede sidst hun sendte mig hjem med Raffe at hun ikke viste om han ville komme til at springe det han gjorde før eller tilsvarende...

Jeg tog det ikke så tungt lige der for tænkte " nå ja men det skal nok gå"

Men NEJ hvor jeg bare er .... Deprimeret?


Forleden dag sad jeg ude på spring banen i p*sse øs regn vejr bare stirrede på de forskellige spring, sad og tænkte som en gal over alle de ting vi har været igennem, alle de drømme og håb vi/jeg hade, det gik bare så godt for os, vi var endelig begyndt at kunne vise "verden" at vi kunne selvom vi var små og han var bare så god som aldrig før og alt var på toppen indtil det dumme spark på ryggen.


Jeg har siddet og kigget vores spring billeder igennem, vores dressur billeder, vores hygge billeder - alle billeder igennem de 6 år jeg har ´haft Raffe der har været SÅ mange ned & op ture, men den her syntes jeg bare er SÅ slem!

Jeg kan bare ikke holde ud og kigge på Raffe han er SÅ forfærdelig at se på fordi han bare har tabt ALLE muskler af at stå så længe!
Han er ikk blevet tynd (foderstands mæssigt) Men han er bare så pindet og forfærdelig grim at se på


Jeg er bare SÅ mega ked af det!

Sidder bare og stor tuder hver aften for føler virkelig bare mit mod er pist væk...

Jeg bliver SÅ ked hver gang jeg ser på Raffe, og har det så dårligt...

Har slet ikke lyst til at tage ud til Raffe eller jo! selvfølgelig har jeg det, men det er bare så deprimerende! Jeg kan ingenting med ham, og han fatter bare minus af hvorfor vi intet skal lave! Jeg kan se han osse står og bliver mere trist, og det hjælper bare ikke på humøret, jeg prøver at være glad og stærk når jeg er ude ved ham, men alligevel kommer hans mule om på ryggen af mig han presser mig ind mod hans bringe og så står tårerne bare ud igen...


Jeg er så bange for at begynde og longere ham, er så bange for det går den forkerte vej igen, er så bange for han aldrig bliver hvad han var og ja,..

Er generelt bare pisse bange omkring alt med Raffe lige pt!

Jeg har ikke været specielt aktiv herinde siden det med Raffe, har så vidt muligt isoleret mig fra ride verdenen, har ikke haft lyst til at være en del af den, for har kun kunne se passivt til, uden ridning - med en skadet hest, det har såret mig og gjort mig ked af det hver gang jeg har set andre ride, hver gang der har været et stævne jeg har kunne være med til, hver gang jeg står i en situation hvor jeg kan tænke " det her ville Raffe elske at være en del af"


Det føles nærmest sygeligt!
Kan slet ikke beskrive det ordenligt....

Der er bare så mange ting jeg bare ikke kan holde ud fordi jeg ikke har min bedste ven i ordenlig form hvor han og jeg er glade og aktive....

Det piner mig virkelig....

Når jeg høre om andres ride oplevelser bliver jeg glade på deres vejne - selvfølgelig...

Men bliver samtidig utroligt ked så snart jeg tænker på Raffe...

Bare tanken om han måske aldrig kommer til at lave det han elsker aller mest i hele verden slår mig bare ihjel indvendigt!


De eneste kommentarer man får er at "sådan er det jo at ha med levende dyr at gøre" og JA det ved jeg da godt, men behøver det være SÅ unfair!
Syntes jeg har været rigeligt uheldig med 1 død hest i år, og syntes virkelig ikke det er fair det nu osse går ud over Raffe...
En ulykke kommer sjældent alene - men gid den gjorde!


Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det indlæg, hade bare SÅ meget brug for at komme ud med det, det brænder bare en op når man går rundt med det - uden reelt at ha nogle og dele det med...



ღ Jose & Raffe ღ
.
- Det kommer ikke an på størrelsen -
Men gørelsen!
www.joseograffe.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 gud hvor jeg kender det
Forfatter: 
Dato:  07-08-2008 10:30

Jeg kan nikke så genkendene til det du skriver, det hele kører rundt i hoved på en og man tænker konstant, det er til og blive tosset af..Min mand tog i nakken af mig igår og sagde nu måtte jeg lade være med og gå og tænke over det, og tage en dag af gangen, og lade tingene være som de er, så det ikke endte med jeg osse blev syg af og spekulerer, og tænke for meget..


Jeg fik min traver først i april, en dejlig hest jeg prøvet ham og alt gik fint, et par måneder efter smed han mig af, og det vidste sig han havde dårlig ryg, og skal stå stille et halv år måske mere, og det er stadig ikke sikkert han bliver ridehest..

Han trives så til gengæld fint som foldbums og har ikke ondt når han bare går, kun hvis man belaster hans ryg.


Jeg ved det er svært men prøv og få tankerne på noget andet, for man kan spekulerer sig helt rundt på gulvet uden det hjælper noget..






www.123hjemmeside.dk/stjernelys


tag et kig på min hjemmside.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  07-08-2008 10:56

ih hvor er det surt med sådanne uheld for jer begge 2, det gør mig helt trist. Her går jeg og prøver at få mod til at tilride min hoppe, har miste modet efter 2 graviditeter, men burde man da nemt komme over. Jeres historie er jo helt anderledes sørgelig .


Jose jeg forstår hvorfor du har mistet modet, tænk hvis man kom til arbejde i mod det man ønsker så det hele går fejl .

Da jeg læste dit indlæg var min tanke at I måske kunne arbejde med de øvelser fra jorden som Monty Roberts bruger, det kunne måske give jer indhold i hverdagen samtidig med at det vil styrke jeres venskab og I vil få en masse sejre. De øvelse vil måske også kunne styrke hans ryg så du senere vil kunne komme op på ham igen.

Hvis jeg var dig ville jeg kontakte Maybritt Carter i Viborg, hun kan hjælpe dig, det er jeg helt sikker på .


Jeg tror også at det måske kunne være noget for dig Charlotte, hvem ved .


Jeg var til en demostration her i foråret og jeg bruger det lidt og det hjælper mig personligt, jeg er begyndt at komme videre så jeg håber snart at have nedbrudt den sidste angst for at komme op igen.


held og lykke til jer begge og god bedring med jeres dejlige heste


mvh Diana


Venter føl efter Kærgaardens Marguax og Kærgaardens Amarone i 2009.

Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig!

www.stald-palsgaard.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du er ikke
Forfatter: 
Dato:  07-08-2008 12:53

Den eneste nej, min unghest smadrede hele sit ben på folden bedst som vi begyndte at få resultater til stævner.


Ved godt det er vildt svært når man bare gerne vil træne og blive god, men har i overvejet at lade ham helt være?

Altså give ham måske et år på fold i stedet for at lade ham stå og samle støv.


Min egen som blev dømt færdig efter denne skade:


Har gået i lige godt halvandet år på fold, og er lige nu tilbage i fuld træning og ren i bøje.

Men sådan havde det ikke gået hvis hun ikke havde fået tiden og freden til at komme sig.


Desuden er det desværre sådan at de fleste skader vender tilbage netop fordi man starter for hurtigt op, gerne efterfulgt at boksro.


Måske du kunne finde en part? eller noget tredje?


Men kan ikke forstå din hest har tabt så mange muskler, det gjorde min slet ikke.


Kommer han ud?


Anyway, god bedring..


Stud. Jur, Århus...

Kender du lillegårdens Lucie. Olh. Eft. Ruben.?

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej alle....
Forfatter: 
Dato:  07-08-2008 17:27

Tak for jeres ord...


Det med at lade ham stå i et år uden at røre ham har vi snakket om så sent som idag... Men jeg har bare ikke mulighederne for det, jeg har ikke råd til at ha 2 heste, og har derfor ikke muligheden for at la ham stå det år selvom jeg virkelig ønsker bare at stille ham på en fold "Glemme ham" (Forstå mig nu ret! ) i et år og ride på noget andet som jeg kan holde mig igang på og så har jeg forhåbelig min lille stjerne tilbage efter det år,..


Men igen er mit liv bare ikke den slags dans på roser - rammer bare alle tornene..

Som sagt er jeg så bange for at gå igang med ham igen, sidst jeg startede med genoptræning af ham startede vi jo for tidligt og fik et slemt tilbage fald i det med ryggen... Jeg er bare så bange for det skal gentage sig!

Han har iforvejen stået 4 måneder nu, og dyrlægen har sat os til at må begynde at ride igen til jul, men syntes bare det lyder af så kort tid, og som sagt ville jeg virkelig gerne bare kunne stille ham på en fold så han kunne få den ro og tid som han skal ha, lige nu står han på en ene fold og spiser græs hele dagen, men syntes bare stadig ikk det er optimalt for ham.


Han er den slags hest som slet ikke kan finde ud af at være fold hest, han skal lave noget og blive aktiveret, han kan ikk det med "at nyde livet"

Hvilket jeg syntes for mig gør det psykisk værre fordi jeg bare kan se hvor meget det tynger ham og derved samtidig mig...


Så ja, mit hjerte siger en ting - at han skal stå det år og jeg får noget andet at ride...

Men min økonomi og det der er realistisk for mig er at jeg stille og roligt forsøger mig med longeringen af ham, og ser hvad der sker...

Dels fordi jeg ønsker at se hvordan det går, og fordi jeg som sagt ikke har økonomi til at have 2 heste, og ej heller at købe ny hest lige nu...


Øv hvor er det bare svært når man føler det hele er imod en.... :S



ღ Jose & Raffe ღ
.
- Det kommer ikke an på størrelsen -
Men gørelsen!
www.joseograffe.dk
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider