Næste gang så gør DU det klart, om du vil have visse dage eller ej. Du siger klart "ja" eller klart "nej", og du skifter højst mening én gang undervejs. Det andet er simpelthen for forvirrende, især for en chef, der har andet at se til end lige dine timetal.

Jeg synes bestemt ikke, han opførte sig særlig professionelt overfor dig, og kan godt forstå, du blev ked af det. Lønnen skal der selvfølgelig være styr på, det har du al ret til at spørge ind til, så du ved, det er i orden.

Men vagterne... puha. Der synes jeg måske, du forventer mere fleksibilitet, end du kan regne med.

Snak med din chef om det her næste gang du ser ham; han synes garanteret heller ikke, hans reaktion var det bedste, han kunne have gjort, men det er menneskeligt at tabe tålmodigheden, selv hvis det også virker temmelig latterligt.

-+- Zip.

Hej.Lige en lille trøster her fra.Synes godt nok uanset hvor mange gange man spørger om noget har man krav på at blive talt ordenligt til, der er simpelthent ikke noget der underskylder din chefs opførsel, du er et voksent menneske der arbejder for ham, han må sgu da lige spænde hjelmen og komme ind i kampen, der er da ikke nogen der fortjener at blive råbt af. Man skal tale til andre som man selv vil tales til. Op med humøret.

mvh line

Zippeline: Jeg havde gjort det klart, at jeg ville have de lørdage, og med helligdagene skiftede jeg kun mening én gang. Men det kan da godt være du har ret i, at jeg måske forventer mere end der er at komme efter. Med lønnen mente jeg også at jeg burde have retten til at spørge ind til det, for det var ikke i orden. Men det drejer sig ikke om så meget mere, så jeg gider ikke tage den op. Har ikke lyst til en råbetur mere. Har slet ikke lyst til at tale til ham mere

Jeg synes selv at han kan tage det første skridt, for måske har jeg været så irriterende med at spørge ind til tingene, at han mistede tålmodigheden, hvilket jeg ikke bebrejder ham, men han kunne bare have et givet et ordenligt svar fra starten af.

Lige nu har jeg bare lyst til at passe mig selv og mit arbejde så godt som muligt...

Line: Tak for trøsteren. Det er altid dejligt med nogle rare ord, når man er ked af det Jeg har også altid ment, at man godt kan tale pænt til andre, selvom man er irriteret eller uenig...

Jeg kan godt forstå, du ikke har lyst til at tage konfrontationen med ham (igen), for det var under alle omstændigheder ikke en pæn måde at behandle dig på.

En chef har jo netop også den position, fordi han skal kunne administrere alle sine ansatte tilfredsstillende, og det kan man jo ikke sige han gjorde, hvis du hele tiden blev nødt til at spørge ind til dine vagter.

Personligt sætter jeg mig kun på nogle vagter, hvis jeg ved, jeg vil tage dem. Men jeg vil så også hellere have én for lidt, end én for meget. Så doven er jeg.

-+- Zip.

Det er helt rigtigt at en chef ikke bør råbe sådan efter en medarbejder, men hvis chefen er presset, du bliver ved med at være påståelig osv. ja så kan filmen jo knække for selv den bedste. Ikke at det bør ske, men det kan ske.

Nu har jeg læst dit indlæg nogle gange, og jeg kan faktisk godt forstå at din chef ikke ved hvor han har dig, for jeg fattede nemlig heller ikke særlig meget. Først ville du have vagterne, så ville du ikke og så ville du godt halvt om halvt osv. alligevel.

Det hele virker meget rodet, og jeg ville som chef, sørge for at have en medarbejder der står ved sit ord, og som er stabil osv. og det syntes jeg bare ikke du virker til overhovedet.

Umiddelbart tror jeg ikke din chef fyrer dig, nu, men du skal nok trappe lidt ned med diskutionerne og holde lidt lav profil det næste stykke tid.

Når stemningen og humøret så er til stede en dag igen, så tager i en snak om hvad der gik galt og hvorfor.

En ting er helt sikkert, du skal have det du har krav på, så lønnen skal bare være i orden og udbetalt til tiden, og så skal aftaler selvfølgelig holdes, men det skal de bare fra begges sider.

Mette: Jeg er rigtig ked af at du synes jeg overhovedet ikke virker stabil, for det synes jeg selv jeg er. Jeg har få sygedage, kommer til tiden og holder mine vagter. Jeg bliver tilmed til luk, hvis de ikke kan finde en til aftenvagterne.

Men jeg skrev måske mit indlæg meget rodet, fordi jeg var rigtig ked af det og ikke tænkte så meget over det.

Det med vagterne er faktisk meget simpelt. Ved årets start fandt jeg ud af at min chef havde givet mig fri på helligdage, hvor jeg regnede med at når en helligdag lå på mine arbejdsdage (mandag-fredag), så var det stadig min vagt. Jeg sagde så, at jeg gerne ville have helligdagene. Min chef sagde at han havde gjort det, fordi han syntes jeg skulle have mere fri, da jeg arbejder rigtig meget.

Sidst i februar sagde en af de andre medarbejdere op, og jeg skyndte mig at spørge om jeg kunne få hendes lørdage, hvilket jeg har fået forståelsen af at det kunne jeg godt.

Så fik jeg enormt mange penge tilbage i skat, og jeg var lidt udmattet efter så meget arbejde, og jeg sagde til min chef at det var fint nok, hvis han ville give mig fri på helligdage. Han havde så lavet vagtplanerne og ville helst ikke lave det om. Det sagde jeg selvfølgelig, at det skulle han da heller ikke. Det var bare hvis han selv synes jeg skulle have fri. Så jeg arbejder fortsat på helligdage.

Men det var her min chef havde troet, at jeg ikke ville have de lørdage alligevel, men jeg har aldrig sagt at jeg ikke ville have de lørdage. Dem har jeg hele vejen igennem holdt fast på at jeg gerne ville have.

Det med "halvt i sjov, halvt i alvor", det var med tonefaldet. Det har ikke noget med vagterne at gøre. Jeg sagde det lidt grinende til ham, men jeg mente stadig at jeg helst så han ikke sagde nej til de lørdage.

Håber det måske var mere forklarende

Jeg bliver derfor lidt ked af det, når du siger jeg er ustabil, fordi jeg ellers selv mener jeg er en af de mest stabile. Jeg hjælper så godt til som jeg kan, holder mine vagter, er sjældent syg og jeg brokker mig ikke, selvom han faktisk har brudt op til flere aftaler. Jeg står nu også altid ved mit ord. Jeg har aldrig brudt en aftale med mit arbejde.

Men tro mig, jeg vil i hvert fald ikke tage flere diskussioner. Jeg passer bare mig selv i de sidste fire måneder jeg skal være der. Alligevel synes jeg bare det er trist, at det skal være på den måde.