Jeg er misundelig. Jeg vil også gerne have en god sund gris til at fylde fryseren op med

Gerda julegris lyder som en meget lykkelig og uvidende gris, hun får sig nok noget af en overraskelse på Lørdag

få nyde sin første og enenste brandært uden påfølgende tømmermænd og kvalme. Visst er vi humane

Det står en stor potion mislykket hjemmelavet vin med hennes navn på, og den er til lørdag morgen. Serveret i brød.

Nej, så det er slett ikke synd på Gerda. Hun har blitt behørig klødd bag begge ører her til morgen, og på noget andet vis vil hun ikke ha det.

Men hun veier sine 120 kilo nå, og det mærkes faktisk når hun lige kommer til å tråkke en på foden, eller lykkelig kommer stangende for at klappes.

... misundelig.

Hvor ville jeg gerne have sådan en glad grissebasse gående, der på et passende tidspunkt kunne komme i min fryser.

Det kræver bare en større fryser.

Det er næsten ondt at du fortæller om det lige nu, jeg er i forvejen ked af at jeg ikke har fryserplads til at købe en kvart kalvebasse ude fra den gård Baloo bor på. Der er blevet slagtet to i går, og det ville være meget passende om jeg havde mulighed for at købe en kvart Rødetyr eller Pletkvie efter alle de gulerødder jeg har proppet i dem og alle de gange jeg har kløet og nusset dem. Men der er venteliste til dem - og jeg kan ikke skrive mig på den, når jeg ikke har et sted at gøre af dem

Dyr, der lever glade og veltilpasse indtil den dag, hvor de bliver slagtet i en lykkelig rus - det er da dejligt. Jeg kommer selv fra en lang række bønder og jægere, der elsker deres dyr - både som levende og på bordet. Det er min helt ikke-begrundede mening at dyr, der har levet lykkelige, smager bedre...

Lisbeth, det er frustrerende. Sådan har jeg også havt det, men jeg har alltid ønsket at kunde vælge det lykkelige kød, og helst dyrke min mad selv. Så det har vi langsomt arbeidet oss frem til.

Nå har vi altså en pytte-lille gård, og muligheden til å ha et begrenset antall dyr. Det er herlig. Bare å bli kændt med ulike dyrs beteende, hvad de liger og deres personligheder, det giver stor glæde i tillegg til den gode maden det giver.

Til sommer blir det sannsynligvis en kalv. Det er i alle fall tanken.

Håber du kan få muligheder i fremtiden!

...gør de da helt sikkert! Det er enda stor forskel! Personlig mener jeg også at vi behandler maden med større respekt når vi faktisk har "kendt" den da den levede.

Og er det noget vi trænger i vårt forbrukssamfund, så er det at lære at behandle mad med respekt. Det kastes vannvittige mængder mad...

... at jeg da SKAL have mig en lille gård på et tidspunkt. Men det må vente til økonomien er til det.

Og NÅR det er, ved jeg da lige hvordan grøntsagshaven skal se ud - og der skal være plads til heste.

Men jeg tror nu at jeg vil foretrække at købe kød hos andre der har dyrene gående. At have BÅDE heste, grønthave nok til at være næsten selvforsynende - og flere dyr, vil være for meget arbejde for en person. Man skal jo ikke tage så meget på sig at det ikke længere er sjovt!

Og jeg tror ikke at jeg kan spise en hel gris eller hel kalv selv - så hellere købe en del af en - fra et sted hvor jeg ved de har haft det godt. Men du har ret i at det er rart at kunne se dyrene og lære dem at kende - det giver en respekt som man ikke har for den annonyme pakke hakkekød man køber i Bilka.

også Gerda med naboen. Og har haft delt ansvar for hende i oppvæksten

En sånn en er rætt og slætt for meget kød til to personer!!

Ellers så hender det også at jeg køber fra sånne som har samme indstilling som meg selv til dyrene. dessværre er der ikke for mange av dem.

Kyllinge er til eksempel vanskelig å få tag i annet end masseproduseret.

Vi havde også lykkelige slagtesvin på en stor mark sommeren over.

Vi sad gerne på en spand ude hos dem og kløede dem, der gad dét (resten lagde sig til at sove op af os). Min mand legede jævnligt med dem (gæt, hvem der var til grin på hele øen!), han gravede mudderhul til dem og sørgede for at der altid var frisk smat (!) og de fik al deres yndlingsmad hver dag - byg, wrappet lucerne UHMMM, græs og halm. De havde et stort hus med masser af halm og ligge i, når det regnede (så gik dem nemlig IKKE ud!).

Til gengæld savnede jeg dem altså HELT VILDT, da hele flokken blev slagtet i december . Men UHADA hvor smager krebinetterne og flæskestegene godt!

TIL GENGÆLD har vi i år bestilt 5 grisesøer, som skal levere små øko-grislinger hér i marts måned. Så får jeg MASSER af grislinger at kæle med og forkæle. Juhu! Grise er bare de sødeste (og mest renlige!) dyr, der findes.

Hilsen Gitte

Uhm vi ville også gerne ha' en gris eller ko gående til slagt.

- Vi bor 3 generationer på samme vej, fordelt på 2 huse og en gård, og vi kunne nemt dele både en gris og en ko.

Men pga. min onkels arbejde må vi ikke ha' grise, og han vil ikke ha' køer gående (Han vil ikke indrømme at han er småræd for dem )

Så vi har kun fårene, - og der er altså intet bedre end hjemmeavlet lammekølle!

- Ironisk nok bliver vædderlammene næsten altid døbt noget med Lammekølle, Spegepølse, Lammesteg m.v.

Tror også man får en sundere indstilling til ens mad og dyrehold.

Jeg har kun oplevet éet lam jeg ikke ville sætte tænderne i, - men ham havde jeg også flasket op og trænet som en lille hund. Onklen havde lovet han ikke skulle slagtes, - men hvad blev han!

Så god fornøjelse med grissebassen, både i live og på bordet

- Herlig måde at ha' slagtedyr på!

det blir da spænnende! Vi skal nog også på et tidspunkt ha en so med unger.

Synes ikke din man skal ta seg av at de ler ad ham. Det gør de bare fordi de ikke ved bedre!

Og grise er fantastisk renlige. Gerda rer alltid sin seng selv inden hun lægger seg. Og det blir gjort med maner! Hun rydder også selv bort våd halm, og lægger den i hjørnet hvor hun har toilet. Så vi bare kan fjærne den. Skulle ønske hestene gjorde det samme.

lam, som vi kallede "smalahovud" (Norsk specialitet lavet på fårehode). Men det syntes naboen og hennes plejebørn var bestialsk, så han blev omdøbt "Lambi".

Sarte sjæle.....

iiiiih hvor ville jeg altså også gerne have min mad gående frit omkring i baghaven

øv altså

Nå men jeg må nøjes med at anlægge en køkkenhave og så ellers drømme for resten

Måske en dag jeg finder en rar bonde der opdrætter noget glad kød jeg kan (og vil) købe

Vores "fryser fyld" går også rundt og har en luksus tilværelse indtil de skal i frostposer.

Dog har jeg dem ikke hjemme, men hos venner af huset og de er leveringsdygtige i både høns, ænder, gæs, gris og ko - og en sjældent gang hest ..det får vi dog ikke noget af!

Vi er ofte nede at klappe grisene og kæler og leger med grislingerne når der er kommet nye kuld, og jeg syntes faktisk det er sjovt at følge dem op gennem deres tilvoksning.

Bøffen hed vores sidste ko, den ankom som kalv til huset og var noget så kæle og sød, og jeg må indrømme at jeg stadigt kigger efter den når vi er dernede ... selvom jeg godt ved at der ligger en steg i fryseren der stammer fra den

June