Jeg kender ikke en opskrift på det, vi har "bare" indført kattene i hundenes liv, og så går det fint... Dog døjer vi en lille bitte smule med sidst ankommet mis, som mener man leger med kløger fremme, det kan øjnene på vores lille bitte hund ikke lide så de holdes pt adskilt. Men det er ikke i alvor, det er i leg, de er vilde med hinanden...

Men jeg har så oplevet en anden ting, som jeg ikke finder helt god, ved at blande hund og kat. Vores hunde tror, at alle katte er søde og kattene forventer, at alle hunde er søde, det er sku ikke særlig smart...

Har faktisk seriøst overvejet, om det er særlig fornuftigt, det jeg har gjort, at blande de 2 racer, som egentligt burde hade hinanden, kan ikke helt blive enig med mig selv....

Mine forældres sorte kat har nu levet sammen med 4 forskellige hunde. Den første var en gammel gravhund, som efter en kortere tilvænningsperiode fandt sig i at have kattekillinger i huset. Den anden var en gravhundehvalp, som de to på det tidspunkt halvvoksne hankatte med bedste hensigter forsøgte at oplære som musejæger og træklatrer. Lad mig bare sige at gravhunde er IKKE hurtigere end katte og der er stor humor i at se en gravhundehvalp forsøge at klatre op af den store bjælke, hvor de to katte graciøst er spadseret op...

Derefter skiftede mine forældre hunderace og fik border terrier - og katten måtte lære at ja, der FINDES hunde, der er hurtigere end katte. Den nu efterhånden ret voksne hankat fik meget større held med at lære DENNE her hunehvalp op som musejæger og klatreged - border terrier er en herlig race med masser af energi og gode instinkter. De har respekt for hinanden og leger utrolig godt sammen, på trods af raceforskellen.

Og så kom den lille ny. Hun var nogle måneder gammel - endnu en border terrier, men denne gang fik mine forældre hende fra avleren, fordi hun ikke kunne bruges i avlen (har overbid) og derfor gerne skulle have et liv som brugshund. Det har hun så nu fået - men katte, de skal da jagtes!!! Det var hvad hun vidste, da hun kom.

Én enkelt gang jagtede unghunden den gamle kat - og så satte den voksne hund tingene på plads. "NEJ!" udtrykt på det klareste hundesprog. Og unghunden er nu en fuldgyldig del af hierakiet - og sover oftest arm i arm med min far - og den gamle sorte kat.

Tjah. Det er min opfattelse at man kan opdrage sig ud af det. Men vi kan jo bare have været heldige med de her 4 hunde - der på trods af forskellige aldre og forskellige racer altså alle lærte at den der sorte kat er en god legekammerat og en dejlig nusseputteting. Mine forældre er nogen gange ved at dø af grin, når de skal fortælle om den unge hund, der bliver vasket og ordnet af katten... og nyder det!

Sjovt nok har deres border terrier hunde altid kunnet kende forskel på "vores" og "fremmede". Det vil sige at vilde katte bliver jaget væk og mine forældres egne høns bliver ikke jaget, men andet fuglevildt er da en helt anden sag. Den voksne border terrier har fx. hentet kyllinger, der kun var få dage gamle, ved at bære dem i munden, smaskvåde, men helt uskadt, hen til min far, hvis de var stukket af fra deres boks i stalden.

Vi har en skøn, og til tider temmelig livlig hund, som ikke altid har den bedste hørelse.. Men skøn det er vores schærfer tæve på 3 trods alt, og så er hun jo ganske fredelig, selvom hun galoppere mod en som en anden lille hundehvalp..

Men da vi flyttede på landet, ville jeg have et par gård misser. Manden var nu ikke helt overbevist om at vi kunne lære Troja, at misserne ikke er mad til den. Men efter noget tid, hvor kattene var lukket inde i vores hal, for at vænne sig til stedet og os, og ikke mindst hunden, er det faktisk gået rigtigt fint. Jow jow, ind imellem skal kattene da jaget op i et træ, eller lignene, men det er blot i leg. Kattene lærte lyn hurtigt, at kunne de ikke løbe stærkt nok, og nå at komme væk, skulle man blot vælte rundt og spille død, eller ligge på ryggen og spinde. Så kom hunden og vaskede dem.. Se det er jo hyggeligt..

Nu tror vi så bare at Troja har lært især han katten at tungen er kun sat i munden på dyr, for at dem som røre ved en skal vaskes uafbrudt, i den tid man nusser. Hunden mener så ikke at dens nusseri og slikkeri skal gengældes at katten, så de har deres kampe.. Det ser rimelig griner ud,´når den her store køter slikker løs på katten, og den så gengælder, og får et hvæs som tak. Bliver hunden for voldsom tjatter katten den et par med poterne, den glemmer bare at sætte kløerne frem. Så synes hunden den er tarvelig, og siger vov vov.. Jow jow, vi har meget sjov ud ad dem.

Hunden kan også sagtens gå meget hønsene. Det er jo mor´s.. Men vildt på marken og i skoven den skal nuppes, hvis den bare kunne nå dem. Men det skal den altså heller ikke..

bare skønt at I har kunnet få det til og lykkedes.

Men det er nok umuligt med Mille:( Måske kan jeg sikre mig at de kan enes indendørs og når jeg holder øje med dem, men hvad så når man vender ryggen til? Lidt ligesom sofaen...

Før Mille havde vi også den sødeste hund. Han i starten bange for de moderløse killinger jeg havde inde. Specielt når de var "efter" ham. Jeg kan lige se om ikke jeg kan finde et billede af hans udtryk når han fik øje på de killinger. Men ellers endte det med at han passede dem. Og han sørgede for at holde dem rene og tørre, mens jeg sørgede for deres mad.

Det var så hyggeligt.

Gode råd til at tæmme vildhundens jagtinstinkter er stadig velkomne. Og så må jeg hellere finde det billede;)

Så fandt jeg billedet. Dog er det uden misser, men de tumlede i sofaen. Doggie holdt godt øje med dem:)

Man opdrager da bare hunden til at egne misser må godt være der.

Mine forældres hund ser mine katte nogle gange om året. De enes fint.

Når mine forældre er på ferie 2-3 gange om året, så tager misserne og jeg ud i huset og passer hund.

Det er der ingen problemer i. Hunden ved at vores egne katte må man ikke jagte. Andre katte er "frit bytte." Altså han må gerne jage andre katte ud af haven osv. han kan ikke fange de alligevel og ville aldrig gøre dem fortræd.

Så ja opdrag hunden.