Som Diana skriver er FIP ikke smitsomt, men det er Coronaviruset som altså i nogen tilfælde muterer til FIP.
Jeg har skrevet sammen med den person i Danmark som nok ved mest om FIP og Corona, det var i forbindelse med at Corona viruset blev påvist i min katteflok i forbindelse med en syg kat, jeg kopierer her teksten hvad hun har skrevet.
Fup og fakta om FIP: FIP er IKKE en smitsom sygdom! FIP er en individuel sygdom hos hver enkelt kat, hvor den helt almindeligt forekommende corona virus af ukendte årsager muterer og udvikler sig til til en sygdomsfremkaldende situation.
Fakta om virus: Corona virus er lige så udbredt som forkølelsesvirus hos mennesker (også en corona virus!). Har man et multi-kattehold, dvs. mere end 4-5 katte, må man påregne at der altid vil være mindst én corona positiv kat i flokken!
Corona virus hører til i kattens tarm, hvor den som regel absolut ingen skade gør! Virus udskilles primært via afføring - derfor er god hygiejne i kattebakken altid en god ting. Killinger udskiller op til 100 gange så meget virus som voksne! Den muterede form af virus er det, der gør at katten udvikler FIP! Den muterede form af virus bor derimod ikke længere i tarmen, men hæfter sig til macrophagerne (en særlig type hvide blodlegemer), som fører den muterede form med rundt i kroppen. Det er derfor FIP ikke er en sygdom i tarmsystemet, men derimod normalt i stort set alle andre dele af kroppen! (Det kan sagtens udvikle sig i tarmen, det er bare sjældent der, det sker!) Fordelen ved den muterede form er, at macrophagerne ikke udskilles af kroppen - derfor smitter FIP i udbrud ikke, det gør kun den harmløse forældre virus!
Corona virus er en typisk RNA virus, der meget villigt muterer. Langt de fleste mutationer er imidlertid harmløse. Normalt er FIP en sygdom, der slår tilfældigt ned. "Hot strains" er yderst sjældne udenfor laboratorieforhold! Er man uheldig at miste flere katte pga. FIP, vil man oftest opleve at de er beslægtede, og i virkeligheden er problemet i denne situation, at de deler samme defekt i immunsystemet, der gør dem prædisponerede for at den muterede form kan slå til.
Titertal: Først og fremmest: man tester ALDRIG dyr uden kliniske symptomer! Der aflives mange flere RASKE katte pga. misforståede laboratoriesvar, end der dør af FIP!!! Titertallet viser INTET udover at katten på et tidspunkt har været i kontakt med corona virus og derfor danner ét eller andet niveau af antistoffer. Det siger INTET omhvor meget virus den udskiller via sin afføring, ej heller hvorvidt den ER eller nogensinde BLIVER syg!! Det er spild af penge - rent ud sagt! Dr. Niels Pedersen, professor ved UC Davis og kendt som én af verdens førende forskere af FIP siger da også, at man helt bør afholde sig fra at bruge penge på denne testmetode, idet det er et bundløst hul som de færreste har råd til i det lange løb - og det siger simpelthen intet!