Jeg har stadig kontakt med alle mine X'er, i større eller mindre grad. Vi sidder ikke lårene af hinanden, men færdes i de samme kredse.

Ingen problemer.

Det kunne jeg godt nok ikke...altså have et venskab med en x-kæreste...der er jo en grund til at vedkommende er ens x-kæreste...

jeg bliver nød til at få det til at hænge sammen for har to børn med to forskillige fædere. men stod det til mig var vi ikke venner... så nej når det er slut er det slut også skal de bare lade mig være..

Jooo det plejer da at gå meget godt jeg har en del kontakt med en jeg så for mange år siden vi går i byen sammen ser en film ind i mellem men slet ikke noget kæreste halløj

ham jeg gik fra for ca. 8 måneder siden (vi boede sammen i 5 år) er jeg nu igen begyndt at snakke lidt med igen også bare som venner da både han og jeg hver har nye kærester..

tror det hele afhængere af at man lige skal have folk lidt på afstand og få styr på ens føelser også kan man derefter begynde stille og roligt at snakke sammen igen..

jeg er glad for at have mine xér i mit liv men ved også at der aldrig ville blive noget igen... og min nuværenden fyr stoler 100% på mig og kan da også sagtens være i samme rum som dem.. (ikke at det skerså tit )

så det kan altså sagtens lade sig gøre men det kræver at i begge er helt med på "reglerne" så ikke den ene part håber på mere end den anden..

stides: Det lyder rigtig fornuftigt det du skriver.

Jeg er nok ikke så god til at lægge afstand lige efter bruddet.

Flere der har en mening om ekser?

Jeg bor sammen med min eks kæreste.

Vi mødtes på arbejdet og snakkede rigtig godt sammen og blev så kærester. Det holdte så kun i 2-3 mdr da vi var meget bedre sammen som venner.

Et ½ år efter bruddet flyttede vi sammen...

Jeg snakker vist lidt med dem alle sammen i ny og næ, men der er langt fra at spørge hvordan det går til venskab.

Jeg tror ikke, at venskab ville fungere på sigt.

Tak for svarene

Er der ikke nogen som jeg der har nære forhold til eksere, og kender de problemer der følger med??

Måske er det bare mig der er total underlig

definationen af eks'er er også et vidt begreb - har jeg fundet ud af.

Jeg har 2 eks'er: Min første store kærlighed og min første "voksne" kærlighed.

Alt det løse tæller slet ikke med i mit føelsesregister, som eks'er.

Men der er man jo meget forskellig

Jeg har et okay forhold til min første eks. Vi var meget gode venner i mange år efter bruddet. Men så mødte han en meget jaloux kvinde og jeg mener man skal respektere den slags føelser.

Jeg ser ham nu max et par gange om året - og har ikke ført en samtale, under 4 øjne, med ham i mange år.

Men selvom jeg var så ung og det var et meget kaotisk og mærkeligt forhold - så "kender" vi jo hianden rigtig godt - bag alle facader og han var et dejligt menneske - så hvis mulighederne var tilstede, ville han helt sikkert være en god ven.

Min anden eks døde for et par år siden - og desværre opdagede jeg først for sent, hvor god en ven han var - og hvor stor betydning han har haft. Savner ham så meget. Der er en del historie i mit liv forbundet med ham... Vi var så også forældre sammen - tror det gjorde en stor forskel.

om jeg generelt mener man skal være venner med sin eks - er jo et vidt begreb og meget afhængig af, hvordan/hvorfor forholdet blev afsluttet.

Får man sagt stop, inden al selvrespekt er vredet ud, tror jeg ikke man kan finde bedre venner, end sine eks'er.

Man ved alt om hianden; familie, holdninger, baggrund m.m.

Men det er klart, som der bliver skrevet tidligere; Spillereglerne skal være på plads og man skal have dyb respekt for nye kærester på begge sider.

Min mand skjuler det somemtider lidt, hvis han bliver kontakt en eks Der er også amnge at vælge mellem

Men det gør mig faktisk sur, har jeg fundet ud af. Jeg kan sagtens bære han er på god talefod med sine eks'er - for min skyld må de gå i biffen sammen - bare det er åbent og ærligt.

De to kærester jeg har haft længst tid (1½-2år) har jeg stadig kontakt med - den ene mere end den anden.

Jeg tror grunden til at vi stadig er venner er fordi vi har en stor fælles vennekreds... men vi snakker også sammen ud over det...

det kan saktens lade sig gøre på trods af nye kærester

desuden har jeg nogle jeg slet ikke snakker med fordi de var nogle aber

Den eneste eks kæreste jeg har kontakt med, er en som jeg har det bedre med at han er en kammerart ind kæreste. Jeg holdte da af ham da vi var sammen men ikke nok til at det kunne blive et seriøst forhold, selv om jeg var hans store kærlighed. fandt han ud af efter vi havde slået op.

Men det fungere bedst for os at være venner, vi er også på forskellige stadier i vores liv, han nyder stadig at være ungkarl og jeg nyder at være i et fast stabilt forhold med udsigt til villa, vovs og volvo

Min nuværdene kæreste har intet problem med at jeg snakker med ham, og jeg har intet problem med hans eks (han har kun 1) for hun er vores overbo og vi snakker alle sammen uden at klynge os op af hinanden og skulle være perle venner.

hmm.. min historie kort fortalt.

Da jeg gik i 10. klasse blev jeg gode venner med - min nuværende bedste ven - Michael. Igennem ham mødte jeg min eks som jeg var sammen med i ca. 1½ år, mens jeg var sammen med ham, stod Michael meget i midten og det endte med at mig og ham ikke rigtig kunne snakke sammen. Da mig og eks'en så slog op, begyndte jeg at snakke meget med Michael igen og begyndte at snakke mindre med eks'en.

nu idag hedder forholdet = Stephanie(mig) -bedste ven med Michael, hvis bedste ven er min eks..

mig og eks'en kan faktisk slet ikke sammen og det ender altid i et skænderi på den ene eller den anden måde da vi bare skal være bedst begge 2.. (og ja vi er lige gode om det, og det er vildt latterligt!) aller helst ville jeg at jeg bare kunne sige goodbye for good, men det er ikke så nemt når ens bedste ven pt er i Kosovo som soldat og kommer sjældent hjem med meget lidt tid. Den tid hedder så, Stephanie du får 3timer eller vi kan være sammen allesammen ? (hvis det giver mening)

men ja. hvis man kan være venner som man kan med alle sine andre venner og ikke tage hensyn til hvad man siger, og ikke har flere følelser osv så synes jeg det er helt fint det er bare sjældent det sker

(Puha en rodet forklaring.. sorry)

mig og min eks var sammen i 3 ½ år, da vi gik fra hinanden, jeg har altid været den der gik og sagde at jeg virkelig håbede at vi kunne være rigtig gode venner når vi engang ikke skulle være sammen mere.

men efter at vi gik fra hinanden har jeg virkelig bare ikke lyst til at være venner med ham.

tror bare jeg skal have ham lidt på afstand, inden jeg kan få et venskabeligt forhold til ham.

det hele med venskabet røg så os i vasken efter at han havde fundet en ny efter kun 1 mdr. og vi var altså sammen i 3 1 år.

jeg har ikke særlig meget lyst til at se ham nu. men måske det kommer.

...til to af mine exer...Den ene snakker jeg med et par gange om året og det synes jeg er meget hyggeligt. Bare lige for at hører hvordan det går osv...

Og den anden er min "nyeste" ex, vi gik fra hinanden for 2½ år siden. Han er i dag en af mine aller bedste venner.

Og hvorfor ikke?

Han er den person der kender mig næstbedst....(kun en af mine veninder kender mig 100%). Vi var sammen i næsten 5 år og har haft mange gode og et par dårlige oplevelser sammen...
Jeg nyder stadigvæk at snakke med ham da han betyder noget helt specielt for mig.
Det lyder nok lidt åndssvagt men mine følelser for ham er som hvis jeg havde en bror....Jeg ved jeg kan sige alt til ham og omvendt, det kommer ALDRIG videre...

Han er nu begyndt at se lidt til en af mine veninder og selvom hun har det lidt svært med det synes jeg kun det er godt. Tænk hvis to personer der betyder noget for en kunne finde sammen? Jamen det ville jo være super....

Hun er dog lidt jaloux over at vi snakker så godt sammen som vi gør...Og det er så en af de ting jeg ikke kan forstå....Hun ved jeg elsker min kæreste og at han er manden for mig så hvorfor jaloux?

Jeg afgjorde også for et par år siden at nu gad jeg ikke det med at være jaloux mere, det koster alt for man kræfter:(

Og man kan alligevel ikke tvinge en anden person til at elske en og kunne man det ville det da ikke være det værd....

Så jep man kan sagtens være ven med en ex:)

Tina

Tak for jeres mange gode svar

Faktisk har det hjulpet mig til at indse, at det er bedst at lægge afstand, og så bygge et venskab op senere, hvis det stadig er aktuelt. Jeg har bare altid været dårlig til at støde folk væk, og i eks-tilfældene, har jeg nærmest gjort dem en bjørnetjeneste. Jeg lader dem ikke komme over mig, og det er noget skidt.

Jeg er single nu, og når jeg får en ny kæreste, håber jeg han aldrig bliver min eks

Held og lykke med jeres forhold i fremtiden.

Mvh Jane

kan jeg slet ikke udholde tanken, min kæreste har en eks som han snakker utrolig godt med, jeg er gået med til at prøve at acceptere hende , men det er virklig svært.

Nogle gange kan hun finde på at skrive til ham 2-3 gange på en dag, det synes jeg er lige i overkanten, i starten skrev hun ikke nær så meget, men det er bare blevet til meget nu.

Vi har mega mange skænderier herhjemme om hende, især fordi hun holder det hemmeligt for sin kærste(som hun iøvrigt har været sammen med i 3 år).

Jeg synes det er så forkert som noget kan være, og inden jeg får revet hovedet af med at jeg vidste hvad jeg gik ind til, nej det gjorde jeg ikke det skete ved et tilfælde at jeg fandt ud af at hende X var åbenbart hans eks, og ja da jeg var begyndt at holde meget af ham, fortalte han mig så lige pludselig at de da også mødtes ind i mellem...

Jeg har mange tanker kørende om jeg skal gå eller blive i det her forhold, men jeg elker ham jo

Mange hilsener fra Charlotte (som absolut ikk tror på det kun er venskab fra (H)eksens side, men jeg stoler på min kæreste....tror jeg)

Charlotte: Hvorfor er det lige at du hader hans eks??

Det er sådan noget jeg aldrig har forstået, da han jo er sammen med dig, og ikke hende??

Men jeg er heller ikke så jaloux anlagt.

Men hvad er det du forestiller dig at der gør hende så slem?

Hej jane

I starten havde jeg ikk noget imod de snakkede sammen, men som tiden er gået og jeg fik af vide at de mødtes nogle gange sys jeg det var i overkanten, jeg har mine grænser, og hun overskrider dem... det er en meget lang historie, jeg har aldrig været jaloux anlagt før, men efter en kæreste( min eks) ikke behandlede mig særlig godt og min nuværende kæreste faktisk var den der gav mig det sidste spark bagi til at gå fra eksen tror jeg det er det der gør at jeg er så bange for at miste ham, vi taler heldigvis om det, min kæreste er til at snakke med...

Der er især to ting der irreterer mig ved hans eks, den ene er at hun holder det hmmeligt for sin kæreste forsi hun ikke gider diskutere med ham og hun skriver nogle gange til min kæreste 2-3- gange på en dag... det mener jeg er for meget, fred være med at de snakker sammen, en gang imellem, hun er en del af hans fortid og hun er skam en sød pige, men det er bare for meget synes jeg...

Men jeg kan jo kun håbe på jeg bliver ældre

Og ikke ser hende som en trussel længere...

En af mine ekskærester er min bedste veninde. Vi snakker bare super godt sammen, men han er altså ikke mand nok til mig. Det endte ellers med et stort brag, men efter et par dage havde jeg raset ud og så blev vi lige så stille fine venner. Det sjove er, at vi kender hinanden på kærestemåden så intime detaljer om nye kæreste bliver grundigt vendt over skype altså tricks til at forstå det modsatte køn og gøre dem glade

Ellers har jeg ikke noget med nogen ekser at gøre. Eller snakker da tit med en som jeg på et tidspunkt havde et fysisk forhold til, men vi var også venner i mange år før. Her var det dog lidt underligt at skulle melde at man havde fået en rigtig kæreste, men det gik da, så var der godt nok lige en periode derefter hvor han ikke tog kontakt så tit, men det er vi også ovre.

I disse to tilfælde handler det om, at vi havde mere at være sammen om end kæresteting. Virkelig intense fællesinteresser som f.eks musik, naturoplevelser og filosofi, lækkert at have nogen at gøre den slags med når kæresten har høfeber og bogskræk Andre kæreste f.eks en jeg boede med i næsten 2 år, ham snakker jeg slet ikke med længere. Vi havde simpelthen intet til fældes. det tog bare 2 1/2 år at finde ud af...

Det er forskelligt tror jeg. Nogen eks'er kan man ikke med fra det sekund man har slået op nærmest.. Andre kan fortsat være ens bedste ven.. Også selvom livet går videre.

Jeg tror også det er meget forskelligt om man kan eller ej. Jeg har kontakt til et par af mine ex kærester, og den ene snakker jeg meget sjældent med, men den anden snakker jeg rigtig meget med.. Faktisk har vi det bedre idag end vi havde da vi var sammen (til sidst i hvert fald) Vi var sammen i 4 år og havde ingen kontakt i ca 2 år efter, men så tog vi kontakt til hinanden igen... På det tidspunkt havde vi begge fået det hele på afstand igen. Vi har begge kærester idag og min kæreste fik at vide med det samme at jeg snakkede med min ex og at vi sås engang i mellem. Hans kæreste fik det også at vide, men det passer hende ikke at vi snakker sammen og hun vil ikke møde mig. Han fortæller hende ikke når vi ses da han ikke gider skændes med hende om det. Lige på det punkt er jeg ligeglad, så længe jeg har mit på det rene så kan han gøre med sit forhold hvad han vil. Vi ved at der aldrig kommer til at se noget når vi ses, vi holder af hinanden men kun som venner.

Når vi sms´er bliver det ofte til langt over 2-3 sms´er, men vi snakker heller ikke sammen hver dag.

Min kæreste snakker også med sin ex og faktisk ses vi alle engang i mellem, i starten var det da lidt underligt, men som nogen af de andre skriver, så har han jo valgt at være sammen med mig. Og nu har vi lige fået ring på og har købt hus - så ingen problemer med det der.

Men det kræver helt sikkert at begge parter er blevet afklaret med forholdet før man kan få et rigtig godt venskab ud af det.

Der er jeg nok ret kynisk, for når det er slut er det slut, har haft flere eks kærester der ikke helt har kunne fatte at jeg ikke er interesseret i deres "venskab" (læs enkelte af dem har ikke kunne fatte at jeg ikke synes de var et lige så stort hit som de selv synes de var )

Men nej gider ganske enkelt ikke spilde min tid på det, lige ud af posen, men der er jeg ret kontant..

mvh

Katja

det ville jeg aldrig kunne tror jeg..

det går mig meget på at min kæreste stadig snakke med sin eks..

det kan jeg altså slet ikke ha'... men det er nok bare mig der er ret jaloux anlagt

Ja det kan man da godt- men det kommer osse andet på begge individer som mennesker, og i nogle tilfælde grundlaget for bruddet.

Jeg er ikke nære venner med min x, men vi har kontakt med hinanden, og kunne vi ikke det kunne det ende med problemer da vi begge er fra western verdenen. Han lejer osse altid min trailer til shows mv. Ja her i fredags holdt vi afskeds fest da vi flytter, og der blev han inviteret som nogle andre gjorde. Jo vi gik fra hinanden dengang og det avr der mange grunde til, men jeg gider ikke bære nag og ikke kunne færdes visse steder pga. et brud. Nej vi var ikk ligefrem venner lige efter bruddet. Det er kommet stille og roligt hen af vejen- igen vi er heller ikk nære/bedste venner, men på et vis plan er vi da alligevel bare venner.

Min mand er ikke "ven" med sin x. Men de har deres datter sammen, så de er nødt til at kunne forliges osse.

...har jeg ingen kontakt med mine X-kærester, da vi ikke længere er på talefod.

Om kæresten taler med nogle af hans X-er, ved jeg faktisk ikke, men jeg må vælge og tro at der er en grund til at jeg er hans kæreste nu og derfor ikke behøver at have nogle bekymringer, hvis han gør (altså taler med x-er).

Da vi begge har haft næsten ens oplevelser med x-kærester (på det tidspunkt kærester) føler jeg mig ret sikker på at han på ingen måde vil kunne finde på at udsætte mig for noget uheldigt...hverken med x-er eller andre piger.

Dejligt at have tiltro til hinanden...

Min første eks har jeg to børn med og vi var sammen i mere end 12 år. Bruddet var ganske ukompliceret, da vi var helt enige om det og bare mente at vi var groet hver vores vej. Det er nu ca 5 år siden vi gik hver til sit.

Idag har jeg et utroligt godt venskab med ham og vi samarbejder supert om vores fælles børn.

Nr. to eks bor jeg sammen med nu

Nr. tre eks har jeg et barn på 1½ år med. Jeg savner ham forfærdeligt, men jeg kunne ikke bo sammen med ham da han simpelthen havde for mange lig i lasten som gjorde ham helt umulig at bo sammen med, når man som i mit tilfælde havde to børn fra et tidligere forhold.

Jeg ville ønske at han kunne være min bedste ven, men jeg har for mange følelser for ham, så det ville blive alt for kompliceret.

Men engang med tiden kommer det nok til at fungere bedre. Han kommer i hvertfald i løbet af sommeren for at hjælpe med at mure hos os.

Min nuværende samlever, Eks. to, har ingen bekymringer, han ved at han kan stole på mig. Og han har ingen problemer med at være sammen med mine børns fædre.

Sommersmil fra Gitte

og nogle gange går forhold i vasken fordi de fra start mest har egnet sig til venskaber. Og hvorfor skulle man så ikke kunne være venner bagefter. Vokser man eks bare fra hinanden i forholdet er det ikke = med at man ikke kan lide den anden mere fordi personen er et dumt s*in eks. man er bare vokset fra hinanden- men derfor kan man måske godt være venner. Finder man bare ud af at man sammen ikke passer ind i et forhold kan man osse være venner. fordi man vokser fra hinanden el bare ikke passer sammen er det jo ikke ens betydning med at man ikk kan døje hinanden- det kan være man bare ikke kan leve sammen med vedkommende 24 timer i døgnet- det kan være man finder ud af det ikk er kæreste følelser men venskabs følelser man har mv. Der kan være sååå mange grunde.

Og mennesker er jo forskellige. Bare se her i tråden bl.a.

Men jeg er så heller ikk jaloux anlagt. Jeg tror egentlig som sådan heller ikk at min mand er det- der var lige en julefrokost hvor tingene røg af sporet- men det er en længere historie, hvor jeg på sin vis både forstår ham og ikke forstår ham. men der blev han ski osse lige rettet af. Og udover det tror jeg nu ikke at han er synderlig jaloux. Og som sagt så er jeg i hvert fald heller ikke!

Jeg er jo sammen med ham, bor sammen med ham, laver mad til ham (ikke altid dog ), vi er i gang med at prøve og blive med barn, det er ham jeg kysser på osv osv osv. Det er ham jeg siger jeg elsker dig til: Ergo er det ham jeg vil have, og vil være sammen med i mit liv og ikke andre. Ergo så blir jeg hvor jeg er- sammen med ham.