En hest (et dyr) har ikke ondt af at være død!

jeg godt man kan. At lev er ikke ens betydning med at have det godt. Nogle gange er det bedre at komme herfra end at ende i ukyndige hænder.

Om man kan tillade sig det eller ej må være op til hestens ejer. Denne er jo den eneste der kender hvad der er bedst for den enkelte hest.

Om jeg ville gøre det, nej.

Jeg har en hoppe gående der er skadet men som nyder livet som det er nu = foldbums og turhest. Mange mener hun skal slåes ned, men så længe jeg kan have hende OG hun har det godt ser jeg ingen grund til det. På trods af hun koster mig penge hver måned. Men hesten er jo mit valg, hun har ikke valgt at bo hos mig, så det er derved mit ansvar at sørge for hun har det godt til den sidste dag i hendes liv kommer.

Både og... I nogle situationer, kan jeg godt forstå, hvis folk vælger at aflive hesten. Det er trods alt ikke synd for dyret, når den er død.

Men på den anden side. Er det en ung hest, der er nemt at have med at gøre, og som har hele livet foran sig, så synes jeg, det er egoistisk af folk at tænke "Det er kun mig, der kan passe min hest godt!".

Men igen.. Jeg kan godt forstå, hvis folk vælger den udvej, for har man først solgt hesten, er man ikke herre over hvor den ender. Hvor tit hører man ikke om folk, der har lavet en kontrakt, hvor sælger har forkøbsret, hvis hesten skal sælges igen, men kontrakten bliver ikke overholdt.

I det hele taget er det svært, og det kommer helt an på den enkelte situation og hest, om jeg synes, det er ok eller ej, men min overordnede mening er, at ja.. Det er ok!

... som jeg havde ansvaret for, var blevet for syg til at blive solgt som rask og 100% velfungerende ridehest - og jeg ikke kunne beholde den selv - så ville jeg foretrække at aflive, frem for at sælge til en uvis skæbne!

Der ER selvfølgelig mennesker der ville tage en hest ind som selskabshest - men desværre tror jeg at der er LANGT flere der vil prøve at presse den sidste 25 øre ud af en hest der måske kan sælges igen som noget andet end den er (syg).

Umiddelbart har jeg hest "til døden os skiller".

Men selvfølgelig kan man komme i en situation hvor man er tvunget til at sælge - og det ville jeg også gøre hvis min hest var 100% rask og kunne få et godt liv som 100% velfungerende ridehest hos en anden. Men en syg hest der kræver skånebehandling af den ene eller anden slags. Nej, der ville den få en enkeltbillet med Daka.

Hellere det end at blive handlet flere gange og måske ende på en transport sydpå - eller blive solgt som ridehest igen og igen og blive returneret igen og igen når de forskellige købere opdagede at den var syg!

Min hest - mit ansvar! Også den sidste del af vejen!

Jeg har haft dette tema meget tæt inde på livet. At skille sig af med en rask hest.

Havde en superdejlig hoppe, som jeg var nødt til at skille mig af med pga en meget svær personlig krise. Puha, det har været den sværeste beslutning, jeg nogensinde har skullet tage -ever.

Hun havde/har spat og er ridehest igen efter at have stået stille. Jeg hverken ville eller kunne tage penge for hende. Mit eneste og højeste ønske var at finde et rigtig godt hjem til hende. En jeg var tryg ved.

Først undersøgte jeg Nyt Hesteliv. Her ville hun efter en tid få en plejefamilie. Jeg kunne ikke klare den løsning, at jeg ikke havde indflydelse på, hvem der skulle have hende.

Senere talte jeg med et par stykker mere, men det føltes ikke rigtigt. Var ikke tryg ved disse mennesker af forskellige grunde.

Så skete der noget godt.. En kollega havde en veninde, der gerne ville have en hest. Jeg havde tidl. hørt fra kollegaen hvor vildt hesteglad (som jeg selv er) denne kvinde var. Hvordan hendes tidl. hest blev passet til punkt og prikke. Og hvor stor hendes glæde ved hestene var.

Nå men hun kom ud og så min hest. Og jo mere jeg talte med hende, jo mere klart blev det for mig, at hun skulle have Tøsen. Jeg var tryg ved hende og havde ro med, at hun skulle overtage min dejlige hest.

Så på trods af en enorm sorg og fortvivlelse, så føltes det godt at netop denne kvinde skulle overtage hesten.

Jeg lavede så en kontrakt og sørgede for, at hvis ny ejer ikke kan beholde hesten, så skal jeg have førstebud på hende. Og ellers skal hun til Nyt Hesteliv. Det er for at sikre at hun ikke "cykler" rundt fra den ene til den anden ejer. Og som spathest er hun i risikogruppen for dette.

Jeg ville ikke aflive hende. En sund og glad hest med mange gode år forude.

Nej jeg mener det er etisk forkert at aflive et dyr, der har det godt. Også selvom hesten er skadet. Hvis den skadede hest, kan være turhest, eller foldbums, og trives med det, er det forkert i mine øjne.

Hvis man er i den situation at hesten koster mange penge at have, fordi man f.eks. vil have en ny, og de begge skal opstaldes ude i byen, så er der jo muligheden for at låne hesten ud. Enten som selskabshest eller turhest. Så har man også hånd i hanke med, hvad der foregår med dyret, og risikerer ikke at den ender på en slagtetransport eller bliver solgt videre i et væk.

Der er også hestealderdomshjem, dyrebørnehaver osv. osv. man kan låne ud til, eller give til.

Det der med at være sig sit ansvar bevidst. Ja det håber jeg da vi alle er. Så vi sender vores kære dyr videre når de ikke længere har det godt. Men at være sig sit ansvar bevidst, ved at aflive et dyr der har det godt, det mener jeg godt nok er to modsætninger der vil noget. Medmindre man mener at man er sig økonomisk bevidst, og ikke vil gøre en indsats for at dyret finder sin plads et andet sted på denne jord.

Jeg mener det er forkasteligt at aflive glade og tilfredse dyr!!!

Og argumentet med at ingen dyr har ondt af at være døde, thjaa det er der vel heller ingen mennesker der har...

Det skal lige tilføjes, at jeg har lavet en bod på 20.000 kr. Det er konsekvensen hvis ny ejer ikke overholder aftalen. Uden bod/konsekvens er papiret/kontrakten intet værd!

Jeg har sendt en hest til salgt som sagtens kunne have fået flere gode år, men hun var i perioder urentgåenede når hun blev redet, hun blev undersøgt af flere uden resultat. Jeg har ikke råd til at have en hest gående som jeg ikke kan bruge og jeg kunne ikke klare tanken om at se hende på et marked(hvilket jeg har oplevet med en gammel hest jeg solgte) Så hun blev slagtet bare 10 år gammel. Jeg ville ikke tøve med at gøre det igen, hvis jeg stod i samme situation.

at være opmærksom på hvad man skriver under på.

at aflive en rask hest ,ja så den ikke bliver rundboldt så syntes jeg det er bedere for den

Ikke tale om om mine dyr skal til andre, med mindre det er hvalpe der er avlet til salg.

Og jeg har super samvittigthed, for jeg tog et valg og et ansvar.

Lisbeth(Baloo), - som taget ud af min mund!

Dit indlæg siger det, jeg ville skrive... (Så tak for det )

Jeg syntes netop ikke, man helt er sit ansvar bevidst, hvis man, som der står anbefalet, forærer eller udlåner sin hest, til f.eks. en børnehave! Jeg kender endog mange heste der ville får et meget dårligt liv i disse omgivelser. Ikke alle, men mange, netop de heste der ikke let tåler hurlumhej omkring sig eller ukyndig kontakt! Og tro mig, det er der masser af i en børnehave. Jeg ville altid bekymre mig over, om hesten havde det godt på dens præmisser, og at jeg netop bare havde givet ansvaret videre til nogen der måske ikke tænkte så meget over om de levede op til det! Ikke for at påstå at det eneste sted en hest kan have det godt, er hos mig, men altså...kan man ikke personligt sørge for sin hest, og er der ingen man kender godt der vil overtage, så syntes også jeg at en slagtning/aflivning, er at foretrække! Og som der så klogt siges i starten..ingen hest ægrer sig over at den er blevet aflivet/slagtet!!

Du har så ganske ret. Men nu kender man vel sin hest. Min han ville ELSKE at være i en børnehave. Han elsker når der er børn omkring ham. Så for ham ville det være en super løsning.

Umiddelbart er det nok ikke noget nogen kan blive enige om, for hver sin person, hver sin holdning...

Dog har jeg nogle ting,som for mig er vigtige...

Foldbums - for mig helt forkert at sige, for hesten er vel oprindelig et vildt dyr, og ikke et ridedyr. Så i min verden, er det mere det naturlige, at den "bare" går, som den gjorde oprindeligt...

Dernæst, så er det for mig at se ikke at tage ansvar, at man bare afliver....

Det er for mig køb og smid væk mentalitet...

Jeg tager ansvar for hvad jeg køber, jeg giver det dyr et godt liv, og når jeg ikke kan det mere, så må jeg på bedste vis sende dyret videre i verden. Jeg går ikke ind for køb og smid væk (køb og afliv når du ikke gider eller har brug for mere), men ansvar. Og det ansvar kan for mig ikke bare undskyldes i, at man tager ansvar og afliver. Det gør jeg ej heller med hunde, katte eller andre dyr...

Så kan man overveje, om man har råd til at have dyret gående. Det mener jeg ikke er en rimelig betragtning, det bør man overveje FØR man anskaffer sit dyr. At man ikke har råd, så må man prioritere, man tog et valg, man må voksent respktere, at et dyr ikke er en køb og smid væk når jeg ikke gider mere ting, og så må man overveje, om man har råd til en mere, eller man beholder.

Dermed mener jeg ikke, at man behøver at beholde en hest til evig tid, men samtidig syntes jeg det er helt forkert, at købe og kassere, en helt forkert holdning...

Overvejer om det jeg skriver overhovedet er forståeligt....

Nu er en heste man bare, som fremmede, kikker på jo ikke nødvendigvis rask.

Så den enkelte ejer ved bedst.Intet køb og smid væk ved det..

jo bevist at vi ikke kan stole på disse hesteplejehjem. de sælger hestene videre, for at være noget de ikke er. Og er det i bund og grund retfærdigt overfor hesten, at den tjener os, og når den ikke kan længere sender man ansvaret til den næste?

At aflive et raskt dyr er jo netop at tage ansvar. Ellers havde man jo solt og tjent penge!

Min holdning er egentlig den, at min hest er mit kældedyr, og så er det bare en bonus, at han også kan rides.

Derfor ville jeg ikke bryde mig om, at skulle aflive ham, hvis han skulle blive skadet. Jeg har anskaffet mig et dyr og har taget ansvaret for dets ve og vel, så må jeg sætte min egen fornøjelse i anden række. Jeg har heller ikke i sinde, at forlade min kæreste, hvis han skulle blive invalid.

Har hesten smerter, eller har jeg vitterligt ikke råd til en behandling, så skal den selvfølgelig aflives. Kommer jeg i den situation (ridbar hest eller ej), at jeg ikke har råd til at holde hest, ville jeg gøre hvad som helst, for at finde et låne- /plejehjem, hvor jeg kunne besøge med jævne mellemrum. I værste fald, ville jeg aflive, men aldrig, aldrig sælge.

Men det er jo folks eget valg. Jeg bryder mig ikke om brug-og-smid-væk mentaliteten i forbindelse med dyr, og det jeg slet ikke fatter, er folk, der forsøger at sælge deres hest til slagteprisen. Hvis man ikke kan få sig selv til at slagte den, hvorfor så ikke give den væk?

Min personlige holdning er at ansvar er at slutte tingene mens legen er god.

Jeg har selv for snart et år siden sagt farvel til min elskede hest. Han kunne måske godt have kommet til at fungere som fold bums et sted men jeg turde ikke. Måske jeg godt kunne have fundet et sted men havde jeg taget fejl af folk hvad så? Den tanke ville jeg ikke kunne leve med.

Så hvorfor holde liv i ham nogle år mere mens den nye ejer så kunne gå at vente på det blev tid til at sige farvel?

Kan slet ikke se det ville gavne nogen at have en sådan hest til at gå, hverken ny ejer eller hest.

Jeg vil til enhver tid vælge aflivning, den holdning har jeg ikke altid haft men den har jeg fået igennem tiden eftersom jeg desværre har set nogle kedelige eksempler på hvordan det tit og ofte går såkaldte raske heste.

Skal jeg af med ham jeg har nu bliver det også til daka sådan er det og så jeg fri for at tænke mere på det hvis den dag engang skulle komme.

Så min holdning tag ansvar- behold selv hesten eller afliv den...

Hvorfor er det, at alle i som vil aflive, tit og ofte bruger argumentet, at i ikke tør sælge, for hvad nu hvis ny ejer bla bla bla.

Hvorfor er det i ikke overvejer at låne dem ud. F.eks. som selskabshest eller turhest? Hvorfor er den mulighed nærmest ikke-eksisterende?

Så har i jo styr på, hvad der sker med hesten.

Jeg havde en sund og rask shetlænder på 7 år - desværre kunne jeg ikke beholde ham, fordi han ret konsekvent gik gennem hegnet og jeg boede tæt på en vej.

Han blev gennem hesteplejehjemmet i Århus formidlet til et hjem hvor han kunne gå mellem foldene og drille de andre heste som han har lyst til - det har jeg det fint med, jeg synes ikke jeg kunne sælge en pony med den "fejl" og aflive ham ville jeg heller ikee.

Jeg har senere fået en hest af en veninde som ikke kunne have ham mere og hun ville ikke sælge ham, da han har lidt med hans bagknæ - aftalen er at jeg slagter ham hvis jeg engang ikke kan have ham mere - han kan ikke sælges.

.. for mit vedkommende - kan hesten være turhest, kan jeg jo lige så godt selv ride den, så kom den ikke nogen steder.

Og selskabshest - nej, der har jeg set for mange selskabsheste der bare går og ganske vist får foder, men man kan "godt lige spare på smeden, og det gør jo ikke noget at den hoster eller halter lidt - selskabsheste behøver ikke dyrklæge, så bliver de jo for dyre at have gående".

Aldrig om min hest skulle sendes ud et sted hvor han var 2. rangshest!

Altså hvis jeg overhovedet havde muligheden for ikke at aflive min rask hest og stadig kunne give den samme muligheder eller bedre end den havde hos mig, så ville jeg da gerne det, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Og jeg ved da også at der rent faktisk findes steder her i verden hvor mine heste kunne få det rigtig godt. Men hvis jeg ikke selv har muligheden, hvordan skulle andre så kunne?

Men på den anden side, så har jeg desværre erfaret at det er skide svært. Folk siger en hel masse og lover guld og grønne skove som de så overhovedet ikke holder. Jeg ville ikke være tryg ved at sende hesten ud til fremmede og risikere at den måske blev misrøgtet eller led en grum skæbne bare fordi jeg ikke ville lade den aflive.

Så jeg mener at hvis man ikke er sikker på hvor ens hest havner, så er hesten bedre tjent med at være aflivet. Det mærker den jo heldigvis ikke.

Så med mindre der er nogen jeg kender, som virkelig ønsker min hest og som kan give den det optimale, så afliver jeg den hellere.

At aflive en rask hest kan jeg egentlig ikke se noget galt i. Det kan jo kun være op til den enkelte hesteejer at tage sådan en beslutning. Vil man hellere aflive, fremfor at sælge, selvom hesten er rask, jamen så okay.

Har ingen hest, men den jeg skal have engang i fremtiden, ender kun hos mig... ...og det løfte håber jeg at jeg kan holde.

.. Jeg tror, at grunden til at mange ikke overvejer at låne hesten ud, er at hvis låner ikke længere vil have hesten, ja så står man med problemet igen.

Jeg har selv stået i situationen for blot et par måneder siden, og min gamle ridelærer havde en veninde, der manglede en skovturshest, hvilket var perfekt. Hvis ikke hun havde været der på det rette tidspunkt, havde jeg valgt at aflive hesten. Netop fordi jeg synes, at det er at tage ansvar, så hesten ikke bliver en kastebold frem og tilbage.

før jeg står i en evt. situation. Det er jo helt umuligt at tænke sig til en generel løsning, da man ikke kender forhistorien på hesten/ponyen og evt. muligheder for at genhuse den raske hest/pony.

Tror bare at folk gør hvad de føler er rigtigt..

I 2003 solgte jeg billigt 2 raske, ældre og søde heste på 15 og 18 år, som havde gået sammen hele deres liv (de havde samme mor) og havde jeg vidst hvad jeg gjorde i dag, så skulle de have været aflivet her i stedet.

Jeg var så naiv at tro, at det selvfølgelig var en superdejlig køber, som ville give dem deres otium sammen resten af deres dage - det sagde hun i hvert fald og selvfølgelig var hun interesseret i et par skovtyrs-hyggehest, når hun gad køre over 10 timer i bil for at se dem og efterfølgende have et transportfirma til at hente dem. Så stort afslag i en i fovejen lav pris - og aftalen var at jeg havde forkøbsret hvis hun alligevel ikke kunne have dem.

Men sådan gik det ikke og de blev solgt videre UDEN besked til mig og selvfølgelig til en pris langt over hvad hun gav. Hvad jeg efterfølgende har grædt, bandet og svovlet over, at jeg solgte dem videre er ikke lidt.

Jeg ved hvor de er nu, men nuværende ejer har ikke på trods af mange opfordringer, sendt billeder af dem

Så hvis jeg skulle komme i samme situation - så ville jeg lade ældre, men raske, hyggeheste aflive her på stedet og ikke risikere, at de skulle sendes rundt til det ene marked efter det andet for til sidst at ende på et italiensk slagteri !!!Dette vil jeg gøre af kærlighed til dyrene!

alle indlæg..

Men JA!!

Hvis man ikke selv kan bruge dyret mere og det kan risikere at blive smidt rundt fra marked til marked... Så synes jeg det er OK. Evtl. kan man udlåne hesten, så har man stadig hånd- og hals-ret over det.

Dyret har ikke ondt af at være død - men det kan meget vel komme til at lide hvis det bliver holdt i live

Dermed ikke sagt at vi skal slagte/aflive til højre og venstre - dyr har også ret til livet, og man bør forsøge så meget man kan, at give dyret et nyt job.

/Lene

Udlån kunne jeg godt finde på men lige så svært det er at finde en ny ejer kan det jo også være at finde en der vil låne.

Jeg ville ikke låne en foldbums til selvskab når der nu også findes raske heste til det samme.

Jeg synes alt for mange vælger at sælge sorte per så de selv slipper for at tage den tunge beslutning og måske også tjene lidt mere end slagteren eller daka vil give.

Ikke at vi bare skal aflive raske dyr men nogle gange er det bare det rigtige at gøre.

Jeg kan ikke se hvorfor dyrene skal holdes i live for vores skyld bare fordi de godt kan gå som foldbums.

Nogle af de dyr jeg har set som foldbumser har efter min mening ikke haft det alt for godt og nogle af dem burde slet slet ikke leve mere efter min mening.

Når et dyr er skadet på den ene eller anden måde og deres tid er ved at være forbi, skylder vi dem at afslutte livet.

Dette har jeg set flere der har svært ved og derfor trækker de den, sådan vil jeg bare ikke mine heste ender. Så hellere sige farvel lidt før tid så de kan komme herfra med værdighed i stedet for det sidste man husker er et afdanket øg.

Men man er jo i sin gode ret til at lade disse såkaldte raske heste til at gå. I følge loven skal der meget til inden de skal aflives efter dyrværnsloven.

Kan man anskaffe sig et dyr kan man også selv afslutte deres liv når de ikke kan og skal mere.

At sælge eller at give væk er at sende sorte per videre i systemet og det kan man ikke være bekendt over for sin hest.

for mange år siden blev for lille til mig - lod vi dem hvor ponyen var opstaldet hos, få den. De lovede så at passe hende til hendes dages ende. Hellere det end at få en lille smule for slagtningen.

Nu har jeg en ældre hest på 22 år, som nok ikke kan tåle det helt vilde, og derfor tager jeg hensyn - hun skal kun herfra inden kort tid - hvis hun ikke kan klare vinteren. (Håber selvfølgelig at hun klarer den) Så min hoppe får lov at blive hos mig indtil hun ikke "kan" mere. His hun bliver alvorligt syg bliver hun da selvfølgelig aflivet.

Nej jeg ville aldrig aflive en rask hest...

Carina

Det kommer jo an på situationen i enhver henseende. Men et spørgsmål til dem for hvem det er etisk utænkeligt at aflive en f.eks turhest: Er I vegetarer? Det må I jo næsten pr. definition være. Eller hvad?

Mon ikke markedet hurtigt ville blive mættet af udlånte gamle/skadede foldbumser hvis alle gjorde sådan? I bund og grund tvivler jeg på at der er ret mange der gider låne en hest der ikke kan bruges, og ja en del herinde har sådan nogen gående, men procentvis er det nok ikke mange.

Næh aflivning/slagt er ikke af det værste andet end for ejeren der har følelserne i klemme....

Hvis man også skal beholde sine aftjente heste til de dør af alderdom så får avlerne et problem, for så bliver markedet dødt

Dem der beholder deres heste og passer dem til ug til de ender deres liv mæt af dage er beundringsværdige, men andre mennesker kan have en anden holdning og bare aflivningen foregår etisk korrekt er det fint for mig, selvom det da er trist hvis hesten er sund og rask

Jeg synes også det er fint at killinger bliver aflivet istedet for at få et miserabelt liv, selvfølgelig gør det mig sørgmodig at det er nødvendigt, men når nu folk lader deres katte avle i flæng er det desværre nødvendigt (Nogle avler jo også heste i flæng til salg... uden papire og dertil er markedet altså ikke så stort ;-()

Nu kan jeg se at der er mange der IKKE mener de tør sende deres hest videre. Hvordan har i fået jeres hest? I kan vel ikke alle sammen have avlet?

Konklusion - I har muligvis selv købt hesten, og den har vel fået det ganske udemærket ved jer.

Der findes selvfølgelig skrækhistorier, men nogle gange tror jeg også at vi mennesker kommer til at overfører vores tanker til hesten.. Hvis vi sælger kommer vi til at savne hesten - dermed sagt at den ikke nødvendigvis har de samme dybe følelser.

Det er vidunderligt at tænke min hest elsker mig - Derfor er det vel også 50/50 egoistiske årsager når man afliver et rask dyr.

For hånden på hjertet der vil altid være nogen der kan gøre det bedre/ eller lige så godt.

Men tænkt hvis alle aflivede deres heste, det ville godt nok blive en tom MP

Kan godt se hvis det er syg hest/skadet hest whatever - afliv krikken og klap jer selv på skulderen!

Men ellers kan jeg ikke se noget som helst galt i at sende et dyr videre hvis man ikke selv kan beholde det.

Kan jeg ikke længere ha Miss I´Will - blir hun aflivet, uanset om hun er 100 % rask..

Alt for mange heste skifter hjem, omgivelser, foder, holdninger, metoder alt alt for mange gange i livet.. Det er IKKE værdigt..

... der er mange svar. De fleste vil vist vælge at aflive, ser det ud til.

Vi er selvfølgelig i forskellige situationer, skal man også tage højde for. Som jeg bor med masser af plads og rimelig tid til dyrene, ville det for mig være lige meget at skulle have en ældre eller skadet hest til at gå - det er jo en blandt flere. For andre, som måske kun har en hest, som er opstaldet ude, er det jo noget helt andet. De har jo ikke samme glæde af deres hest, når den ikke længere kan rides - og det kan forhindre et køb af en ny hest.

Men hvor har vi dog generelt lidt tiltro til hinanden! Der er en anden, som er inde på det - vi har jo alle købt vores heste, og vi giver dem jo et godt liv. Hvorfor stoler vi dog ikke mere på hinanden? Tænk, at nogle (forhåbentlig få) brodne kar, kan ødelægge den grundlæggende tillid, som man ellers burde have til andre.

Jeg har selv avlet lidt føl, og jeg har det helt vildt svært ved at sælge dem, men jeg VED jo, at de på mange måder får det bedre ved at flytte herfra. Indtil videre har jeg været heldig med køberne, og hestene oplever meget mere, end de gjorde her. Derfor ville jeg forsøge at sende min hest i udlån, hvis jeg skulle komme i en situation, hvor jeg ikke kunne beholde en skadet hest. Lykkes det ikke kan den nok heller ikke sælges til en "med rent mel i posen", og så forstår jeg godt, at folk vælger at aflive.

Eller det tror jeg i hvert fald, jeg ville gøre... Jeg er slet, slet ikke sikker.

Jeg tror jeg ville aflive, alt efter omstændighederne.

I MIN verden er det nemlig at tage ansvar, når man vælger at aflive den, fremfor at den muligvis ender som kastebold. Så er man da helt sikker på hvor den ender.

Og ja, selvfølgelig får vi jo vores hest et eller andet sted fra, os som hellere ville aflive, fremfor at give den et nyt hjem som selskabshest.

Som flere siger, så er det ikke synd for dyret, at være død (medmindre dyret går igen som ånd bagefter).

Vi er ude i at være lidt dobbeltmoralske, men for mit vedkommende så er det bare sådan jeg har det, selvom det måske ikke lyder fornuftigt i andres ører.

Det kommer helt an på hesten.

Stay har allerede været kastebold nok. Så den dag jeg ikke kan beholde hende mere, ryger hun ind til Zoo. Uanset hvor rask hun så måtte være. Som traver risikerer hun meget nemt at blive kastebold igen.

Kiki vil derimod blive solgt. Hun vil være super som lærepony for børn. Så ved jeg godt at hun måske vil blive videresolgt efter nogle år, men detkan jeg også godt acceptere. Det vil ikke blive svært at finde et hjem til hende.

Ingen af delene vil dog være let for mig. Jeg elsker mine heste. Så jeg håber bare at jeg virkelig kan beholde dem til de skal væk herfra pga alder.

Jeg vil mene - hvis hesten er gammel, men sund og rask så syntes jeg, at man skal aflive den, hvis man af en eller anden årsag ikke kan beholde den mere og den måske kun har få år igen.

Jeg ville til hver en tid ikke være bekymret for at sælge en rask hest...men jeg vil aldrig sælge en gammel hest hvis den havde fået små skavanker, jeg har en halv gammel hoppe på 18år hun har fået lidt allegi plus hun skal have ordnet tænder 2 gange om året, helst kun have grovfoder med lidt tilførte vitaminer osv. i år har hun også fået soleksem så nu skal der også tages hensyn til det..men hun kan snildt rides på og springe en MB bane ,jeg kunne godt få en skilling for hende hvis jeg ville, men jeg føler det mit ansvar hun ikke står i en støvet stald, at hun får ordnet tænderne 2 gange om året på trods af hun ikke laver så meget, at hun ikke står i bagene sol hele dagen.. solgte jeg hende så kunne folk love guld og grønne skove men når de kørte ud over kantstenen med hesten så er der ingen garenti for at den hest får den pleje og pasning som den bør have, så vil jeg til hver en tid heller slagte den..

Skal der tages mange specielle hensyn til hesten, så få den slagte istedet for at sende den videre, med mindre du kan leve med din gamle hest måske ikke bliver passet, som du ville gøre det...

Et velført argument her på hestenettet er:

Et dødt dyr har ikke ondt...

Ja, og hvordan kan i så vide det? I har sgu da ikke været døde... eller har i?

Jeg må så lige sige at jeg selv også tror på det, da det er den mest behagelige tro

Jeg synes da bare man skal beholde sin raske hest, hvis man ikke er sikker på, den kan få et godt hjem hos andre. Det er i mine øjne et ansvar man påtager sig, når man køber et dyr - det er jo ikke en reol, vi taler om.

Man kan jo bare tage sig af den og hygge om den - så er den jo ikke til overs.

Vi ved alle at en hest bliver gammel præcis som et menneske, med mindre den dør tidligere - det kan ikke komme bag på nogen. At levende væsner også kommer ud for skader og andre uforudsigelige ting er også en del af livet.

Jeg har forsvoret, at den smukke aldrig kommer herfra, medmindre det er med benene først, og det er lige meget hvorfor, for han har været udsat for nok i sin leve tid, og skal ikke udsættes for mere.

Omend det ville blive hårdt, så vil han drage over regnbue broen, hvis han skal fra mig, også selv om han er kernesund. Hans sidste stoppe sted, er her hos mig.

Man kender kun folk på tænderne, desværre.

Nu er jeg jo en af dem der i plejehjemmet tråden, har sendt en pony derop - Jeg har nu på baggrund af dette tumult, fået lov til at hente min pony hjem igen. Jeg kan ikke have ham, da han ikke kan gå med min datters pony, og jeg har ikke fold kapecitet til at bruge 2 folde på sammen tid.

Da jeg hentede ham, var min plan at jeg ville ringe til dyrlægen mandag, men helt ærlig - nu ved jeg ikke rigtig mere - hvorfor skulle han ikke kunne få det godt et andet sted? han er en dejlig dreng, som elsker at blive brugt (bare han bliver brugt fornuftig) hvorfor skulle der ikke være en der ude et sted, som ville kunne gi ham et godt liv, han er trods alt kun 14år - sund og rask, men med et lidt vansklig sind...

Men som sagt, jeg ved ikke endnu hvad jeg vil gøre, jeg har også en mand og datter, som begge er imod aflivning - det er skisme svært.

Jeg ved godt at i vil hakke mig ned herinde og sige at jeg da helt sikkert skal få ham aflivet, og ja jeg gir jer ret, når jeg læser det på skrift, hver gang der har kørt sådan en tråd her har jeg selv tænkt - enten hesteplejehjemmet eller aflivning - det første tænker jeg af gode grunde ikke mere, jamen så er der jo kun en mulighed tilbage - eller hvad - jeg tænker og tænker...

Jeg har to stående hos mine bedsteforældre... De bliver passet på bedste måde, og der bliver absorlut ikke sparet på noget...

men hvis den ene af en eller anden grudt ikke kan mere, vil jeg blive spurgt om jeg kan/vil tage den anden og genoptrene til ridning igen... Hvis jeg ikke har mulighed for det, bliver de aflivet sammen...

De er sunde og raske, men 18 og 23 år... De har stået sammen side de var 5 og 10, så de skal ikke skildes...

Måske hvis der havde været flere, end bare de to på folden, havde det måske været noget andet... Det kunne osse være at det havde været anderledes hvis jeg selv havde haft gården og ikke mine bedsteforældre på 72... Selv om de gør det rigtig godt, og jeg ikke har noget problem med at de passer dem, så er de bare ikke helt unge mere...

I min verden er et såkaldt hesteplejehjem noget sukkersødt pjat! Hvorfor synes nogen mennesker det er så synd at aflive en hest der alligevel er gammel/udslidt/skadet? Fordi den absolut SKAL leve til den falder død om af sig selv? Fatter det ikke! Hvis hesten er sund og rask og til at ride på, så kan man vel sælge den hvis man ikke vil have den? Og kan man ikke sælge den, så ser jeg ikke problemet i at aflive den. Hesten er ligeglad!

Er hesten ældre, har små skader eller måske har haft dårlige oplevelser med mennesker før i livet. Så synes jeg det er helt ok at man afliver hesten hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan have den mere.

Nu er min hoppe 18 år og blev importeret fra Irland som 12 års hvor vi købte hende. Jeg ved ikke hvad hun har oplevet i sin fortid, men det er helt sikkert at hun har nogle temmelig ubehagelige oplevelser med i bagagen. På baggrund af det og hendes alder er det helt sikkert, at hvis jeg ikke kan have hende mere så skal hun aflives.

... at begge mine heste skal aflives, hvis jeg en dag står, og ikke kan have dem længere. OGSÅ selvom de er sunde og raske.

Nogen heste skal bare ikke videre i systemet...

man skal være eller ha`været i situationen for at kunne sætte sig ind i det.

Er min hest rask, skal den der køber den, være en jeg stole 100% på.

Har hesten en sygdom der ikke lige umidelbart kan ses med det blotte øje, kan feks. være sygdom i sindet der ikke står til at redde, eller en sygdom der gør at hesten har smerter, og ikke kan blive rask, ja...så skal den aflives, ingen tvivl om det.

Rask hest: det kommer an på situationen.

ryger til slagter på mandag. Det er helt galt oppe i hovedet på og tør vil ikke sælge ham for så at finde ham og 2 år på et marked i dårlig stand.

Så på mandag kl 11.00 får han fred i hans sind.