|
|
| Nu er det FANDME nok!! |
| Forfatter:  |
Line Madsen |
| Dato:  |
27-06-2008 16:36 |
|
Jeg får lyst til at give alle der læser dette indlæg, en Oscar for Bedste Tålmodighed. Held og lykke med læsningen, jeg er imponeret hvis du når igennem..
Jeg er en 16årig pige, som har en stor og kærlig familie. På trods af hvor skønne de er, hver og én i min familie, så ser det ud til at alt skal gå galt for den enkelte, som jo også går udover os andre. Vi bliver jo kede af det når der sker de nærmeste noget forfærdeligt. Listen over uheld i vores familie er lang, og ikke mindst meget uretfærdig! Jeg gider slet ikke begynde at starte fra en ende af, så i må nøjes med det der er sket de to sidste måneder, som desværre blot er en brøkdel af helheden…
Min ældste søster og hendes mand har svært ved at få børn, hvilket går os alle på.. De er også i gang med et nyt hus, som gerne skulle være en ny mulighed for dem, men også dét er gået alt - det kommer jeg tilbage til senere… Min yngste søster var gravid, og var sat til at skulle føde d. 30 maj. En uge inde i maj, blev hun desværre indlagt med svangerskabsforgiftning. Tirsdag d. 13 maj blev min lille nevø taget ved kejsersnit, og vi troede alt gik godt, men dagen efter blev han kørt med lægeambulance til et hospital på Fyn, og fik konstateret en svær tarmsygdom. Hirschbronksyndrom hed det vidst nok.. Det tog hårdt på os alle, og vi var jo alle rigtig kede af det. Viktor, som han hedder, fik en tid til operation tirsdagen efter, hvor han blev én uge gammel. MEN - da de havde lagt ham i narkose, tog de nogle biopsier gennem endetarmen, og det viste sig heldigvis at Viktor ikke fejler noget som helst, og er kernesund. Hvordan lægerne kunne tage fejl, er der ingen der forstår. De havde set scanningsbilleder der viste dem at tarmen var inaktiv, og prøver der bekræftede det samme. Jeg vælger at tro det var et mirakel.
Oven i dét så havde jeg smerter i mit venstre øje, som blev kraftigere og kraftigere, og søndagen inden Viktor blev født, var vi på lægevagten som sendte os videre til Næstved sygehus - hvilket altså er 1½ times kørsel fra vores hjem af, uden trafik. Lægen dér vidste ikke hvad det var, men kunne garantere at mit øje ikke fejlede noget som helst. Tirsdagen efter - dér hvor min nevø blev taget ved kejsersnit - sad jeg om formiddagen til skriftlig eksamen, som jeg tyve minutter efter start, blev nødt til at forlade pga. kraftige smerter fra øjet. Min gode veninde var sød at køre mig til skadestuen på Holbæk Sygehus, men efter de havde kigget på mig dér, blev jeg flyttet hen på en anden afdeling på sygehuset. Jeg fik lavet en masse undersøgelser, og ved ellevetiden om aftenen kunne jeg tage hjem. Min søster og nevø lå heldigvis på samme sygehus, og der fik jeg ham at se. Dagen efter (onsdag) missede jeg endnu en eksamen, da jeg skulle til Næstved sygehus, hvor jeg fik lavet en masse undersøgelser. Bl.a. en synsfelt-undersøgelse, der viste at mit syn var stærkt nedsat i plamager øverst i venstre synsfelt. Det var også denne onsdag, min lille nevø blev overflyttet til et hospital på Fyn. Sidst på dagen tog vi hjem, og da det så blev torsdag var jeg på lægehuset og få lavet en masse blodprøver, og bagefter dét skulle jeg til noget muskelbehandling, da en af lægens teorier var at smerter kunne være forårsaget af muskelbelastninger. Så blev det fredag, og igen var jeg på Næstved sygehus hvor jeg fik lavet en MR-scanning af mit hoved. "Vi ringer med et svar på mandag" sagde de.. - og de ringede da også. De ringede og sagde at vi hellere måtte komme ned på sygehuset til en samtale. Så af sted kørte vi.. På sygehuset var beskeden ikke rar - jeg havde 4 "pletter" i min hjerne, viste scanningsbilledet, og smerterne i øjet var synsnervebetændelse. Jeg fik at vide, at jeg have en autoimmun sygdom, og at de var ret sikre på at det var sclerose. Dog var lægen rigtig sød, og brugte 1½ time på at snakke med os om det, og på at forklare hvordan og hvorledes situationen var. Det tog rigtig hårdt på mig, på mine søskende, mine forældre, ja hele min familie. Nu stod jeg måske med en sygdom, og lille Viktor var indlagt med sin mor og far på et hospital langt væk. Alt virkede fuldkommen uoverskueligt, og havde da ikke regnet med at det hele kunne blive meget værre. Men så er det at vi kommer til min ældste søster og min svoger, og alt det med deres hus…
De har problemer med kloakken, og havde så én ude for at kigge på det. Alle kloakkerne er groet til af rødder, og de har to muligheder for at få bugt med problemet. 1, hvis de er MEGET heldige, kan man gå ind fra den ene ende og fræse det hele op, til den anden ende. Det er dog meget dyrt. 2, de bliver nødt til at rive hele kældergulvet op, og ordne rørene derfra. Det fedeste ved alt dette er - *trommehvirvel* - forsikringen dækker det ikke, tadaaa!
Tilbage til mig.. (Det lyder så egoistisk). Vi var til flere undersøgelser, og fik så dommen "Din sygdom er konstateret, men ikke diagnoseret. Du HAR sclerose". Ifølge nye danske regler må lægerne ikke give en sclerose diagnose, hvis ikke man har haft to attakker. Jeg har kun haft ét attak - mit debutattak som de så fint kalder det. I går var jeg så inde og få lavet nogle undersøgelser om mine signaler til og fra hjernen, for at se hvor omfattende sygdommen er. Testene var ganske positive, så det er jo bare lækkert. Men - lægen forklarede at jeg har 40% chance for et livslangt sygdomsforløb. Jeg skal have lavet en rygmarvsprøve, og hvis den undviger det mindste fra normalen, så er dette tal steget til 50%.. Men pt. slipper jeg heldigvis for behandling, da jeg kun har haft mit debutattak.. Oven i hatten, så blev min kæreste gennem 1½ år også opereret i går, og de mener heldigvis at det gik godt, men det var da bare lidt flere bekymringer oven i hatten.. Og for at det ikke skal være løgn, så blev min farfar indlagt i går fordi han er syg og dårlig. Han har fået lavet en masse undersøgelser, som viser at han har en kræftsvulst i hjernen og en kræftsvulst i lungerne.
Jeg føler jeg er ved at gå op i limningerne, og jeg kan bare IKKE rumme mere! Jeg har lyst til at kaste mig ned på jorden og græde hele tiden! Jeg er så gal, jeg føler mig snydt og bedraget. Jeg kan ikke se hvad dårligt jeg eller min familie har gjort denne verden, at så mange dårlige ting skal ske for os! Jeg har så mange bekymringer at jeg ikke føler der er plads i mit hoved mere! - Jeg har fået en sygdom jeg skal forholde mig til, jeg er stadig ikke kommet mig over chokket fra min nevø, jeg skal starte på en uddannelse nu, og har stadig to sygeeksamener at forholde mig til, og værst af alt - min farfar er alvorligt syg…
Jeg føler at jeg ufrivilligt lever under Murphys lov - alt der kan gå galt vil gå galt.
Havde aldrig troet jeg ville føle mig så ynkelig at jeg blev nødt til at søge luft ved at skrive et sådant indlæg på et forum.. Tak fordi du læste dette, det betyder meget for mig. Ring til mig, så skal du nok få din Oscar..
☼ Mange Hilsner ☼ Line Madsen ♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪ Life without musik.. well... It just sucks! R.I.P Dolly © 24/11-07 R.I.P Simba © 24/05-06 I er savnet!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Åh for pokker - jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige... Det lyder trist... Håber du kan holde humøret højt og se fremad - og bruge os her på HN til støtte... Jeg er helt målløs... Et stort knus skal du have her i cyberspace... Jeg har en veninde, der har sclerose - ved hun er med i en forening. Måske det ville være godt for dig at få nogen at snakke med der... Den må kunne findes på nettet... Nu må du ihvertfald se fremad...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Stakkel |
|
|
Øv at få konstateret så led en sygdom i den unge alder! Kan godt se det er meget på en gang, stakkels dig og dine søstre og farfar! Men dog meget positivt at Victor ikke er alvorligt syg!! Men sender dig et kæmpeknus og mange tanker
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hold da |
|
|
op! Er der nogen der fortjener en oskar, så er det vist dig. Jeg kan ikke trøste dig, men kun sige, at jeg synes det er fuldstændigt fornuftigt, at kaste dig på sengen og tude!! Det er da forfærdelige ting, der er sket i dit liv, lige her og nu. Derefter må du sortere lidt i problemerne. Det er synd for din bror og hans kone, men de klarer garanteret ærterne. Din stakkels lille nevø er heldigvis ikke så syg, som først antaget. Det er jo gode nyheder. Så til dig, jeg synes du skal bestille en tid til samtale, ved din egen læge. Det kan være godt at vende alle dine tanker, med en som kender dig, og som proffesionelt også kan råde dig. Og som ikke er følelsesmæssigt involveret som din familie er. Og tal - tal med alle der har tid til at lytte. Hæld du bare vand ud, for du har ærligt talt en god grund til at få grædt lidt. Fra mig; en kæmpe trøstekrammer.
...FJORDHEKSEN MED GULDHESTEN... Jeg springer dagligt over 2 Berner Sennen!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| sender dig |
|
|
et kæmpe kram, det trænger du vist til jeg håber for dig og din familie, at tingene snart vender og går den rigtige vej... Held og lykke fremover.... Håber der vil gå mange år, før din sygdom for alvor viser sig, og som en anden siger, så få fat i foreningen for sclerose...
Hilsen Nanna Hus sælges i Møldrup 240kvm, 3 etager, delvist renoveret, nem have, 20 km til henholdvis Viborg og Hobro (motorvej Ålborg-Århus)
R.I.P Sejr 040107 Brian 191007
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| krammer |
|
|
Du får altså lige en krammer herfra.. Syntes godt nok det er sejt af dig at holde modet oppe.. Jeg syntes du skal få en samtale med din læge og evt. få denne til at henvise dig til en psykiater, så du kan få det hele snakket godt igennem, med en som ikke bliver personligt påvirket af at du har det svært. Håber det hele kommer til at gå godt, og heldet snart vender i jeres retning..
Vh. Amalie Alle har fotografisk hukommelse, det er bare ikke alle der har film i... Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Kaffe, dans, motion eller frisk luft hjælper IKKE.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hold da op.. |
| Forfatter:  |
Nanna ♥Chopin♥ |
| Dato:  |
27-06-2008 17:39 |
|
Jeg fatter slet ikke at du kan klare alt det. Du må virkelig være en stærk pige. Godt nok noget af en mundfuld, og når du er så ung, og skal gå med alle de bekymringer, og så lige op til en eksamen Håber alt snart flasker sig for dig, det fortjener du virkelig !
Nanna Smil dig gennem mit indlæg,så ser mine ord lige så positive ud for dig, som for mig. Hold dine venner tæt -Hold dine fjender tættere
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
for ikke det skal være helt løgn tror jeg lige jeg har svaret din sms fra den anden dag?? så du skylder mig en oscar for jeg læste hele tråden...  aj spøg til side, sikke da en svær tid du har været igennem jeg forstår hvor svært det hele kan være og nok værst af det hele at du selv får konstateret en sygdom oven i hatten hvilket gør at man ikke længere har de kræfter til at støtte sine nærmeste uden at svigte sig selv  mit liv blev også vendt op og ned for nu 3 år siden da jeg fik ødelagt (pulveriseret) venstre hofte (nu ren metal) og mit bækken knækkede 9 steder, det var dog grundet en rideulykke hvor hesten smed sig bagover og jeg derfor landede under den.. jeg var dog meget heldig da jeg var meget tæt på at blive lam fra halsen og ned eller 2 mulighed havde været døden på stedet.. jeg fik beskeden at jeg aldrig ville komme til at ride igen eller generelt være aktiv og skulle være glad hvis jeg kom til at gå igen...  så jeg kender det at føle sig helt fortabt og føle man pludselig er blevet født om i en ny krop og det tager enormt meget på èn når man er vandt til at være den "stærke" der altid hjælper andre og selv klarer sine egne problemer uden at kny, jeg kan kun sige at det eneste der er at gøre er at få snakket om det.. snak med alle der vil lytte og brug andre til at støtte dig op af i denne svære tid for du får brug for det, ellers ender man ud med en voldsom depression som ikke er sundt oven i... mens jeg lå på hospitalet var der en der sagde til mig: vær ikke så nedtrykt, inden du ser dig om er der gået 2 måneder og så ser alting lysere ud.. og ved du hvad.. hun fik ret.. så det samme råd får du hermed med på vejen af mig... trøstekram herfra..
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 6 tegn |
|
|
puha.. sikke en omgang.. Ordsproget lyder godt nok "en ulykke kommer sjældent alene".. Men det der er godt nok lige i overkanten..  Håber der kommer lidt sol over jeres hjem snart..
Hilsen Stine SÆLGES Bla. Super lækker 2 års buckskin welsh sec A hoppe. Smart Palomino sec A hingst m. avlsgodkendelse www.welsh-stutteri.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| trøstekram |
|
|
Jeg kender godt følelsen... Har igennem de sidste år måttet sluge: en multihandicappet søn på grund af en sjusket jordemor, en svigermormor, hendes datter og hendes barnebarn alle med sclerose... Venner med kræftsyg dreng, venner med 3 mndrs baby med minigitis. Blev placeret i handicapvenlig bolig af kommunen (som vi langt om længe er kommet væk fra) Bor nu på en gammel gård der skal renoveres hvor MANGE uventede ting dukker op - katte der dør, gedekid der ikke overlever tjaa vi føler også vi lever under Murphys lov. Det er uretfærdigt som livets ulykker og dårligdomme er skævt fordelt!!! Jeg håber at din nevø klarer sig godt, at din søster får et barn (på den ene eller anden måde) Jeg håber at din Farfar klarer sig igennem kræften og at din sygdom går i bero. Mange varme tanker herfra
Mvh.Kristina
Nu med bondegård! Jonas 1/9-02 Nicklas 10/9-08
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg ved slet ikke hvad... |
|
|
....jeg skal sige... Det eneste man tænker er "hold op nu kan der da ikke gå mere galt" Det må godt nok være forfærdeligt at være dig lige i øjeblikket med alle de uheld og sygdomme der har ramt jeres familie:( Jeg håber i kommer over dem på en god måde og håber at der går rigtig mange år før du får problemer med sygdommen:( Mange trøsteknus herfra Tina
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| uretfærdigt! |
| Forfatter:  |
Bente 3 |
| Dato:  |
27-06-2008 20:10 |
|
Hold op hvor er det bare en uretfærdig verden... Og det kan da slet beskrives med ord, hvor styg den har været mod dig og din familie! Jeg håber ikke din sygdom udvikler sig og at der snart må komme lys i jeres hverdag. De bedste håb og ønsker til dig og din familie Varme kram, Bente
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hold da op. |
|
|
lang læsing. men det bare være sindsyg hårdt for dig. din stakkel. håber det snart vender så i får lidt held.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mærkeligt.... |
| Forfatter:  |
Vibs 1 |
| Dato:  |
27-06-2008 20:17 |
|
Hold op nogle skæbner i kan nævne, det er da til at give sig til at hyle over.... Håber virkelig det er rigtigt, det som nogle kloge mennesker siger... Man får ikke tungere byrder end man kan bære.. I må sørme være stærke mennesker. Tanken kan ikke undgå at ramme mig, at i må sidde og tænke, at i sku vil af det tog, og med et andet  Held og lykke i fremtiden, i er nogle som har brug for det.... 
Hilsen Vibeke, højt fra Nord Nu med 3 hunde og 3 katte Køerne kommer først når de bliver frigvet grundet blue tongue, øv øv og øv.... www.mellemhaven.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| det er jo egentlig lidt noget @!#$.. |
| Forfatter:  |
Line Madsen |
| Dato:  |
27-06-2008 23:40 |
|
Vil lige sige tak til jer der har læst igennem og svaret, det betyder meget i gider bruge den tid på det. Tak! Vil svare jer enkeltvis i morgen, ligenu vil jeg bare gerne sove.. Nøj hvor er jeg træt!
☼ Mange Hilsner ☼ Line Madsen ♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪ Life without musik.. well... It just sucks! R.I.P Dolly © 24/11-07 R.I.P Simba © 24/05-06 I er savnet!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Kære Line |
| Forfatter:  |
Broget Ko |
| Dato:  |
28-06-2008 13:13 |
|
Altså, Line dog. Jeg blev ved med at vende tilbage til din første linje igennem dit indlæg for at overbevise mig selv om at der står "jeg er en 16årig pige" - for jeg synes simpelthen du skriver så modent og det gør mig ondt! Ja, tillad mig at forklare! Jeg synes virkeligt det er synd for din familie alt det I skal igennem, men samtidigt synes jeg bestemt IKKE det er noget en 16 årig pige skal bære. Jeg kan godt forstå du er ked af det på dine søstres vegne, men du må samtidigt også passe på ikke at bære for meget af deres ting indeni også. Det hjælper ihvertfald ikke dem at du også går og har det skidt! Jeg synes det ville være HELT i orden ALENE at tænke på din Sclerose og være bekymret over det - og være "egoistisk"! Når man er 16 skal man slet ikke være hele sin families bekymringer også. Jeg håber virkeligt at du forstår at jeg ikke taler ned til dig, jeg fornemmer at du er temmeligt intelligent, og jeg tror også godt at du med denne intelligens kan fornemme hvad det er jeg skriver. Men jeg tror også den kan være dig en hæmsko - fordi du netop tager for mange ting ind og bærer rundt på i dig selv. Slip det lidt, og lad din mor eller veninde eller hvem det nu kan være holde om dig lidt, det er altså en alvorlig sag at have fået konstateret Sclerose. De andre skal nok klare sig, og jeg ønsker dem al mulig fremgang og bedring - men de klarer sig altså også, selvom du lige tænker lidt mere på dig selv lige nu. Måske lidt rodet skrevet, det beklager jeg. Men min mening er nu god nok - pas på dig selv, og tillad dig lige at VÆRE midt i alt dette. Der skal også være plads til dig. Skriv til mig hvis du får lyst, ok? Varmeste tanker til dig.
Mvh Louise og Skjalda Er lige flyttet til Lolland, hø og venner søges!
Dyreværnsloven
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Nøj, hvor er jeg |
|
|
ked af at læse alle de kedlige oplevelser du har. Desværre kan jeg kun sætte mig ind i hvordan det føles når hele familien har modvind. -Vores familie er bygget op på samme måde. -Dog har vi ikke haft så slem modvind som jeres! Nogle ting vil ejg dog sige til dig. Jeg har selv været syg, og oplevet at være "familiens midtpunkt" -På den kedlige måde. Jeg havde meget svært ved at takle, at folk begyndte at tude når de snakkede til mig, for jeg anså ikke mig selv som syg! Det var først 1½ år senere jeg tænkte at der vist nok var noget dengang! -Så et godt råd til dig er at snakke alt hvad du kan. -Og det er mere end ok, at være "offer", hvis det er det man har behov for. Personligt hjalp et mig meget at komme i samtalegrupper og gå til psykolog. -Hvis jeg bare havde gjort det fra starten af, var jeg måske hurtigere blevet helt klar igen... både fysisk og psykisk. Mht sclerosen, har jeg desværre en fætter, den fik den kedlige version af det, som 19 årig. -Det er så snart 20 år siden han fik diagnosen, og desværre vidste man ikke noget særligt om sygdommen der, og han blev fejldiagnosticeret op til flere gange, så da man endelig fandt "fejlen" var det for sent at forsøge at sætte den i stilstand. Sådan er det heldigvis ikke mere! Jeg kender flere som både har den "rolige" og aggressive form, og de bliver behandlet, og de har det langt bedre og mere værdigt end min fætter havde! Lægerne er blevet bedre til at håndtere sygdommen og de ved mere og mere, så selvom det selvfølgelig på ingen måde er en drømme diagnose, så er det vigtigt at huske, at man kan fortsætte et "rimeligt" normalt liv langt frem! Men få fat i sclerose foreningen. De kan fortælle så meget, hjælpe dig på flere punkter, de har kurser, foredrag, sommerhuse etc. De hjalp os rigtig meget allerede dengang min fætter blev syg. Du skal være mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du på nogen måde har lyst til bare at læsse af!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Hit med en Oscar til mig læste det heele!!! Uha hvor er verdenen sommetider uretfærdig!!! Føler med dig!! Håber virkelig alt bliver godt igen - og at vinden må blæse lykke og held din vej!!! Varme tanker herfra!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Åh nej |
| Forfatter:  |
anjen |
| Dato:  |
28-06-2008 14:33 |
|
Jeg vil først give dig et stort trøstekram. Sikke da en masse du gennemgår netop nu, jeg håber ikke det slår dig helt ud. Det vigtiske for dig lige nu, er at få snakket, ring til dine gode veninder. Snak med din familie! Husk så at du ikke skal lægge deres byrder på dine skuldre. Jeg synes det er flot du tænker på dem alle, men tror ikke du kan rumme alt dette netop nu. Læg det lidt væk, og vær der for dig selv. Du har behov for det. Hvis du trænger til at komme væk fra det hele lidt, så lav noget som du elsker. Osse for din egen skyld, du skal ikke gå ned med flaget over alle disse problemer..
ღ Hvorfor vælge en hest med 3 gear, når du kan få en med 5 ღ
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| livet er sgu hårdt engang imellem |
| Forfatter:  |
Astrid ♥asterix♥ |
| Dato:  |
28-06-2008 14:58 |
|
Er altid frisk på en læse udfordring. jeg aner ikke hvad jeg skal sigde til dette end at nogle gange er livet SÅ uretfærdigt og man aner ikke hvorfor----men håber du og din familie kommer igennem dette...anet kan jeg ikke rigtig sigde.
husk hjelmen! det er pænere end kraniebrud elsker dig Asterix! <3
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| kranie brud ikke med! |
| Forfatter:  |
Astrid ♥asterix♥ |
| Dato:  |
28-06-2008 14:59 |
|
hov. det der kranie brud noget hørre altså IKKE med til indlægget!
husk hjelmen! det er pænere end kraniebrud elsker dig Asterix! <3
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Overskrift... |
|
|
Hej Line... Ja, som talt om ved flere lejligheder, så ER det fisme en ordentlig omgang du og i har været igennem.. Nu VED jeg jo heldigvis at du ER meget stærk, og ikke sådan at kue, og som altid, så kender du jo "tilbuddet" som selvfølgelig altid står ved magt..  Mange venlige hilsner, og med håbet om EN eller anden form for bedring MEGET snart.. Michael
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg har |
| Forfatter:  |
Suzy ♥Express-pigen♥ |
| Dato:  |
28-06-2008 17:42 |
|
fuldstændig på samme måde ! Først havde jeg en scooter som skulle repareres konstant og senere blev reservedele da alt skulle laves på den. Så låner vi penge til en ny giver 12000 kr + 1100 for hjelm og lås ! Så glemmer jeg min hjelm på scooteren 1 gang så er den stjålet ! Så da jeg kom ned i morges var hele min scooter og hjelm væk !!! VÆK !!! Min ene lås som hjelmen er låst fast med er klippet over og lå dernede. + der var skivebremselås på og ratlås !!!! Den er nu efterlyst ved politiet og vi har hængt sedler op, spurgt alle i opgangene osv !
Min hest skal nok sælges fordi jeg gerne vil noget mere med min ridning og at der har været så mange ting omkring hende fordi jeg jo har haft trænet hende op til konkurrencehest og det kunne hun ikke holde til = skader. Så genoptræning i ½ år nu og som det gik allerbedst og jeg måtte ride 2-3 gange i ugen så lukker ejeren af stalden en helt ny hest med BAGSKO ind til min og en venindes unghest. Unghesten provokerer så konstant den nye der og løber om bag ved min som prøver at komme væk men så er det hende der bliver ramt ! Så hendes baglår er smadret massøren har kigget på det og forsøgt at gøre noget ved det. Håber det er væk om et par dage ellers skal dyrlægen derud og ejeren af hesten er min gamle chef som jeg i forvejen hader pga jeg blev fyret for første sygedag lå syg med 40,5 i feber også forlangte hun jeg skulle arbejde men det kunne jeg ikke FYRET ! så skylder hun mig 1000 kr fra dengang (løn) og hun snakker slet ikke til mig !
ALT GÅR BARE GALT ! SOM OM NOGEN PRØVER AT FÅ EN TIL AT GIVE OP !
Sådan her har det været hele mit liv, modstand konstant ! Lige som man tror det er ved at være godt kommer det igen !!! 
gider det ikke mere.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| Når jeg |
| Forfatter:  |
Fru Hansen |
| Dato:  |
28-06-2008 18:56 |
|
læser dit indlæg kom jeg til at tænke på : du skriver da godt nok i et pænt sprog og ikke med fejl eller noget. Hvis det var mig, hade jeg været så ude af den, at ikke mange kunne gætte sig til ud fra det skrevne hvad jeg mente. Alt mulig held her fra, du er sku da en KÆMPE. Hej fra Annette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| puha sikke noget |
|
|
Åh, jeg aner slet ikke, hvad jeg skal skrive. Jeg ville ønske, at man nogen gange bare kunne trykke på en knap og spole tiden tilbage eller endnu bedre slette nogen dele af sit liv. Jeg vil, som mange andre også skriver, råde dig til at få en snak med din læge eller en psykolog. Stort knus herfra og alt muligt held og lykke fremover (nu kan det da kun gå fremad). Knus Anne
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tak allesammen |
| Forfatter:  |
Line Madsen |
| Dato:  |
28-06-2008 22:47 |
|
Først og fremmest - tak til alle for de utroligt søde og opmuntrende svar. Det varmer rigtig meget. Krissie: Mine forældre har også foreslået at jeg skulle melde mig ind i scleroseforeningen, men det er lige for meget for mig at overveje nu.. Et skridt af gangen - måske gør jeg det senere i livet.. Hvem ved, jeg har jo et helt liv der skal leves =) Men tak for forslaget, det er pænt af dig at bekymre dig om mig. Nanna ♥Chopin♥: Det er hårdt ja, men så er det jo godt at jeg er opdraget af stærke forældre ;o) Men går det mig da på, jeg ville da ikke være menneskelig hvis det ikke gjorde.. Jeg må lige blære mig - bestod eksamenerne og årskaraktererne med et gennemsnit på 9,9 *G* Er hammer stolt! Særligt fordi det er efter den nye skala, der kan 4taller jo hurtigt trække gennemsnittet ned. Bianca: Puha, din situation gør mig rigtig ondt! Du skal for resten lige vide - jeg glæder mig stadig utroligt meget til at komme ud til dig og se ponyen. Ja, man siger jo at efter enhver nedtur kommer en endnu større optur - jeg venter spændt ;o) Kristina: Hold kæft hvor er jeg ked af at høre om din situation  ( Det er som om, at når uheldene først ramler ned over én, så synes "bagatellerne" pludseligt også at virke større. Tina: "Hold da op, nu kan der ikke gå mere galt" tænke jeg for lang tid siden. Nu tænker jeg nærmere "Hvad mon bliver det næste?" *G* Ja jah, jeg bliver sgu præget af ham Murphy der *G* "Broget Ko": Jeg føler overhovedet ikke du taler ned til mig, nærmere konstruktivt. Du har nok ret, jeg tror jeg er god til at sidde fast i bagateller.. Men det gør nu alligevel ondt at se end søster eller ens veninde sidde i en uheldig situation. Tusind tak for dit tilbud. Tine: Der tror jeg så at jeg er lidt heldigere end dig. Jeg føler ikke nogen ser ned på mig, eller ser på mig som et offer eller en stakkel. Jeg føler jeg får den opbakning jeg har brug for, men naturligvis er det stadig svært. Tror dog det ville være langt svære hvis jeg følte at jeg skulle bøje nakken hver gang nogle kiggede på mig med ynkende øjne. Astrid: Jeg skal nok huske hjelmen ;o) Michael: Tusind tak skal du have. Din hjælp betyder virkelig alverden for mig! Suzy: Nu er det ikke fordi jeg vil stille mine problemer op imod dine, og sige at dine er mindre værd end mine. Men dit indlæg gør mig virkelig vred - her har jeg lige siddet og tastet ned at min farfar, som egentlig ikke er særligt gammel, og burde have mange flere år at leve i, har en tumor i hjernen og i lungen, og så fabler du løs om en skide scooter og en hest der skal sælges? Vær glad for det du har, og få dig en situationsfornemmelse!
☼ Mange Hilsner ☼ Line Madsen ♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪ Life without musik.. well... It just sucks! R.I.P Dolly © 24/11-07 R.I.P Simba © 24/05-06 I er savnet!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Line Madsen |
|
|
jamen du er meget velkommen...  også selvom du bare har brug for en snak og få læsset lidt af.. så ligger jeg gerne ører og skulder til...  håber snart du kikker forbi så du kan få tankerne lidt væk fra det hele hvis du har brug for det... tanker herfra
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
| Forfatter:  |
Line Madsen |
| Dato:  |
29-06-2008 15:26 |
|
tak skal du have Bianca =)
☼ Mange Hilsner ☼ Line Madsen ♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪ Life without musik.. well... It just sucks! R.I.P Dolly © 24/11-07 R.I.P Simba © 24/05-06 I er savnet!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| søde Line |
|
|
puha en omgang, jeg synes det er meget modent af dig at tage alle bekymringnerne under dine vinger men nu har du også dit eget at se til, jeg kan godt forstå du har lyst til at tude og det skal du endelig gøre få noget luft ellers æder det dig op, bliv afklaret med din sygdom, men hold aldrig op med at kæmpe, hold dit humør højt og vær altid villig til at hjælpe og modtage hjælp, du har en familie som forhåbentlig vil gøre ligeså meget for dig som du gør for dem. jeg vil ønske for jer at solen en dag i den nærmeste fremtid vil skinne på din og jeres vej. trøstekram herfra
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ja det forstår jeg |
| Forfatter:  |
Broget Ko |
| Dato:  |
29-06-2008 20:59 |
|
Men som en anden skriver - det var dog utroligt så velformuleret og fattet du er. Giv dig selv lov til lige at være 16 og dybt ulykkelig og få TRØST af folk omkring dig. Du behøver ikke holde panden højt, det får du ikke en medalje for. Man må godt være ked af det når så meget modgang møder en - og man må GODT tænke på sine egne problemer som 16 årig uden at tænke på andre! Meen - når det er sagt, så tror jeg du bliver en rigtig fin voksen. For al den medfølelse allerede, og al den indlevelse du har i din families situationer - jeg tror du bliver en rigtig sympatisk voksen, når du allerede nu kan se udover din egen næse. Bare pas på ikke at øve dig for tidligt, det er ok ikke at være voksen endnu  Masser af godt tanker til dig fra mig.
Mvh Louise og Skjalda Er lige flyttet til Lolland, hø og venner søges!
Dyreværnsloven
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| puha det |
|
|
lyder bare rent af H.. til, men som en af de andre skriver, så er det vist dig der fortjener en Oskar!!! Det er rigtig mange ting på en gang.. Men jeg plejer altid at sige at når der er sket en masse skidt oven i hinanden så sker der efterfølgende noget rigtig godt og spændende!!! Og det plejer faktisk at passe, hvis bare man ikke forventer at det er en masse millioner eller ligende der falder ned fra himmelen... Men når man er i det er det rigtig svært at se det positive... Men man bliver nødt til at fokusere på det gode, for at komme igennem den svære tid... "der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget andet" Svært at se men prøv! Trøstekram herfra!
Camilla Diana Olsen,Rondo Quintus og Bubber LEDIG BOKS VED SLAGELSE-SKRIV FOR MERE INFO 2-hestes trailer udlejes ved Slagelse
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
| Forfatter:  |
Line Madsen |
| Dato:  |
29-06-2008 21:21 |
|
Broget Ko: Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige, andet end tak, og det vil jeg helt sikkert tænke over.  Camilla81: Jeg prøver og prøver på livet løs *G* Og det går nu meget godt.. Er dog imponeret over at min farfar kan være i så godt humør som han er.. "Ingen skal få lov at ødelægge mit gode humør" siger han 
☼ Mange Hilsner ☼ Line Madsen ♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪♫♪ Life without musik.. well... It just sucks! R.I.P Dolly © 24/11-07 R.I.P Simba © 24/05-06 I er savnet!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sclerose.... |
|
|
Øv hvor er du uheldig. Varme tanker til dig.  Jeg har selv haft/har synsnervebetændelse på nmit venstre øje. Mistede 80% af synet. Jeg har efterfølgende fået noget at synet retur men har også nogle blinde pletter på øjet jeg altid må leve med.. Dengang jeg fik det var jeg 19. Jeg blev undersøgt meget nøje for man vidste ikke hvorfor man fik synsnervebetændelse. I dag ved man jo noget mere og derfor fik jeg det også undersøgt i forbindelse med at man nu ved at det kan komme i forbindelse med Sclerose. Jeg har heldigvis ikke nogen følgesygdomme som kan forbindes med sclerose og det er jeg glad for. Derfor tænker jeg ekstra meget på dig!! Jeg håber du må komme ind i mere fremgang fremfor modgang Knus Mette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ej sikke en masse |
|
|
du har været igennem, Jeg kan godt forstå at du ikke kan klare mere, men jeg er sikker på at hvis du går til din læge og taler med vedkommende så kan du få en og læsse af på.... Jeg vil sige at du læsser af her er jo en god start og jeg syntes du takler det her på en rigtig god måde. Det lyder i mine ører som om i passer godt på hinanden (bliv ved med det)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| lyset vender tilbage |
|
|
sender dig mange trøsteknus..... Husk at gøre noget der gør dig glad. Prøv at undgå at fokusere på alt det tragiske, jeg plejer at sige at nu kan det kun blive bedre. Krydser fingre for at du igen må se solen. Mette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hej Hej |
|
|
Puha, en omgang.  Jeg føler virkelig med dig, en trøstekrammer herfra  Men nu må det da snart vende op igen, så der kan komme en masse gode ting istedet . Forfærdeligt som alle dårlige ting skal vælte oveni hinanden  God bedring til dig og din Farfar  & Tillykke med lille Victor
Med PONYHESTEN Cassidy - og foldbumserne Zitta & Mathilde 6 stk forædlet Oldenborg heste sælges. Afgræsning mellem Kolding og Vejle tilbydes. www.oldenborghesten.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Puha det var mange ting på en gang  syntes det er rigtig stærkt af dig at du tager den sådan jeg ville gå helt neden om og hjem, det er altid iorden og græde selvom du ikke kender mig er min skulder altid ledig . smiler. må heldet være med dig.. Stort kram fra nanna.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|