Nej nu må jeg da nok lige...så skuffet tror jeg simpelthen ikke jeg har været usandsynligt længe.
Siden november har Carola været i let træning med henblik på deltagelse i 2 års springning. Alt er gået forrygende, og hun har i alt sprunget ca 10 gange. Hun syntes simpelthen det var skideskægt (det så i hvert fald sådan ud)
Idag skulle den store prøve så stå i Viborg.
Jeg tager op for at få hende ind fra fold. Starter med at vaske hendes hale. Det syntes hun ikke lige var det sjoveste, men hun overlevede. Så skulle hun flettes. Altid har hun stået lige så fint når hun var bundet, men lige idag (eller også ville hun bare ikke flettes), smed hun sig, og ødelagde grimen. Der var ikke noget at se på hende. Hun ødelagde yderligere en grime, og jeg måtte ændre taktik, for flettes skulle hun jo, det stod der jo i papirene. Men nu smed hun sig simpelthen tilbage, lige så snart der var bare det mindste træk i tovet, og vi gik i boksen for at blive flettet. Her var der dukket lidt assistance op, og vi fik hende flettet i boksen, med noget bøvl.
Nu skulle hun jo så læsses. Skal lige siges at hun har været læsset en del gange, og har faktisk været rimelig let at læsse. Men idag, ville hun simpelthen bare ikke. Hun ville stå på rampen, og ville så ikke længere. Vi prøvede med lokkemad, 2 reb, mere lokkemad, flytte traileren, mere lokkemad, bakke og frem osv. kl 13, måtte jeg ringe til Viborg, for at sige at vi ikke kunne læsse hesten. Hun smed sig simpelthen tilbage hver gang nogen tog ved i tovet. På intet tidspunkt har hun været bange under forløbet. Hun så ud til at vide præcis hvad hun lavede. Hun stillede sig på rampen med begge forben, og stod så på jorden med bagbenene, og hvilede på den ene.
Der er intet at se i nakken på hende, og hun mærkes heller ikke som om hun er øm, for der er ingen reaktion, når man trykker med fingrene.
Måtte bare lige ud med min frustration.
Dumme møgæsel...eller noget.
Mette.