Der ikke andet for, katte behøver ikke forvilde sig ret langt væk- hvis de ikke er stedkendte kan de sidde ganske få hundrede meter væk og være lost.
Når man flytter i hus, så kan man tømme kattebakkerne langs skellet (dog i lige op til naboernes siddeplads i den værste sommervarme! 
)- og så tager man kattene med ud- og går tur i haven, så de ed, hvor de bor. De fleste katte 'elsker* at se på havearbejde, hvis man nu graver/luger eller beskærer. Og i pauserne har man tid til at snakke. Det at man går tu i haven gør, at kattene kender den- og ved, at her bor de. Kattebakkeindholdet giver dem også en fornemmelse af hjemme.
En anden god ting er, at du har et "alle-kald"- fx kalder mise-misser-misser! Når der er mad- man kan også rasle med en dåse med tørfoder i/banke på en dåse med en ske. "Alle-kald" indøves bedst ved fodringstid- eller, hvis de har fri adgang til tørfoder, da ved en lille smule særligt lækker foder fx tun- eller lidt kogt kylling.
Og så kan man gå rundt i nabolaget (og føle sig ret dum) mens man laver sit "alle-kald" + råber kattens navn. Giv ikke op- det kan lykkes!
Jeg har vadet rundt i snevejr- men Pletpigen *kom* hjem.
