meddelse og meget meget tragisk..

Man kan altid bebrejde sig selv så meget, og især efter sådan noget sker..

Men uanset om du så havde haft kontaktet hende er det ikke sikkert det havde ændret på din søsters beslutning..

Så lad være med at slå dig selv alt for meget i hovedet med skyldfølelse - eller bitterhed over det du aldrig fik gjort.. Du kan ikke bruge det til noget..

Men klart det bliver hårdt at komme igennem, for tankerne melder sig jo..

har hun lidt.

Der er da ikke noget at sige til, at du bliver ked af det, for trods manglende kendskab til hinanden, så var hun nu alligevel din søster.

min dybeste medfølelse og et stort trøste kram, kommer din vej....

Det var dog sørgeligt, og en grim oplevelse at få...

Svært, når nogle vælger en helt anden livsbane, end man selv lever i. Ærgeligt, at du ikke fin kontakten taget, før det var for sent, men desværre ikke noget du i dag kan ændre.

Men måske du kan bruge denne oplevelse senere i livet. Bruge til at lære dig selv, at du ikke skal udsætte og lade tiden gå, hvis der er noget du gerne vil. Selvfølgelig ikke på en måde, så du slår dig selv oveni hovedet, men nærmere som en lille kærlig tanke til den afdøde, at du fik hende ikke lært at kende, men hun fik dog lært dig noget....

Håber i alle kommer godt igennem den næste tid....

Det er forfærdeligt, når en person kommer så langt ud, at de ikke kan se nogen anden udvej

Sandsynligheden for, at du kunne have "reddet" hende var nok ekstremt lille, men det er kun en ringe trøst

Din søster valgte i et eller andet omfang ikke at have kontakt til familien og at søge hjælp. En person, der ikke vil hjælpes kan ikke hjælpes. Så det kan aldrig blive din fejl - husk det!

Så var det idag hun blev begravet... Da min far havde fået af vide at 'hans familie' ikke var velkommen valgte jeg at blive hjemme.

Jeg har dog fået lavet en flot rød og hvis krans, med bånd, med mit og min brors navne, samt 'en sidste hilsen'. Den tager min farmor med for mig.

Vibs1.

Har tænkt utrolig meget over det du skrev, med at bruge det, og 'komme ud af starthullerne' før det er for sent.

Så derfor har min farmor også et brev med. Bare et lille et, til min søsters 3 børn, (der alle på nær én er ældre end mig selv, hvor jeg har skrevet at det selvfølgelig gør mig ondt det der er sket, men at de er mere end velkomne til at kontakte med hvis lysten skulle være der en dag, og så har de fået både tlf. nr, email,og adresse.

Så nu håber jeg bare at jeg en dag hører fra dem... Men det var svært, både fordi jeg ikke har snakket med dem i så mange år, og pga. min far, som blev bådesåret, skuffet, og vred (meget vred) da han fik af vide at han ikke var ønsket til sin egen datters begravelse, pog jeg ved at det IKKE vil falde i min fars smag, at jeg kontakter dem.

Grunden til at de ikke vil se ham, vil jeg ikke ind på, men det er på den ene side forståeligt, og på den anden side ufatteligt...

Såh... ja, jeg vil bare sige tak til jer der har skrevet, ogs¨å jer der ikke har skrevet, men måske har sendt en tanke.

Og Vibs1, ekstra tak til dig.