Jeg læser pænt på deodoranter, cremer og shampooflasker- og dem med parabener og andet skidt får lov til at blive på hylden. Hvorfor tage en risiko, når det kan undgås? Jeg bruger heller ikke tandpasta med Triclosan, da det er unødvendigt.
Det er nu ikke sådn, at jeg falder død om, hvis jeg får brugt en creme med paraben i. 
Der er planteøstrogener i fx kål, men det har en noget anden effekt på os- og fiskene i åen- end det østrogener, p-pille brugere tisser ud i said å til said fisk. Det ene er en del af eolutionsbiologien: Planter modsætter sig at blive spist ved at udvikle kemiske forbindelser, planteædere udvikler sig til at tåle dem- eller skifter føde- eller uddør. Nogen planter spreder frø, ved at have frugter, der bliver spist- så som jordbær. Vi udvikler ny jordbærplanter og planter dem endda: En evolutionær succés for jordbærplanterne. 
Det andet er syntetisk kemi, som kun er undersøgt ved en række kortvarige forsøg. Der er dæleme mange kemiske stoffe, vi ikke kender langtidsvirkningerne af! Vi ved heller ikke noget om de synergistiske virkninger (flere stoffer sammen kan give en ande effekt end, hvert stof giver i sig selv).
Nyere forskning tyder på, at danske mænds dårlige sædkvalitet grundlægges tidligt i fostertilstanden, og at hvis moderen er udsat for hormonforstyrrende stoffer tidligt i svangerskabet, så kan det have denne effekt. Det er en rimelig kompliceret sag, da man ikke entydigt kan sige, at stof A er skadeligt, det kan godt være stof B og C tilsammen har en værre virkning, selvom de i sig selv er mindre skadelige end stof A. Mængderne betyder noget, og det tidspunkt i livet en levende organisme udsættes for de pågældende kemiske stoffer. I fase I er organismen måske ekstrem sårbar overfor hormonlignende effekter, mens den i fase II kan tåle det i en vis dosis og i fase III måske er helt upåvirket.
I hvilken fase, skal man så tillade stof A?
Bare se på fede fisk: De er sunde for os, da de indeholder essentielle (livsnødvendige) fedtsyrer. Fede fisk indeholder desværre også PCB/Dioxin (eller kviksølv). Ældre individer indeholder mere end unge, men du kan ikke se alderen på en fisk i dåse. Anbefalingen går så på: At vi allesammen skal spise fede fisk- men gravid kvinder (eller kvinder, der har tænkt sig at blive det engang!) bør spise mindre mængder- og undgå fisk fra områder med kendt høj forureningsgrad.
Det er jo nemt nok? Ja, men så er der tusindvis af andre stoffer med en kendt effekt, som andre grupper bør undgå, og så er det, det bliver helt uoverskueligt. Så hellere være forsigtig.