Vi har for første gang lavet wrap selv til hestene. Vi har skårlagt 1 HA.
Normalvis når vi laver ensilage kommer maskinstationen med deres kæmpe trakorer og Butterflysæt og lægger græsset ned. Men denne gang fandt vi antikviteterne frem.
Den gamle skårlægger som vel er 20-25 år gammel blev lige kløet lidt og har nu klaret opgaven. Derefter kørte Henrik ud med en gammel høvender som han ikke kan huske ikke har været på gården (han er født her for 35 år siden
) Og sidst kørte han ud og rev det sammen med en rive som han heller aldrig havde troet han skulle køre med igen. Han strålede jo nærmest som en lille dreng. Olie på fingerne og han havde det skønt. 
Så kom maskinstationen og pakkede dem ind. Vi fik 18 baller a ca 350 kg. Og vi har 2 heste og muligvis snart en pony. Så hele familien har haft fornøjelse af disse baller. Sønnen og datteren, 4+6 år, var med til at køre dem hjem.
Men det vigtigste er jo at Henrik virkelig har hygget sig med sine gamle maskiner. Jeg havde faktisk ikke troet at jeg fik ham til at lave de baller, men selv efter så mange år kan han stadig overraske. Det er jo skønt. Nu er vi bare spændte på at få taget prøver af dem. Men det får vi først når foderkonsulenten kommer når vi har taget majs. Så vi må gå i spænding lidt endnu.