Mine forældres sorte kat har nu levet sammen med 4 forskellige hunde. Den første var en gammel gravhund, som efter en kortere tilvænningsperiode fandt sig i at have kattekillinger i huset. Den anden var en gravhundehvalp, som de to på det tidspunkt halvvoksne hankatte med bedste hensigter forsøgte at oplære som musejæger og træklatrer. Lad mig bare sige at gravhunde er IKKE hurtigere end katte og der er stor humor i at se en gravhundehvalp forsøge at klatre op af den store bjælke, hvor de to katte graciøst er spadseret op...
Derefter skiftede mine forældre hunderace og fik border terrier - og katten måtte lære at ja, der FINDES hunde, der er hurtigere end katte. Den nu efterhånden ret voksne hankat fik meget større held med at lære DENNE her hunehvalp op som musejæger og klatreged - border terrier er en herlig race med masser af energi og gode instinkter. De har respekt for hinanden og leger utrolig godt sammen, på trods af raceforskellen.
Og så kom den lille ny. Hun var nogle måneder gammel - endnu en border terrier, men denne gang fik mine forældre hende fra avleren, fordi hun ikke kunne bruges i avlen (har overbid) og derfor gerne skulle have et liv som brugshund. Det har hun så nu fået - men katte, de skal da jagtes!!! Det var hvad hun vidste, da hun kom.
Én enkelt gang jagtede unghunden den gamle kat - og så satte den voksne hund tingene på plads. "NEJ!" udtrykt på det klareste hundesprog. Og unghunden er nu en fuldgyldig del af hierakiet - og sover oftest arm i arm med min far - og den gamle sorte kat.
Tjah. Det er min opfattelse at man kan opdrage sig ud af det. Men vi kan jo bare have været heldige med de her 4 hunde - der på trods af forskellige aldre og forskellige racer altså alle lærte at den der sorte kat er en god legekammerat og en dejlig nusseputteting. Mine forældre er nogen gange ved at dø af grin, når de skal fortælle om den unge hund, der bliver vasket og ordnet af katten... og nyder det!
Sjovt nok har deres border terrier hunde altid kunnet kende forskel på "vores" og "fremmede". Det vil sige at vilde katte bliver jaget væk og mine forældres egne høns bliver ikke jaget, men andet fuglevildt er da en helt anden sag. Den voksne border terrier har fx. hentet kyllinger, der kun var få dage gamle, ved at bære dem i munden, smaskvåde, men helt uskadt, hen til min far, hvis de var stukket af fra deres boks i stalden.
