puha, det har ganske enkelt været den næst værste uge i mit liv (den værste var for snart 4 år siden, da min datter på dengang 10, blev sparket i hovedet af en hest, og brækkede kæben og mistede 4 tænder) denne uge var det så mig, det skulle ramme...
Har en letantændelig hollands varmblodshoppe på 3 1/2, har haft hende i 7 måneder nu, og synes egentligt at det gik lidt fremad med hende.
Søndag efter endt ridning og striglen, gav jeg hende dækken på, som jeg har gjort dag ud og dag ind, vil spænde bagbensstropperne, tager det "dårlige" ben først (højre bagben vil hun gerne trække op og true med at sparke), det gik fint, snakker lidt med hende, så hun hele tiden er klar over hvor jeg er, og rækker ned for at spænde den sidste strop.
Når INTET at gøre før det er for sent, hører bare en knasen i næsen og blodet der vælter ud.
Min stakkels datter, formår at ringe til far, så han kan køre mig på skadestuen.
Beder en veninde i stalden om ikke hun vil, med største forsigtighed, spænde stroppen der mangler, og tænk krikken løfter igen benet og er klar til "angreb"
Fatter ikke hvad der gik galt, ja hun er ikke ret gammel, ja hun er lidt nervøs, men alligevel!!!
Jeg er nu nået dertil at jeg må opgive hende, jeg tør ganske enkelt ikke mere.
Ham jeg købte hende af, har lovet at hjælpe mig med at finde et nyt sted til hende, og det bedste ved det hele er, at det er nogen som kender hende, så har min samvittighed det godt!
En rigtig rigtig træls oplevelse, som virkelig har sat sig sine spor (ikke kun fordi jeg nu er gul, sort og blå i ansigtet!!)Men ved ikke om jeg tør have med heste at gøre mere..
Bare et lille hjertesuk herfra og pas på jer selv det kan LYNHURTIGT gå galt!!!