Før jeg flyttede til England kunne jeg ikke forestille mig noget mere uhyggeligt end at springe faste forhindringer, men det er så alm her, at man stort set ikke kan undgå det. Det betyder så også, at klasserne på klubplan ligger mellem 65 og 100 cm, og der kan alle være med.
Jeg oplever med min egen hest, at han foretrækker de faste forhindringer. Jeg tror, de er nemmere for ham at overskue og forstå, end en stabel pinde med luft imellem. River han en bom ned, bliver han forskrækket - dels over lyden af en ramlende bom og dels det, at der er noget, der 'hænger fast' på hans ben. Rammer han en fast forhindring, glider han bare over. Det er altså ikke pr automatik at hesten styrter, fordi den rammer en fast forhindring.
Skulle han skvatte foran en forhindring, tror jeg også, det gør nøjagtigt lige så ondt at smække skallen ned i en bom som på oversiden af en fast forhindring.
Så, ja, jeg har overvundet min frygt for 'de faste'. Det skal selvfølgelig gøres med respekt for hesten og dens kunnen, men det skal ridebanespringing altså også.
