i panik når jeg møder et pindsvin

men jeg tror jeg har fundet årsagen

da jeg var 9 år gammel døde min farmor,jeg boede hos hende min farfar og far dengang fordi min mor var syg.

den dag hun døede var der ikke så meget til til mig.

så jeg så en boldt på græsplænen og sparkede rigtig hårt til den ,tror jeg var lidt ked og bange der.

men det var ikke en bold det var et pindsvin og lille mig var uden sko

Jeg har det lidt "sjovt" med edderkopper :S Sidder de på vinduet kan jeg nemt studere dem dog kribler det i mig på en ubehagelig måde. Men ellers er jeg en kylling med edderkopper, de skal ikke være i nærheden af mig så flipper jeg ud Til stor fornøjelse for kæresten

Da jeg var mindre kunne der gå uger inden jeg gik ud på badeværelset hvis jeg havde set en edderkop der. Heldigvis havde vi to badeværelser

Ellers den eneste angst/fobi jeg har er mennesker Lider af socialfobi. Får koldsved, kvalme og noget der minder om svimmelanfald, hvis der er mange mennesker rundt om mig, og det er ligegyldigt om der er nogen jeg kender eller ej.

Pt. får jeg noget medicin, som også skulle virke mod min angst (at det så ikke hjælper helt er den anden side af sagen)

Men kender desværre ikke lige noget til hypnose og dens virkning.

Hej Lobbe,

jeg forstår udmærket din angst for edderkopper. Jeg har før i tiden været rædselsslagen, når jeg så dem. Engang vækkede jeg en nabo v. 23-tiden om aftenen for at be' og hjælp til at fange en fed og stor edderkop.

Min angst er blevet meget mindre med tiden. Jeg kan nu selv fjerne dem. Tager et glas og sætter ind over den 8-benede - når den er inde i glasset - løfter det en anelse fra væggen el. gulvet - og dernæst bruger jeg et postkort og lukker glasset med. Voila! Hvor er jeg blevet dygtig.

Det lyder til at du skal have hjælp, ja. Prøv da at ringe og tale med en hypno-terapeut.

Held og lykke med at gøre noget ved det og få den rigtige hjælp!

Jeg har selv en fuldstændig tosset fobi

Jeg er bange for fugle!

Det kommer sig af, at vores stald altid er fyldt med svaler (45 reder eksklusiv loftet), og jeg mange gange har oplevet at få en svale direkte i hovedet, når den er på vej ud af stalddøren.

Det er nu så slemt, at jeg står udenfor døren indtil stalden og råber og banker på døren, så jeg kan gå ind, hvorefter jeg råber og skriger - indtil de forsvinder ud i den anden ende af stalden

Heldigvis passer sæsonen med at hestene aldrig er i stalden, så jeg kan råbe frit

Jeg kan heller ikke hente min cykel eller andet inde i cykelskuret, for der sidder altid en svale derinde, som flyver ud idet jeg viser mig i døren. Derfor står jeg på siden af døren, smider en genstand ind på den modsatte væg (mens jeg stadig er i skjul) og skræmmer den derved ud!

Hunden nægter nemlig at smutte ind og skræmme den ud! MØGKØTER!

Men føj, føj, føj! Fugle er simpelthen det mest ulækre nogensinde!

Har aldrig været bange for andre dyr overhovedet - hverken edderkopper, elefanter eller hvad det nu skulle være, men fugle, der står jeg af!

Jeg er helt klart tilhænger af hypnose.. Jeg har ikke haft angst på den måde med edderkopper ( selvom jeg synes de er klamme)..... MEN var TOTALT afhængig af Cola Light ... det blev jeg lidt nervøs for, for jeg kunne simpelthen ikke stoppe selv.. så jeg opsøgte en hypnotisør... og vupti.. jeg har ikke drukket cola siden- jeg kan simpelthen ikke li´det Meget mærkeligt at hjernen kan påvirkes på den måde... men det virker altså.

Og man har jo hørt de kan klare mange ting de hypnotisørere

Held og lykke med det

Maja

stacy: av for den, det lyder ikke til at have været en rar oplevelse Så tror da pokker, man har fået respekt for de stikkende pindgrise.

DarkAngel: det må være rigtig hårdt, at have socialfobi. Den er svær at flygte fra Har du ikke fået andet hjælp, end medicin?

Mht. edderkopperne, så kan jeg sagtens nikke genkende til det der med at ens kæreste (!!) syntes man er fjollet, og andre griner og syntes det er skægt. Jeg kan bare virkelig ikke se det sjove i det - min kæreste har en bror, som syntes det er helt vildt underholdende sjovt at sige til mig, at der sidder én i mit hår fx. Hvilket resulterer i - ja, PANIK! Og faktisk kan jeg begynde at tude over det - så langt ude er jeg mht. til edderkopper... Min kæreste har dog lært, at det ikke er noget man spøger med, overfor mig, efterhånden

Klokkeblomst: ja, det lyder som om du kender til det - jeg har engang vækket en lærer på en studietur, fordi der var en edderkop på mit værelse Det er da vildt flot, at du er kommet dertil, hvor du kan fjerne dem selv. Det misunder jeg dig virkelig

Ja, det kunne være jeg skulle prøve at ringe og høre ad... det skader da ikke ihvertfald

har rimeligt afslappet forhold til edderkopper... Bare de ikke er FOR store!!!

Jeg kan godt sove roligt selv jeg kan se en stankelbenet edderkop på loften - men de der kæmpestore sorte der er på størrelsen med en femkrone og store tykke ben. Dem må kæresten fjerne (og hvis han ikke er hjemme - så frem med støvsugeren)

DE ER KLAMME.

(tænker dog tit på om de kunne finde på at kravle ud af støvsugeren igen )

Men jeg har en anden fobi - nemlig Sommerfugle (Totalt latterligt) men desværre sandt. Jeg kan ikke slappe af når de er i nærheden og vores have skal af samme årsag ikke fyldes med sommerfugle-tiltrækkende blomster NEJ

Kan bare ikke have at de flyver så utilregnelige rundt.. (kuldegys)

... heller ikke de der har forvildet sig ind i et supermarked (eller mødelokaler for den sags skyld) jeg mister fuldstændig koncentrationen - og tænker kun på at holde øje med HVOR den er...

Jeg tror det kommer at jeg engang (før jeg var bange) tog fat i en død sommerfugle (sad med vingerne klappet sammen) - men den var ikke død... Puhhhhh kan stadig mærke den bløde flaksende vinger mellem mine fingrer....

Line: Det lyder ikke rart... Men jeg tror heller ikke du alene om den fobi. Har ihvertfald hørt om det.

Det virker bare så underligt på andre - sådan nogle ting som er så almindelige, som insekter og fugle. At de kan fremkalde sådan en angst i én. Det er svært at sætte sig ind i, tror jeg.

Personligt, kan jeg også med alle andre dyr - insekter, fugle, mus, slanger, you name it! Bare ikke lige de sk*de edderkopper.

Dollas: Det lyder da dejligt, for dig. Det må jeg jo simpelthen prøve så! Det kan jo nærmest ikke blive værre...

Dianna: jeg kan på en måde godt forstå din angst, for de flakser jo og er måske lidt utilregnelige. Men jeg syntes nu de er smukke, og er ikke på nogen måde bange for dem. Så er du vel heller ikke bedste venner med natsværmere, ku´ jeg tænke mig...

Den med støvsugeren... den bliver stoppet til med papir og tape, HVIS min kæreste ikke er hjemme, og jeg selv må tage affære (min kæreste har købt mig en flaske Trinol - gift - til at sprøjte kræene med, og det dør de altså af! Det er min faste følgesvend i disse måneder), så støvsuger jeg dem op, når de er døde - og derefter stoppes den til... Og så tømmer min kæreste støvsugerposen, når han kommer. Hvor åndsvagt, altså...

Jeg er bange for større fugle - og jeg synes generelt at fugle er skumle og klamme.

Jeg har haft mange underlige oplevelser med fugle der måske kan forklare min fobi.

Jeg har måske været 10-11 år gammel, da jeg gik og legede/byggede bagest i haven hvor jeg havde en slags hule. Der hang en gammel fuglekasse hvor bunden var ved at falde ud, og uden at tænke nærmere over det hiver jeg bunden ud af kassen. Jeg går rundt et stykke tid, og opdager at der er faldet en masse gammelt hø ud af bunden på fuglekassen. Til min rædsel opdager jeg også at der ligger 3-4 fugleunger på jorden!

De er nøgne og blinde, og jeg opdager jeg har trådt den ene helt i stykker. Jeg er helt ødelagt at skyld over at have gjort de små væsner skade, samtidig er jeg rædselsslagen over deres store sorte øjen-buler, deres alien-agtigt sprællende bevægelser, og alt for store næb der bare klapper op og i af lidelse. Jeg samler dem op med fingrene, og putter de overlevende tilbage i høet og lukker kassen til i bunden igen, men det at røre ved dem og være så tæt på mig gør et eller andet skummelt ved mig. Mit hjerte hamrer vanvittigt og jeg har tårer i øjnene af både skyld og skræk.

Måske var det der det startede, og min frygt er siden blevet styrket. En veninde fortalte hvordan hun var blevet overfaldet af en flok måger mens hun var ude at ride på den ridebane jeg selv benyttede på det tidspunkt. Hun var åbentbart kommet for tæt på en af deres reder, og havde måttet slippe hesten og lade sig falde af for at værge for sit ansigt mod deres kløer og næb. Klamt!

Jeg kan ikke klare at se folk med en papegøje på skulderen, hvor den sidder og piller dem i ørerne, øjenkrogen eller lignende, efter at have set en stor ara pille en mands øre til blods

Jeg panikker ikke over et par gråssenolliker på fortovet, men jeg kan ikke passere en bro hvor der sidder en måge på gelænderet, selvom jeg med min fornuft ved at den sikkert flyver når jeg nærmer mig. Men alligevel - puha. Og jeg skal heller ikke med ind i fuglegården i zoo eller lignende

For mig er det så bare hvepse.

Kan slet ikke bevæge mig hvis der er en hveps i nærheden, medmindre den bliver aggresiv, men så kan jeg også tage benene på nakken! Var lige ved at tude forleden, da det gik op for mig at sæsonen snart begynder igen.

Til gengæld har jeg en familie og nogle venner, der har accepteret min situation og derfor ALDRIG ville drille mig med det - min fætter prøvede engang, og han blev bedt om at forlade bordet af de andre..

Men nej, det er ikke sjovt, og jeg håber da virkelig du finder en løsning!

Tanja

Kan tilslutte mig din angst.

jeg hader edderkopper, og stankelben er jeg hellere ikke så stolt ved.

Hvis jeg ser en edderkop udenfor gør det mig ikke så meget men er den inde ved mig selv ser jeg også helt sort.

Jeg kan desværre heller ikke selv fjerne den, Har prøvet det lille tricks med glasset og kortet, men lige så snart jeg får den ind i glasset, og den begynder at krible rundt derinde går jeg i panik og smider alt fra mig.

Det væreste er hvis man ikke kan finde den efter den lige har kravlet over gulvet, så kan jeg næsten ikke sove for så begynder det at krible over alt på mig

Du må gerne sige til hvis du finder en løsning

Ang: Hypnose er jeg meget skeptisk, hørte en historie om en pige der var bange for et eller andet, det gik som det skulle og hun var ligeglad, desværre blev hun også ligeglad med alt andet, Altså sådan meget kold. Ved ikke om det hang sammen med hypnosen.

UHHHH... forbier

Jeg har 2 ret så slemme forbier..

den ene er at jeg på ingen måder kan "tåle" at blive stukket i andet end min højre arm altså uanset om det er boldprøve, vaccine, stivkrampe osv... så for sumpelthen koldsved og ender med at besvime hvis jeg skla stikkes andre steder...

jeg tror det ko sig af da jeg for mange år siden var på ferie og jeg dehydrete og besvimede... kom på hospitalet og de kunne slet ikke få nålen rigtigt i mig til droppet så endte med at blive stukket ca. 8-10 gange i hver hånd langt omlænge lykkedes det i højre side...

det er ville nu ikke have været så slemt et problem da man jo normalt ikke bliver stukket så tit men øvvvvv for mig..

Jeg rejser meget = div vacciner

Jeg er blevet operart en del gange i knoglerne = bedøvelse

Jeg lider af en kronisk sygdom = masser af blodprøver og andre underlige spørjter

nu skal jeg have operaret 2 visdomstænder ud og har haft aflyst min tider mange gange de sidste 3-4 år men nu gør de simpelthen så ondt så smerten har overvundet frygten (eller i hvertfald til min tid nærmer sig)

min anden forbi er Hvepse.... Hvepse er i mine øjne simpelthen noget af de farligste dyr i verden og kommer der en i nærheden af mig ja så panikker jeg FULDSTÆNDIGT.... det har så udviklet sig til at jeg også bliver utrolig utryg ved blomster bier og ligne (derfor er jeg blevet fuldstændig bidt af at stå på ski det er min slappe af ferie)

men i det lange løb har jeg lært at omgåes mine forbier og leve med dem kun enkelte gange giver det mig virkelig store kvaler uhh... som den kommende tandlæge tid

Jeg er PANISK angst for fugle

Ved faktisk ikke rigtig hvorfor... Kan huske da jeg var meget lille, at vi var i et sommerhus ved havet. Der boede en del måger med unger, og de kunne godt dykke ned efter en hvis man kom for tæt på dem. Men det tror jeg mange har oplevet, og det var ikke noget jeg havde et stort problem med... Fobien er først kommet i løbet af de sidste par år, og er tiltaget kraftigt

Ænder og duer er de aller værste, for man kan SLET ikke være sikekr på de flytter sig. Det styrer desværre min hverdag ret meget, for jeg skal konstant være opmærksom på hvor der er fugle og hvor de er på vej hen.. Kan slet ikke slappe af hvis der går en due rundt i nærheden. Så hvordan jeg klarer de ugentlige ture ind omkring KBH's hovedbanegård? Tjoh... Vågne øjne, store buer uden om dyrene og hænderne for øjnene Fugle indendørs gør mig totalt panisk, og det samme med syge fugle. Tror det er fordi det gør dem ENDNU mere utilregnelige.

Jeg oplevede sidste sommer at blive angrebet af en and med ællinger Desværre var eneste årsag min egen angst, og så kører man altså lidt i en ond cirkel... Jeg så ællingerne og stoppede for at kigge efter andemor (ville være SIKKER på ikke at komme imellem dem). Så jeg står og kigger rundt, og opdager hende til sidst inde i nogle buske ved siden af ællingerne. Jeg når lige at ånde lettet op, men så farer hun på mig.. Tror simpelthen, at jeg har virket enormt truende, og idét jeg opdager hende og kigger direkte på hende, angriber hun.

Har overvejet rigtig meget at få hypnose, da den fobi virkelig fylder meget

alle gnave dyr... blev overfaldet i min seng midt om natten

af en rotte, den bed mig to gange i under armen da jeg i søvne kom til at mase den med min arm....i først bid trode jeg det var en ond drøm anden bid vågnet jeg med et skrig det kunne høres i hele byen, min arm var sort,gul og blå øm lang tid efter..meget øm, har prøvet at blive bidt af en hund det er ingen ting ift en ROTTE

Efter dette overfald er jeg angst for at gå i skuret, hente brænde, være i stalden efter solnedgang mm hader rotter,mus mm.

Jeg er også en af dem, som lider af araknofobi- i stor så stor grad, at det påvirker mig i dagligdagen. Især i mit hjem- jeg kan nogle gange gå 3-4 runder i mit soveværelse før jeg skal sove, for at være sikker på, at der ingen er.. Jeg kan vågne badet i sved, fordi jeg tror der er en edderkop. Og ser jeg en edderkop, går hele min krop i stå- jeg er ude af stand til hverken at bevæge mig eller tale, jeg ryster, sveder og har faktisk prøve at besvime et par gange.. Hvis edderkoppen er tilpas langt nok væk, går jeg i stedet i total panik, hvor jeg flygter, råber og ryster over alt.

Hvor jeg har min fobi fra, aner jeg simpelthen ikke. Jeg har prøvet, og prøvet og prøvet at overvinde den, men indtil nu er det ikke lykkedes.

Da jeg gik på grundforløbet som dyrepasser, "tvang" min lærer mig til at se min frygt i øjnene- jeg blev placeret 3 meter fra terrarierne med kæmpe fugleedderkopper(9 stk) og blev bedt om at dusche ved 3 af dem.. Det tog laaaang tid, og jeg troede min mave havde vendt sig 30 gange, men jeg fik det gjort og jeg troede faktisk, at jeg var kommet et skridt i den rigtige retning mht. min fobi.. Men nej! I det øjeblik jeg nærmede mig disse edderkopper, har jeg simpelthen været så bange, at min hjerne har slået fra, og jeg fik kun duschet ved edderkopperne, fordi jeg i mit hoved simpelthen benægtede at de var tilstede.

Her er et indlæg jeg lavede sidste år om samme emne- dog set fra et lidt mere humoristisk synspunkt:

Min angst/fobi for edderkopper lever desværre i bedste velgående ! Jeg er simpelthen SÅ bange for dem, og jeg hader, når folk gør nar af mig, fordi jeg er bange for dem..

De der kommentarer, såsom:

1)"Den er meget mere bange for dig, end du er for den"

NEJ, det tror jeg så ikke at den er! Jeg kravler i hvert fald ikke rundt på ting, som jeg er bange for!

2)"Du kan da ikke være bange for sådan et lille dyr- du er meget større end den".

For det første, så hører en edderkop bare ikke ind under kategorien "dyr" i mit hovedet, og for det andet, så hjælper det mig overhovedet ikke, at den er lille, og kan gemme sig, så naboen, familien eller en helt fremmed ikke kan dræbe dem.

0g så den dumme:

3) "Altså den gør dig jo ikke noget"

JO DEN GØR- en edderkop kan altså bide! Og min hjerne fortæller mig altså, at dette er det mest farlige dyr i verden! Ergo må den være det!!

Jeg har overvejet hypnose, men jeg er kommet frem til den konklusion, at jeg ikke skal nyde noget af, at "lære" at røre ved disse misfostre. Jeg har faktisk overvejet det engang, da det virkelig fylder i hverdagen, hvis jeg ser en af disse skabninger, men nixen bixen.

Jeg har lige været i fakta og købt et kæmpe parti klister til vindueskarmene, og så kan de lige prøve på at kravle ind- haps, så sidder de fast, ligesom fluerne sidder fast i deres eget spind. Så kan de lære, at der på min adresse er no access!

Klistermærkerne sidder der stadig!! For hos mig er edderkopper simpelthen det farligste, ulækreste og mest utilregnelige dyr der findes!!

Ja, fobier findes i alle afskygninger. Et eller andet sted er det rart at vide, at man ikke er ene om sit hysteri.. Ikke at jeg glæder mig, over at I andre lider af fobier, men... you know what I mean

Jeg ville også ønske, at jeg vidste hvor jeg havde min fobi fra - men aner det simpelthen ikke!

Real-sven: føj, det lyder da godt nok væmmeligt!! Så tror jeg også, jeg var blevet fobisk overfor gnavere Var det sådan en "kloakrotte"? Altså ikke en tam en...? Adr!

Nuuni: det med mareridtene kender jeg også godt - man vågner op badet i sved og det kribler over det hele. Jeg afsøger også soveværelset, inden jeg lægger mig til at sove Har du aldrig hørt den der..."hva´ øøh, ved du så godt hvor mange edderkopper du spiser i søvne i løbet af dit liv...?" (jeg går lidt ud fra, at du sikkert har hørt den før, for det er ikke for at pirre din fobi!!). HVORDAN skulle det på NOGEN måde, hjælpe én?? Hvorvidt det er sandt, eller ej, så giver det da ikke just én en bedre nattesøvn! Føj for den...

Held og lykke med alle jeres fobier - eller hvad man siger...

Mvh. Lobbe

jeg ved ikk om i vil mene at der hører emd herinde under- for det er vel ikk som sådan en fobi... Tja og dog alligevel.

Om dagen og tidligt på aftenerne har jeg ingen problemer når jeg er alene. Men hvis jeg ved at manden ikke kommer hjem på et tidspunkt går jeg helt i selvsving, ud på aftenen. Det er værst når der er mørkt og man ikk kan orienterer sig så godt. Jeg får total paranoia på! Virkelig så jeg bare kan sidde og tude og ryste over det hele i timevis. Det er frygteligt. Jeg tror jeg har fundet grunden, for det jeg er bange for er at der blir indbrud, el. kommer andre uvedkommende og vil gøre et eller andet. Så jeg er ret sikker på at det oga. hændelser tidligere i mit liv, for det virker til at det som sådan direkte er mennesker jeg frygter på den tid af døgnet nemlig. Men det er kun om aftenen/natten!

Så overlægger manden el. lig. ja sp har jeg indtil nu haft kusinen til at voernatte her.

Men føj hvor blir det hårdt hvis han hver uge skal til nordjylland og overlægge alle hverdage i 3 1/2 mdr. her på et tidspunkt med stor sandsynlighed. Tror godt nok at 3 1/2 mdr. er mere end hun vil have lyst til

Jeg har det også lidt mærkeligt med edderkopper, for sidder de på væggen, vinduet eller i et spindevæv, så er jeg egentlig ikke så voldsomt bange for dem. Jeg går ikke tæt på dem, men alligevel.

Men sidder de på gulvet og kan kravle, så går jeg fuldstædnig i panik når de bevæger sig afsted, specielt de store sorte djævle, de kan løbe sindsygt stærkt.

Jeg kan sagtens have en lille lykkeedderkop til at kravle på min hånd.

Men en anden fobi, som jeg ikke aner hvad hedder er fugle. Uha jeg kan klare dem hvis de sidder stille, og jeg syntes de er nogle flotte og facinerende dyr, men begynder de at flagre, flyve osv i nærheden af mig eller imod mig, så går jeg fuldstændig kold, det kan jeg slet ikke arbejde med.

Jeg er heller ikke vild med æderkopper. Synes de er klamme, men har ikke disideret angst over for dem.

Det har jeg til gengæld over for højder.. KAn går helt i panik bare der det at kravle op på noget.. synes jeg bliver draget/trukket ned mod jorden,.. puhaa det er ikke rart..

Min kæreste synes det er sjovt at jeg så kan ride, for der er jeg jo også et stykke over jorden, men det er noget andet synes jeg.. måske fordi jeg altid har gjort det??

Jeg var engang på studietur til prag med min seminarieklasse og der har de noget vilde rulletrapper. De er simpelhen så stejle og kører vildt hurtigt , at i tror det er løgn... Jeg gik helt i panik, men da man ikke kunne komme end på andre måder, skulle jeg ned af den rulletrappe. Så en stor og bred fyr fra min klasse tog mig og vendte mig om mod ham så jeg kiggede ind i ham og så en foran mig og en i hver sidde omkring mig.. Jeg tuede bare og det var virkelig klamt.. puhaa.. Men jeg kom ned men jeg har ikke gjort det siden...

Jeg har godt nok også overvejet hypnose, fordi det godt kan være lidt træls at være så bange for højder, og at det påvirker og når jeg går på trapper, jeg går helt i panik hvis nogle kommer tæt på mig., så føler jeg jeg bliver skubbet ud over..

Tja jeg er sådan set ikke bange for nogle dyr overhovedet, jeg kan nemt blive forskrækket hvis der lige pludselig kommer en spiderkop inden for øjenvidde....

Min forbi er KLOVNE......

ja børneelskende klovne i alle udstykninger.... pjerrot han er også med på listen..

Nej det er ikke pga af filmen IT (el. hvad den nu hedder) men jeg går i panik svedeture kvalme og tuder som et stukket svin efterfulgt af rysteture plus deslige....

Men ellers sys jeg ikke rigtig der er noget der kan skræmme mig!

MiDDePiGeN ♥Zsa Zsa♥: Det med fobi for klovne har jeg hørt før. Der er vist ikke så mange igen der har det, men det findes bestemt. Men det er vel ikk anderledes at have det med klovne end for dyr el hændelser ellers.

Jeg er bange for hvepse. I en lang periode tjekkede jeg altid sengetøjet igennem før jeg skulle sove. For tænk sig hvis en hveps havde lagt sig til at dø under min dyne og jeg ikke opdagede den. Uha!

En gang da jeg var ude og gøre rent ved en ældre dame, fortalte hun at hun havde hvepse på loftet og at de var 5-6 cm lange. Jaja, tænkte jeg. Man kan altid overdrive. Da jeg gik ud af døren kom der en af de hersens kæmpehvepse forbi. Aldrig er jeg kommet så hurtigt ind i bilen. Og jeg havde mareridt i lang tid efter. Føj da.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er bange for hvepse. Jeg tror aldrig jeg er blevet stukket af en. Men jeg kan ikke lide dem.

En anden ting jeg er bange for er nåle. Da jeg for nogle år siden blev bidt af en kat måtte jeg til lægen da der gik betændelse i. Allerede da jeg sad i venteværelset vidste jeg at han ville spørge efter hvornår jeg sidst er blevet vaccineret mod stivkrampe. Da jeg kom ind var det, det første han spurgte om. Og så begyndte jeg at tude. Lægen blev helt forskrækket og spurgte om det var så længe siden jeg havde fået en stivkrampe. Hulkende måtte jeg sige ja, og så var der ingen vej tilbage. Jeg fik da stivkrampen og det var da ikke så slemt som jeg havde gået og forestillet mig. Men jeg vil stadig ikke så gerne stikkes.... Der står fornuften bare helt af.

whaaa Jeg gider ikke læse flere indlæg da jeg tager musen på scrolleren og suser igennem tråden da ordet Araknofobi popper op i mit hovede... Ved godt at det er edderkoppefobi, men det ord havde jeg da lagt laaaangt væk i glemmekassen...

jeg bryder mig ikke om edderkopper men er ikke direkte angst for dem, bare de holder sig væk fra mig.

Men mørke derimod, det kan gøre mig rigtig bange, altså jeg får sådan en forfølgelses angst (hvis der er noget der hedder det ) Hvis jeg går alene et mørkt sted kan jeg gå og se mig tilbage konstant fordi jeg føler der er nogen bag mig!

ja det var en vild rotte Den sad lige ved side af mit hoved på den ande hovedpude

jeg har billeder af det ...

Bliver svimmel og får en fornemmelse af at det jeg står på begynder at falde ned. Og det selvom det er et kirketårn jeg befinder mig i, eller en metaltrappe.

Hader højder...

sådanne så min arm ud efter et "par" dage, det har været helt sort. billed er ikke det bedste og i får det på hoved

Nå det vil min pcer ikke give jer...? det er på min præs..hvis nogle vil indsætte det?

real-svend *med donnika*: værsgod

tak

Tja, jeg har en underlig fobi..

Kan ikke tåle opkast, i en grad der udmærker sig ved jeg ryster, sveder og er på grænsen til at græde hvis jeg bare hører lyden, om det så er på film!

Hvis folk siger de er dårlige med kvalme undgår jeg dem til de er ok igen, af skræk for at de kaster op.

Jeg har heller ikke selv kastet op i flere år.

Folk griner altid og tager det aldrig seriøst når jeg fortæller dem om min fobi, for det er da ikke noget at have fobi for!

Catharina

Real-svend: Fy for den lede... Det var da en væmmelig oplevelse!! Bvadr!

Catharina: den følelse kender jeg faktisk godt! Jeg undgår også folk, der siger de har kvalme og kan slet heller ikke have med det at gøre. Skal hele tiden vide hvor jeg har dem! Ved godt, at der da ikke er ret mange der syntes det er lækkert, men... Kan heller ikke sove ved siden af min kæreste, hvis han har drukket - ligegyldigt om det er 5 eller 10 øl, af skræk for at han bliver fuldesyg Den anden dag, da jeg kørte hjem fra arbejde, kørte jeg forbi bussen, der var holdt ind til siden, fordi en mand skulle ud og kaste op! Jeg blev også helt svimmel og forkvalmet af det. Selvom jeg kørte i bil, og egentlig ikke så mere end et sekund af det... Troede jeg var den eneste, der havde det sådan Rart med en "artsfælle"...

Lobbe (Iris): Puh, jeg får det skidt bare af at tænke på det.. Også en grund til, hvis jeg har været i byen, jeg ALTID tager en taxa og aldrig natbussen af skræk for nogen får fuldesyge..

Min mor har forsøgt at overtale mig til at få gjort noget ved det, men hvordan søren får man bugt med sådan en fobi?

Hvis det er ligesom med edderkopper hvor man skal tættere og tættere på, for til sidst måske at kunne holde en skal jeg ikke nyde noget!

Men hypnose måske?

Men godt at vide man er flere ja

glad for at pindsvin ikke kan flyve:)

Jeg har været ekstrem panisk for nåle. Jeg er stadig bestemt ikke i mit bedste selskab når der er nåle i rummet, men dog klarer jeg den alligevel. Blodprøver har jeg det bedst med, vacciner arbejder jeg stadig på.

Jeg gik til tre forskellige, alle anerkendte hypnotisører, og undskyld mig, men sikke noget humbug. Måske passer det når de siger, at visse mennesker er meget sværerer at "nå ind i" end andre - så har det i hvert fald været tilfældet med mig.

I mit tilfælde hjalp det at kæmpe med det mentalt. At presse en selv og tænke "vil jeg virkelig være bange for nåle resten at mit liv? Hvad hvis jeg bliver syg?". Lidt efter lidt hjalp det. Jeg er bestemt stadig ikke lykkelig når jeg skal et smut forbi lægen, men jeg klarer det!

Jeg er helt vildt bange for edderkopper. Føj da!!! Den ene gang hængte jeg et fluenet op over min seng, så panisk var jeg, så kunne de da ikke røre mig. Ha Ha! troede jeg men nej nej. næste morgen da jeg vågnede sad der en kæmpe edderkop uden på nettet og så det aller værste var at der også var en inde i sengen aaaarg!!!! Mand hvor var jeg bange. Aner ikke hvordan den var kommet derind, det rørte nemli ikke jorden. Hold jer fra fluenet edderkopper elsker dem åbenbart.

Jeg støvsuger edderkopperne op med en støvsuger mega ubehageligt, men bedre end de løber rundt og man ikke ved hvor de befinder sig, for så får man nemlig rigtig paranoia i flere dage. Prop et krøllet stykke papir i hullet, så kan den ikke kravle ud igen og stil så støvsugeren ud i gangen. Få en anden en til at tømme den.

Ja den tror jeg at jeg har.

Jeg har nemlig seriøs fobi overfor gamle ure, I ved, Bornholmer ure, og alt hvad der har romertal, og pendul. Jeg er lige ved at besvime hvis jeg går ind i et rum, og så står der bare sådan et ur!

Da jeg var mindre skulle mine forældre altid ringe til mine kammeraters forældre for at høre om de havde sådan et ur, for så kunne vi nemlig ikke lege sammen. Jeg kan ikke være i rum med sådan et ur, og kan slet ikke se fjernsyn fem minutter i tolv nytårs aften. Jeg undgår helst AL besøg hos ældre mennesker da de tit har disse ure.

Det er faktisk en rigtig belastende fobi, som har generet mig meget, især i da jeg var lille. Jeg kan f.eks heller ikke tage i Den Gamle By i Århus, der hænger alle disse skrækkelige ure rundt i husene.

Med alderen kan jeg nu godt gå gennem et rum med sådan et ur, jeg skal bare IKKE kigge på det, og der må ikke være risiko for det bimler.

Meget mystisk.

Jeg er bange for hvepse....Jeg kan egentlig aldrig huske at jeg er blevet stukket, men er rædselsslagende. Og det gør at jeg er bange for allemulig andre insekter der summer(???staves). fx kan jeg ikke så godt ligge udenfor at tage sol. for hvis jeg så høre en summen så rejser jeg mig i vild panik... (Sikkert meget morsomt for dem omkring mig hehe...især hvis det så bare viser sig at være en flue der fløj over mit hoved hehe) . men jeg synes der er mange der har svært ved at forstå hvorfor jeg reagere så kraftigt og synes jeg er barnlig...men det er jo en reaktion og nogen gange prøver jeg at tvinge mig selv til at ignorere den følelse(at jeg vil flygte ).

Generelt er jeg ikke særlig glad for insekter.....

Ud over angst for edderkopper som er nævnt flere gange i denne - gamle - tråd, så er jeg heller ikke stolt af at være i nærheden af stankelben.

De er for klamme og alt for utilregnelige! UF kan ikke snuppe dem og kan ikke være i rum med dem!

Der ud over har jeg et stort problem med noget så fjollet som broer!

Især de som går over vand, men også lange som går over kløfter mv. Desuden tunneller under vand - ikke bjerge.

Det er først inden for de sidste par år at jeg er begyndt at turde se til siderne, når vi er kørt over Vejlefjord broen.

Og sidst sommer skulle jeg i Zoo med min søster, vi valgte Odende Zoo (Vi bor ved Århus).

Det gik der ud af, indtil jeg pludselig ser Lillebæltsbroen dukke op i det fjerne!

Så kom jeg i tanker om, at man jo skal herover for at komme til Fyn - Odense.

Seriøst, jeg fik koldsved og begyndte at hyperventilere og jeg var bare SÅ tæt på at lade Zoo være Zoo og vende om.

Vi fortsatte dog og kom over, men jeg knugede mig om rattet og stirrede skarpt lige ud - pyyyh var ikke stolt over det *GYS*

Jeg er også allerede begyndt at gå i baglås, for på tirsdag, den 11/1 skal vi til Sjælland. Og der er altså et styk KÆMPE bro i vejen her.

UFFF det er ikke sjovt

Jeg har en kæmpe forbi overfor mange lyde. Der er specielt nogle lyde som fx folk der snøfter, folk der spiser eller gafler og knive der bruges på en tallerken kan gøre mig fuldstændig vanvittig. Jeg bliver virkelig voldsom og sur når jeg høre disse lyde plus at jeg får koldsved og rysteture nogen gange. Underligt OG MEGET BELASTENDE da det er en kamp hver eneste gang jeg skal spise med andre mennesker eller være i selvskb med forkølede mennesker.

Tjah..

Faktisk har jeg en fobi for alle andre dyr end hund, kat og hest..

Får allerede nu kuldegysninger af at tænke på det.

Gnavere og fugle skal bare holde sig laaangt væk fra mig.

Fugle er dem jeg har det værst med. Jeg kan slet ikke beskrive hvordan jeg har det når de kommer for tæt på.. Puha..

Sidste vinter boede der en svane ude hvor min hest står. Og jeg er sikker på at den havde udset mig som offer. Det var i hvert fald altid min bil den skulle stå ved.

Den ene gang stod jeg ud af bilen og gik glad hen mod stalden og BANG! Så stod den lige foran mig. Jeg løb hen og satte mig i bilen med låste døre og begyndte at TUDE! Forsøgte at finde nogle at ringe til, som kunne hjælpe mig.. Da jeg var kommet lidt til mig selv igen, fandt jeg ud af, at jeg da bare kunne tænde bilen og parkere et andet sted :S

Min angst for gnavere og fugle, har jeg dog ikke altid haft.. Og er ret sikker på at det kommer sig af nogle oplevelser jeg har haft.

Blandt andet er jeg engang blevet sparket i maven af en hare og så der en svale der er fløjet lige ind i hovedet på mig, så den nærmest gav mig et kys på munden..

Så tror nu, er mine fobier er kommet på et ganske lovligt grundlag

Jeg lider af en fobi ved navn ranida fobi, også kendt som angst for frøer.

Jeg kan simpelthen ikke have de bæster! Jeg går simpelthen ikke tur med hunden når det er mørkt om foråret og efteråret. Og hvis jeg bliver tvunget til det, tager det mindst 3 gange så lang tid, for hver en skygge kunne jo ligne en frø. Hvis det er tilfældigvis er en frø, så panikker jeg bare fuldstændigt! Jeg har lyst til bare at spæne væk, men mine ben rører sig bare ikke ud af stedet. Det værste er når de sidder og kigger på en og så lige pludeslig springer frem mod en. Det skete lige sidste efterår, og jeg løb hele vejen hjem og tudede det meste af aftenen.

Jeg synes de er så skræmmende! Kan gå fuldstændigt i panik hvis vi er i zoo og jeg ikke kan se dem i terrariet! tænk hvis de er sluppet ud

Så er jeg desværre også ved at udvikle en ild form for højdeskræk. Det er jo bare pisse irriterende når det ikke har været et problem før, men det er det bare lige pludselig blevet. Selv det at skulle stå op på en stol kan nogen gange virke skræmmende! Når kæresten lge for sjov skal løfte lidt rundt på mig, så klamrer jeg mig til ham for ikke at falde ned, men det er jo latterligt, for så langt er der jo heller ikke ned.

Mørkerum kan også gøre mig meget bange. Jeg tror det er fordi jeg ikke kan se noget derinde, og så får fantasien frit spil. Jeg tror det er kommet af at min onkel skræmte mig noget så grusomt da jeg var mindre. Vi var på Hjerl hede, og inde i alle de der små huse. Af en eller anden grund går jeg og tænker på hvordan børn levede i sådanne huse engang, og kommer tilfældigvis til at tænke over spøgelser. Pludselig griber min onkel så fat om min ankel, og jeg kan intet se! Det eneste der går gennem mit hoved er de her børn som prøver at trække mig ned! jeg prøver på at skirge, men kan intet sige og begynder i stedet at hyperventilere. Jeg åndede først normalt igen efter 2 timer, og det tog mig lang tid at komme over den oplevelse.

Jeg er bange for læger, så det med at skulle til læge er næsten umuligt for mig..

Men jeg er fuldstændig panisk overfor nåle.. Også mere end hvad jeg har hørt andre der har nåleskræk være..

Det er på ingen måde muligt at komme i nærheden af mig med en nål.. Om det er drop, vacciner, blodprøver eller andet.. Jeg direkte slår og sparker alt hvad jeg kan i panik.. Jeg tuder, skriger, brækker mig.. Har prøvet hypnose, det har ikke virket på mig overhovedet.. Og virker ikke at sige jeg bare skal tage mig samme, dette har jeg også prøvet.. Jeg vil hellere falde død om end at nogen skal sætte en nål i mig.. Så langt ude er det..

Er blevet opereret én gang.. Det krævede både 5 stesolider og nogle andre beroligende piller bare at komme i nærheden af mig.. + samme sekund jeg vågnede skreg jeg op om jeg ville have droppet ud, skidt pyt med morfinen, UD det skulle det og ud kom det.. Hellere leve med smerterne af at være blevet skåret op end have drop i hånden..

+ Jeg er panisk overfor myrer.. De små sorte have-myrer kan jeg med nød og næppe overleve.. Skovmyrer resulterer i sveden drypper af mig og hjertet er ved at hoppe ud af brystet på mig.. Men flyvemyrer - så er jeg den der er skredet mens jeg skriger og hopper og danser som en sindsyg.. Vi boede tæt på en skov da jeg var barn og hvis der kom en flyvemyrer ind på mit værelse, så selvom min mor eller far havde fjernet den så gik jeg ikke derind i flere dage..