selvtillid er noget sært noget... jeg har været spring rytter i alle mine år som rytter. har altid kigget skævt til dem der voksede op og blev dressur ryttere, fordi de ikke turde springe mere.... 
så kan jeg lære det.... styrtede for 4 år siden, til et stævne, på min dejlige hoppe. jeg har siden sprunget hende en gang om ugen, i starten uden sadel, da hun fik slået en skulder skæv i styrtet.
jeg var bange, i starten. noget jeg aldrig havde prøvet før. men det gik over, for jeg var stædig og blev ved. det er springning jeg er god til, den fornæmmelse får jeg også. det er helt fantastisk, bare ikke nok.
i dag er både hest og jeg helt i orden, vi kan springe hvad som helst, der hjemme. kun der hjemme. har prøvet at starte igen, og må desværre indse at jeg ikke kan, med den hest. jeg bryder fulstændig sammen så snart vi kommer ind på banen. ryster over det hele, og kan ikke trække vejeret.
kan ikke helt regne ud hvorfor, jeg har andre heste, som jeg ikke har problemer med at starte spring på.
jeg tror det vigtigste for dig er at du kan stole på din hest, og at du føler du har styr på den. så skal din selvtilled nok komme igen....
ellers må jeg tilstå, det er ikke så slemt at ride dressur
håber det bedste for dig.
vh mette
(min tidsfornemmelse er bare ikke god.)
der nåede jeg at turde springe 70-80 - da den blev solgt sprang jeg så på en haflinger som kan det forunderlige trick at låse i nakken og ellers bare løbe til.. Så jeg kom ned og springe 40 igen.. Det har den endelig fundet ud af, efter jeg har sprunget på den i et halvt år eller så at det gør man ikke.. Så nu er pigen der ejer den selv begyndt at springe på den. Typisk ik? hehe. Men det er da i orden. Kom heldigvis op og springe næsten en meter til sidst.