Nøj, hvor er børn altså søde De siger så mange sjove ting

I lørdags var jeg ude på Grindsted landbrugsskole sammen med min tvillingsøster og plejemor. Da vi er på vej hjem snakker min plejemor og jeg om udannelse osv.

"Men vi regner da med at du får arbejdet ovre ved Carsten(min nabo) efter sommerferien, så du kan blive dygtigere til det med grisene", sagde min plejemor. "Ja, det regner jeg da også med", sagde jeg. "Ja, men nu må vi jo se", sagde min plejemor. "Ja, nu må jeg se om han vil have mig, for han har jo Dorthe(min nabos kone)", sagde jeg. Både min plejemor og tvillingsøster lå flade af grin. Altså det var ment sådan om han ville ansætte mig ovre i stalden, men jeg kunneimpelthen ikke lige lade være med at sige det andet.

Lørdag aften skulle vi passe min plejefars datters søn, som er 2 måneder gammel.

Vi har så også to små børn på 6 og 8 år som vi har i hver 2. weekend. Vi sidder og spiser aftensmad, og min plejemor sidder med Tobias som jo er 2 måneder gammel, og siger: "Du er da også en dejlig bette kål", sagde min plejemor. Ogaå den yngste af de to børn vi passer som er 6 år gammel, ser meget mærkelig ud i hovedet, og siger så: "Er kål, ikke noget man spiser"? sagde hun. Hold op hvor vi grinte.

En anden gan (ca. 1½ måned siden) sad vi også og spiste aftensmad, og der sagde jeg så at jeg godt snart kunne tænke mig at få gule ærter, også siger den yngste på 6 år: "Jamen, mener du ikke grønne ærter"?

Altså man kan ikke stå for sådan nogle små størrelser, vi har haft så mange grineflip siden vi begyndte at have dem i weekenden.