læser du teksten igennem inden du aflevere den?? for det hjælper mig til at finde dårligt formulere sætninger.

Jeg tror man trænes ved, hele tiden, at skrive en masse, og ved at læse skønlitteratur hvori man kan samle mange oplysninger og udvidde sit ordforråd, samt sin evne til at formulere sig ved at se, hvordan andre gør det.

Du kan ikke evt. få hjælp til dine skriftlige opgaver ved en lærer eller ved ekstra undervisning?

Xmille: Ja, det gør jeg og jeg finder også fejlene. Har bare svært ved at skrive dem 'om'. Hvis du forstår?

Du skal træne dig selv i at skrive præcist og "stramt". Et god råd er at gennemgå dine tekster og "skære" det unødvendige fra, herunder gentagelser og overflødige ord. Du er først startet i gymnasiet i sommers - du lærer det efterhånden - via forhåbentlig gode lærerkræfter, som du kan få råd fra - det er jo også deres job!!

Sys

GeLabs2203: Har overvejet at skrive nogle læserbreve - da jeg både styrker mit dansk og får en del viden om vores samfund.

At få ekstra-undervisning er en mulighed, men jeg tror desværre ikke den kan realiseres pga. tidsmangel.

Tak for rådene (: Jeg vil nok begynde, at læse noget mere skønlitteratur, hvor jeg lægger mærke til sætningerne og sproget.

Sys 1: Tak for hjælpen, jeg tror helt sikker på, at jeg har brug for et mere "stramt" sprog !

Hmm, jeg har vist kun et par enkelte tips.

En sætning bør kun indeholde en enkelt pointe. Denne bør uddybes i de(n) efterfølgende sætning(er).

Jeg opdagede på gymnasiet at et minimalistisk skrivesprog er dumt. Ofte synes jeg det handler om at uddybe sine pointer grundigt ved hjælp af flere forskellige eksempler fra den analyserede tekst.

Derfor, brug sideplads på at gå i dybden med hver enkelt pointe. Følg den til døren med alle de overvejelser og eksempler du kan finde.

Hvis det stadig er de der emnehæfter man har, så vælg en type stil du synes om, og skriv den de fleste gange. Som regel er der billedanalyse, digtanalyse, novelleanalyse, frit essay over en tekst, etc. Jo flere gange du skriver en bestemt type stil, jo bedre bliver du til den.

Vær nuanceret i dit sprog, kig evt. i synonymordbogen på din computer hvis du opdager at det samme ord går igen lidt ofte. Det kan være en god hjælp et stykke tid, indtil du får vanen med at bruge forskellige ord for den samme betydning.

Læs en masse: gamle stile, bøger, noveller, alt.

God arbejdslyst, at skrive stil kan være rigtig sjovt, når man finder fidusen.

Som Xmille *Lion King* skriver, så læs opgaven igennem inden du afleverer.

Læs den højt - eller endnu bedre - få en anden til at læse den højt for dig.

Min datter går i 5.klasse, men allerede nu praktiserer vi, at hun skriver og retter. Jeg læser højt for hende, og hun kan faktisk finde de fleste fejl og "knuder" selv.

Så snakker vi selvfølgelig sammen om hvad, der skal ændres.

Jeg ved godt, at der er stor forskel på 5.klasse og gymnasiet. Men det kunne da være, at det hjalp alligevel.

Jeg lader da gladeligt min mand læse evt. jobansøgninger igennem for mig.

Bare for at få en idé om, hvordan andre læser det jeg skriver

Og så skal det bare øves, øves og øves...

Held og lykke

Med venlig hilsen

Katrine

Det er nogle gode råd, du har fået indtil videre. Jeg vil sige, at din skrivestil også skal være afhængig af, hvad det er, du skriver. Selvfølgelig er klarhed altid et vigtigt kriterie, men det sproglige niveau bør derudover også tilpasses læseren.

Nå, her kommer så mine råd:

1) Skriv dit formål ned. På journalisthøjskolen lærer man at starte arbejdet med hver ny artikel med at formulere hvad man vil fortælle. I én sætning. (Efter modellen 'Jeg vil fortælle at... og det vil jeg fortælle fordi...). Det synes jeg er en god idé.

2) Disponer dit stof. Hvilke hovedafsnit er der? Jeg har lært, at et ulige antal hovedafsnit giver den bedste balance.

3) Skriv aktivt. Undgå passivkonstruktioner.

4) Skriv præcist. Bliv ved med at presse dig selv til at være så præcis som muligt. Undgå formuleringer a la 'på en eller anden måde...'. Vær opmærksom på, hvad ord som 'det' henviser til.

5) Brug verber. Undgå for mange verbalsubstantiver. (Eks. skriv undersøge i stedet for foretage en undersøgelse).

6) Skriv varieret. Varier både sætningslængde, sætningskonstruktion og ordvalg. Læs højt og brug synonymordbogen (shift + F7) - det er gode redskaber. Er der gentagelser, skal de tjene et formål. (F.eks. er det et klassisk retorisk kneb at gentage noget tre gange - det kan man se hver dag i politiske taler og debatter).

7) Skriv korrekt. Et enkelt komma kan faktisk have afgørende betydning. Skoleeksemplet er vist dette: En mand er dødsdømt og venter på svar fra sin sidste chance for benådning. Beskeden kommer, og den lyder: "benådes ej henrettes". Betyder det 'benådes, ej henrettes' eller 'benådes ej, henrettes'?

Når det gælder dansk stil på gymnasiet, så vil jeg yderligere sige: Læs din analysetekst rigtig grundigt! Og lav hele din analyse færdig, før du går i gang med at skrive stilen.

Sig endelig til, hvis der er noget, jeg skal uddybe, eller hvis jeg har brugt fagord, du ikke kender. Det kan alle jo komme til

Mvh

Anna

Jeg har altid skrevet et knudret sprog. Vær stolt af det. Det er ikke mange, som er blevet berømt på at skrive et ligetil sprog, men mange ved at være sprog-ekvilibrister.

Jeg ser mit eget som at jeg er et rodehoved. Også fysisk. Er hovedet klart, bliver skriften det også.

Jeg har fået råd af en anden digter, som gerne ville rydde lidt op i mit sprog, men de andre mente, at det måtte jeg endelig ikke. For så ville min sprog-karakter forsvinde, og den synes de var spændende.

Tænk på modtageren, når du skriver.

Jeg læser kun fag-litteratur. Det hjælper også.

Lone

Og ikke mindst; skriv korte sætninger. Så kan du slet ikke undgå at komme til at tænke over, hvordan du formulerer dig. En sætning må højst fylde halvanden linie maskinskrevet...Det gør det meget mere læsevenligt. Karina

Nå, nu fik jeg alligevel ikke det hele med i første omgang

Man skal jo også gerne starte med et eller andet, som fanger læseren. Det kan selvfølgelig godt være lidt svært (lidt ligesom hvis nogen siger: "Sig noget sjovt - nu!" - så er man garanteret ikke den, der får de andre til at skrige af grin), så derfor er det et klassisk kneb at starte med et citat. Så har andre nemlig gjort arbejdet med at formulere sig godt for én.

Derudover praktiserer jeg selv det at give mine afsnit en titel. (Hvis de forskellige afsnit ikke skal have en titel i den endelige version, så gør jeg det bare for mig selv). Hvis ikke jeg kan det, så handler de garanteret ikke klart nok om én ting.

Og endelig betyder den grafiske udformning rigtig rigtig meget for klarheden. Husk afsnit, husk ensartet typografi. Jeg bruger altid lige margener, og så sætter jeg word til at lave automatisk orddeling. Jeg skriver tekst med en skrifttype med fødder, ligesom word, og så bruger jeg nogle gange en type uden fødder (ligesom arial eller verdana) til overskrifter. Mindre afsnit laver man med linjeskift og indrykning (max en centimeter) uden blanklinje. Lidt større afsnit kan man lave med en blanklinje og derefter ingen indrykning. Og så kan man selvfølgelig lave helt nye afsnit med en blanklinje og en ny overskrift, hvis det er en længere opgave. Og brug 1 ½ linjeafstand - det er lettest at læse.

Det blev lige lidt teknisk her til sidst. Håber det er til at forstå. Har du tendens til at skrive lange, knudrede sætninger (det har jeg), så kan word også beregne lix-tallet for dig. Hvis du ikke kender lix-tallet, så er det en måde at betegne, hvor svær en tekst er at læse. Den er en nogenlunde målestok for, hvor man befinder sig henne af, men man skal altid også vurdere sin tekst selv - lix siger ikke det hele.

Mvh

Anna

Min gamle dansklærer gjorde meget ud af at sige, at vi skulle tænke på at lærere er "dumme" og forestille os, at han ikke havde læst teksten, så vi skulle jo forklare tingene, som vi ville gøre det, til en der ikke kendte teksten overhovedet.

Det er et ret godt udgangspunkt.

Mange tak for de gode råd! Dejligt at HN også kan være et sted, hvor man får gode råd og hjælp.

Øvelse, øvelse, øvelse.

- Sæt dig for at skrive fx én side pr. dag - om et eller andet. Så godt du kan.

- Læs bøger - gerne nogle der er på et niveau du synes er lidt svært, men ikke uforståeligt.

- Få nogen til at give konstruktiv feedback på dit sprog.

Hvis du er stædig og bliver ved - vil dit sprog udvikle sig.

Der er også gode råd her i tråden - men hvis det handler om at få et direkte og flydende forhold til dit skriftsprog, hvor du føler at du nemt sætter ord på tanker og har masser af begreber til rådighed så du kan udtrykke dig præcist - så skal det ØVES frem.

Så klø på

Skriv så man kan læse opgaven, og finde ud af, hvad formuleringen af spørgsmålene var udfra besvarelsen.

Mange har svært ved at skrive ud til en læser (modtager af budskabet), men det kan læres. Her er nettet faktisk et ringe medie på nogen leder, selvom folk nok skal skrige op, hvis man skriver sort.

Jeg synes ikke, det gør noget, at man skriver i lange sætninger med indskud, men det er nok også fordi, korte sætninger bryder rytmen i læsningen. Og jo, jeg kan også lave frygtelig lange afsnit med få punktummer, men fordi man kan, skal man ikke gøre det.

Man skal derimod rette sit budskab mod en afsender: Hvad vil jeg sige? Hvordan vil jeg disponere det?

Hvad er vigtigst?

I analyser skal man hele tiden huske at henvise til den tekst, man analyserer, selvom det er kedeligt: I strofe 1 skriver XY: "bla bla bla"- hvilket bla bla....

TÆNK ud mod læseren. Det kan sagtens lade sig gøre uden at forfalde til talesprog.