Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Jeres bedste opskrifter
Forfatter: 
Dato:  26-01-2008 19:50

Inspireret af de mange aftsenmadstråde tænkte jeg det kunne være sjovt hvis vi kunne dele opskrifter på vores favoritmad.


Jeg starter med min livret: forloren hare

Lavet som min mor lavede den... Eller i virkeligheden som Frk. Jensen lavede den


Forloren hare

250 g hakket svinekød
250 g hakket oksekød
4 store tvebakker el. 1 dl. rasp
ca.. ½ dl fløde
2 æg
salt og peber

ENDVIDERE
50 g røget spæk
ca.. 4 dl mælk
kulør

SOVS
stegesky
1½ spsk. mel
gelè
et par spiseskefulde fløde

Rør kødet med de knuste tvebakker el. rasp, æg og fløde. Farsen skal være ret fast. Smag til med salt og peber. Form farsen som en tyk kort pølse og læg den i et ovnfast fad eller bradepande. Læg tynde skiver af røget spæk over" haren". Sæt fadet i en meget varm ovn, 250 grader i ca.. 15 min. eller til" haren" er begyndt at tage farve. Kom lidt kulør i mælken og hæld den i fadet. Lad "haren" stege færdig ved jævn varme, 170 grader en halv time. Dryp jævnlig med mælk fra fadet

SOVS

Hæld væden fra "haren" lad den koge op i en gryde. Rør en jævning af maizena og mælk og rør det heri til det har en passende konsistens og lad det koge et par minutter, tilsæt lidt ribsgelè eller anden gelè og måske lidt fløde for at gøre den "blød.


Serveresmed kogte kartofler og råkostsalat. Samt masser af ribsgele.

Mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm


I får også lige et billede af denne fantastiske ret:


Håber også at der er andr der har lyst til at dele ud af deres livretter eller favoritopskrifter. Det behøver ikke at være aftensmad, men også gerne kage,dessert eller andr elækre ting.


Sagde Charlotte med springer spaniel hvalpen jack.


- Jeg tror altid det bedste om folk-

0
0
Svar på denne tråd
 
 Livretter
Forfatter: 
Dato:  27-01-2008 07:17

Det er godt nok ikke min livret, men det smager fantastisk.


Kylling med æbler og cider
4 stk. kyllingebryster
2-3 stk. æbler
3-4 stk. skalotteløg
150-200 g. østershatte
2-3 dl. cider
1/2 l. piskefløde

Del kyllingebrysterne i 3 dele, og brun dem på en pande, og kom dem i et ildfast fad. Skær æblerne i skiver, og fjern kernehuset. Skyl svampene, skær stilken af, og pluk dem i passende stykker.

Løg skrælles og skæres i halve ringe. På samme pande, som kyllingebrysterne er brunet på, ristes æblerne og lægges op på de brunede kyllingestykker.

Kom løg og svampe på samme pande, og sauter dem let af, til de får farve og bliver møre.

Kom cider over, og kog godt igennem og tilsæt den reducerede fløde. (Fløden skal sættes over i en gryde og koge lidt ned. Gør det eventuelt, inden du skærer kyllingestykkerne ud.) Når det hele er kogt godt igennem, hældes det over kyllingen og sættes i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.




Det er fra Den Skaldede Kok og det smager virkelig godt



Se vores dejlige tinkere på


www.stutteri-nr-kirkeby.dk


Skøn tinker hingsteplag til salg

Se vores hjemmeside (under Morpheus)

for billeder og yderligere oplysninger

0
0
Svar på denne tråd
 
 mmmm....
Forfatter: 
Dato:  27-01-2008 10:10

Cider og kylling det har jeg aldrig hørt om før. Men det lyder da vildt lækkert.


Er der flere der vil dele ud af deres bedste opskrifter..

Så kan jeg måske også få inspiration til hvad vi skal have til aftensmad.


Sagde Charlotte med springer spaniel hvalpen jack.


- Jeg tror altid det bedste om folk-

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gulerodssuppe og vietnamesisk salat
Forfatter: 
Dato:  27-01-2008 17:24
Her kommer to af mine favoritopskrifter - de eneste, jeg lige har billede af resultatet af:

Nr 1: Gulerodssuppe:

1 løg (hakket nogenlunde fint ... det hele skal blendes, så det
betyder ikke så meget)
ca. 3-5 fed hakket hvidløg
1 knold hakket ingefær (afpas mængden, alt efter hvor godt du kan
lide ingefær - men ca. en spiseskefuld, når det er hakket, er meget passende)
ca. 1,5 kg skrællede gulerødder skåret i små stykker (eller så mange, som du tror du/I kan spise - suppen holder sig glimrende i køleskab)
1-2 tsk stødt karry, gerne af den stærke slags
1 tsk stødt kanel
1 lille tsk stødt spidskommen
2 grønne æbler
Saften af 1-2 appelsin (afhængigt af hvor syrlig, du vil have suppen)
1 finthakket rød chili (plus en til pynt)
Kyllingefond (evt hønsebouillon og/eller kyllingefond på flaske, der optyndes)

- Varm 2-3 spsk (oliven)olie i en stor gryde
- Steg løg, hvidløg, ingefær, karry, spidskommen og kanel
- Krydr med lidt salt og peber
- Kom gulerødder, æbler og chili ved
- Pres appelsinsaft over
- Tilsæt fond/bouillon, så det dækker grøntsagerne
- Kog indtil gulerødderne er meget møre (ca. 20-30 min)

- Blend suppen i mindre portioner ad gangen - fyld kun blenderen halvt, ellers kan det let gå galt med varme ting. Tilsæt evt. ekstra fond/bouillon, hvis suppen er for tyk.
- Hæld suppen tilbage i gryden, varm den igennem og smag til med eventuelle ekstra krydderier, fond, appelsinsaft eller lign.

Server suppen med græsk yougurt, hakket frisk chili og masser af
koriander, som man selv kan komme på, når man har øset op ... hvis man da kan lide den herligt sæbeagtige smag af koriander




Nr. 2: Vietnamesisk salat:

1 stk Iceberg, fintstrimlet
1 bakke bønnespirer
1 bakke sukkerærtespirer (kan evt. udelades)
1 agurk udkernet og skåret i tynde stave
4 store gulerødder skåret i tynde stave
1 rød og 1 gul peberfrugt i tynde stave
1/2 frisk 'skrællet' ananas i tynde stave
finthakkede peanuts (mængde efter behag)
3-400 gram (eller så meget, man kan spise) kyllingefilet, stegt i ovn/på pande (eller kogt) og herefter skået i tynde skiver
3-400 gram (eller så mange man kan spise) tigerrejer, flækket i ryggen, befriet for den sorte tarm og stegt på pandeni olivenolie, hvidløg og chili (eller kogt i masser af vand med salt, peberkorn og citron)

Dressing:
2 spsk fiskesauce (nuoc mam)
1 spsk sesamolie (eller en neutral smagende olie - ikke oliven)
2 spsk vineddike (neutral smag, evt risvineddike)
2-3 spsk sukker
1 spsk vand
1 lime, presset
1 meget fint hakket rød chili
1 meget fint hakket gulerod
1 fed meget fint hakket hvidløg

Rør/ryst ingredienserne sammen og smag til, så den får den rette sur-søde-salte smag. Pas på med fiskesaucen, det er krasse sager - smag aldrig på den rent, det er virkelig ikke en rar oplevelse, men den er genial som smagsforstærker sammen med eddiken og sukkeret.

Arranger ingredienserne til salaten, drys med hakkede peanuts, klip frisk mynte og evt koriander over og server med dressingen



Velbekomme :)
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider