Her i weekenden var jeg til mit første stævne i 7 år, så jeg var utrolig spændt på, hvordan det gik. Jeg skulle deltage i Special Olympics Festivalen i Vejle, hvor jeg stillede op i ridning. Til disse stævner skal man ride på en hest, man ikke kender i forvejen, og det gør ikke nervøsiteten mindre. Hesten jeg fik tildelt, var (heldigvis) utrolig sød at ride, og den gik fint for hjælperne. Da vi red programmet, gik han virkelig fint, og jeg havde den der tilfredse følelse, da jeg forlod banen igen. Jeg vandt klassen med 118 ud af 160 point, så det er da rimeligt godt. Senere skulle jeg så også ride med i trail klassen. Jeg vidste ikke, at min ridelærer havde tilmeldt mig trail klassen før på selve stævnedagen, så jeg måtte ride i mine hvide ridebukser og sorte stævnejakke og støvler, da jeg jo selvfølgelig ikke havde fået mit westerntøj med mig. Jeg kom så ind på banen, og begyndte at ride trail banen. Det gik godt, bortset fra et par store fejl, ved nogen bomme, jeg skulle ride over. Jeg gik egentlig ikke efter at vinde trail klassen, da jeg havde satset på dressuren, som jeg havde vundet. Nå, men efter den sidste rytter, havde været inde, og dommerne fik talt pointene sammen, endte jeg også med at vinde trail klassen! Det havde jeg bare slet ikke regnet med, da jeg jo havde lavet nogle store fejl på banen. Men det var åbenbart ikke så slemt, da det var nok til en første plads. Så jeg fik høstet et par medaljer og et par rosetter til det stævne. Det var da ikke helt dårligt, når man tænker på, at det var mit første stævne efter 7 år, så jeg har vist fået mit comeback på stævnepladserne

Ville bare dele min glæde med jer