... at prøve at snakke med hende? 
Det lyder jo som om, du har været meget glad for at stå der, og når du stadig står der, er det vel ikke kun fordi du synes, at du skylder hende noget?
Jeg tror, at vi tit får sagt nogle ting, når vi er pisseirriterede, som nok er glemt dagen efter - men som andre ikke glemmer. Eller at vi slet ikke er klar over, hvordan vores ord påvirker andre. Måske du skulle fortælle hende, at når hun brokker sig over din hest, lyder det som om, hun helst ikke vil have den til at stå der - og at det får dig til at få lyst til at være alle andre steder og flytte hende. Du skal fortælle hende, at hun får dig til at føle dig "lille" og usikker, så hun forstår det. Få hende til at fortælle dig lige præcis, hvor hun står, så du ved, hvad du har at arbejde med.
Det kan være, at meget af det er misforståelser - det kan også være, at tiden simpelt hen er til, at jeres veje skilles.
mvh. tina
noget andet er at jeg altid har følt mig som nr to. Har vitterligt følt at vi blev forskelsbehandlet. Men det kan jeg leve med. Min hests har ikke opført sig super eksemplarisk. Han graver huller på folden og bider i deres træskur. Rigtig træls. Men det er jo sådan noget der er svært at gøre noget ved. Udover at dække hullerne til og at dække skuret indvendigt med hårde træplader. Nej det ser ikke godt ud, men jeg kan jo ikke sige at det må han ikke. Hun har udtalt at til sidst så må han flyttes. (sådan pakket lidt ind) prikken over i var så at samme aften som bomben var sprænt skete der noget så uheldigt at noget fra han grime på en eller andet mysisk måde havde sat sig fast i hegnet der er på lågen til folden. Så han panikkede og rev hele lortet af. Istedet for at sige at det var heldigt at der ikke skete mere. Så fik jeg at vide "at hun synes bare at havde ødelagt så meget og nu måtte hendes mand arbejde endnu en aften, for igår var aftenen gået med at fylde huller op på folden" jeg kan godt se at det er pisse iriterende. Men hvad skal jeg gøre? har sagt at jeg selvfølgelig betaler hvis noget er i stykker og hjælper gerne. Mere kan jeg vel ikke gøre? har været så ked af alt det her og så synes jeg bare ikke at man som voksen ansvarligt menneske siger sådan. Jeg må indrømme at jeg næsten bare har ønsket at de siger jeg skal finde et andet sted. Nu skal de heller ikke udstilles dårligt. Der har også været gode tider. De har bla bygget en ekstra boks, så der kunne være plads til ham. Men hvad hjælper. Man kan sige at tingene går fint når man mener som hun mener. (og når banditten ikke lave numre) Så Kære HN'er. Hvad synes i om den situation? jeg føler mig hvert fald ikke særligt godt tilpas fortiden.
