Ja overskriften var svær at finde på, så den gav mening, men den beskriver nu også meget godt, hvad jeg har gået og tænkt på den sidste tid.
De fleste af os er enige om, at indenfor ridesporten bliver man aldrig færdig med at lære.
Man kan hele tiden udvikle sig, og gøre nye erfaringer, hvilket tildels er det der tiltrækker mig mest.
Men, jeg syntes nogle gange det går lidt hurtigt.
Indenfor de sidste 5 år har jeg kigget nærmere på HMS (parelli) klassisk, tysk og McLeansk. Og hvorfor bruger man så tid på at undersøge disse ting, jo fordi omverden omkring en, nærmest mener man er tosset, hvis man ikke springer på toget.
Jeg er nu (heldigvis, syntes jeg selv) ikke typen der springer på hvad som helst, men undersøger så vidt muligt og tager det jeg kan bruge.
Men jeg har set en del, indenfor alle grene, der kaster sig ud i det ene projekt efter det andet, uden at have en ridelære i baghånden, eller bare en at spare med. Uden at have en god indsigt i hvorfor og hvorledes.
Det er tilladt at prøve sig frem, men jeg har godt nok set en god håndfuld heste, være mere forvirrede, end roligere...på trods af at det modsatte er budskabet.
Er det målet der helliger midlet groft sagt?
Ville i springe ud i noget nyt og ukendt, uden at have en god back up, som kan hjælpe jer frem i deet nye land?
Og hvorfor er det man altid tror det nye er 1000 gange bedre end det gamle for alle?