Min kanin stod ude det første år jeg havde den, den var virkelig en bavian. Knurrede, kradsede og ville bestemt ikke tages op. Satte mig ved buret og nussede stille og roligt når den kom frem til lågen.
Da jeg flyttede hjemmefra flyttede kaninen med i indebur. Derefter har jeg nærmest fået en lille "hund". Den elsker at ligge på gulvet ved siden af sofaen, hvor jeg så kan tage en arm ned og nusse den. Den er så glad og virkelig tilfreds.
Men tages op - det hader den stadigvæk. Så jeg har bare valgt at det skal den kun når det er absolut nødvendig, fx klipning af negle.
Men det er måske også lidt nemmere med en indekanin, det ved jeg ikke 
Der er ikke andet at gøre end bare blive ved med at gå ind til dem og prøve at nusse dem. Jeg ville prøve at gøre det i små intervaller. Giv den et enkelt nus på hovedet og tag så hånden væk - så den ikke er tvangsindlagt i ½ time hver gang. Sådan blev min kanin i hvert fald bedre.