Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 En glædelig overraskelse
Forfatter: 
Dato:  05-04-2008 21:01

Fik jeg mig i torsdags, da dyrlægen meldte tilbage mht Tequilas røntgen

Det hele startede i marts sidste år, da Tequila fik en rigtig dårlig beskæring, og var meget ømtået i lang tid.

Hun blev ikke brugt regelmæssigt før august igen, og var der halt på højre forben, ikke meget, men nok til, at der skulle gøres noget.

Så fulgte et længere forløb med kiropraktik, da det viste sig, at der var noget i højre forben der havde låst sig fast, da hun havde gået forkert og dermed kompenseret. Det fik vi under kontrol, og så blev damen halt på venstre bagben.

Jeg aftalte dengang med min daværende dyrlæge, at vi skulle give hende fjorten dage, og hvis det så ikke var bedre, måtte vi tage stilling til, hvad der så skulle ske.

Det var ikke bedre efter den korte pause, men eftersom jeg ikke er stævnerytter eller havde specielt travlt på nogen måder, aftalte vi, at hun skulle have ro i et par mdr. Dette skete i november, og på daværende tidspunkt, lød det dyrlægen sagde, ikke særligt beroligende. I mellemtiden flyttede min kære dyrlæge så, og der gik et par ekstra mdr., og en ny dyrlæge blev sat ind i sagen for halvanden uge siden.

Tequila var stadigvæk ikke ren, men haltede overhovedet ikke så meget som tidligere, så vi blev enige om at få lavet røntgen, eftersom jeg efterhånden gerne ville vide, hvad det var vi havde med at gøre.

Som sagt så gjort, og torsdag fik jeg så svaret.

Lidt slidgigtsagtige forandringer på højre forbens kode, og lidt spatagtige forandringer på venstre bagbens hase, slet ikke så slemt, som jeg før jul blev advaret om.

Faktisk er vi blevet sat igang med en langsom genoptræning, der hovedsageligt skal bestå af en masse skridten ture osv., og efter bare halvanden uge igang, løfter min lille dame allerede benene bedre, og man kan knap nok se det når hun bliver redet.

Selvfølgelig skal der tages hensyn til damen hele tiden, men alligevel. Jeg har tilmed fået grønt lys af dyrlægen til at sætte hende i fol i år, hvilket er en tanke jeg har syslet lidt med et stykke tid, så nu er vi ved at tjekke hingste ud.

Men det er bare SÅ dejligt at kunne se en fremtid for den pony, man har haft i hele 11 år, den bliver måske ikke helt så lang som jeg kunne ønske, men den er der.

Det bliver et alletiders forår i år.


0
0
Svar på denne tråd
 
 hej Trine
Forfatter: 
Dato:  05-04-2008 22:10

Ej hvor godt for dig og Tequila, at det ikke er så slemt som først antaget.

Spændende hvilken hingst du vælger denne gang .


Mvh Graven



Fronerthig Prince Teyrnon kåret Welsh cob står til avlsbenyttelse.


Opstaldning tilbydes .

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider