Hej ænder
Som nogle måske har set, havde jeg for omkring en måned siden en tråd herinde om angst for springning. Jeg fik en hel masse gode råd, som jeg siden har arbejdet med.
Og i dag red jeg så min første springklasse i 4 år (og hestens allerførste). Jeg fik en pludselig indskydelse i går aftes, og meldte til her til morgen.
Det var "kun" en LX, men for mig er det altså højt, og jeg måtte virkelig tage mig selv i nakken for at komme på banen. Da vi så kom derind, besluttede jeg mig for at tage et spring ad gangen, og på den måde kom vi faktisk over dem alle, selvom det lykkedes os at blive diskvalificerede på sidste spring.
"Heldigvis" skyldes de stop, vi fik (1 stop på 3 forskellige spring) ikke hesten, men mig, fordi jeg blev alt, alt for passiv i min ridning og lod hesten klare sig selv. Det kan han ikke endnu, og når han kan mærke, jeg ikke er med, bliver han i tvivl og tør ikke. Havde jeg redet ordentligt, havde der ikke været et eneste problem.
Og hold op, hvor var det bare fedt. Tror også, tilskuerne fik sig et godt grin. "Ved hun ikke, hun blev diskvalificeret?"... hesten fik ros som en, der lige havde vundet World Cuppen.
Nu håber jeg, den onde cirkel er brudt, og vi kan begynde at arbejde os lige så stille op ad.
WEEEEEEEEEE! 
/Line
