Ja, provokerende overskrift, I know, men men men 
I slutningen af 2006 køber kæresten og jeg en fin bil. 5 år gammel, men en rigtig fin stor mercedes.
... og her stopper så den fantastiske historie og den triste starter.
Flere gange kører vi bilen ind til forhandleren for at få lavet småting. Blæserne virker ikke rigtig, håndbremsen svigter osv... Der var jo garanti i 3 måneder. Hver gang lovede de at lave det, men vi havde på fornemmelsen at den bare var blevet flyttet og slet ikke set på.
Fornemmede ligesom at fordi jeg var lyshåret og pige, så kunne det være temmelig ligegyldigt hvad jeg sagde.
Pludselig, efter garantien ophørt naturligvis, så ville bilen ikke starte. Jeg var temmelig skeptisk overfor mekanikere allerede der, så jeg valgte at sætte bilen til rep hos et autoristeret mercedes værksted.
De konstaterede at det var en hovedledning der var en løs forbindelse i, så den kunne de hurtigt fikse, dertil skulle de så lappe mit ene fordæk, for det mistede en smule luft. Det var ikke rigtig fladt, men jeg ville alligevel gerne have det lappet, så det ikke ludselig blev meget værre. Så jeg lod bilen stå hos dem, og de ville så lave den dagen efter.
Dagen efter ringer min telefon så... det var værkstedet, de ville bare høre om jeg havde en ekstranøgle, for de var altså kommet til at knække nøglen til bilen 
Så jeg måtte pænt afsted med en ekstranøgle til værkstedet, bestille en ny nøgle og så ellers vente en ekstra dag med at få bilen, for nu var deres tidsplan jo skredet da nøglen knækkede.
Øv...
Nå men jeg ventede og hentede så bilen dagen efter. Lige netop den dag havde jeg sent fri, så jeg kom lige 2 sekundter inden lukketid. Men ak, da jeg satte mig ind i bilen kunne den ikke starte... 
Værkstedsføreren kom så ilende, skide sur, for det var jo overtiden vi var ude i og så satte han en startvogn på bilens batteri, så jeg kunne komme hjem.
Batteriet var totalt dødt.
På vejen hjem gik det op for mig at det ikke kun var batteriet de havde haft problemer med.
- Sædevarmerne virkede ikke
- Radioen kunne ikke tænde.
- Lyset bag i kassen virkede ikke
- Ventilator systemet virkede ikke, så forruden kunne ikke afdugges
- Motorvarme systemet virkede ikke
- Aircondition funktionen virkede ikke
- Bilen havde fået en mystisk skurrende lyd fra højrehjulkasse, når man drejede bilen mod venstre
- Speedometerglasset var der kommet en flænge i
- Hele det elektriske system virkede ikke korrekt. Eksempelvis lyste min niveaureguleringskontakt kun i ny og næ, samt at den blinkede uregelmæssigt.
Så alt i alt havde de smadret bilens elektroniske system totalt og alle mine advarselslamper blinkede i en uendelighed.
Da jeg kom hjem var mit venstre forhjul totalt fladt. Mere end det var da jeg afleverede bilen hos mekanikeren.
Dagen efter måtte jeg humpe bilen op på statoil for at pumpe hjulet og så kørte jeg den ned til dækmanden point S hvor jeg fik lappet hjulet endnu engang.
Da jeg hentede bilen fik jeg at vide at mercedesværkstedet ikke havde overholdt reglerne. Når man lapper dækkene på så stor en bil skal man nemlig skille dæk og fælge ad og så skal det tørre i over 6 timer for at det holder optimalt. Dette var så ikke tilfældet hos Mercedes og derfor var bilen så flad igen.
Men jeg fik da lavet mit hjul og fik samtidig en erklæring fra Point S, hvor han skrev under på at han ikke mente at hjulet var lappet forsvarligt hos Mercedes.
Jeg kontakter herefter Mercedes for at fortælle dem om de fejl og mangler som bilen har nu, som jeg i øvrigt forventer at de udbedre, samt at jeg ikke ville betale for lapningen, da jeg jo skulle have det lavet om.
Vi aftaler at jeg skal skrive fejl og mangler ned samt komme med erklæringen fra Point S samt bilen et par dage efter og så må de se på det.
Da jeg kommer op med bilen var det værkføren selv der kom mig i møde og tog imod papirene. Han gik med til at lapningen ikke skulle betales, men ellers ville han ikke tage ansvar for resten af skaderne. Som han sagde "vi er ikke ansvarlige for de skader bilen pådrages, bare fordi den står på vores plads".... tænk sig engang.
Der står jeg med en bil, hvor de har haft speedometerglasset ude for at komme ind bagved og så vil han ikke engang tage ansvar for at det er knækket. Hvordan skulle sådan et glas ellers gå i stykker.
Jeg var rasende og sendte dagen efter min far op for at hente bilen så kunne han diskutere med dem om hvordan og hvorledes.
Det ender med at vi ligger og diskutere denne her sag over breve i lange tider, men kommer ingen vegne. Jeg må betale for rep af bilen, men betaler kun hvad jeg mener de skal have osv... vi kæmper i øvrigt stadig!
Nogle uger efter, efter at jeg har betalt regningen, som jeg mente at jeg skyldte dem, får jeg ekstra nøglen tilsendt. Den havde de holdt gidsel mens vi kæmpede.
Glad for den nye nøgle tager jeg den straks i brug, men ak... da jeg sætter den i bilen står der bare "error" hele vejen hen over bilens display og så må jeg ellers ind og hente den gamle nøgle igen.
Den nye nøgle kan ikke bruges til andet end at åbne og lukke bilen 
Rigtig godt ked af situationen beklager jeg mig til nogle venner, som så fortæller at mange af fejlene kan skyldes sprungne sikringer, så jeg og kæresten tog hjem og måtte så selv sidde og rode med instruktionsbog og sikringer for at finde ud af om nogle af fejlene kunne skyldes sikringer.
Da vi gennemgår dem en for en bliver nogle af fejlene udbedret. Sædevarmerne eksempelvis og lys bagi bilen kommer også til at virker osv. Stort set alle sikringer var sprunget og der var endda en stor 30amp sikring der var smeltet totalt. Jeg gemte denne sikring og kørte op for at vise den til værkstedsføre, men det ville han overhovedet ikke kigge på.
Der går ikke ret lang tid før bilens hydraulik system sætter ud. Jeg finder en lokal mercedes specialist til at lave bilen. Havde hørt så meget godt om ham, så jeg stillede trygt min bil hos ham, men ak. Det gik hverken værre eller bedre end hos den første.
Han kunne ikke få det hydrauliske system op og køre igen, så han lavede i stedet en klondikeløsning, med to ledninger som vi selv skulle sætte sammen når vi synes at bilen var blevet skæv
så skulle han nok finde ud af at få den kørt igennem en mercedes computer senere og lave det korrekt.
Ligeledes fik han sat fire nye vinterdæk på bilen.
Men ak... vi har stadig ikke hørt fra mekanikeren og vores fine nye vinterdæk er allerede slidt totalt ned. Og ikke bare slidt. Der er ikke et eneste slidmønster tilbage på dækket.
Jeg kører ned til Point S igen for at bestille nogle nye dæk.
Point S kigger på bilen og fortæller så at det er fordi bilen er sporet skævt og derfor har bilen flænset dækkene totalt. Det vil ikke hjælpe at få nye dæk på før bilen er ordentligt sporet.
Han går så rundt om bilen for at tjekke de andre dæk og pludselig udbryder han "Nej for fand*n...." Jeg skynder mig jo over til ham for at se hvad der nu er galt. Det viser sig så at mekanikeren som har sat de nye vinterdæk på, har sat dem forkert på. De to hjul i venstre side er ok, men i højre side har han vendt dem forkert. Der står højt og tydeligt på dækket "inside" hvilket jo sjovt nok indikerer at den side skal være indvendig. Heldigvis for os er vi ikke røget af vejen, for det kunne vi ligeså godt have gjort... dækket har jo på igen måde ledt vand og slud væk fra bilen, men derimod ind under bilen, hvilket også har gjort den så vanskelig at køre i regnvejr.
Min far har så nogle gamle dæk til sin bil liggende derhjemme som vi så har sat på vores bil midlertidigt og imens aftaler han så med en mekaniker at han skal se på bilen -UDEN at lave noget på den før vi har snakket sammen.
Mekanikeren ringer så og fortæller hvad der er galt. Han pointere at den skal afsted til et autoriseret mercedes værksted, for de er de eneste der kan sætte det hydraulistiske system ordentligt igang igen. Der er ødelagt en del ved styretøjet fordi den har været skæv pga den ødelagt hydraulik. Selvom vi har prøvet at rette den op, manuelt ville det aldrig kunne virker og derfor er den kørt skæv og derfor er hjulene også ødelagt. Sporingen er helt hen i vejret
Åh tænker jeg bare... skal vi så til at starte forfra igen?
Det er så der vi står nu... vi har haft bilen i 2 år og dens stand og dermed også værdi er bare faldet helt vildt drastisk grundet inkompetente mekanikere... og det på trods af at man har postet rigeligt med penge i den så man kunne jo have købt sig en ny audi i stedet for 
Jeg har det næsten sådan at jeg ikke tør stole på nogen værksteder mere... gang på gang har fagfolk ødelagt vores bil.
Hvor fand*n finder man dog en ordentlig mekaniker i denne verden? En som rent faktisk gør bilen bedre end den var da den kom og ikke værre?
... og til jer der nåede så langt... håber ikke jeg har ødelagt jeres humør helt og aldeles.. skulle bare lige ud med det
