hej med dig...

jeg syntes du skal få den gamle aflivet, da lyder som om at han ikke har det godt.. Jeg syntes tit at det er vigtigst at hunden har det godt psykisk, det er jo ligesom det de lever på, hvis du forstår hvad jeg mener

Jeg fik aflivet min gamle for en måned siden og det var så forfærdeligt for vi vidste ikke at han var syg. Han led af uhelbredelig og galopperende knoglekræft, så det blev bestemt i løbet af 10 min. han skulle aflives det var den værste dag i mit liv..

Nå, men vi kunne bare ikke undvære en hund, der var simpelthen så tomt derhjemme. SÅ vi fandt en dejlig labrador retriever på DBA og det har vi ikke fortrudt af vi gjorde. Selv om det stadigvæk er et afsavn at den gamle ikke er der mere.. Ham vil vi altid savne Og den nye er lidt af en djævel men sød er han..

Men husk at køb hunden hos en seriøs opdrætter, hvis i skal have en renracet hund.. Det kan jeg kun anbefale..

Bedste råd er at få aflivet jeres gamle hund. Det går kun ned af bakke og bliver mere og mere uværdigt. Tag ansvar og giv jeres hund endelig fred og ro.

Dernæst kontakt seriøs Grandanois-kennel og spørg, om de enten kender eller selv har en hund, der skal omplaceres. Der kan være flere årsager f.eks. ikke egnet til avl, skilsmisser, allergi m.m. Folk indenfor racen ved ofte, hvor man skal henvende sig i sådanne situationer.

Vi har f.eks. lige omplaceret en af vores tidligere solgte hvalpe, pga. allergi i familien. Et par opringninger, så fik hunden et nyt superhjem.

Held og lykke

MVH Janne

..for svarene.

har haft ringet på en annonce om en stor flot hund i dag, der kom ganske vist nogle for at se på den her om en dags tid, og de har naturligvis første ret...

Men går det som jeg mener det skal i min lille verden skal jeg på "hunde-shoping" i weekenden.

Det bliver besluttet i næste uge når vi skal til dyrlægen med den gamle (tjek + svar på prøver) om han skal have fred eller bare mere mad (vi vil jo ikk aflive hvis dyrlægen mener han får det okay, det kan jo vare der er et eller andet i de prøver der forklare hvad der er galt, og som kan fikses! be' om )

men igen pænt atak for svarene

og Skimmelfreak ?

er godt nok ked af det på dine vegne, men også imponeret over du ikke satte dine engne føelser over hans helbred

ikke forstå at du overvejer (?) at aflive din hund. Den viser jo med al tydelighed at den ikke trives og dens tilværelse er slet ikke værdig ud fra hvad du beskriver, så jeg ville bestemt sørge for at stoppe dens noget miserable liv.

Hvis du har valgt hvilken race du ønsker din nye hund skal være, så prøv at kontakte specialklubben for den race. De har faktisk alle en hvalpeanvisning og ofte ved de også hvor der evt. kan findes en voksen hund, der af den ene eller anden grund skal omplaceres. Hunde, som en opdrætter har fået retur, hunde, der ikke opfylder avlskravene og derfor skal omplaceres osv.

Giv dig god tid og vent på den rigtige hund - og sørg for at din gamle hund er aflivet inden den nye hund kommer ind i hjemmet. Du risikerer at den gamle slet ikke kan klare en ny hund i huset og slet ikke når det er en voksen og måske dominerende hund og der er bestemt ingen grund til at give gammelhunden yderligere nederlag inden den får lov at få fred.

... ud fra hvad du beskriver ville jeg vælge aflivning- uden tvivl. Som Louise skriver, så vent med at få den nye til den gamle er væk.

Jeg ville enten finde en ny hund på internat- eller købe en hund med DKK-stamtavle (DKK kan rådgive).

Jeg håber I giver den gamle hund en værdig afslutning, selvom det er forbandet svært. Held og lykke med det hele.

Ekko ekko - ingen dyr kan være tjent med at være så konfuse og skidt tilpas, uanset hvor "raske" de er i deres ben osv.

Det er ikke til at sige fra gang til gang hvilken del af systemet der bryder ned først, så det kan ikke altid nytte at vente til det hele er slidt op.

Jeg har det modsatte problem, en kun 7 års hund der er frisk som en hvalp i sindet men har begyndende gigt i benene. Det bliver også hårdt hvis det pludselig begynder at gå hurtigt ned af bakke, for det er ingen af os parat til.

:Pia