Min situation var lige omvendt. Jeg fik overtalt min kæreste til at tage med mig, da jeg skulle på udveksling med studiet. Det passede heldigvis rigtig godt med, at han lige var færdigudlært som kok, og jeg skulle til Paris, så det var jo oplagt, at han skulle med og prøve at arbejde på nogle af de store restauranter.

Man kan få dagpenge med til udlandet i 3 måneder, så det fik vi ordnet, da han ikke havde noget job på forhånd og i øvrigt ikke talte et ord fransk Men der gik slet ikke så lang tid, før han fandt job.

Jeg havde jo fået plads på universitetet på forhånd, så jeg var sikker på, hvad jeg skulle lave dernede. Og fordi jeg var studerende, kunne vi søge et kollegieværelse på et internationalt kollegie. Og det var vi bare så glade for. På den måde fik vi en masse fælles venner, som vi stadig har kontakt med i dag (det er 3 år siden, vi flyttede hjem igen).

Alt i alt var det super fedt, vi har begge været rigtig glade for hele oplevelsen, og det har ligesom givet os lidt mere sammen. Jeg tror, at det har været vigtigt, at vi begge havde noget (relevant) at lave dernede, og at vi mødte mange mennesker sammen, altså at vi ikke boede helt isoleret.

Mvh

Anna