traver Bertram Tax, fungerede absolut ikke som foldbums.

Da han faldt for aldersgrænsen og ikke måtte gå væddeløb mere, havde vi besluttet at han skulle have et par år som foldbums, men det kunne han slet ikke finde ud af.

Fra at være en utrolig forsigtig hest på fold, som altid flygtede lige så snart der var optræk til ballade i flokken, blev ham en foldtyran, han røg simpelthen i flæsket på de andre heste, hegnet mellem foldene var ingen hindring hvis først han havde set sig gal på en.

Han var stadig den samme dejlige hest overfor os, men han trivedes tydeligvis ikke med sit nye liv, han virkede sååå

deprimeret.

Især når vi gjorde en af de andre heste klar og skulle afsted til løb, var han lige ved at vælte boksen, han ville med den gamle kriger.

Vi forsøgte at finde en voksen person som ville låne ham, han blev da også prøvet af en voksen mand som ville bruge ham til skovture, men manden takkede pæn nej tak. (jeg forstod ham i grunde godt)

Bertram var noget af en mundfuld under rytter, han ville helst løbe stærkt hele tiden og var stort set umulig at holde ned når først han havde besluttet at gå, så han var bestemt ikke til at spøge med.

Efter 3-4 måneder besluttede vi at give han fred, han duede ikke til/var ked af livet som foldbums og var ikke specielt godt egnet til ridehest pga hans temprament under rytter.

Vi bor helt ude på Lars Tyndskids mark, de er grønne og store

hestene går på fold alle de lyse timer og der er som sagt flere heste at hygge sig med, men Bertram kunne bare ikke finde ud af at hygge sig som pensionist.

Hilsen Helen.

lige nu går han skadet, og han får mere foder end da han gik dagligt træning med undervisning op til 4-5 gange i ugen. ( gik LA plan spring og dressur)

Han taber sig, når han ikke får lov til at lave noget, hans pels bliver mat og trist han står og hænger og ser raderlig ud. Så nej jeg vil ikke byde min hest 5-10 år med overfodring og en trist hverdag hvor han står og hænger fordi han ikke kan bruges til andet end græs maskine.

Og jeg vil ikke låne ham ud til en rytter der vil skridte nogle turer, jeg stoler ikke på at folk ikke udnytter hans gode sind og begynder at bruge ham til mere end han måske kan. Da han ikke viser han er skadet før det er virkelig slemt. og derved risikere at han bliver helt smadret i benet.

Nej ikke alle kan gå som Bums, Havde en pony en gammel væddeløbs/millitaty/spring pony meget aktiv i sine yngere dage han syntes det var fint bare at gå og æde og hygge sig.

Jannie

Jamen min araber er en af den slags heste der finder stor glæde og kvalitet i at blive "brugt"...altså redet, brugt fra jorden, og har brug for hele tiden at blive stimuleret. Hvis han fysisk ikke var i stand til det, ville han blive understimuleret og miste gnisten..

Prøvede det i en periode, hvor han havde rygproblemer, og han fandt tydeligvis stor glæde, da han efter 1.5 måned langsomt måtte gå i gang igen..og han kedede sig på fold, til trods for at han stadig blev arbejdet med fra jorden..det var bare ikke det samme. Jeg tror ikke Zeppelin ville fungere hvis han ikke ku blive brugt.Han er for varm, tændt og nysgerrig på livet.

en hest, som bare ikke duede til at gå på fold!

Den var vant til fra sit opstaldningssted, at komme på fold 2-3 timer om dagen, om sommeren på græs og om vinteren på en drænet fold. Og lige meget om det var på græs eller vinterfolden, så tog han en runde, rullede sig (spiste græs i 5 min, hvis det var på græs) også stilte han sig ved hegnet!

Når folk kom skridtene forbi, fulgte han pænt med! -Han havde kammerater på folden!

Han fik desværre en skade, og ejeren valgte at sende ham på græs syd for kbh, og han kom ud på det, som jeg jo ville mene måtte være enhver hest´s drøm!

Kæmpe kæmpe græs fold, lille skov inde i folden, en lille sø (lavet kunstigt, så de havde noget at bade i) og ja græs til knæene.

Han fik 5 kammerater på den. -2 af de andre var også "nye heste" i flokken. Men han lærte aldrig at nyde det.

I over 2 måneder blev det givet et forsøg. Han fik sågar noget mildt beroligende, hvilket heller ikke hjalp. Han stresede sig selv helt vildt.

Så han kom tilbage til en ridestald (ikke den samme), hvor han kom på fold ca 2 timer om dagen, og blev skridtet en tur 1½ time om dagen...og han nød det!

Desværre blev skaden aldrig god igen, så han blev aflivet.

har det det fint som foldbums.. hun er skadet på 4 år.. hun er ude det meste af dagen, hvor hun hygger sig med de andre.. hun "livede" helt op da hun kom hjem fra rideskolen, da hun blev skadet.. enten render hun og bukker og leger sammen med de små eller står hun og hænger sammen de gamle.. jeg vasker hendes ben, hver dag og bruger tid på at hygge lidt med hende.. mht plads så går de på 4 hektar om sommeren (fra maj- Sep ca) og om vinteren har vi 4 tdl. som er opdelt...

Førhen havde jeg den absolutte holdning, at selvfølgelig kunne alle heste være "foldbumser", for hvilken hest ville ikke nyde at gå resten af livet på en stor græsfold og bare hygge sig med de andre heste.

Men jeg har måtte æde mine ord ; )

Ud over erfaringer med egne heste, har vi også andre opstaldet. Her var bla. en 23 årig vallak, der kom til os og skulle nyde sit otium.

Han var vant til at blive brugt flere gange om ugen, stod et stort sted med dårlige foldforhold, mange mennesker osv.

Så nu syntes ejeren han skulle have et godt otium og sendte ham op til os hvor han bare skulle gå på store græsfolde hele året, være ude alle døgnets lyse timer, osv.

Han HADEDE det!! Der gik 6 mdr. før han "tilgav" ejeren... var snus fornærmet når hun kom og besøgte ham.

Så generelt trist ud.

Kunne stå længselsfuldt og kigge efter andre heste der var ude og ride... hvis man tog ham ud på en skovtur, livede han fuldstændig op i øjnene og hele hans udtryk...lignede nærmest en unghest igen ; )

Og han er blot 1 eksempel...

Det er min klare opfattelse, at nogle heste bare ikke duer som "foldbumser", især dem der har haft et aktivt liv.

Siger ikke alle, absolut ikke for nogle nyder det skam ; )

Mvh

Janni

... har vi oplevet at have en hest, der ikke egnede sig til "pensionist-tilværelsen".

Min gamle Lotte havde "været med i krigen" i mange år. Hun havde været med til stævner, opvisninger og diverse langture - både som ride- og som kørehest.

Da hun pludselig ikke længere kom med, dér hvor tingene skete, blev hun trist og træls. Hun stod og hang ved leddet - og hun SPÆNEDE afsted bagefter os, hver gang vi viste os på folden. Hun fulgte med indenfor hegnet, når vi kørte nogen steder i hestebilen, og når en eller flere af de andre var afsted "på sjov", spiste hun ikke før vi var hjemme igen.

Til gengæld livede hun op i flere dage, hvis vi tog hende med i bilen, når vi kørte på rideskolen, og hun kunne stå bundet i stalden, mens jeg red en anden hest i ridehallen.

Det er efter min mening ikke et værdigt liv for en hest, der har tjent mig godt og trofast i mange år.

Hilsen Sif