selv om det ikke er lutter lagkage og en dans på roder og jeg er glad for min ferie lige nu (trækker lige vejret )

jeg har så nået 1 semester ud af 6 høhø men jeg nyder at være tilbage på skolebænken og studere sprog og kultur - det er noget jeg er interesseret i og gerne vil arbejde med senere

var det i øvrigt ikke noget med at jeg var gået i seng for længe siden???

Desværre må jeg tilslutte mig den gruppe af mennesker, som har mistet interessen for min uddannelse/fag...

Min trøst er, at jeg har haft 3 ganske forfærdelige år på skolen, derudover har jeg været temmelig uheldig med mine praktikker, så jeg HÅBER på at jeg alligevel en dag får lysten tilbage som den var engang, og finder et lækkert job...

Men - som min store arbejdsfilosofi er - det vigtigste er at man finder et job man ELSKER - det er irrelevant hvordan man når til det drømmejob..

Revel??

skriv gerne hvad det er for en uddannelse..

jeg læser til agronom, for vil gerne arbejde med hestes ernæring og træning, men jeg er kommet rigtig meget i tvivl om det er dt jeg gerne vil...

og er 25 år og har brugt en del klip på en anden uddannelse, så jeg SKAL ikke spilde flere på noget forkert (selvom man lærer hele tiden)

Pædagog... Som jeg egentlig altid troede var mit absolutte kald...

Jeg har aldrig spekuleret på det med klip - men kan godt se det ku gå hen og blive et problem...

Men jeg ved ik - jeg gennemførte denne uddannelse af stædighed, om som sagt, håber på at få lysten tilbage...

Jeg tror faktisk der er rigtig mange der enten hopper fra eller aldrig får brugt deres uddannelse. kan godt forstå din bekymring - men hvad skal man gøre?! (spørger jeg fordi jeg ikke selv kan svaret...)

Man er vel nødt til at gøre som man føler for - og så forsøge at kaste tvivl til side... For igen, hvis du gør din uddannelse færdig, evt. får arbejde, og om 4 år finder ud af at du hellere vil sidde ved kassen i netto, tja så HAR du jo trods alt din uddannelse hvis du skulle få stor lyst om 15 år...

I mit hoved - det kan aldrig helt gå galt...

som jeg godt kan få job på... og der er 5 år til denne her er færdig... så jeg har noget at falde tilbage på...

overvejer faktisk pædagog og så tage en diplom bagefter med sociale problemer, for ville gerne noget med unge med sociale problemer... men tænk nu hvis jeg springer ud i det og det så heller ikke er mig... ARGH... frustration..

husk lige på alle unitetsfesterne (eller er det måske en undskyldning vi selv har fundet på??)

HUAAAHHH blev lige forskrækket over noge tazdjævle i kamp - lyder lidt som kællingekamp hoho

ej seriøst - hvis du ikke er interesseret i den uddannelse - så spild ikke din tid på det...

jeg har ikke været med til nogen fester eller til fredags bar... Måske er det fejlen? Men dem jeg er i studie gruppe med er ligesom mig, vi mødes hellere til lidt god mad...

tante kedelig på HN... Jeg kan godt feste, har bare gjort det med mine venner udenfor studiet... Det har ikke rigtigt sagt mig noget derude... Desværre...

Men ved snart ik hvad jeg skal sige...

Så se det fra den anden side - hvad er det værste der kan ske?

Der vil altid være en løsning - alting ordner sig!

Men kan du slet ik mærke om du hælder mere for eller imod den uddannelse du er igang med nu? Eller står du bare på vippen.. ?

nej nej du er bare på det forkerte uni

kom du ned til os på alsion - vi har det ret sjovt

men nu bor jeg jo i KBH med en sød og dejlig mand og en hest i en fantastisk ejerlejlighed... (hesten bor dog i en stald )

Til Revel: jeg ved godt hvordan jeg har det, men har bare en super rig far, der mener man ikke er noget hvis man ikke er akedemiker, men "kun" har en mellem lang uddannelse... Det gør ens valg sværere...

han skulle løfte næsen fra bogen og indse at man ikke er lykkelig med mindre man laver noget man virkelig brænder for

mand og hest tager du bare med - begge to er billigere i drift hernede

at min kæreste vil synes det er fedt. vi har al vores familie her... så her bliver vi... men skal snakke med min far imorgen så må vi se hvad han siger til det jeg fortæller... jeg vil ikke stoppe, men syne sdet er vigtigt at få fortalt hvordan jeg har det med det hele og hvilke overvejelser jeg har omkring det..

det er ikke første gang det bliver vendt herinde...

kom ind til os - Teobaren har gode rygter på hele KU og diverse andre steder har jeg hørt fra diverse kredse

Ja jeg brænder for min uddannelse - selvom det er hårdt med mindst 4 timers forberedelse hver dag (2 latin, 2 til andet fag), er det dét hele værd.

Jeg føler mig utrolig priviligeret at jeg får penge for at læse noget der interesserer mig så meget at jeg ikke kan slippe bøgerne

Karina: ja uni festerne er en undskyldning vi har fundet på - men en god en

Jeg har ALTID brændt efter at blive dyrlæge..

Og for hvert år, tager jeg skridtet nærmere..

Jeg er glad for dyr, og jeg vil IKKE være lille dyrlæge, altså fugle o.s.v.

Nej, jeg er til heste, køer o.s.v.

Jeg er en knokler i skolen, men har da MEGET fritid! Endnu -.-'

jeg startede med at læse til Agronom i 1989, så det er skisme nogle år siden... blev færdig men har aldrig arbejdet som det.

De stillinger der blev var ike det jeg gik efter, foruden jeg ike var interesseret i at flytte bopæl, min mands firma er ike let at flytte pga personalet.

Så jeg har skiftet retning, men kan dog bruge det jeg lærte på daværende KVL, idet jeg arbejder med Råvarer i en indkøbs afd.

Ergo udd er ikke spildt, men set i bakspejlet ville en udd inden for kontor/merkonom etc have været nok.

Men det er skisme svært at stå 18år gl i 3.G og bestemme ahvd man skal lave resten af livet. man vælger med hjertet, hvilket jeg også mener man skal, ikke ud fra hvor man kan få job/om man kan få job.

Karina

Jeg har 2 uddannelser, og har vel startet på 3 andre ind imellem...

Jeg har brændt for dem jeg har gennemført, og de 3 jeg startede på, fandt jeg relativ hurtig ud af ikke var noget jeg kunne trives med. Grunden til det var at jeg valgte de uddannelser med hovedet og ikke med hjertet. Mens for dem jeg gennemførte var valgt med hjertet.

Når det er sagt, så er ingen af dem alligevel formet sig som jeg havde forestillet mig. Og jeg har også i perioder været døgtræt af bøger, pensum, og umulige tunge tekster og ligegyldige uinteresante såkaldte støttefag, eller fag der har mindre interesse... det er bare nogle gange TUNGT at få overstået...

Det værste er at jeg på et eller andet tidspunkt får den snigende fornemmelse af at ens illusioner stille og roligt falmer omkring faget. Den energi man havde da man starter får ikke næring samme sted fra, og må derfor findes et andet sted og det er lige der jeg finder at de rigtig tunge perioder er, indtil man får ny mening med det hele.

Så inden du/man hopper fra en uddannelse, så træk lige vejret og klap hesten, for måske kommer energien og lysten igen...

Jeg vil så lige sige, at de uddannelser jeg er hoppet fra, har jeg ikke fortrudt én eneste gang...

Næææ. Det tror jeg da ikke jeg gør. Men det interesserer mig, og jeg synes det er spændende, og kan godt se mig bruge den resten af livet.

Xeo: Da jeg gik på teologi i Århus havde jeg da mere end 4 timers arbejde hver dag - pyh det var hårdt *G* Men brugte nu mere tid på græsk end latin - og hebræisk, pyyyh. (Gammel studieordning).

/Lene

Nøh, skole siger mig absolut intet pt. - og jeg er kun på HF!

Men jeg er 20 år, og eneste jeg har er 9.-10. klasses eksamen med et godt gennemsnit, og så en engelsk B eksamen på HF.

- Og jeg vil sguette være kassedame i Netto resten af livet, har jeg været ved siden af skolen

Jeg er også kørt lidt død i det, fordi der er mange ting som ikke rigtig fungere i mit liv, og fordi jeg ikke aner hvad jeg vil bruge min HF til, - de ting jeg brænder for, kan jeg godt se jeg ikke kan blive.

- Jeg er en idiot til kemi og matematik f.eks. så dyrlæge er udelukket. Selvom jeg tog mig selv i nakken og lærte det, så ville jeg køre død i det på et dyrlæge studie.

Ind i mellem synes jeg sgu skole er for kedeligt, jeg føler egentligt jeg er boglig nok eller hvad man siger.

- Jeg mister bare hurtigt fokus og har aldrig fået nogen særlig skoleglæde og det er jo dumt

Så kender desværre alt for godt til det med tvivl.

- Personligt har jeg også lyst til at droppe HF for nu og så starte til sommer. Men problemet er bare, at så starter jeg for 4. gang.

Første gang startede jeg på gym, matematisk linie, som 16 årig og fik sådan et hug og holdt igen.

Anden gang startede jeg som 18 årig, tog kun engelsk eksamen og startede så igen i sommers som 19 årig.

- Så at droppe de fag for 3. gang, ville nok være dumt. Fagene koster mig jo også penge (læser på VUC!).

Jeg har læst til sygeplejerske som jeg var rigtig glad for, men måtte stoppe grundet en bilulykke. Jeg havde forinden holdt 2 sabbatår og arbejdet med heste + lidt i butik da jeg ikke anede i hvilken retning jeg ville...

Efter ulykken var der begrænsninger for hvad jeg kunne, og jeg startede et år efter (i sep. 07) på HA alm. på universitetet i Slagelse og det er nok en af de bedste beslutninger jeg meget længe har truffet.

Hårdt? - JA! Der ska knokles og man kommer ikke igennem ved at sidde på sin flade og se yndig ud, men til gengæld så er drivet der også.

Jeg har en fantastisk studiegruppe, og taler godt med mange fra både 2. og 3. år samt de andre linjer, f.eks. BA. Vi er i torsdag/fredagsbar, går i byen, spiser sammen, ser film mm. og samtidig kan vi være seriøse og få klaret "pligterne".

Indtil videre er alle afleveringer i vores studiegruppe bestået, vi fik svar på endnu en her til morgen faktisk, og nu er eksamenslæsningen så gået ind.

Jeg synes ikke altid det er en dans på roser, nogle af tingene er dybt uinteressante, men det væsentlige er at jeg finder mere interessant end det modsatte.

Jeg tror det er vigtigt det faglige interesserer en naturlgivis, men ligeså vigtigt at man har det sociale med - som vi fik af vide første dag, så klarer man sig ikke igennem studie hvis ikke man danner sine relationer. Der vil ALTID komme tider hvor man er i tvivl og hvor man tænker om man skulle droppe ud og prøve noget andet - og det er DER dine relationer er allervigtigst.

Held og lykke med det hele - jeg håber du finder ud af hvad du vil. Det lydr lidt som om du har valgt på baggrund af din far? I så fald er det i hvert fald et forkert grundlag og alt andet end motiverende. Lyt til eget hjerte, det er lysten der driver værket

Nej, jeg brænder ikke for min uddannelse -men jeg brænder for erhvervet! Jeg vitterligt hader at være studerende. Jeg synes faktisk ikke det er sjovt. Men jeg er vild med de ting, jeg lærer. Jeg elsker når jeg kan bruge det i den virkelige verden. Men at boge den og gå til eksamener osv -øv altså. Det er træls. Meget sært at jeg har det sådan, når jeg i virkeligheden er en læsehest af rang. Pligt-læsning har jeg åbenbart en aversion imod.

Men jeg glæder mig til at være rigtig voksen og færdiguddannet dyrlæge (Godt, man er halvvejs, så er det sgu da til at se en ende på).

Og Janne, du siger da bare til hvis du skal hives med på a-vej Det er efter min mening det eneste gode ved at være studerende.

/Anna

Jeg hverken brænder for min uddannelse eller for fremtidsudsigterne derefter. Er igang med 3. år HHX - og det hænger mig langt ud af halsen...

Men altså, jeg gennemfører!

Hey!

Nu er jeg ikke kommet ind på min uddannelse til politibetjent endnu, men jeg skal snart til at sende min ansøgning. Tror helt sikkert, at det er lige noget for mig. Masser af udfordringer Og mange grænseoverskridende ting...

Knus

Jeg er DYBT misundelig - det var også et af mine drømmeerhverv, men desværre ville de ikke have mig med alle min skavanker.

Jeg blev anbefalet for mange år siden af en politichef at søge ind da jeg havde kvaliteterne og var fysisk stærk - men bilulykken gjorde, at jeg aldrig ville kunne holde til det.

Held og lykke med det, jeg tror det er et helt ekstremt spændende job!

Jeg læser også på KVL (ja, ja, LIFE... Men er altså gammeldags og kalder det KVL!)

Læser til jordbrugsøkonom, og brænder for det? Ej, vist ikke helt... Men jeg har ingen bedre ting jeg hellere ville læse, så jeg har holdt fast... Sku meget gerne blive færdig til sommer - og hurra for det! Er SÅ træt af at studere, hele tiden være bag ud, og sidde alle vågne timer foran computeren og lave opgaver

Men som sagt, jeg har intet alternativ - har du ellers en ide om hvad du hellere vil?

- Jeg ville gerne være milliadær, der aldrig mere skulle arbejde

LIge pt brænder jeg bestemt ikke for det jeg gerne vil uddanne mig til, nemlig pædagog.. Mit vikar job i en børnehave har ligesom fået mig til at tænke rigtig meget over om det egentlig er det jeg vil..

Jeg elsker børn, go vil slet ikke kunne have et liv uden små børn, men samtidig føler jeg også bare at jeg nogle gange for for meget af dem. så jeg går og vakler med hvad jeg skal lige pt..

Og samtidig er det svært når jeg har et job hvor jeg er glad for at være, med dejlige mennesker omkring mig, og det er uden uddannelse, så jeg ved slet ikke hvad jeg skal.. Og jeg ved at jeg kan være der så længe jeg vil, for de er rigtig glade for mig, men samtidig kan der ske så meget så det hele ændrer sigm og så står jeg uden job. Så jeg vakler meget lige pt..

men i hvertfald, hvis jeg skal starte på pædagog uddannelsen så bliver det til september.

Jeg synes virkelig det er rigtigt rigtigt svært med alt det uddannelse.

Nogle der har nogle gode tips??

Janne, faktisk har jeg ville arbejde med unge og deres psykiske problemer også;)

hi hi.. jeg skriver under på at janne godt kan feste;)

Nu er vi jo heller ikke nået til græsk/hebraisk

Men der er jo også en anden fordeling af fag i fht tidligere ved jeg fra de ældre studerende.på den nye ordning har vi 2 semestre af almen filosofi, og 3 etik&religion, 1 sem. bibelkundskab og 1 kirkehistorie.

Plus vi så har latin 2 semestre, så græsk 1 på 3.semester og derefter starter hebraisk sideløbende med græsk 2 på 4 sem.

Og jo, jeg bruger også mere end 4 timer - nok nærmere 6 - men det er i snit minimum pr dag da jeg gerne gennemterper ugens stof i weekenden så jeg kun har latin at læse i hverdage

Nej, egentlig ikke... Men præcis som Anna: Jeg brænder for erhvervet! Bøgerne hænger mig (allerede) langt ud af halsen, men trøster mig med at det sandsynligvis bliver mere og mere spændende jo længere man når, og at jeg bare glæææder mig til jobbet

..jeg har det nok lidt ligesom Anna.

Men jeg glæder mig også helt ekstremt til at komme på kandidaten til sommer - så jeg selv kan vælge mine fag

Og dem vil jeg højest sandsynligt brænde for

På bacheloren har der nok været ca. 6 fag jeg virkelig har brændt for - ellers har resten været *gab*

Jeg mangler lige at forsvare min BA-rapport - og så er der to eksamener til sommer - og så er det kandidaten - yeah

Der er bare ikke så interassant ude på KVL synes jeg (sorry til jer der elsker A vej)...

Jeg tror jeg har brug for en tænke pause og mærke efter hvad jeg vil. Har netop talt med min far om det og han bakker mig faktisk op. Det vigtigste er at jeg er glad for det jeg laver...

Måske ville jeg have mere gejst hvis jeg havde været en del af det sociale... jeg har bare vægtet træning af heste højere end fester...

Det skal lige nævnes at jeg er typen der ikke kommer bagud og laver mine lektier, jeg har afleveret alle opgaver til tiden og synes ikke at det er lektierne der er specielt træls... For kunne godt forestille mig det var svært hvis man manglede en masse opgaver og man derfor mistede lysten... men det er nu ikke derfor...

du er jo ikke så gammel endnu, hvorfor ikke blive ved med at arbejde 1½ år endnu og så bare starte i 2009 med uddannelse??

du kender jo min far.. Han vil helst ikke have at hans døtre går for lang tid uden at lave noget.. Desværre.. Så der er temmelig meget pres på fra hans side..

Finansøkonom var mit mål, men midste lysten og er nu gået i lære i Peak Performance, for der er jeg glad og tilfreds! Havde aldrig troet der skulle blive det job der gjrde mig glad, og fik mig til stå op om morgen! Så nu er målet for de næste par år sat, håber på at jeg bliver første dame på et tidspunkt, da jeg lider af trang til være lederen Senere vil jeg dog lære lidt videre til Finans eller markeds økonom, men pt har jeg fået nok af det

brænder for min uddannelse, men derfor er det stadig hårdt. Det er bestemt ikke lige fedt hver dag. Pt har jeg været inde i en periode hvor jeg har nedprioriteret ridningen, det har været rigtig hårdt.

Men selvom det er hårdt og det ikke er det hele der er lige fedt, så synes jeg stadig det er nogle super spændende fag, og jeg glæder mig til at jeg engang er færdig og kommer ud i "den rigtige verden" .

Når du skriver, at det er surt at skulle i skole, er det så fordi du har mistet interessen for faget?

Mvh Jannie

jeg er helt klart stolt af min uddannelse, og er slet ikke i tvivl om det er den rigtige

jeg er lige nu på modul 2 og efter er jeg faglært landmand.

denne uddannelse gør at jeg lige nu er faglært, kan tjene gode penge, men samtidig har muligheden for at bygge videre på uddannelsen og måske blive noget mere en dag.

når jeg er faglært er jeg blevet fastánsat på maskin st. men er i tvivl om det er det jeg vil..

agrarøkonom, dvs først uddannet landmand og så taget overbygning...

mit problem ligger meget i at når jeg nu læser på UNI, så er det at falde tilbage på denne mellem lange uddannelse (eller tage en anden) bare et skridt ned af rang stien... jeg ved at det lyder hårdt og nedværdigende overfor dem der ikke er akedemikere, men det er sådan jeg har det... føles så taber agtigt "KUN" at være landmand eller pædagog... Men det er det jo ikke... Jeg føler mig meget højrøvet når jeg tænker på denne måde, men kan ikke slippe ud af det og det er også det der holder mig "fanget" i en uddannelse jeg måske ikke brænder nok for...

til Jannie: ja det er fagene der er uinteressante

Til Jette: Som de andre skriver til mig. @!#$ din fars holdning... men ved godt han ikke er det nemmeste menneske at have med at gøre nogle gange...

Jeg læser landskabsarkitektur, og er på 3. år af bachelordelen på KVL/KU LIFE.

Jeg brænder ikke spor for min uddannelse.

Men det er en uddannelse, og der er nogle søde mennesker som jeg holder af på studiet. Jeg har bestået alle mine eksaminer første gang og ligger over gennemsnittet trods komplet manglende interesse.

Jeg skal snart i praktik hvor jeg skal skrive min bachelor, og derefter regner med jeg at få mig noget deltidsarbejde, og så bare læse kandidaten på halv tid, hvor jeg forhåbentlig kan finde nogle fag der kan være bare lidt mindre kedelige end alle de obligatoriske på bachelordelen.

Jeg har været skoletræt siden den dag jeg startede i børnehaveklassen - har altid haft meget let ved at lære, men pligtlæring er bare ikke mig.

Men en uddannelse, det skal man have efter min mening

du kunne have valgt noget lettere... så helt skole træt er du nok ikke, for så var du jo ike blevet der...

jeg er desværre blevet rigtig syg (stress) af at lave noget der bare ikke var mig. Hvorfor presser man sig selv ud i noget, som bare har minus interesse?

Kan du ikke få job me din bachalor? det er jo en mellemlang uddannelse...

synes det er vildt når det slet ikke interesserer dig at du er blevet ved.. men det sociale har nok hjulpet dig, eller hvad? For jeg synes det sociale mangler på skolen for mit vedkommende...

han er ikke den nemmeste at danse med, og slet ikke når det handler om uddannelse..

færdig med min udd. men nej jeg brændte ikke for den og gør det stadig ikke, jeg er pædagog, men det er overhovedet ikke jobbet for mig, men desværre ved jeg ikke hvad der ellers kunne være noget for mig. Mit job er bare et job og jeg er glad for næsten alle mine kollegaer og glad for beboerne, men det er på ingen måde noget jeg brænder for og glæder mig heller ikke ligefrem til at skulle på arb. vagterne skal bare overståes.

Arbejdspladsen er fin det er slet ikke det, det er bare mig der kun er pædagog på papiret, ikke i sjælen!

Kan godt forstå det er er svært, når du HAR brugt klip og ikke vil spilde flere, men du skal virkelig huske på at du stadig kun er på første år, som er et basisår med en masse værktøjsfag.... Du har ikke engang valgt fagpakke endnu. Jeg synes virkelig også at første år var super kedeligt, og blev til tider også i tvivl, men overbeviste mig selv om, at det blev bedre når man valgte fagpakke. Og det er da også blevet bedre...og tror på at næste blok bliver endnu bedre.

Første år... ja der synes jeg at vi havde ALT for meget om planter osv.... Plantefag-folkene er sikkert glade

Nå jo, som tilføjelse kan jeg da fortælle, at jeg tager et år fri mellem min bachelor og kandidat-delen. Jeg har udskudt nogle fag, så jeg skal lige snuppe 3 eksamener (og skrive bachelor-opgave) i løbet af mit "sabbat"-år, men det er jo til at overkomme. Har jo trods alt haft 2-4 eksamener hver 3. måned de sidste 3 år

Jeg glæder mig til at slå hovedet fra. Det var sundt for mig at holde fri efter gymnasiet -jeg var supermotiveret da jeg startede på studiet. Hvis ikke jeg havde hesten herhjemme kunne jeg godt finde på at tage til udlandet igen og arbejde i stald. Nu bliver det sandsynligvis noget, der er lidt mere orienteret mod det økonomiske aspekt i at arbejde

I hvert fald har jeg erkendt, at jeg har brug for pause fra bøgerne. Og nå ja, så er jeg 26, knap 27 når jeg er færdig istedet for 25, knap 26. Mon ikke jeg når at få mine 40 år på arbejdsmarkedet alligevel?

/Anna

tror jeg måske har brug for en pause. Nu er jeg så oveni blevet mega syg, så jeg måske misser en eksamen om 10 dage, og gør jeg det så er jeg ret sikker på at jeg venter til sommer. så arbejder jeg indtil da og tjener nogle penge...

godt nok presser det på med at man også gerne vil have nogle børn, men jeg gider ikke gøre noget fordi jeg føler mig presset...

til camilla: hvorfor skifter du ikke job??

Jeg har aldrig brændt for min uddannelse og gør det stadig ikke.

Til gengæld har jeg vænnet mig til den, og den bliver gradvist mere og mere integreret i mit liv - så nu kunne jeg ikke forestille mig at læse andet.

Jeg har haft de der perioder, hvor et fagskift var mit største ønske; men jeg har så holdt ud, fordi det jeg gerne vil lave er totalt ubrugeligt.

Jeg har valgt med hovedet og ikke med hjertet. Det betaler man vel for - men jeg er så af den opfattelse, at kan man gennemføre 5 semestre af skidtet, så KAN interessen umuligt være ikke-eksisterende.

Samtidig vil jeg allerhelst have et job, hvor jeg kan være til gavn for andre, og dér må man da sige, jeg har valgt rigtigt.

Glæder mig også rigtig meget til at komme ud og lave noget praktisk om... nogle år.

-+- Zip (som pt. er stud.psyk).

Jeg tog en uddannelse som jeg regnede med at jeg kunne leve af og ikke den jeg virkelig ønskede mig.

Det er så ikke umiddelbart noget jeg vil foreslå andre.

teorien og faget ikke længere fanger dig, så kan jeg godt forstå, at du vil stoppe, for i sidste ende så gælder det vel om at finde noget man gladeligt står op til resten af sit liv.

Men selvfølgelig er det en svær beslutning. Har du snakket med en studievejleder om det?

Mvh Jannie

snakket med 3 studie vejledere på forskellige studier, plus en psykolog og min læge. Eftersom jeg har konstateret stress så er de med inde over... Og alle råder en til kun at læse hvis det virkelig er det man vil... (psyk og læge vil sygemelde mig, men det er jeg ikke lige med på)... Men tror jeg har brug for en pause hvor jeg kommer ud og arbejder lidt... slipper for det der lektie pres... Jeg kan få nogle ret gode stillinger med den uddannelse jeg allerede har og har da overvejet om jeg bare skulle arbejde resten af livet og ikke læse mere...

det er ikke første gang jeg har de tanker omkring studiet, har lavet tråde herinde om det før også...

Jeg læser også til pædagog, og jeg HADER at gå i skole...

Jeg er absolut ikke sikker på at det er det her jeg skal, men holder ved så har jeg da i hvert fald en uddannelse at falde tilbage på...

Jeg kender det så udmærket...

Jeg har været på KVL/LIFE i 3½ år nu... hvis jeg er heldig bliver jeg færdig med bacheloren til sommer....

Jeg har dumpet et par eksamener.. ikke fordi jeg er dum men fordi jeg ikke har haft lysten.. kan simpelthen ikke overtale mig selv til at læse og gå i skole...

Jeg har husdyrvidenskab som fagpakke og efter det første år troede jeg at nu ville det bare blive superspændende... men det blev det ikke... alt handler om grise, køer og fjerkræ...

ja man kan da til en hvis grænse overføre nogle af tingene til hesten... men altså...

Hesten er så underprioriteret - man får bare at vide at man skal bruge normerne for grise hvilket jo er helt absurd...

så jeg kan godt forstå du vil tage en pause Janne... jeg kan KUN nbefalde det... jeg ville ønske jeg havde gjort det - så var det måske gået op for mig at jeg ikke skulle fortsætte..

Held og lykke... og hvis der er noget så skriv en pb

Kort og godt...nej, det gør jeg ikke, men jeg vil gerne fuldføre, da jeg ser frem til det arbejde jeg kan få bagefter. Og det er i mine øjne det hele værd...

desværre tabt gejsten...

Jeg har læst engelsk på uni de sidste 2½ år og jeg har altid brændt for sproget - nød i den grad hvordan jeg fik lov til at fordybe mig i det og var god til det.

Men så for et års tid siden skete det som jeg hele tiden har glædet mig mest til - jeg tog på udlandssemester. For præcis et år siden tog jeg til USA i 5 mdr. og det var så fantastisk en tid, at intet kan komme op på siden af det. Intet er længere spændende nok - jeg nød hele miljøet derovre, at tale engelsk hele dagen, at tage kurser i amerikansk og afrikansk litteratur og i spansk, det sociale liv, solskinnet (!), ja det hele.

Det var en kæmpe nedtur at komme hjem sidste sommer og da vi gik i gang med studiet igen i september krævede min studieordning, at jeg pludselig ikke skulle læse engelsk længere, men derimod mit tilvalgsfag (kommunikation) samt skrive bachelor-opg. i engelsk samtidig; lige på og hårdt. Det har været ekstremt stressende og jeg har ikke fundet nogen som helst inspiration i det nye studie - samtidig har jeg været dybt frustreret over ikke at kunne koncentrere mig om mit bachelor-projekt.

Så ja, jeg har mistet gejsten. Jeg gider kort og godt ikke mere. Men fornuftig som jeg er, så tager jeg mit bachelor-forsvar nu her om en uge og de to komm.eksaminer der ligger sidst i måneden. Og så kæmper jeg mig ellers igennem et helt semester på kommunikation. Det kan simpelthen ikke betale sig at smide håndklædet i ringen nu - det er den eneste årsag til at jeg bliver ved.

Til sommer vil jeg væk - væk fra Aalborg, væk fra AAU (som nedprioriterer humanisterne, så det er til at brække sig over) og væk fra DK. Præcis hvad jeg får mulighed for er jeg ikke sikker på endnu, men UUUUDDDD skal jeg. Ud af det her kedelige skidt.

Nå...host host... Tilbage til eksamenslæsningen.

Jeg syntes man skal vælge med hjertet.. Det har taget mig nogle år at finde ud af hvad jeg vil, men nu tror jeg den er der. Er igang med en HF på VUC og vil meget gerne læse HA på CBS, når jeg er færdig. Jeg har nu bare sagt til mig selv at jegmå bide det sure æble og så tage den dumme HF som ind imellem irreterer mig noget så grænseløst. Her idag er det faktisk lige gået op for mig at der allerede er gået ½ år. Det er jo gået vildt stærkt, eller de sidste 2 måneder er. måske er det den nye kærestes skyld, men de er i hvert fald bare fløjet afsted.

Jeg har startet på flere forskellige uddannelser, men ingen af tingene kunne jeg se mig selv lave om 20 år.

Jeg syntes du skal tænke dig rigtig godt om, og vælge det dit hjerte finder mest rigtigt.

Forresten, så en ting lidt uden for tråden: Jeg kunne være færdig med min bachelor, på samme tidspunkt som jeg er færdig med HF nu. Jeg skulle bare være startet på HF lige efter 10. klasse.. ØV hvor det irreterer mig nu. men på den anden side er jeg blevet så meget mere voksen af at prøve nogle forskellige ting, end hvis jeg bare havde gået i skole hele tiden.

jannej: Jeg tror bare at jeg er opdraget med at man ikke giver op Jeg ser praktisk talt ALDRIG nogen fra min skole uden for skoletid, men jeg har det sjovt med de 3-4 jeg altid er i gruppe med. Taler ikke særligt meget med resten.

Universitetet var ganske nærliggende - jeg ville ikke vide hvor jeg ellers skulle have læst.

Jeg synes så absolut ikke at jeg har baglandet i orden - min mor har været indlagt på psyk. afdeling hele efteråret, og jeg er - indrømmet - godt slidt og også stresset pt. Må da lige lukke øjnene og trække vejret dybt flere gange om dagen.

Joeh, man kan nok godt få sig et job med en bachelor i bagagen, men det er nu ikke fordi jeg har lysten til at få et job som landskabsarkitekt. Jeg håber på at jeg engang finder et arbejde hvor at jeg kan bruge noget af den viden jeg har tilegnet mig, og jeg regner med at en fremtidig arbejdsgiver vil være mere interesseret i én der har en uddannelse end én der aldrig har taget andet end gymnasiet

Jeg håber at du kan klare dit studie - tag evt. orlov eller tag studiet deltid så vidt muligt.

om ikke at blive ved, og er forundret over alle dem der kæmper med et studie som i ikke brænder for. dem der brænder for de jobs der er i den anden ende kan jeg forstå, men dem som Lise der bruger så mange år på noget og så ikke vil arbejde med det bagefter, der står jeg af...

og nu har jeg brugt 6 år på en anden uddannelse først (med en del praktik), så jeg har, som skrevte, noget at kunne falde tilbage på...

jeg tænker også at dengang var jeg ikke træt af studiet, synes det var interessant også selvom jeg måske ikke ville arbejde med det... så at jeg finder det her uinteressant er nok et tegn til at det bare ikke er for mig... men jeg tager nok orlov indtil sommer og ser så hvad jeg vil.. måske vil jeg tilabge til det studie, måske læse noget andet, måske bare arbejde ud fra den uddannelse jeg allerede har...

for giver man op for nemt?? eller er det virkelig ikke noget for en at være der...

Jeg tror at man må holde det gode op mod det dårlige og se hvad der vejer tungest...

Men at man bliver i en uddannelse men ikke gider, og man heller ikke vil bruge den til at arbejde inden for det fag... så står jeg af, rent forståelses mæssigt..

ja det gør jeg da til tider, men det er også helt vildt hårdt, lige nu er vi i praktik på en skole, så det er ok, men det er stadig hårdt kedeligt og en underlig form for undervisning vi får der, jeg læser til lærer og det er ikke alt jeg kan bruge til noget som helst, mange af de ting vi lærer har overhovede ingen relation til folkeskolen. men sådan er det jo bare.

Jeg brænder for at få en god uddannelse - især fordijeg gerne vil have hest i fremtiden også går det ikke med en kort eller mellem lang uddannelse.

Men jeg går inde i Købehavn på HHX og derfor er det ikke så nemt at komme ud til de forskellige arragementer og styrke det sociale. Men det har jeg tilgengæld fra de andre skole år også oppe hos hesten.

Men jo brænder for det, især hvis tingene interesser mig og det er derfo rjeg har valgt HHX.

Jeg har også været omkring flere uddannelser, og gjort en enkelt færdig. Laborantuddannelsen... Jeg vidste efter et lille års tid at det var ikke det jeg skulle beskæftige mig med i fremtiden, men færdiggjorde uddannelsen, så havde jeg jo noget i baghånden.

Må indrømme at jeg aldrig har fortrudt det. Den uddannelse kan jeg takke for det fritidsjob (fuld tid i ferier) jeg har nu, og som har gjort jeg har kunnet melde tre SU-klip fra i år.

Disse klip er hårdt tiltrængt da jeg nu er igang med en 6 år lang uddannelse. Medicin. Jeg ved ikke om jeg brænder for selve uddannelsen... Nok ikke i forhold til nogle af mine medstud'er der har drømt om at blive læge altid, hvis forældre er læger og som har brugt flere år på at kvalificere sig til at blive optaget...

Jeg søgte ind på medicin efter en pludselig indskydelse, og så kom jeg sgu ind! Er ikke i tvivl om at jeg VIL arbejde som læge, og glæder mig enormt, men det har aldrig været min store drøm eller et "kald"...

Pøj pøj med at finde ud af hvad du vil... Det er jo aldrig for sent at finde sin hylde, men de der pokkers SU-klip stikker altså lidt en kæp i hjulet...

Nu er der jo også efterhånden kun 2 1/2 år til jeg er cand. med. i en alder af 31... Suk... Men hvor bliver det fedt! Et spændende job med alle de udfordringer man kan ønske sig og forhåbentlig en rimelig løn...

Som sagt er de fag vi har nu ikke noget jeg brænder for! Men en gang i mellem kommer der lige en forelæsning eller en øvelse som åbner ens øjne lidt, fanger interessen og giver blod på tanden. Vi havde en forelæsning i anatomi (som ellers indtil nu har været røøøvsygt ), som var superspændende. Den lå (typisk nok) uden for pensum, så min første tanke var "spild af tid - jeg skrider i pausen!!" Men det var bare så superspændende at jeg blev hængende dybt koncentreret... DET hjælper en til at gå hjem og læse i en kedelig cellebiologibog på engelsk bagefter Ellers ynder jeg at gå en omvej bag om fakultetet og om til hospitalerne... Der står døren måske åben ind til stalden eller klinikken, eller der er en hest/hund/what ever der bliver luftet lidt... Det gør det hele lidt mere nærværende og man tænker "nåååh, det er DERFOR jeg er her.."

Men hvis man ikke kan finde sig selv i studiet, og fremtidsudsigterne ikke kan opmuntre én - hva har man så gang i?

Tror godt lærerne ved vores studie er møgkedeligt (de første 2-3 år i hvert fald), så de prøver allesammen at overbevise os om at de her fag rent faktisk er vigtige for os - jaja, så siger vi det

janne: Jeg kan godt forstå, at du ikke kan forstå mig. Men hvis jeg ikke føler for nogen bedre alternativer - så er det alt andet lige bedre at have en uddannelse end ingen. Jeg satser da på at jeg trods alt lærer noget på de her år, som jeg kan bruge engang i fremtiden selvom jeg ikke nødvendigvis bliver ansat som landskabsarkitekt.

Kan ikke huske den præcise statistik, men tror det er over 30% af alle danskere med akademisk uddannelse som IKKE direkte arbejder med det de er uddannet som - så jeg er ikke den eneste

Husk på at jeg trods alt ALTID har været skoletræt - jeg græd hver gang jeg skulle starte i skole efter sommerferien da jeg var lille - så det er ikke nyt for mig. Jeg har så absolut let ved næsten alt her i livet (for jeg har en god portion selvtillid), så det er ikke fordi det er svært - jeg har bare aldrig haft skolegenet, selvom der i perioder har været fag jeg godt har kunnet lide - men min frihed er vigtig for mig.

Jeg er ikke doven - jeg kan knokle fra 7 morgen til 23 aften i flere uger hvis det interesserer mig, ingen problemer.

Har altid afleveret alt til tiden og har til dato kun dumpet en enkelt eksamen i hele min skoletid (som jeg selvfølgelig tog om). Har godt kunnet engagere mig i opgaver, men jeg har taget så mange fridage og sygedage som jeg kunne - havde præcis 10% fravær gennem hele gymtiden, og så absolut højere i folkeskolen.

Kunne jeg, ja så gik jeg i skole en dag om ugen, det ville jeg godt gide - men 5 dage om ugen, hele dagen - zzzzzz...

Så jeg glæder mig til min kandidatdel hvor jeg regner med kun at skulle gå i skole halvanden dag om ugen og så arbejde deltid. Jeg tror det bliver godt.

Tror aldrig nogensinde at en uddannelse vil fange mig - jeg vil lære når jeg har lyst, ikke når jeg skal

synes det er vildt at du kan gennemføre det. Hvis jeg var så skole træt som dig havde jeg nok valgt en uddannelse der var lidt mere parktisk. Men det er selfølgel svært hvis man vil have et job +30.000. Som mange i denne tråd skriver så tager de en uddannelse for at have noget at falde tilbage på... og det har jeg jo, troede at jeg tog denne her udelukkende for interessens skyld. men det gjorde jeg så ikke, for de bøger jeg har set fra de næste par år, finder jeg kun ernærings bøgerne spændende... så dem køber jeg, for min egen skyld. Jeg har haft fysiologi og avl på den uddannelse jeg har, men ikke helt nok etcs point til at jeg kan få merit for hele faget

nå men fed tråd, for det er super at høre hvor mange der har forskellige tanker om deres uddannelser...

jeg tilføjer lige et ekstra spørgsmål: Har i hest mens i læser? og har nogen af jer børn mens i læser? Det anbefales jo at man får børn tidligt, men så skal man jo droppe sin hest, træningen og stævnerne (ARGGH nej tak)... Men jeg bliver over 30 inde vi skal have børn....

Ja jeg har hest - men har måtte nedprioritere daglig træning/stævner og få part til hende så hun får motion og omsorg når jeg ikke er der. og JO jeg gad godt mit "gamle" liv som i gym med stævner osv - men det er ikke muligt på uni når der også skal arbejdes ved siden af (fitness-instruktør+ kommende personlig træner).

Thats life mht ridningen, jeg har valgt at jeg vil have hende trods SU da hun er min soulmate hygge om hende og ride tur når det kan nåes- så selv en garvet stævnerytter kan blive tur rytter hvis det er nødvendigt

Mht børn har vi ingen nu - men det er på tapetet at begynde "produktionen" når gemalen har afleveret speciale (Cand.Merc.FIR) til sommer og jeg er over første år

Men nu bor vi også 15 min på cykel plus vores fakultet har en speciel børnepasningsordning ved skolen man kan skrives op til osv osv

Desuden bliver jeg ikke yngre og vil være 31 når jeg er færdig hvis jeg går igennem på de normerede 6 år (hvad man jo håber)

Jeg brænder bestemt ikke for min uddannelse længere!

Det er også grunden til, at jeg regner med at tage en periode med et job i en anden branche når jeg er færdig til sommer.

Jeg har aldrig set sygeplejefaget som et kald, sådan som en del af mine medstuderende gør det. Jeg startede på uddannelsen ved en ren tilfældighed. Jeg stoppede min uddannelse til jordbrugsassistent og gik direkte på sygeplejepakken på VUC, som er 4 HF fag, der er adgangsgivende på sygeplejeskolen. Min mening var, at hvis jeg kunne gennemføre 4 fag på det år, så kunne jeg vel også gennemføre 4 fag året efter og fortsætte til jeg havde en fuld HF eksamen. Men da klassen begyndte at skulle ansøge til sygeplejeskolen, ja så prøvede jeg da også at søge. Jeg kom ind og besluttede mig for at prøve, det kunne jo ikke skade.

I starten følte jeg virkelig, at jeg havde fundet min hylde, men da jeg nåede 4. semester og alle de naturvidenskabelige fag blev afsluttet er det gået stille og roligt ned ad bakke med interessen.

Efterhånden hænger det mig langt ud af halsen at være studerende. Jeg studerer ikke længere med hjertet, men af pligt. Jeg stopper ikke eller holder orlov så tæt på målet, så jeg tager nogle hårde dage lige for tiden.

Om 3 uger er det slut med min nuværende praktik, og jeg skal på skole igen og til at begynde min bachelor, og jeg glæder mig! Ikke til at komme i skole, men til at komme et skridt nærmere.

Jeg er SÅ træt af at blive brugt som arbejdskraft i praktikkerne, jeg ved godt man lærer mest på den måde, men jeg bliver så harm over kun at få SU for at fylde størstedelen af en stilling.

Min gulerod lige for tiden er mine planer om at vende tilbage til arbejdet med dyrene til sommer. Det giver lidt mere energi i hverdagen at læse jobannoncer og drømme om, at det snart er realistisk at søge.

Til det andet spørgsmål. Nej jeg har ingen børn, men har heller ingen kæreste såe...

Men jeg har hest, jeg købte min gamle fjord tilbage da jeg manglede 1½ år og lige for tiden er jeg ved at undersøge muligheden for at købe nummer 2, da gamle er blevet pensioneret. Nogle vil måske synes det er et dumt tidspunkt lige op til bachelor, men det giver mig energi og lyst til at fokusere, at jeg har noget at gå op i ved siden af studiet.

Men til trods for at jeg ikke rigtig har lyst til min uddannelse længere ser det alligevel ud til at jeg har fundet "hjem". Jeg er i praktik i hjemmeplejen for tiden, og jeg elsker det! Jeg nyder den frihed der er forbundet med jobbet og min interesse ligger virkelig ved ældresektoren. Så når jeg er parat til en stilling inden for branchen bliver det helt sikkert med ældre! Jeg vil være glad for ikke at skulle på sygehus igen.

jeg kan så fortælle at jeg har valgt stadig at ride en del stævner ca 1 om måneden, for at bliev holdt igang og så ride kursus ca en weekende hver anden måde. Jeg har dog fået en passer en hverdag i ugen, så jeg har en dag fri fra hesten. Jeg arbejder ikke, så det giver mere tid til hesten...

Min drøm var at blive dyrlæge, men det kan desværre ikke lade sig gøre.

Gid man kunne forbedre sit samlede gennemsnit men det kan man ikke i vores uddannelsessystem

Nå men jeg valgte så at læse til laborant da naturvidenskab har min interesse. Studiet var nu spændende nok og også praktikken og eksamensprojektet. Men jeg fandt hurtigt ud af at det ikke var det jeg ville arbejde med - faktisk allerede da jeg var i praktik (det er man 1 år) - jeg valgte dog at læse færdigt og fik da også 11 i mit afsluttende store eksamensprojekt.

Jeg arbejde 1,5år inden jeg fik nok og sagde op uden at vide hvad jeg ville.

Jeg fløj så som stewardesse (efter 2 måneder på skolebænken - det kræver jo også uddannelse) i et halvt år og var på bar bund igen.

Nu er jeg hos en ejendomsmægler og er glad for det. Det er hårdt og vi har meget travlt men jeg elsker alt den kundekontakt.

Planen er at læse til ejendomsmægler ved siden af arbejdet - uddannelsen kræver min. 2 års erhvervserfaring (når man læser deltid). Jeg har altid gennemført det jeg er gået igang med af uddannelse, men skulle jeg finde ud af at det slet ikke er mig gider jeg ikke at spilde 3 år bare for at "gennemføre".

der er en forskel på at skulle igennem 2-3 år og så 5-6 år. ihvertfald for mig. Synes det er nemmere at sige "nu bider jeg i det sure æble" når der ikke er så lang tid endnu..

tja det overvejer jeg også af og til men jeg ved bare ikke til hvad.

Og det går jo meget godt på jobbet til dagligt og er jo glad nok for det, men jeg føler mig ikke som pædagog.

men det er svært hvis man ikke ved i hvad retning Kender det alt for godt...

jeg har besluttet at tage orlov, få et job fra 1 februar og så se tiden an... måske vender jeg tilbage til mit studie til sommer, måske vil jeg gerne bare opbygge en karriere på min nuværende uddannelse og måske læser jeg noget helt tredje...

Må nu sige at det med at opbygge en karriere (=kr i kassen) er meget tillokkende... så kan vi få råd til en ejendom og så kan der komme nogle børn til. Det kunne da være så rart

Tusind tak - jeg glæder mig også vanvittigt meget Ærgerligt når det er eventuelle skavanker, der skal ødelægge ens drøm, men selvfølgelig kræver jobbet som betjent en god fysik.

Knus

jeg overvejer også at læse videre, men som du siger er det jo svært når man ikke ved til hvad:-)

Jeg har tit tænkt på børnespykolog kunne være spændende, men jeg tvivler lidt på min psyke er til det, jeg ville nok få lyst til at tage flere af børnene med hjem hvis de havde det skidt og helt sikkert fælde tåre for dem, så det ville jo heller ikke være godt...

Har også tænkt på engang når jeg har fået børn så at søge op på Novo for at prøve det af og se hvad de kunne tilbyde...

men jeg får nok aldrig et job med så gode arbejds tider som jeg har nu....

Jamen det er klart at intet job giver mere tid til hesten - jeg havde også tid til stævner osv hvis ikke jeg arbejdede

Jeg har dog valgt studiejob for ikke at have SU lån de næste 6 år til at betale hesten, og anskaffe mig erfaring + referencer til når jeg er uddannet hhv personlig træner og teolog selv om det er to meget forskellige brancher

Jeg har lavet en plan, for de næste mange år, jeg brænder virkelig for faget, og jeg ved det lykkedes mig.

Jeg går pt på HF, som jeg ikke skal bruge til noget, (kun som sikkerhed)

Bagefter tager jeg lige at sabbath år, og så tager jeg på teater højskole, på møn.

Bagefter søger jeg ind på statens teater skole, og håber på at komme ind der, hvis ikke?

Så prøver jeg igen