hej

jeg havde det akkurat på samme måde dengang jeg gik i folkeskolen!

jeg havde heller ingen venner i min klasse. de gik alle sammen i parallel klassen. det er så også dem der er mine bedste venner i dag!!

jeg ved ikke hvorfor man bliver holdt udenfor!

jeg synes nu ikke, at jeg var anderledes i forhold til de andre, men af en eller anden grund snakkede de bare ikke med mig!

jeg accepterede det bare og glædede mig til, at jeg var færdig på den skole!

men efter folkeskolen har jeg ikke haft problemer i andre klasser.

jeg tog på efterskole i 9 klasse, hvilket er det bedste jeg nogensinde har gjort!

det gav mig styrke på en helt anden måde

når man går videre fra folkeskolen, er det som om, at alle bliver mere voksne! forstået på den måde, at der skal være plads til alle og man skal kunne tale med alle. nogen kommer man bedre ud af det end andre.

mvh

sanne

... hvis jeg kom for tæt på de andre fik jeg bank (eller hvis jeg var heldig blev jeg kun verbalt overfaldet), så det var på alle måder rarest at være alene.

så vidt jeg kan se på din præs. er du 13 år. I din alder er det desværre meget almindeligt at hver mand kun tænker på sig selv og sit eget bedste. Hvis man måske oveni er en lidt stille, tilbageholdende type, så bliver man desværre hurtigt overladt til sig selv. det gjorde jeg i hvertfald. Jeg husker den alder som værende en tid hvor det kun var "tilladt" at gå op i drenge, fester og at skrive i letiebøgerne i timerne. Havde man bare lidt fornuftige tanker i hovedet, ja..

Du er bestemt ikke mærkelig! I er i en tid i jeres liv hvor der sker rigtig meget, og man forbereder sig på at "blive voksen". et betyder også at man oftes færdes men de mennesker der er "de populære". Alt det her ændrer sig med tiden. Måske ikke lige i folkekolen, men senere. Dine klassekammerater vil en dag sande at verden ikke kun drejer sig om dem. I mine øjne er du dermed et godt stykke foran allerede.

Jeg er typen, der har få, men nære venner. Så i de små klasser var det ´´en, og senere en anden. Da hun så skiftede skole, var jeg alene. Men ikke på en "frosset ud måde". I gymnasiet have jeg en nær ven, og hun var traumatisk: En dag var jeg bare ikke hendes ven mere. Ingen forklaring. Det gjorde ondt- og var medvirkende til at jeg gik ud i 3. G.

Dumme kælling! Havde hun nu sagt noget.

Ellers var der en fra paralelklassen- men hun var meget klæbende- og det har jeg det dårligt med. Jeg er meget reserveret- tre skridt fra livet-typen.

Er der nogen fra stalden du snakker godt med??

jeg var også meget alene, men jeg red sammen med en pige som var min bedste ven, vi mødtes efter skole og red sammen. Så var det glemt, det i skolen.

i 9 og 10 klasse tog jeg på efterskole, det var det bedste valg!!! har du overvejet efterskole?

jeg var på en efterskole ikke så langt væk fra min mor, Jeg gik på en alm. efterskole, men fandt hurtigt en anden pige som også red, så gik vi rundt på gårdne og spurgte om vi måtte passe heste og ride dem. Vi havde ikke så mange penge så jeg passede heste imod at jeg kunne ride gratis.

du kan jo evt høre om du må starte i parelel klassen.

men det er rigtig svært når man føler sig helt alene. Håber at du finder en løsning så det bliver bedre, men det var mine forslag.

hmmm...

jeg tror det er fordi jeg er en anden person at jeg skæler mig ud...

for dem er det vigtigt at: ikke vise ens følelser være sig og ro se godt ud make-up og drenge.de ville være voksne hutiger end de kan og hva jeg hved af ryger og drikker nogle af dem, og ved også der er en der sniffer krydderier(en nærkeligt ting)...

for mig er det vigtigt: at vise hvad jeg føler, at havde nære og gode venner. og min hest som jeg elsker(ingen andre fra klassen rider) jeg har ikke travlt med at blive voksen.

men jeg tror også at jeg er andeledes pga. af hele det forvæklet liv jeg har haft...nok også fordi jeg er overvigtig og ikke mega tynd...

men der i mod er det de andre der ikke kan acceptere dig som du er.

Jeg havde selv en ret god folkeskoletid (selvom jeg desværre var lidt sen til at opfatte det). Faktisk ku alle i klassen snakke med hinanden, og en ting jeg senere har opdaget - de lagde mærke til mig, selvom jeg ikke rigtigt opdagede det dengang. Kom jeg i en ny bluse, så så de det - om det så var et par nye bukser/nogen jeg ikke havde brugt i lang tid, så spurgte de til det. Virkelig en dejlig klasse som jeg savner meget.

Nu går jeg i gymnasiet, og har det på samme måde som dig. De andre kan, af en eller anden grund, ikke acceptere mig som jeg er. Måske fordi jeg har andet at lave end at drikke mig fuld hver weekend?

Det startede faktisk allerede nogle få dage inde i 1.g, for der fik folk delt sig op i grupper med dem de kendte - mit problem var bare, at jeg ikke kendte en eneste i klassen fra før gymnasiet.

Disse grupper var dannet, og det var svært at "komme ind". Nu har jeg valgt at have så lidt med dem at gøre som muligt (men den mulighed har du ikke på samme måde når du ikke er ældre, og du skal gå i skole med dem i længere tid). Jeg har nemlig nogle ret gode venner uden for klassen, dem er jeg sammen med i frikva, i fritiden osv.

Fordi du ikke er mega tynd, er det da ikke ensbetydende med at du er tyk! Jeg ved ikke hvad du vejer, men tror ikke på at det kan være så slemt.

Op med humøret, du er absolut ikke alene med at have det sådan

Jeg var i en supergod klasse fra bhk til 7 klasse, i 8 skiftede jeg skole DESVÆRRE sammen med en veninde, det var ok, bare os to, skiftede igen i slutningen af 8, og der var jeg alene hele 9 klasse, snakkede bare ikke godt med nogen, jeg gad ikke dem og de gad bestemt heller ikke mig, underlig klasse uden sammenhold i øvrigt. i 10 blev vi blandet rundt og kom i en god klasse igen. og siden da har det været ok. er dog meget alene igen nu, men har nogle super gode kollegaer på jobbet, og snakker godt med pigerne i stalden, så jeg synes mine sociale behov er dækket fint ind!

Mht alle de der "voksen" ting, make up, se smart ud altid, drikke og ryge, osv osv, ja så kan jeg kun anbefale dig, at være dig selv, og gøre hvad du har lyst til, det er simpelthen spild af ressourcer og tid, at prøve at være en anden.

Jeg begyndte først at gå med make up i 10 klasse, drikker et par gange om året når jeg er i byen, ryger ikke da jeg synes det er usædvanligt klamt og usundt, og jeg ser nok ikke speciel smart ud, men jeg har det ok med mig selv, og tro mig det er meget bedre med få gode venner, end mange overfladiske venner der kun er der for én, når det passer dem!

mvh sandra

charlotte (centibetia):

Det startede faktisk allerede nogle få dage inde i 1.g, for der fik folk delt sig op i grupper med dem de kendte - mit problem var bare, at jeg ikke kendte en eneste i klassen fra før gymnasiet.

Disse grupper var dannet, og det var svært at "komme ind". Nu har jeg valgt at have så lidt med dem at gøre som muligt

det er præcis sådan som jeg også har det i gymnasiet. og havde det i folkeskolen. men som de andre siger, vær' sammen med dine venner fra ´den anden klasse. og bid i det sure æble når frikvarteret ringer ind, og du skal ind i din egen klasse igen.

og når du kommer hjem så glæd dig over tiden du havde med vennerne i frikvarteret.

Når du har den alder, du har nu, forandrer I jer meget, og har forskellige interesser.

jeg kan kort (=læs langt) fortælle min egen historie, for jeg har på en måde haft det på samme måde som dig..

de første år i folkeskolen gik det super godt, vi var jo børn, som børn er.. og senere blev det mere mig og min veninde, og vi holdt os nok en del for os selv, ikke fordi vi blev holdt ude, men fordi vi simpelthen bare ville være os - spørg mig ikke hvorfor... på dette tidspunkt var ridning og heste det eneste i mit hovede, og jeg havde svært ved at tale om andet.. jeg kan ikke huske, om jeg var stille dengang, mener at jeg godt kunne tale med folk, sige meninger mm, men kun når det lige var noget jeg kendte til..

når min veninde var syg, var jeg selvfølgelig sammen med de andre, men det var altid sådan noget med "ah se, stine er ude på gangen", og det gik mig på nerverne

da jeg nåede slutningen af 7. klasse, var på dette tidspunkt næsten 14 år gammel, fortalte min veninde, at hun ville skifte til privatskole i taastrup.. og jeg tror nok at jeg panikkede..

efter en lidt uheldig episode til springtræning en torsdag blev jeg simpelthen så sur på alting, og der kom en masse ud af mig, sok jeg ikke anede jeg havde inden i mig (ska lige siges, vreden kom først hjemme hos mine forældre, ikke ved hesten), og jeg fik sagt at jeg også ville skifte skole og en hel masse mere..

dagen efter ringede min far til en privatskole, hvor jeg havde været skrevet op til, siden jeg gik i første klasse (til hvis nu, jeg skulle skifte skole). jeg havde besluttet, at jeg ville tage 7. klasse igen, da de startede nye 7. klasser hvert år på skolen, og allerede denne fredag, var jeg kommet ind i en klasse..

så nu skulle jeg starte på nye skole efter sommerferien..

da jeg startede var jeg rigtig glad for det.. men jeg snakkede ikke så meget, var rimelig stillle, for heste var jo stadig det eneste i mit hoved, og jeg skulle omvendes til at snakke om andet.. dette tog dog lidt tid

men lidt efter lidt, begyndte jeg at snakke mere og mere. i sommerferien mellem 7 -8 klasse modnedes jeg en del.. og efter ferien, blev jeg gode venner med en, som startede lige inden ferie (vi blev placeret ved siden af hinanden i klassen) vi kom til at snakke rigtig meget, og lidt efter lidt, fik hun mig åbnet en del... jeg "lærte" efterhånden at snakke om andet end heste.. ferien mellen 8-9 klasse var her, hvor forandringen var størst..

herefter følte jeg mig virkelig som en del af klassen.. dog havde jeg i starten misted noget ved ikke at tale så meget, men nu var jeg rimelig godt med

jeg var til min første fest i starten af 9.klasse.. tror dog de andre havde festet i 8-klasse også.. men jeg følte ikke jeg manglede noget..

hele 9. klasse var bare super.. savner virkelig min klasse nu og det er så underligt, at jeg ikke ser dem hver dag mere..

i sommerferien efter 9 klasse modnedes jeg så RIGTIG meget. jeg startede i 1.g på hhx i ballerup her efter sommerferien..

da jeg havde skiftet skole før, vidste jeg, hvad jeg skulle gøre anderledes denne gang (være mere åben osv)

allerede den første dag i 1.g snakkede jeg rigtig godt sammen med en, og nu, hvor vi nærmer os halvårs-dag i klassen, har jeg det bare super i klassen..

jeg er virkelig glad for min klasse, alle er rigtig rigtig flinke. der er selvfølgelig nogle man taler mere med end andre, men alle kan tale/arbejde sammen med alle, når det er

vi holder rigtig mange fester sammen i klassen,og lige nu er vi ved at planlægge at vi skal ind og se "anden" til august..

så jeg er rigtig glad i øjeblikket..

___

men som råd til dig, vil jeg sige, at hvis du har modet til det, så prøv at skifte skole til sommer.. og hvis du har muligheden for det, så skift til privatskole.. det er altså anderledes.. prøv at finde en skole, som laver nye klasser, da det helt klart er nemmest at komme ind i en ny klasse.,

den situation du sidder i nu, er ikke til at leve med.. når du skriver dette, er dte fordi, at du har indset, at det ikke går.. når det begynder at gå dig på, så skal du gøre noget ved det..

jeg tror ikke på, som en skriver, at du bare skal lukke af i skolen, altså tænke det er kun time, og når du er hjemme, så bare tænke på frikvartererne.. det kan man altså ikke holde til længe.. det fungerer ikke.. for jeg kender følelsen af, når man har svært ved at finde nogle at være sammen med til gruppearbejde osv.. det er altså ikke rart,.

det kan ikke være rigtigt, at man skal have det dårligt i sin klasse... ikke når der er muligheder for at det kan blive bedre, og det er der..

det kan godt være du er anderledes, end dem i din klasse, men det betyder ikke, at du er mærkelig.. du har jo andre venner, så det er jo normalt.. du passer nok bare ikke ind i din klasse, eller også har du fået en rolle i klassen, som du sidder fast i,. jeg mener, når nu du er vant til at være alene, hvorfor skal de så gøre noget ved det? de har det jo fint.. (det er sådan de tænker)

det kan godt være, at det bliver hårdt at skifte skole, men det kan vel kun blive bedre? og det vil modne dig meget... det vil åbne dine øjne for, at det kan være anderledes.. og hvis det kun forandre sig lidt, så ved du, hvad du skal gøre om, når du kommer til gymnasie..

du har en del år tilbage i folkeskolen, og de kan altså blive bedre..

snak med dine forældre om, hvad du føler, hvordan du har det, men hav muligheder parat til, hvordan det kan gøres bedre. hvis det evt er svært for dig, hvad du skal sige til dem, så sæt dig ned, skriv ned, hvad du føler, og hvordan det kan gøres bedre..

(eller fald af hesten 4 gange på en time, som jeg gjorde , så kommer aggresionerne også ud)

__

jeg vil sige, at skifte skole i 7 klasse, har været det bedste jeg nogensinde har gjort.. det har forandret mig meget, og det gjorde mig klar til gym, som jeg nu klarer i fin stil, og jeg fortryder intet

__

du er velkommen til at kontakte mig, hvis der mere du vil have at vide, eller bare fortælle en, hvordan du har det.. jeg kunne i perioder godt have haft brug for, at skrive til en, jeg ikke kendte (altså en jeg ikke skulle tænke på, hvad syntes om mig).. en som bare vil lytte..

håber du finder ud af det, og får det bedre.

forresten mht om du er tyk eller ej, så betyder det ikke noget.. så længe man er sig selv, så går det. men ofte er det sådan, at overvægtige lukker sig inde i sig selv(kender dte godt) , men se det på den måde, at der er en tynd pige inden i dig, som gerne vil ud.. luk hende ud, og tag evt en snak med dine forældre om, om ikke i kan gå på kur sammen, hvis du vitterligt gerne vil tabe dig..

held og lykke

ja du er helt sikker anderledes. men det behøves ikke være på en dårlig måde

i folkeskolen er mange totalt umoden, og da jeg gik i 9. klasse (går i 2.g nu) var alle fordelt i forskellige roller.

ved nogen havde det svært, og skiftede skole, og de fik det rigtigt godt. prøv at hør om der måske er nogle ting du gør som de ikke bryder sig om, ting du måske ikke helt er klar over.

skal du på gymnasiet, så glæd dig!

det er fedt og folk er totalt åbne.

har aldrig haft det så godt som jeg har det nu. (har meget nemt ved at få venner).

men vær åben, og ærlig. det er de ting jeg værdsætter hos andre. ellers har jeg faktisk ikke lyst til at være sammen med dem.

held og lykke

Hej Julie

Jeg føler med dig og ved godt, at tiden i folkeskolen kan være meget svær. På en måde så kunne dit indlæg sagtens være skrevet af mig selv dengang jeg gik i skole. Jeg kan se, at du kommer fra samme by som jeg er vokset op i og derfor tænker jeg på, om du mon går på samme skole som jeg gjorde. Tiden i den skole fik mig ned med nakken. Jeg havde ingen venner og mistede mit selvværd. Jeg troede selv at jeg virkelig var dum og sær. Det var først da jeg skiftede skole at jeg blev en glad og udadvendt pige.

Du lyder som en pige der har utrolig mange gode sider. At du besidder kærligheden til dyrene er en meget dyrbar ting. Den gør dig til et bedre menneske og derfor skal du opfatte dig selv som en ener med nogle dejlig sunde indgangsvinkler til livet og som tør at vise kærlighed og respekt over for dine dyr og medmennesker. Det er rigtig gode livskvaliteter! De andre piger i din klasse lyder ikke som nogle der besidder det, eller også er det i deres øjne bare ikke smart at vise medfølelse og kærlighed. Men det er jo det livet går ud på, så vær du glad for at du har disse egenskaber. Senere i livet vil du glæde dig over at du skilte dig ud og var en ener. Og dine få venner vil være nære venner og det er da bedre end 10 falske og overfladiske venner.

Pøj pøj