Kender i det ?
Alle omkring mig spæner fremad og overhaler med fuld fart, og tilbage sidder jeg !
Jeg hænger bare fast og føler slet ikke jeg kommer videre ....
Da jeg stod på rideskole, fik mine veninder utrolig dyre ponyer af deres forældre og de blev kørt til hvert eneste stævne i omegen. Nå ponyen ikke duede mere, ja så fik de da bare en ny i en fart !
Så heldig var jeg desværre ikke, mine forældre interesserede sig slet ikke for heste og min mor specielt mente at det var spild af penge !! (ingen kritik af min far som skam stadig betaler min opstaldning
)
Jeg må være født i den forkert familie (som min mor altid siger
)
Nå jeg købte i 2004, for mine konfirmationspenge, en DSP hoppe på 5 år, der endnu ikke var tilredet da hun havde gået som avlshoppe.
Nå, jeg tilred hende, indsprang hende, og fik på små 2 år redet hende op til La dressur og noget M spring. Det begyndte rigtig at ligne noget, men her gik vi så i stå ..
Stævner kom vi aldrig rigtig til, da en blanding mellem en meget hysterisk hoppe og en temmelig nervøs rytter kun giver dårlige oplevelser !! I det hele taget har jeg haft flere dårlige oplevelser med hende end gode, da vores temperament ikke rigtig passer sammen ..
2006 var så det sidste ponyår, og veninderne skiftede over til hest og fortsatte reset på stævnepladserne ..
Mig ? - ja jeg har stadig min pony og har siden sommer 2006 startet et stævne på en lånt hest ...
Nu er det ikke fordi at jeg kun har lyst til at starte stævner, men jeg synes det er rart at have noget at træne frem imod, og glæde sig til. Og når man så oven i købet kan få lidt respons på den hårde træning man har gennemgået op til stævnet, er det jo bare bonus ..
Ponyen har været til salg op til flere gange, men de der har været forbi og prøve hende, har ikke kunne håndtere hendes hysteriske temperament.
Så hende "hænger" jeg på endnu, og jeg har desværre ikke råd til at smutte ud og købe mig en ny hest .. (er i fuld gang med at spare sammen)
Nå, men eftersom hun jo var avlshoppe inden jeg købte hende, kunne jeg da godt prøve at trække et føl på hende, når jeg alligevel ikke kunne komme af med hende. Hun blev derfor sat i fol sidste år, og det resulterede i et utroligt smukt hoppeføl og nu er hun forhåbentlig i fol igen (:
Nu når jeg ikke rider hende mere, er vores forhold blevet meget bedre og jeg er blevet så glad for hende at jeg slet ikke vil af med hende 
Men men men ... Nu er drømmen om en ny (og stor) hest endnu længere væk !!
Ihh hvor er det svært altså !!!
Ja , et lidt træls indlæg fra mig ..
Tak til jer der nåede så langt (:
Andre der er i samme situation som mig ?