Jeg brugte 2 timer på at nusse og strigle, så red vi en dejlig lang stille og rolig tur ad vores yndlings stier, så brugte vi igen et par timer i stalden med nusseri og strigleri.

Desværre havde jeg ikke kameraet med den dag, det fortryder jeg lidt nu...

Men det er bestemt en af de bedste dage jeg har haft sammen med ham, selvom det nu var lidt sorgmodigt, da det var af absolut nød, jeg måtte sælge ham.

Jeg solgte kun min baby fordi min ryg sagde fra i rigningen og jeg havde ikke været oppe på en hest i 1½ år pga smerterne.

Men dagen før hun skulle hentes, sadlede jeg hende op og red en tur jeg aldrig glemmer, måske fordi det nok bliver den sidste nogensinde i mit liv

En helt time red vi både i skov i by og på trods af hendes begrænsede evner ang. sprin skulle det lige prøves og om ikke min lille skat overraskede med sig livs spring

var så stolt og nægtede at sælge hende, men det var jo for hendes egen bedste :/

Havde bare altid troet min lille frejdi skulle blive gammel hos mig :/

I det mindste ser det udtil at pigen der har hende nu (nægter at sige ejer ) virkelig elsker hende lige så højt som jeg, eller at hun i hvert fald kommer til det.

Savner hende ! :'(

Jeg red min fasters hest (islænder) og havde gjort det jævnligt i 2 år gerne flere gange i ugen.

Nå men da hun havde solgt den blev den hentet en eftermiddag, jeg tog ud og red den i skoven (hvor vi plejede at ride) en sidste gang, jeg nød virkelig den sidste tur!!! Så brugte jeg eller meget tid på bare at hygge om ham nusse mv...

Hvorefter vi satte man i traileren (hvor ham bare gik lige op) og så kørte de med ham...

Gud hvor jeg savner de ture vi havde i skoven....!

jeg plejer bare at nusse som sædvanlig.. dog blev julie kun fodret og så kørte jeg igen...

Den sidste dag inden min shetlandspony blev hentet af hans nye ejer var jeg hjemme, men kom derop senere på dagen sammen med min plejemor for at hun kunnne få pengene for ham, også gik jeg ind i ridehallen hvor den nye ejers datter havde undervsining på ham, jeg gav min pony et knus, og sagde farvel til ham.

Dagen før Anastasia blev hentet af hendes ny ejer, var Pia (en der red hende for os) oppe og ride hende en times tid. Og nussede lidt om hende, og gjorde hende pæn til hun skulle afsted dagen efter.

jeg passede en pony, som jeg virkelig elskede.

en dag i skolen fik jeg så en sms at han var blevet solgt og ville blive hentet i løbet af nogle dage.

så jeg fik besked på at komme op og hente mine ting og sige farvel samme dag.

jeg vidste godt at han nok skulle sælges, men vidste ikke rigtig at han var blevet til salg, og slet ikke at der var nogen ude at kigge på ham.

men som sagt, fik jeg kun et par timer. hvor jeg nussede med ham. græd. græd og græd.

det var mit værste farvel nogensinde, fordi jeg kun havde så kort tid til at fatte det.

det noget som stadig i dag kommer op i mig. og ærlig talt så hader jeg ejeren. jeg synes han er en idiot. jeg var 14 dengang, og synes ærlig talt ikke det er noget at byde en 14 årig.

jeg måtte ringe til den gamle ejer og høre hvor han var blevet solgt hen. og det tog ærlig talt 3 måneder før jeg fik taget mig sammen og spurgt, da det på det tidspunkt var meget hårdt for mig at han ike var der mere.

jeg har ikke set ham siden, og det er 3 snart 4 år siden.

jeg savner ham utrolig meget.

og tænker tit på ham. han var den sødeste pony jeg nogensinde har kendt.

Solgt.

Men jeg har fået aflivet.

Og inden dyrlægen kom d. 15.04.98 kl. 13, der red vi ud på en dejlig skovtur.

Han fik knus og kram da vi kom tilbage. Og så kom de andre fra stalden og sagde farvel til ham.

Så fik han flere knus og kram.

Jeg havde bedt dem om at lade os alene ved 13 tiden, så det gjorde de.

Tjah min sidste hest Madness solgte jeg til en sjællænder.. Dog var jeg meget afklaret med det og har ikke fortrudt.

Den sidste dag jeg havde hende fik jeg pakket hendes ting og fik vasket hale og hove på hende.. smurte hendes udstyr ovs.. så fik jeg redet en tur i det fine vejr også kom de nye ejere.. vi fik pakket hesten godt ind og op i traileren med den. lidt vand med og noget hø også skulle den nok overleve køreturen over til øen..

Da jeg så enden af heste trailren skyndte jeg at få ordnet min boks og skrive et nyt navn på fodertavlen.. for havde en aftale samme dag.. Jeg skulle hente min nye hest kl 15 jo.. så min varmblodshest blev lige byttet ud med en frieser.. Og har bestemt ikke fortrudt..

Dagen før min pony skulle afleveres til de nye ejere red jeg en hyggetur i skoven uden sadel.

Han fik mange kram på den tur

Den tur gentog jeg så dagen før min elskede hest skulle aflives.

En god lang skridttur i skoven uden sadel, med en lille smule trav og en lille bitte frisk galop.

Det havde hun ikke måttet i lang tid pga. chancen for at forværre hendes sygdom.Men den sidste dag gjorde vi det alligevel.

Hun var så glad og ivrig. Og det var så hårdt at måtte stoppe hende og vide at det var den sidste gang vi havde gjort det

Derefter smuttede vi omkring mine forældres hus, hvor hun fik rugbrød og tonsvis af klap og kram og der blev taget et par billeder, før vi red tilbage til stalden.

Puhh, hvor er det hårdt at tænke på.

Men sådan har jeg altså brugt den sidste dag (x2)

det var en ganske almindelig dag, jeg tog i skole (gik i folkeskolen) og havde så frikvarter, da der kom en af de andre ind i klassen: "lonni der er en der godt vil snakke med dig på gangen" jeg tøffede ud på gangen og der stod min kusine. (det var hendes pony). Hun fortalte at molly (ponyen) skulle aflives samme eftermiddag og spurgte om jeg ikke havde hørt det? nej hávde jeg ikke! De havde haft ringet og sagt det til min far men han havde desværre glemt at videregive beskeden, så havde nær ikke fået sagt farvel til "min" elskede pony!! Jeg overlevdede resten af skoledagen, og tog hjem til min kusine for at følges ud til molly. Jeg vidste godt hun skulle aflives på et tidspunkt, men ikke at det skulle være lige den dag.

Havde klaret dagen fint nok, men da vi kom derud og jeg så hende, græd jeg! Vi gav hende guffer, trak lidt rundt med hende, lod hende græsse, tog billeder og min kusine satte sig på ryggen af hende for sidste gang. De spurgte om jeg ikke vil op og sidde på hende, men eftersom det var min kusines pony, var det kun rigtigt at det var hende der sidst havde redet molly synes jeg. (Hun havde beggenløsning og gigt så hun havde ikke været reddet i et par måneder).

Dyrlægen kom (en halv time forsinket). Han gav den lille pony en sprøjte (eller to kan ikke huske det) og hun lagde sig ned og så var hun væk! vores smukke lille brogede pony! Nøj hvor jeg savner hende!!

Mine forældre kom derud da de kom fra arbejde og fandt min seddel om at jeg var ved molly og hun skulle aflives. De tog deres grædende pige med hjem, og ja min far havde selvfølgelig dårlig samvittighed over at han glemte at sige det. Gik noget tid før jeg tilgav ham.

Den sidste dag jeg havde frieseren, tog jeg ham med på tur, hvor vi fik nedlagt et par stubmarker. Dagen derpå tog jeg tidligt derud for at nusse om ham og sige farvel...

Han var once-in-a-lifetime

Da Lazer skulle slagtes den 6 januar 2003, ja der brugte jeg hele 5 januar på at storforkæle ham.

Der var masser af sne så lukke ham på folden og filmede at han legede i sneen. Min veninde filmede, jeg løb rundt og legede med Lazer.

Efter et stykke tid kom han ind igen og blev pudset og striglet til den helt store guldmedalje. Og derefter fik han bare en masse gulrødder, og man kunne bare se på ham at han var lykkelig selvom han havde smerter.