jeg synes da godt du kan gå ned med en buket blomster, og sige at det gør dig ondt at høre at han er død.

sådan en gestus vil varme lidt i en svær tid.

vh jeannette

Jeg ville ikke troppe op på dørtrinet med blomster. Det gør man hvis der er noget der skal fejres.

Jeg ville nok give en buket til begravelsen - få blomsterhandleren til at levere ved kirken - og vedlæg et kort med "en sidste hilsen"

Evt kan du gå ned og trykke underboen i hånden og udtrykke din medfølelse. Men uden chokolade og blomster. Evt kan du sige at "hvis der er noget jeg kan gøre...."

Eva

Du kan sagtens give en buket til den efterladte, den viser omsorg og at man føler med dem.

Det varmer at andre tænker på dig når du står i den situration.

Du kan også vælge at sende en buket til begravelsen og udtrykke din medfølelse.

mvh

Julle

Jeg ville også få sendt en buket med interflora eller hvad man nu bruger. Og så skrive et kort med kondolance. Evt jeg kondolerer eller Med tanker i en svær tid... eller noget i den stil.

Ville ikke gå ned med dem selv tror jeg... Men ville selvf sige noget hvis jeg mødte hende på gangen

Jeg overvejer hvorfor det er "bedre" med en bårebuket end nogen blomster til enken?

Kresten er jo nok temmelig ligeglad der hvor han er nu, og hvis han lægger mærke til noget vil han nok bare glæde sig over at der tænkes på hans kone nu.

Jeg er ikke så vild med en død blomstervisk, men på den anden side bliver enken jo nok ikke boende alene, og der hvor hun flytter hen har hun nok ikke plads til alt muligt - inkl. en flot potteplante eller andet. Så at komme med en forårsstrålende buket er mit bedste gæt, når familien ikke er der så talstærkt mere - det, og så "Hvis du får brug for noget, så er der kun en dør mellem vores lejligheder".

Hilsen Lene - der ikke er så stærk i Emma Gad

Nu er etikette jo heldigvis ikke vigtigere end medfølelse. Skidt med Emma Gad - bare enken kan mærke din hensigt - så er resten vel i og for sig ligegyldigt

Eva

Ja, jeg var nede i "min" gang (de bruger udelukkende en bagdør, men egentlig er den delt) da det ringede på, og hun kom ud for at se om det skulle være bedemanden - lige tre korte ord, så sagde jeg de der kondolencefloskler, tog hende i hånden og vupti, stod hun og græd, stakkels kone. Så fik hun et knus - blomster mm. kan komme senere, nu ved hun i det mindste at hun bare kan komme hvis der er noget - og det var vel den bedste måde

/Lene

Godaften.

Håber ikke det gør noget at jeg lige stiller et spørgsmål i din tråd...

Jeg er pt alene hjemme, da mine forældre er på ferie. Igår skete der så det, at vores nabo døde. En anden nabo kom og spurgte om de måtte bruge vores flagstang til at flage på halvt, da afdøde ikke selv har en flagstang (vi bor på en vendeplads), og selvfølgelig måtte de det.

Jeg har lidt det samme "problem" som trådstarter: Hvad skal man sige til afdødes kone? Jeg er ikke typen der snakker til folk uopfordret (generthed), men jeg går forbi deres hus flere gange om dagen, og føler ligesom at jeg må gøre et eller andet.

Så tænkte om I har nogle forslag. Bare noget diskret, for dødsfaldet er virkelig kommet som et chok for dem.

Mvh

Synes sagtens man kan stille en blomst ved døren med et lille kort hvor man skriver det man nu skriver...

Min kæreste Andreas venindes far døde for nyligt - Andreas sendte prompte en buket blomster til både veninden og venindens mor - og de var blevet MEGET glade for det.

I stedet for en stor bårebuket gav vi et bidrag til kræftens bekæmpelse - for afdøde havde i mange år været syg af forskellige kræftformer.

Hvorfor er DØD et tabuemne her i landet... ???

Og så...

I to, i bor i samme hus, med to lejligheder... Så det er da mega naturligt, at du tropper op til begravelsen, ikke for den dødes skyld, men for den levendes...

Din underbo, på 80 bliver jo helt alene nu, så villle det jo være lækkert at vide, at ens overbo er der, uanset hvad...

IKKE, at i nu skal være slyngveninder, men bare den tryghed det kan give, at vide, at der er en anden i huset, som man ved, der tænker på en...

Man tropper da ikke bare op til en begravelse.

Jeg ville da ikke have, at nogen "fremmed" skulle deltage i en begravelse, der involverede nogen i min familie.

Det kommer vel an på hvem man er (som familie til den afdøde) om andre "bare kan dukke op".

Selv følgelig dukker man ikke op, hvis der i avisen står at begravelsen holdes i stilhed eller ligende.

Jeg er da glad for at vide at kirken var stop fuld (bogstavligtalt) da min far blev begravet - alle der kendte ham og dem han døde med dukkede op (han var den første der blev fundet, og de var ikke sikre på om alle ville blive fundet - det gjorde de så heller ikke).

Og det endda selvom jeg ikke selv kan huske det, og ikke var med.

Jeg er ret sikker på at min mor har det på samme måde, han fik et virkelig værdigt farvel, og det er jeg glad for.

Det jeg prøver på at sige er, hold øje med avisen, se hvordan de vil holde det, og så, ja, du kan godt bare dukke op, hvis du har mod på det.

Hilsen Nina

Nej, jeg tror ikke jeg går til begravelsen.

God nok bor vi lige overfor kirken, og Ja, vi bor i et forholdsvis lille hus, jeg ovenpå og de (hun) nedenunder, men vi har aldrig haft et hjerteligt forhold plus at jeg vil mene at en begravelse er meget personlig.

Jeg vil hellere gå ned til hende en dag, hvis hun bliver boende, med noget sødt (blomster ell. andet) og snakke lidt med hende.

/Lene

alverden skulle man ikke kunne deltage i begravelsen ? Selvfølgelig maser man sig ikke op på forreste række sammen med familien, men sætter sig måske lidt diskret i baggrunden.

Da min mormor døde synes jeg da at det var dejligt at se at det ikke kun var familien der mødte op for at sige farvel, men også folk som hun kendte fra dengang hun arbejdede osv. Det er da rart at vide at afdøde rent faktisk betød noget for andre mennesker. Jeg synes sagtens man kan tillade sig at møde op til begravelsen, hvis man føler for det, og ellers vil det også være ok at sende en bårebuket.

... heller ikke at jeg ville vælge at gå til begravelsen - det er for personligt når man egentlig ikke har kendt personen.

Men jeg ville nok vælge at gå ned med en buket til enken og tilbyde min hjælp hvis der er brug for det.

og så ville jeg nok være ekstra opmærksom i den kommende tid og se til om hun kommer ud, kan hun komme på indkøb, er der brug for hjælp til praktiske ting - måske smutte ned med en et par stykker kage hvis jeg lige selv havde bagt og den slags. Små ting der vil gøre at hun ved at der er en der tænker på hende, og åbner for at hun KAN bede om hjælp hvis hun har behov for det.

Vi købte vores gård i dec 06 af et ældre ægtepar. De flyttede efter salget ca. 15 km væk. Vi var, sidste år, inde og se deres nye hus og få kaffe, og de var ude ved os et par gange. Så sammenlagt har vi nok set dem 6 gange, hyggeligt men ikke noget særligt tæt forhold.

Konen døde i forige uge og blev begravet sidste weekend. Da vi fik nyheden om hendes dødsfald var der ingen tvivl - vi skulle til begravelse. Så sammen med vores naboer drog vi til begravelse, og havde skinget sammen til en bårebuket og lidt til manden. Efter hun var blevet sænket i jorden, kondolerede vi til manden, der blev synligt glad og overrasket over at se os.

Min pointe: man behøver ikke være tætte for at være med til begravelse, så længe man kender sin plads (efter familien) og ikke trænger sig unødigt på. (begravelsen ikke var anonceret som lukket/kun for familien)

mvh Johanne