Der er jo nok nogen der husker min tråd fra før jul, hvor jeg skrev noget om en jeg arbejder sammen med og havde lidt kørende med, selv om han er gift. (fy fy karina)

Jeg fik mig jo taget sammen til at tage snakken med børnenes far der 1. juledag og gjort det helt forbi imellem os (Rent proforma det sidste ½ år) og har boet hver for sig i 1½ år.

Det går stadig godt og han har børnene lige meget nu som før og vi kan satdig snakke godt sammen.

Ham fra arbejdet har jeg gjort det helt forbi med og han har forstået det, at vi nu ikke er andet end almindelige kollegaer. (Er også stadig godt venner og snakker sammen hver dag ude på arbejdet, men det har hjulpet en del med de spark jeg fik herinde fra, om at stoppe det og komme videre) og det har jeg så gjort.

Og en jeg skrev lidt med på nettet, er gået ud i sig selv igen, da jeg havde fortalt ham mange gange at jeg ikke var på udkig efter noget pt. Han virkede til at kunne forstå det, men åbenbart ikke helt alligevel.

SÅ nu er jeg bare mig selv og nyder det faktisk, at der ikke er nogen der holder mig fast (ikke forstået på den måde at jeg vil på jagt eller gøre noget vildt) men bare det at jeg er fri.. Og nu kan nyde singellivet, sammen med mine børn, dyr og arbejde.